Om Tortur - udgivet 2002 - Dansk Røde Kors

16 tortur
det går den rigtige vej
læge ole Vedel rasmussen er som
eneste dansker medlem af både fns
og europarådets anti-tortur komiteer.
dobbeltrollen giver ham et unikt ind-
blik i myndighedernes brug af tortur
verden over
»Tortur er den værste overtrædelse af menneskerettighederne.
Tortur går ikke kun ud over
den person, der lider under den, tortur går
osse ud over familiemedlemmerne, og den
går ud over hele samfundet. Tortur er verdens
cancer, som skal udryddes.«
Ordene kommer med vægt fra en mand
med over et kvart århundredes erfaring i,
hvad mennesker udsætter hinanden for af
modbydeligheder.
Den danske læge, Ole Vedel Rasmussen, 56
år, er medlem af både FNs anti-tortur komite,
CAT, og Europarådets torturforebyggelseskomite,
CPT. Den særlige dobbeltrolle giver ham
ubegrænset adgang til at se alt fra de mørkeste
fangehuller til de nøgne forhørslokaler i
lande, der har underskrevet torturkonventionerne.
»Jeg finder alt muligt under mine besøg.
Celler så små, at du er tvunget til at stå op,
baseball-køller i forhørslokaler og stativer til
at hænge folk op i,« siger han.
Samtidig er Ole Vedel Rasmussen ansat
som lægelig ekspert hos Internationalt Rehabiliteringsråd
for Torturofre, IRCT. Stakkevis
af rapporter, artikler og bøger omgiver ham
på reolerne i kontoret i København. Papirerne
vidner om 28 års arbejde som frontkæmper
mod tortur.
Han begyndte i 1974 som medlem af men-
Blå bog
ole Vedel rasmussen, 56 år. kirurg og
speciallæge i urologi. doktorgrad i 1990
på disputats om torturofre. medlem af
europarådets torturforebyggelseskomite,
Cpt, siden 1997. medlem af fns anti-tortur
komite Cat siden 2000.
neskerettighedsorganisationen Amnesty
Internationals lægegruppe.
»Dengang troede vi jo, at vi ville få verden
befriet for tortur inden år 2000. Men der var
vi nok lidt for optimistiske,« siger Ole Vedel
Rasmussen.
I 1990 fik han sin doktorgrad på en disputats
om torturofre og siden har han gjort
det til sin mission at besøge de mest brutale
fængsler i verden for at afsløre den umenneskelige
behandling af fanger, der finder sted
bag murene.
kritik og anbefalinger
»Mange af landene har så store problemer, at
man ikke kan ændre situationen fra den ene
dag til den anden. Det tager tid, at få dem til
at forstå, at det er i deres egen interesse. Hvis
ikke du overholder menneskerettighederne,
så får du problemer med at kommunikere
med mange lande i verden – især i Vesten og
EU,« siger Ole Vedel Rasmussen.
Hans arbejde i FNs Committee Against
Torture, CAT, bygger på den internationale
Torturkonvention, underskrevet af regeringer
i 129 lande. Ole Vedel Rasmussen kontrollerer
rapporter, som myndighederne selv skriver til
FN om forholdene i landet. Samtidig støtter
den danske ekspert sig til uofficielle kilder
som Amnesty International og Human Rights
Watch, ligesom han får informationer fra lokale
menneskeretsorganisationer.
På den baggrund stiller Ole Vedel Rasmussen
kritiske spørgsmål til lande-rapporterne,
som myndighederne skal svare på i løbet af
et døgn. Til slut får landet en række anbefalinger
til at forbedre situationen.
FNs anti-tortur komité råder ikke over
reelle magtmidler over for de lande, der fortsætter
med at overtræde menneskerettighederne.
Alligevel mener Ole Vedel Rasmussen,
at landenes egne rapporter har stor betydning,
især på længere sigt.
»Det at få lavet rapporterne, og dermed få
nogle anbefalinger til, hvordan forholdene
kan forbedres, er altså ikke helt at kimse af.
Ikke hvis landet tager det alvorligt, og det synes
jeg faktisk, at de fleste lande gør. Vi taler
jo pænt til hinanden og diskuterer stille og
roligt med landenes repræsentanter og kommer
med nogle konkrete anbefalinger, som vi
følger op på,« siger han.
uanmeldte besøg
En anden og mere konkret type opgave udfører
Ole Vedel Rasmussen i Europarådets
Committee for Prevention of Torture, CPT.
Han foretager uanmeldte besøg i de 43 medlemslande
af Europarådet, som har skrevet
under på den europæiske torturkonvention.
Cpt
Committee for prevention of torture. stiftet i 1989 under europarådet. komiteen har
et medlem pr. land i europarådet valgt for fire år ad gangen. Cpts arbejde foregår
i fortrolighed og samarbejde med europarådets 4 medlemslande, der alle har godkendt
den europæiske torturkonvention, som trådte i kraft i 1989. Cpt-delegationer
besøger landenes fængsler periodisk og aflægger rapport. hvis et land ikke vil samarbejde,
kan Cpt vælge at offentliggøre rapporten. ole Vedel rasmussen må som
dansk medlem ikke kommentere danske forhold.
suBmarino
under et besøg på en politistation i et europæisk land fandt Cpt-folkene en række
fordybninger på omkring en kvadratmeter i gulvet i en celle. politiet forklarede, at det
var en fejl i bygningskonstruktionen. da Cpt-folkene senere så denne tegning, lavet
af et torturoffer, forstod man, at fordybningerne blev brugt til en såkaldt submarino
– en torturmetode, hvor offerets hoved tvinges ned i vand blandet med urin, afføring,
salt eller lignende, indtil ofret næsten kvæles.
Han ser fængslerne og taler personligt med
fangerne. Med sig ind i cellerne har han samtidig
større indflydelse end gennem FN-arbejdet
og kan kræve adgang til hver en afkrog af
fængslerne.
»Vi har ofte fået døren åbnet til et rum,
som fængselschefen har hævdet var et pulterkammer,
og så har det vist sig, at der var
sørme en fange derinde, som knapt kunne
sidde på hug i det lille rum. Der siger vi så:
den går ikke mister, det må I straks holde op
med,« beretter han.
»I 1997 var jeg for første gang i de Hollandske
Antiller i Caribien for CPT. Jeg undersøgte
en pige med mærker, der var helt karakteristiske
for tortur med en elektrisk stav. Hun
kunne forklare meget nøjagtigt, på hvilken
politistation det var foregået og i hvilket lokale.
Da vi tog til politistationen og fik åbnet
et skab i forhørslokalet, fandt vi en lang stav,
der gav en utrolig høj spænding. For enden af
staven var der en lille stjerneskrue, der passede
perfekt til pigens ar. De påstod ellers,
at staven kun blev brugt mod dyr,« siger Ole
Vedel Rasmussen.
russiske løgne
Udgangspunktet i arbejdet for CPT er ”fortrolighed
og samarbejde”, som det hedder. Men
ønsker et medlemsland at krydse klinger
tortur 17
med Europarådet, kan delegationen – i modsætning
til i FNs CAT – offentliggøre afsløringerne
om tortur, hvis ikke landet er villig til
at samarbejde om at forbedre forholdene. Det
er senest sket i forbindelse med de russi-ske
styrkers fremfærd i Tjetjenien.
»Vi fandt tjetjenske fanger, der havde været
udsat for tortur. Da vi spurgte om, hvem
der havde ansvaret, svarede de russiske myndigheder
med ren volapyk. ”Vi har overhovedet
ikke haft fanger dér på det tidspunkt,
I angiver”, sagde de. Og det var jo en lodret
løgn. Vi kunne ovenikøbet dokumentere det.
Derefter gik vi til offentligheden med det. Det
er det eneste våben, vi har, og vi tænker os
meget, meget grundigt om, inden vi bruger
det,« siger Ole Vedel Rasmussen.
Arbejdet som medlem af CPT kræver også
diskretion under selve besøget. Han oplever
ofte, hvordan myndighederne tilsyneladende
bliver bestyrtede, når de konfronteres med
torturen i fængselssystemet. De kræver at få
navnene på dem, vi snakker med, så de straks
kan straffe de ansvarlige, fortæller Ole Vedel
Rasmussen.
»Men det er hele systemet, der skal ændres.
Vi beskytter vores kilder omhyggeligt.
Vi bruger diskrete signaler for at gøre hinanden
opmærksom på væsentlige detaljer
under besøgene, og vi taler altid med ekstra >
Cat
Committee against torture. stiftet i 1988 under fns kommissær for menneskerettigheder.
komiteen består af 10 eksperter, som sidder fire år ad gangen.
skal undersøge rapporter fra de 129 lande, der har godkendt fns torturkonvention
fra 1984. derefter skriver Cat konklusioner og anbefalinger til det pågældende land.