28.07.2013 Views

Kulturmøde i psykiatrien - Region Hovedstadens Psykiatri

Kulturmøde i psykiatrien - Region Hovedstadens Psykiatri

Kulturmøde i psykiatrien - Region Hovedstadens Psykiatri

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kapitel 2. Kultur

For at kunne klarlægge hvilke konsekvenser ’kultur’ har i et psykiatrisk pleje- og

behandlingsmiljø, må det gøres eksplicit, hvad vi forstår ved kultur.

Kultur er på det individuelle plan de færdigheder, opfattelser og væremåder, som

en person har tilegnet sig som medlem af et samfund. På det kollektive plan er

kultur det omskiftelige betydningsfællesskab, som gang på gang etableres og

forandres, når mennesker gør noget sammen (Hylland Eriksen 1993: 21).

Udfra denne definition bliver det klart, at kultur er noget som både personale og

patienter har. Kultur er noget de alle deler som medlemmer af samme samfund,

nemlig det danske. Lægger man perspektivet lidt anderledes kan man se, at de alle

er medlemmer af forskellige mindre samfund i samfundet og derfor kender til

forskellige kulturer.

Vi vil indlede dette kapitel med at diskutere, hvad kultur er for en størrelse, og

hvordan den skabes og opretholdes i det lille samfund, der opstår indenfor

psykiatriens rammer.

Dernæst vil vi diskutere, hvorfor spørgsmålet om kultur særligt synes at komme i

spil, når andelen af patienter med anden etnisk baggrund end dansk bliver stor.

Dette gøres gennem et kapitel, der sætter fokus på kategoriseringen af patienter i

danske hhv. ikke-danske, og gennem et kapitel, der diskuterer måder at forholde

sig til kulturmøder på.

Til sidst vender vi os mod de rammer, som psykiatrien sætter for forståelse og

kategorisering af adfærd.

Som samlende tema gennem kapitlet løber diskussionen om, hvilken viden om

kultur, psykiatrien har brug for.

2.1. Hvad er kultur?

Kultur er i mange år blevet opfattet som nogle bevidste eller ubevidste normer og

værdier, som mennesker var bærere af, og som var bestemmende for deres adfærd

og verdenssyn. Antropologiske undersøgelser fra hele verden har imidlertid vist

problemer ved denne forståelse. Undersøgelserne har påvist, at mennesker handler

’imod’ deres kultur, at kultur ændrer sig over tid, og at kultur er forskellig alt efter

hvis øjne, den bliver set igennem. For at gøre billedet af kultur endnu mere

komplekst, synes kultur derudover at afhænge af, hvor den kommer til udtryk

(sammenhængen), overfor hvem den kommer til udtryk (modtageren eller

antropologen), og hvem der udtrykker den (afsenderen af budskabet eller

aktøren).

6

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!