i København - Holmens Kirke

More documents

Recommendations

Info

14 • Kirkeliv i København 2008 Ung provst med visioner Et alsidigt gudstjenestetilbud er en af mulighederne for at komme kirkens medlemmer mere i møde, mener den første kvindelige provst i stiftet Johanne Haastrup blev den 1. april udnævnt til provst for Bispebjerg- Brønshøj Provsti. Hun glæder sig til at tage fat på arbejdet. – Mange holder sig væk fra provstestillingerne, fordi der følger en del administrativt arbejde med, men det afskrækker mig ikke. Jeg kan godt lide at være med til at tage beslutninger, siger den 37-årige Johanne Haastrup. Medlemmernes vilkår Hun ønsker at fungere som en slags katalysator for kirkerne i provstiet, både når det gælder om at imødekomme medlemmernes behov og Københavns Stift I Københavns Stift findes lige nu 107 sogne og 11 provstier. Disse tal forventes ændret, i og med at der vil ske sammenlægninger i den nærmeste fremtid. Menighedsråd Tilsynet med folkekirkens liv, vækst og økonomi er menighedsrådenes hovedopgave. Hvert menighedsråd er ansvarlig for kirkens liv i deres sogn. Medlemmerne vælges blandt sognets beboere hvert fjerde år. nytænkning i provstiet i det hele taget. – Jeg håber, at kirken i de kommende år i højere grad vil besinde sig på sine medlemmer. Efter min opfattelse skal der være gudstjenester på alle mulige tidspunkter og i alle mulige forskellige anledninger. Det får nok ikke folk til at strømme til kirken, men vi kan godt komme folk mere i møde, end tilfældet er i dag. Kirkeligt personale Når det gælder det kirkelige personale er den nye provst også ivrig efter at tænke nye tanker. Biskoppen Biskoppen er den øverste myndighed i gejstlige anliggender og er ansvarlig for fordelingen af præstestillinger i stiftet. Desuden fører biskoppen tilsyn med forretningsgangen i menighedsråd og provstiudvalg og er også klageinstans i sager om medlemskab af folkekirken og om kirkers brug. Biskoppen udøver sit tilsyn i samarbejde med Stiftsøvrigheden og (på forsøgsbasis siden 2005) stiftsrådet. – Ingen siger, at der skal være én kirketjener, én kordegn og fire kirkesangere i hver eneste kirke. Jeg tror, at vi også på dét område kan have gavn af at tænke i nye baner, siger Johanne Haastrup. Seriøsitet og ydmyghed Med en far, der er præst, og som tilhører tidehverv, er Bispebjerg-Brønshøjs nye provst, Johanne Haastrup, vant til teologiske overvejelser. Hun lægger ikke skjul på påvirkningen fra sin far, men tøver alligevel med at placere sig selv i det teologiske landskab. – Man tør jo næsten ikke sige, at man er tidehvervsk i sin teologi, for så bliver man straks slået i hartkorn med Søren Krarup og Jesper Langballe, men jeg henter stor inspiration i det oprindelige Tidehverv. De omgikkes de teologiske spørgsmål med en seriøsitet og en ydmyghed, som betyder meget for mig. Ligesom Tidehverv lægger vægt på den enkeltes ansvar og stillingtagen, gør Haastrup det også. – Jeg har det svært med mennesker, der sidder inde med patentløsninger. Kristendommen er et område, som hele tiden kræver, at den enkelte tager ansvar. Her gives ikke nogen fastlagte regler. Provstier Provstiet er ramme om den økonomiske koordinering mellem sognene. Provstiet er desuden i stigende grad ramme om samarbejdet mellem sognene i forhold til såvel kirkelige aktiviteter som administration. Budgetudvalget Budgetudvalget er i Københavns Kommune ramme om provstiernes udskrivning af kirkeskat og midlernes fordeling.
15 • Kirkeliv i København 2008 Et vigtigt valg Over menighedsrådene er der provstiudvalg og stiftsøvrighed; og over dem alle er kirkeministeriet og folketinget, der regelsætter og lovgiver på det kirkelige område. Menighedsrådenes mulighed for selv at bestemme er derfor begrænset. ”Menighedsrådene bestemmer alt for meget”. Sådan lyder det også ofte i debatten, ikke mindst når det drejer sig om strukturændringer. Det siges bl.a., at man ikke kan nedlægge et sogn og en kirke mod det lokale menighedsråds ønske. Og selv om det ikke er helt korrekt, så er der da noget om snakken. Et lokalt menighedsråd har ofte mere magt, end de selv er klar over. Sandheden om menighedsrådenes kompetence og indflydelse ligger nok et sted imellem de to ovenfor skitserede udsagn. Et dygtigt og vel argumenterende menighedsråd kommer naturligvis længere med sine planer og ønsker over for de bevilligende myndigheder end et mere sløvt menighedsråd, der ikke har gjort sit hjemmearbejde ordentligt. Det gør virkelig indtryk, når et menighedsråd argumenterer sagligt og stærkt, f.eks. i strukturdebatten, Foto: Lars Salomonsen ”Menighedsrådene bestemmer alt for lidt”. Sådan lyder det ofte i debatten om folkekirken og ikke blot nøjes med at sige nej til enhver forandring, men selv tør komme med forslag. I en tid, hvor vi i folkekirken må se i øjnene, at der bliver stadig færre medlemmer til at betale gildet, er det naturligvis vigtigt, at menighedsrådene viser økonomisk ansvarlighed og har vilje til at se ud over deres egne sogne. Hertil hører ikke blot evnen, men også viljen til at prioritere, hvad der er vigtigt at fremme. Hvis vi fortsat binder langt hovedparten af kirkeskattemidlerne til lønudgifter og bygningsvedligeholdelse i en struktur, der for længst er undergravet af virkeligheden i form af antal sognebørn (læs: betalende medlemmer!), bliver der meget lidt til overs at gøre godt med, når det gælder nye og nødvendige initiativer. Men menighedsrådene har andet og mere end økonomi og bygningsvedligeholdelse på programmet. De har sammen med præsterne og medarbejderne ansvar for det kirkelige arbejde i form af gudstjenester, kirkelig undervisning og socialt arbejde. Derfor skal ethvert menighedsrådsmedlem ved sin tiltræden underskrive en erklæring om at ville udføre det dem betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske kirke, så den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst. Her tænkes der først og fremmest på den lokale sognemenighed, men i realiteten indebærer det et udvidet ansvar for folkekirken i hele ligningsområdet. En stor udfordring for menighedsrådene i disse år er perspektiverne ved at samarbejde med andre menighedsråd, både økonomiske og arbejdsmæssige. Det at gå sammen og tage fælles initiativer kan være med til at sætte kirken på kortet som gudstjenestested og fremme forskellige undervisningstilbud og menighedsaktiviteter. Nogle af disse perspektiver har været stærkt fremme i forbindelse med strukturdrøftelsen, som netop sigter på at give os mere kirke for pengene. Det allervigtigste ved det kommende valg til menighedsråd er at få opstillet tilstrækkelig mange engagerede kandidater. Det er også vigtigt at sørge for suppleanter, som der erfaringsmæssigt næsten altid bliver brug for i en valgperiode. Disse kan for øvrigt med fordel inddrages i menighedsrådenes arbejde lige fra starten. Der harceleres af og til over, at der kun er få afstemningsvalg, men mange aftalevalg i folkekirken. Man må dog erkende, at der normalt ikke er så meget på spil i menighedsrådet, at det medfører større folkelig interesse for et valg. Vigtigere end afstemningsvalg er derfor opstillingen af kvalificerede kandidater, og her har de nuværende menighedsråd et særligt ansvar. De bør f.eks. samle sognekirkens arbejdsgrene til drøftelse og afholde åbne opstillingsmøder, hvor man sammen får opstillet gode kandidater, der tør tage fat på folkekirkens opgaver og udfordringer i de kommende år. Erik Norman Svendsen, biskop over Københavns Stift
Page 1 and 2: i København KIRKELIV
Page 3 and 4: 3 • Kirkeliv i København 2008 Sj
Page 5 and 6: 5 • Kirkeliv i København 2008 B
Page 7 and 8: 7 • Kirkeliv i København 2008 De
Page 9 and 10: 9 • Kirkeliv i København 2008 Ki
Page 11 and 12: 11 • Kirkeliv i København 2008 C
Page 13: 13 • Kirkeliv i København 2008 P
Page 17 and 18: 17 • Kirkeliv i København 2008 P
Page 19 and 20: 19 • Kirkeliv i København 2008 A
Page 21 and 22: 21 • Kirkeliv i København 2008 S
Page 23 and 24: 23 • Kirkeliv i København 2008 J

i København - Holmens Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?