Besvarelse af spørgsmål nr - Ægteskab uden grænser

Landsforening for Dansk-udenlandske Ægtepar
www.aegteskabudengraenser.dk
Formand: Bolette Kornum
Næstformand: Kristina Viegaard Andersen
RÅDGIVNING for ÆUG Danmark:
Christina Reves, Bolette Kornum,
Louise Vinther Alis, Nanna Hvedstrup.
Telefonrådgivningen på 46999024.
Mandage kl. 18-20: DRC & ÆUG Slesvig
Tirsdage kl. 17-20: ÄUG Sverige
Onsdage kl. 19-21: ÆUG Danmark
eller via mail:
raadgivning@aegteskabudengraenser.dk
KASSERER: Sidse Hansen
MEDLEMSSERVICE: Anne Marie Voldborg
medlemsservice@aegteskabudengraenser.dk
eller telefon 45 80 58 12.
PRESSEKONTAKT: Bolette Kornum, Kristina
Viegaard Andersen og David Nicolas Hopmann
presse@aegteskabudengraenser.dk
WEBMASTER: Niels Henriksen
webmaster@aegteskabudengraenser.dk
HJEMMESIDEN: Sidse Hansen
hjemmeside@aegteskabudengraenser.dk
NYHEDSBREV: Anne Marie Voldborg,
Ansvarsh. redaktør, Skovskellet 1, 2840 Holte
nyhedsbrev@aegteskabudengraenser.dk
Pas på telefonrådgivningen får snart et nyt
nummer: 46999024. Vores hidtidige nummer er
35 36 38 45.
Nyhedsbrev nr. 35
Maj 2006
Ægteskab uden Grænser har et tæt
samarbejde med søsterorganisationerne
Äktenskap utan Gränser i Sverige
aeugnetvaerk@yahoo.com
og
Ægteskab Uden Grænser i Sydslesvig
aeug.sl@slesvig.de
Postboks 549
2200 København N
Danmark
Hvis du er medlem af Ægteskab uden Grænser i
Danmark, er du også medlem af Ægteskab uden
Grænser i Sydslesvig og Äktenskap utan Gränser
i Sverige og omvendt. Det vil sige, du er
stemmeberettiget i alle tre foreninger til den årlige
generalforsamling.
Fra redaktøren
Dette nyhedsbrev er særdeles langt, fordi jeg har
ønsket at berette så godt som muligt om den
konference som foreningen havde organiseret på
Christiansborg sammen Det Radikale Venstre.
Samtidig har jeg et referat fra generalforsamlingen
både i Danmark og Sverige, et referat med nyttige
oplysninger som udlændingestyrelsen gav ved
brugerpanelet. Så nåede jeg også lige at få EU-
Kommissionens kritik af den Danske fortolkning af
EU-reglerne med samt ECRIs kritik af den danske
udlændingelov og administrationen med.
HUSK ALTID AT MEDDELE ÆNDRINGER I
MAIL OG POSTADRESSE!
Modtager du nyhedsbrevet med posten er det
tegn på at vi ikke har din email-adresse. Hvis du
har en sådan en vil vi gerne bede dig om at sende
den til
medlemsservice@aegteskabudengraenser.dk.
Det sparer os for en del udgifter.
1

Dansk-udenlandske ægtepar, der bor i Sverige, men arbejder i Danmark kan ifølge
EU Kommissionen komme tilbage til Danmark ifølge EU-reglerne for fri
bevægelighed, som giver EU-borgere ret til at bosætte sig i et andet EU-land og ved
hjemkomsten medbringe deres ægtefælle.
" EU-Kommissionen underkender den danske tolkning af reglerne for fri bevægelighed." ....
"EU-Kommissionen åbner nu for, at hundredvis af dansk-udenlandske ægtepar bosat i Sverige kan flytte til
Danmark uden om de danske regler for familiesammenføring. ......
Danmark har hidtil tolket reglerne sådan, at kun EU-borgere, som har arbejdet i udlandet, har ret til at
medbringe ægtefællen ved hjemkomsten. Dermed kan flere hundrede dansk-udenlandske par, der bor i
Sverige, men arbejder i Danmark, ikke få familiesammenføring efter EU-reglerne. I stedet skal parrene
opfylde de danske regler for familiesammenføring, herunder 24-årsreglen og tilknytningskravet.
Men EU-kommissionen fastslår nu, at parrene i Sverige er omfattet af EU-reglerne. Det sker i et brev til
Morgenavisen Jyllands-Posten, som har bedt kommissionen fastslå, hvordan reglerne skal tolkes, og om
begge grupper er omfattet af EU-reglerne."
(Henrik Vinther Olesen den 27. maj 2006 i Jyllands Posten)
På DRs nyheder kunne man samme dag bl.a. læse følgende kommentar: Integrationsministeriets tolkning
blev lagt fast i december 2004, efter at behandlingen af op mod 50 sager havde været stillet i bero i 10
måneder, og integrationsministeren siger, at EU-kommissionens holdning ikke
umiddelbart ændrer ved den danske tolkning.
Politiken kunne den 28. maj 2006 berette om et dansk-udenlandsk ægtepar der havde boet 2 år i Sverige.
Danskeren havde pendlet og arbejdet i Danmark. Efter 2 år flyttede parret tilbage til Danmark. Politiet
anholdt den udenlandske ægtefælle på sin arbejdsplads, hentede den danske kone og deres barn,
afleverede dem i Helsingborg og gav dem 1-års indrejse forbud !
ECRI RAPPORT
Rapporten som Statsministeren smed i papirkurven få timer efter at den var offentligtgjort. Den var fyldt med
fejl og så kunne medierne ivrigt diskutere fejlene uden at beskæftige sig med indholdet. Smart trick !
Europarådets "European Commission against racism and intolerance" (ECRI) publicerede en meget kritisk
rapport om Danmark. Den kan læses på http://www.coe.int/t/E/human_rights/ecri/.
Døm selv om den rammer plet.
Med hensyn til udlændingeloven kritiserer ECRI blandt andet 24-års reglen, tilknytningskravet,
bankgarantien 54.000 danske kroner, at man ikke må have fået offentlig hjælp i en periode på ét år, inden
ansøgningen blev indgivet.
Rapporten gør opmærksom på at 24 års reglen blev indført for at undgå tvangsægteskaber. Faktisk er der
kun ganske få tvangsægteskaber. Ifølge en undersøgelse, som regeringen selv havde bestilt hos
Socialforsknings Institut, er der i målgruppen (Tyrker, Libaneser, Pakistaner, Somalier og borgere fra Eks-
Jugoslavien) 80% der selv valgte deres ægtefælle, 16 % fandt deres ægtefælle sammen med deres forældre
mens kun 4% sagde at forældrene valgte deres ægtefælle. ECRI henviser til Socialforsknings Instituts
undersøgelse om "pardannelse blandt etniske minoriteter" af Garbi Schmidt og Vibeke Jakobsen, se
www.sfi.dk/sw12774.asp). Rapporten blev afvist af ministeren.
Eva Smith skriver som svar på regeringens kritik: "Det forekommer mig svært at benægte, at 28-årsreglen er
udtryk for indirekte diskrimination til fordel for etniske danskere. Hvis jeg ikke tager meget fejl, udarbejdede
integrationsministeriet et notat ved reglens indførelse, der belyste, at denne regel stort set kun ville få
betydning for etniske danskere.
Men det er da glædeligt, at reglen i praksis administreres noget mindre restriktivt end ordlyden. Rettigheder i
henhold til en "normal" administrativ praksis er imidlertid ikke det samme som rettigheder efter loven."
Og om bankgarantien: "Regeringens indvending er irrelevant for ECRI`s bekymring. Hvad formålet end er
med bankgarantien, så er det et forhold, der besværliggør familiesammenføring for de individer, der befinder
sig nederst på den sociale rangstige. Og det er alene det, ECRI påpeger."
Mange dansk-udenlandske par har søgt tilflugt i Sverige og Tyskland.................
Det lyder godt nok alle sammen velkendt !
2

Kritik i hobetal af udlændingeloven og dens administration.
I Juli måned 2004 har Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles kritiseret Danmarks
24-års regel og tilknytningskravet og de økonomiske krav ved familiesammenføring.
Den 4. Oktober 2004 kom Det Danske Institut for Menneskerettigheder med alvorligt kritik af regerings
udlændingepolitik.
Jyllands Posten skriver den 30.10.2004 at integrationsministeren indrømmer at der er sket fejl i afgørelser
om familiesammenføringer, og derfor vil integrationsministeriet nu se på 40 sager, hvor der tidligere er givet
afslag på familiesammenføring. Desuden er integrationsministeren klar med et lovforslag, så præmisserne
for familiesammenføring bliver fremhævet i selve lovteksten, for at undgå at menneskerettighederne bliver
krænket.
FN-komiteen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) vil have 24-års reglen fjernet eller
ændret fra udlændingeloven..
En delegation af 12 danske embedsmænd har været i Geneve for at svare på spørgsmål og den 26.11.04
kom FN's Komite for Økonomiske og Kulturelle Rettigheder blandt mange andre punkter ind på den Danske
udlændingelov og skriver i sin rapport: “ It recommended that the State …. takes appropriate measures to
either repeal or amend the so-called 24-year rule of the 2002 Aliens Act, in line with its obligation to
guarantee the enjoyment of the right to family life to all persons in Denmark without distinction”.
Politiken skriver den 15. januar 2005 integrationsministeriet afviser alle kritikpunkter der blev fremlagt af
Institut for Menneskerettigheder. Men Birgitte Kofod Olsen fra Institut for menneskerettigheder
"offentliggjorde et 9 sider langt notat, hvor det gentager, at den danske udlændingelov og administrationen af
den på en rækkepunkter "diskriminerer", forskelsbehandler og kan føre til krænkelse af den europæiske
menneskerettighedskonvention".
Birgitte Kofod Olsen siger "Der tegner sig et mønster af, at man bare afviser uden rigtigt at lytte til, hvad
kritikken går på, og hvad den indeholder.
5 april 2005. Politiken skriver: Præsidenten for Højesteret, Torben Melchior opfordrer politikerne til selv at
tage ansvar for stramningerne i udlændingelovgivningen. Han betegner udlændingelovgivningen for at være
en "usikker retstilstand", fordi lovteksterne henviser til internationale konventioner i stedet for selv præcist at
definere lovens rammer.
FN´s komite offentliggjorde den
30. September sin rapport om regeringen overholder Børnekonventionen.
Rapporten bemærker om familiesammenføring:
"The Committee remains concerned at the legislative reform that reduces the age limit of the child to family
reunification from 18 to 15 years."
"The Committee recommends that the State party undertake all measures to ensure that family reunification
procedures fully comply with article 1 of the Convention." (FN's børnekonvention Artikel 1 definerer et barn
således: Børn er personer under 18 år, med mindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder.)
I Oktober blev Hvidbogen en realitet baseret på et samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Dokumentations og Rådgivningscenter om Racediskrimination
(DRC) og Ægteskab Uden Grænser i Danmark og Sverige.
Hvidbogen er en samling af 46 konkrete sager om ægtefællesammenføring med relation til 24-årsreglen,
tilknytningskravet, forsørgelseskravet, proformaægteskaber, flygtninges adgang til ægtefællesammenføring
samt om par, der måtte flytte til Sverige for at opretholde et familieliv. Instituttet vurderer, at syv af dem er
afgjort i strid med konventionerne og opfordrer til at anlægge sag mod integrationsministeriet.
Oktober 2005. Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles understøtter ifølge Politiken
(17. Oktober 2005) den kritik som Instituttet for Menneskerettigheder er kommet med i Hvidbogen og
gentager anbefalingerne fra sin egen rapport. Nogle af kravene for at opnå familiesammenføring - specielt
dem, der relaterer til ansøgernes økonomiske formåen - bør behandles med betydelig forsigtighed, fordi der
er en meget klar og potentiel risiko for overtrædelser af artikel otte i Den europæiske Menneskerettighedskonvention
om retten til et familieliv".
3

Han fastholder samtidig, at det på andre områder er selve loven der overtræder konventionerne og tænker
specielt på reglen om, at man kan undgå tilknytningskravet, hvis man har haft dansk statsborgerskab i 28 år.
Den regel mener han diskriminerer mellem mennesker, der er født i Danmark og dermed har fået deres
statsborgerskab med det samme, og indvandrere, der først er kommet til Danmark i en senere alder."
Nu kommer så ECRI-rapporten som endte i papirkurven og EU-Kommissionens vurdering om den Danske
tolkning af EU-regler.
Bedst for alle ville være at alle borgere i Danmark fik de samme rettigheder som andre EU-borgere har i
Danmark. Så behøvede de ikke at flytte til Sverige, Tyskland eller et andet EU-land.
Det ville løfte det danske image og ville være moralsk og økonomisk rigtigt. Jeg undrer mig over at det
danske folk med sin udlændingelov vælger at være andenrangs borgere i forhold til EU-borgere ? i forhold til
udlændinge der får opholdstilladelse i landet på grund af deres profession ?
4

Referat af generalforsamlingen for Ægteskab uden Grænser 29.05.06
Bolette Kornum byder velkommen.
Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslår, at Erik Lemcke bliver dirigent. Det bliver vedtaget.
Erik Lemcke: Generalforsamlingen er lovligt indvarslet.
Christina Reves vælges som referent.
Formandens beretning
Vi kunne faktisk starte hver generalforsamling i ÆUG med den samme indledning år efter år: Der er stadig
mange danskere som ikke kender til konsekvenserne af udlændingeloven. De fleste som kender til
konsekvenserne er folk som selv er ramt, eller er i familie eller venner med personer som er ramt. De som
kender konsekvenserne af loven er som regel imod indholdet i loven og ønsker den ændret til en mere
human, retfærdig og forståelig lov. Mange politikere kender heller ikke de egentlige konsekvenser af loven,
desværre er et flertal af politikerne i dag stadig for loven, visse ønsker ligefrem at stramme det yderligere. Og
i dag, seks år efter loven blev indført, vi ser stadig eksempler på at nogle politikere ligefrem foreslår
ændringer som allerede er indført
I sommeren 2005 udtalte INM at man nu kunne se resultater med hensyn til tvangsægteskaber; antallet af
tvangsægteskaber var faldet med over 50% siden 2002, fra 17 til 7! Så tusinder af par og familier bliver hvert
år ramt af udlændingelovens stramme regler og krav for at vi kunne redde de 10 par som nu ikke blev
tvangsgift – det er et bevis på at loven har stået sin prøve
DET SIDSTE ÅR:
Efter Folketingsvalget i starten af 2005 havde vi nok ikke de store forventninger om at loven ville blive
ændret lige med det samme.
Sidste sommer var der begyndelsen på et lys i horisonten: Skandale på skandale og fejl m.v. var hver dag at
finde i medierne om Udlændingestyrelsen. Desværre blev fokus aldrig udvidet nok til at omfatte
familiesammenføringsreglerne, selv DCISM’s hvidbog om familiesammenføringer gik hurtigt i mediernes
glemmebog, på trods af omfanget og det vigtige indhold i rapporten. Rigsrevisionens undersøgelse af
Udlændingestyrelsen var efter vores mening heller ikke omfattende nok: Der manglede en reel undersøgelse
af familiesammenføringsreglerne og visumreglerne og særligt hvordan de administreres. Hele emnet om
praksisnotater, dispensation fra 24 års regel pga. studier etc. tabte hurtigt terræn til kinesiske studerende
med falske opholdstilladelser og bestikkelse. Vi kan dog glæde os over – trods alt – at der kom fokus på
styrelsen, og f.eks. behandlingstiderne. Men hvor mange af os tror på reelle ændringer i administration,
praksis og behandlingstider selvom der nu kommer en ny direktør og det fremover skal hedde
UdlændingeSERVICE?
Valget af Helle Thorning-Schmidt som formand for Socialdemokratiet gjorde ikke ligefrem udsigterne til en
stærk opposition lyse – hvilket også har vist sig at være rigtigt: det er ikke nemt at se det sociale og
demokratiske og menneskelige (som er Socialdemokratiets nøgleord) i den politik som partiet fører i dag.
Til gengæld har andre meldt sig på banen – på vores halvdel vel at mærke: Præsteinitiativet, Forfatterinitiativet,
Læger siger fra, diverse forfattere m.fl. har alle stået frem og sagt: NU ER DET NOK! Både med
tonen og indholdet i debatten, Danmarks love og regler, og hvordan vi behandler landets egne borgere, for
ikke at tale om andre medmennesker. Det har skabt røre i andedammen – eller provinslandsbyen, som flere
kalder Dagens Danmark – og ringene i vandet kan ses og høres endnu. Desuden holder Marianne Jelved og
mange andre oppositionspolitikere fast i deres kritik af loven.
Sagen om tegningerne i Jyllands-Posten vil jeg ikke diskutere her; men det skal nævnes at hele den såkaldte
krise har medført mere debat og mere indsigt i den fler-kulturelle verden vi lever i, men desværre har den
også forstærket nogles stereotype meninger og holdninger om udlændinge.
5

RÅDGIVNING:
En af de vigtigste opgaver foreningen har, i manges øjne den vigtigste, er vores rådgivning, som varetages
af bestyrelsesmedlemmer og frivillige. Rådgivningen fungerer i samarbejde med DRC, samt de to
søsterforeninger i Slesvig og Sverige. Pga. manglende arbejdskraft har vi desværre været nødt til at skære
ned på åbningstiderne i telefonrådgivningen, så vi nu kun har åbent tre aftener om ugen, og presset er derfor
blevet øget på en i forvejen meget anstrengt telefonlinie. Derudover kan man altid sende en mail til
rådgivningen, hvilket mange benytter sig af – også her har vi svært ved at følge med. I forbindelse med den
nye hjemmeside, har vi fået en særlig hjemmeside til alle ÆUG’s mails, hvor vi alle kan læse og skrive mails,
hvilket er til stor hjælp for både gamle og nye rådgivere og bestyrelsesmedlemmer.
PRESSE/TALSMANDSGRUPPEN:
Gennem det sidste år har vi igen været i medierne, både i indland og udland. Foreningen har bl.a. haft
kontakt med RAI, BBC World, tyske og franske medier, Politiken, TV2 nyhederne, DR, samt en række andre
indenlandske og udenlandske medier. Desuden har vi kontakt med studerende fra både danske og
internationale universiteter samt journalist-studerende, hvor foreningen og medlemmerne har deltaget i
diverse projekter.
Ofte er det sådan at foreningens navn bliver nævnt i forbindelse med disse kontakter, men det er heller ikke
det vigtigste: Oftest er det sådan at journalisterne gerne vil i kontakt med par der er ramt af loven og fortælle
om egentlige historier, og ikke blot det generelle indblik.
Foreningens talsmandsgruppe har skiftet medlemmer i det sidste år: Kristina Andersen har overtaget Janniks
plads i gruppen, og senest har Louise Alis overtaget Erik Lemcke’s plads. Talsmandsgruppen har haft en del
møder på Christiansborg. Der har været møde med Rikke Hvilshøj og repræsentanter fra INM, SF, Det
Radikale Venstre og Enhedslisten. Møderne med Det Radikale Venstre har bl.a. resulteret i en række § 20
spørgsmål til Integrationsministeren samt nogle spørgsmål om enkeltsager, og senest den kommende
konference i næste weekend, den 6. maj på Christiansborg. Der ligger kopier af invitationen på bordene
omkring jer og vi håber at de af jer som har mulighed for at komme vil tilmelde jer, men det skal være senest
i morgen!
MEDLEMSSERVICE:
Foreningens medlemsservice modtager tilmeldinger fra nye medlemmer og holder styr på om kontingenterne
er betalt. Men Anne Marie har ikke nok at lave på dette område Så derfor håber vi at I alle vil opfordre
familie og venner til at blive medlem – det er ikke mange penge, men jo flere medlemmer vi har i foreningen,
jo mere bliver der lyttet til os og vores holdninger.
NYHEDSBREVET:
Nyhedsbrevet er bestyrelsens talerør til medlemmerne, og det fungerer perfekt – ikke mindst takket være
Anne Maries store indsats med at indsamle materiale fra de andre bestyrelsesmedlemmer, foreningens
medlemmer samt det politiske liv m.v. hvor hun dermed holder os alle orienterede om hvad der sker på
området og i foreningen.
HJEMMESIDEN/FORUM:
Sidste år fik vi en ny web-master, som gennem det sidste år har arbejdet på en ny hjemmeside. Den er
opbygget meget brugervenligt for gæster og for bestyrelsen, idet vi nu selv kan gå ind direkte og ændre på
siden. Dermed kan vi nu bedre være på forkant med begivenheder etc. og være opdaterede. Der mangler
stadig noget arbejde på siden, men vores web-master udvikler systemerne efterhånden, så det er
skræddersyet til ÆUG. Forslag til indhold eller sider må I meget gerne sende til hjemmeside-mailen, og hvis
nogle har gode evner indenfor hjemmesider og/eller databaser, vil Niels måske gerne have en hjælpende
hånd. Gennem det sidste år er der heldigvis også kommet gang i hjemmesiden igen.
Forum vokser sig større for hver dag: Lige nu har vi over 1000 medlemmer på Forum og der er skrevet knap
12000 beskeder/indlæg. Der er mange som benytter Forum til rådgivning, erfaringsudveksling og netværk.
Det er planen at vi skal ”rydde” op på Forum, og bl.a. bruge nogle af de mange indlæg og forslag fra Forum
til nye sider på den generelle hjemmeside – Igen: Vi kan godt bruge nogle ekstra hænder og øjne til dette
arbejde.
6

FRIVILLIGE/ARRANGEMENTER:
Frivilligt arbejde er sjovt, men også til tider hårdt: Det skal gå op i en højere enhed med en dagligdag med
job og studier, samt familien. Vi har altid brug for flere frivillige: jo flere vi er, jo flere og større opgaver kan vi
påtage os. Så hvis nogle af jer skulle være interesserede i at bidrage – enten fast eller blot efter behov og
tid, må I meget gerne give besked til frivillig-gruppen.
10 ÅRS JUBILÆUM:
I oktober måned 1996 blev foreningen ÆUG stiftet – startskuddet var en kronik i Politiken. Det er i oktober
måned i år altså 10 år siden at ÆUG blev stiftet. Det er både en god og dårlig nyhed: en dårlig nyhed fordi vi
vel alle ønsker at en forening som vores ikke skulle være nødvendig i Danmark – landet som tidligere har
stået for menneskerettigheder, lighed og demokrati. Den gode nyhed er at der i Danmark anno 2006 er
mange som synes at dagens Danmark ikke er som det burde være, og vi kæmper derfor for at ændre det!
Så derfor skal det fejres – og gerne så det kan høres og ses i hele Danmark. I bestyrelsen har vi allerede talt
om idéer såsom en støttefest, en støtte-CD med ”grænseløs musik” eller andre måder at fejre jubilæet på.
MEN som sædvanlig har vi brug for hjælp: Kontingentet er ikke højt, og medmindre I får hele jeres familie
OG vennekreds til at melde sig ind, så vil et større arrangement kræve at vi får økonomisk støtte udefra. Vi
får derfor brug for flere frivillige: Både til at søge penge, men også til at arrangere et jubilæum som skaber
opmærksomhed. Så skriv til os – vær med til at fejre foreningen!
AFSLUTNING:
Jeg vil gerne her til sidst, sige tak til alle bestyrelsesmedlemmerne for den indsats de har lagt i arbejdet for
foreningen gennem det sidste år. Erik Lemcke og Jannik har valgt at stoppe deres arbejde i bestyrelsen i det
sidste år. Jeg – og resten af bestyrelsen - vil gerne sige tak for den tid de har lagt i foreningens arbejde og
ønske dem held og lykke fremover med speciale, ombygninger og hvad de ellers finder på. ÆUG skylder
dem begge meget, da de har kæmpet hårdt, bravt og vedvarende i de mange år de har været aktive, og de
har ”ført skuden” gennem høje bølger som stille vand, og uden dem ville foreningen ikke være hvad den er i
dag. Erik har knoklet for at skaffe bedre kontakt til medier og politikere, hvilket har hjulpet foreningen meget
med at komme frem med vores budskaber, og Janniks slid har skabt en solid forening og en sammentømret
og effektiv organisation. Christina Reves har besluttet at holde en pause fra bestyrelsen, men vil fortsætte
med at være aktiv i den svenske søsterforening og give en hånd med når der er behov, og vi slipper hende
ikke let
Her til sidst vil jeg bare sige, at det har – som sædvanlig – været en krævende, men også spændende
periode, hvor vi har kæmpet for at blive hørt. Der er stadig ikke sket meget med lovændringer, men det er
vigtigt at vi bliver ved med at kæmpe – som mange andre organisationer, foreninger og enkeltpersoner gør
når de møder uretfærdighed!
Erik Lemcke: Der er ingen uddybende spørgsmål til beretningen. Så tak til Bolette for beretningen og for det
store arbejde, som hun har lagt i foreningen i det sidste år.
Landsforeningen af Danske-
Udenlandske Ægtepar
(Ægteskab uden Grænser)
Årsregnskab
for perioden 1.januar 2005 til
31.december 2005
Årets Resultat
INDTÆGTER:
Medlemskontingenter og
Gaver...........
Renteindtæget...............................
...
64.218,93
43,73
7

Indtægter ialt 64.262,66
OMKOSTNINGER:
PORTO og Gebyrer 8932,75
KOPI, Tryk og konvolutter 9908,31
Kontorartikler 3205,75
Leje af Lokaler 1495
Mad og drikkevarer - fortæring 3508,65
Giroblanketter 637,5
Rejseudgifter 4174
Kontingent-overførsel 3.000,00
Rådgivningstelefon DRC m.v. 12.329,37
Krystalnatten 1.000,00
Annoncering 46.774,54
Omkostninger Ialt 94.965,87
Årets resultat
-30.703,21 Underskud
Forskydning
BG BANK pr. 1.jan2005 65.103,90
BG BANK pr. 31.dec.2005 67.172,41
FORØGELSE 2.068,51 2.068,51
Roskilde Bank pr. 1.jan.2005 7.277,42
Roskilde Bank pr. 31dec2005 7.362,55
FORØGELSE 85,13 85,13
Kassebeholdning pr. 1.jan05 765,80
Kassebeh. pr. 31dec2005 1.097,30
FORØGELSE 331,50 331,50
Udlæg
Udlæg kasserer pr. 31.dec.05 -33.188,35 -33.188,35
Årets likviditetsforskydnings fra
Resultatopgørelsen.
Årets disponible likviditet pr. 1.1.
2005
Årets disponible likviditet pr. 1.1.
2006
INDTÆGTER:
Medlemskontingenter og
Gaver...........
Renteindtæget...............................
...
73.147,12
42.443,91
-30.703,21
2005 2005 2006
Budget Realiseret Budget
80.000,00 64.218,63 65.000,00
0,00 43,73 0,00
Indtægter ialt 80.000,00 64.262,36 65.000,00
OMKOSTNINGER:
PORTO og Gebyrer 12.600,00 8.932,75 10.000,00
8

KOPI, Tryk og konvolutter 12.000,00 9.908,31 9.000,00
Kontorartikler 2.000,00 3.205,75 1.000,00
Leje af Lokaler 3.000,00 1.495,00 1.400,00
Mad og drikkevarer - fortæring 8.000,00 3.508,65 6.000,00
Giroblanketter 0,00 637,50 600,00
Rejseudgifter 1.000,00 4.174,00 3.000,00
Kontingent-overførsel 0,00 3.000,00 0,00
Rådgivningstelefon DRC m.v. 10.000,00 12.329,37 11.000,00
Krystalnatten 1.000,00 1.000,00 1.000,00
Annoncering 40.000,00 46.774,54 0,00
Diverse, foto, m.v. 7.800,00 0,00 2.000,00
Særlige
arrangementer/aktiviteter
30.000,00 0,00 30.000,00
Omkostninger Ialt 127.400,00 94.965,87 75.000,00
Result
Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
-47.400,00 -30.703,51 -10.000,00
Der er et underskud på 30.000 kr.
Det betyder, at vi ved årets udgang 2005 havde foreningen i alt 42.000 kr.
Der var i årets løb indtægter for 64.000 kr. Der var budgetteret for 80.000 kr.
Der var omkostninger for 94.000 kr. Det er meget tæt på budget.
De 3 største poster er post/frankering, telefon og annoncering i forbindelse med valgkampen til folketinget.
Regnskabet hænger derfor nogenlunde sammen, hvis man tager 1-gangsposten (valgkampen) fra.
Ulla Carstensen spørger, om vi har fået flere medlemmer pga. annonceringen.
Erik Lemcke: Vi ville gerne påvirke valget og vi havde penge som vi ikke stod og skulle bruge til noget andet.
Vi var tilfredse med dette, også fordi dette gav gode kontakter til diverse aviser.
Louise Alis: Vi var også ude og dele flyver og andre ting ud. Det var altså ikke kun dyre tiltag vi bidrog med i
kampagnen.
Bolette: Vi har i rådgivningen haft mange henvendelser fra folk, som havde set nogle af annoncerne. Disse
mennesker er tit i en situation, hvor de ikke kan overskue meget andet end deres eget liv. Vi ønsker ikke i
bestyrelsen at kræve at folk er medlemmer for at få rådgivning.
Henrik Voldborg: Hvorfor melder medlemmer sig ud ?
Christina: Folk glemmer tit at betale anden gang når behovet ikke er så stort.
Ulla: Hvad med PBS?
Erik Gøtzsche: Vi arbejder på sagen.
Peter Lindenhann: Hvad med kontingentposten på 3.000 kr?
Erik Gøtzsche: Det var til Tyskland.
Erik Gøtzsche: Budgettet. Der er budgetteret et underskud på 10.000 kr. Da der er en formue vil der stadig
være penge på kontoen hvis budgettet holder. Der allerede nu indkommet 40.000 af de 65.000 kr i indtægter,
som der er budgetteret med. Der er afsat 30.000 kr til særlige aktiviteter fordi foreningen fylder 10 år. Selvom
alle budgetterede udgifter bliver afholdt, og der ikke kommer flere penge ind, vil der stadig være likviditet til
næste år:
Peter: Hvad dækker kontorartikler ?
Erik Gøtzsche: Det er forskellige kontorartikler
Louise Alis: Vi har jo annoncering på google. Det bliver ca. 100 kr om måneden. Det skal vel med under
annoncering?
9

Erik Gøtzsche: Ja, det skal det, men det er jo kun et budget og ikke endeligt regnskab.
Erik Lemcke: Det var en meget optimistisk kasserer.
Erik Lemcke: Vores revisor har også godkendt regnskab.
Regnskab hermed godkendt.
Forslag om vedtægtsændringer
Der er en mindre vedtægtsændring: Betalende medlemmer af Äkteskap utan Gränser og Ægteskab uden
Grænser i Sydslesvig er ligeledes medlemmer i Ægteskab uden Grænser i Danmark, såfremt den svenske
og sydslesvigske foreningers kontingent ikke afviger væsentligt fra Ægteskab uden Grænser i Danmarks
kontingent.
Bolette: Vi ønsker dette fordi det øger samarbejdet, vi kan sige det samlede medlem, alle kan møde op til
generalforsamlinger og være stemmeberretigede, og det kan være lettere for medlemmerne at betale i det
land de bor.
Erik Lemcke: Er der nogen spørgsmål eller kommentarer:
David: Det er allerede vedtaget i Sydslesvig.
Bolette: Det bliver også taget op på den svenske generalforsamling i slutningen i maj.
Det er hermed vedtaget.
Indkomne forslag
Der er ingen indkomne forslag. Dette punkt er hermed klaret.
Godkendelse af budget, herunder fastsættelse af kontingent
Erik Gøtzsche : Kontingentet er 125 kr. for 1 person og 250 kr. pr par. Det er det, som der budgetteret med,
og det hænger sammen med dette kontingent. Jeg anbefaler, at vi godkender budgettet.
Philip: Der er ingen post til hjemmesiden.
Bolette: De omkostninger der er til hjemmesiden er domænenavn og serveren der har hjemmesiden. Og
disse udgifter er betalt under rådgivningstelefon mv.
Erik Gøtzsche: Der er betalt en omkostning på under 600 kr. til webmaster og det skulle dække hele året.
Budgettet er godkendt.
Valg af bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsesmedlemmer, som ikke er på valg: Bolette Kornum, Kristina Andersen, Louise Vinther Alis
Bestyrelsesmedlemmer som genopstiller: Anne Marie Voldborg
Vil gerne være bestyrelsesmedlem: Sidse Hansen, Mimi Jakobsen, David Hopmann (Mimi er her ikke i dag).
Erik Lemcke: Er der andre som vil stille op til bestyrelsen? Nej. Det er der ikke. Vil alle der stiller op lige sige
2 ord om sig selv og hvorfor man vil vælges:
Sidse: Tyrkisk gift 28 år. Er blevet familiesammenført. Vi var heldige og få vores sag igennem på 4 uger for 1
½ siden. Er uddannet på handelshøjskolen. Jeg arbejder med projektledelse. Jeg vil gerne arbejde på
hjemmesiden, og lave nogen aftaler med rejseforsikringsselskaber og til forskellige kulturelle
arrangementer.
Louise: Mimi er her ikke. Men bestyrelsen ville gerne have nogen udenforstående med i bestyrelsen. Det var
lidt sent, men Mimi sagde ja, og vi fik hende meldt ind i foreningen inden fristen. Hun kunne ikke komme i
dag med så kort varsel, men hun glæder sig til at komme i gang hvis hun bliver valgt ind.
David: Formand for Ægteskab uden Grænser i Sydslesvig, er med i DRC. Vil gerne være med i den danske
bestyrelse for at give bedre samarbejde mellem bestyrelserne. Jeg er ikke personligt ramt, men synes at
reglerne er langt ude.
Bolette: Det er meget vigtigt at Anne Marie bliver!
Erik Lemcke: Er der nogen spørgsmål.
Philip Hollingbery: Er David i stand til at deltage i bestyrelsesmøder, når du bor i Sydslesvig?
David: Jeg bor i København S. og jeg deltager i forvejen i bestyrelsesmøderne.
Philip Hollingbery: Jeg er imod Mimi. Sådan en kendt person er måske ikke egnet til ÆUG´s daglige ledelse.
Bolette: Vi har over 2 bestyrelsesmøder valgt ud, hvem der kunne være interesserede og som
grundlæggende deler vores holdninger. Hun har meldt ud, at hun meget gerne vil deltage både i forbindelse
10

med medier og andet bestyrelsesarbejde. Vi har store problemer med at komme ud til de danske medier. Et
kendt ansigt kunne hjælpe på dette. Som eksempel herpå er Henrik Voldborgs 70 års fødselsdag, hvor der
også kom i fokus på vores sag. Mimi skal ikke være kransekagefigur, men vi vil forhåbentligt få lettere ved at
komme igennem i medierne.
Kristina Andersen. Mimi er også en enorm ressource med hensyn til politikere som hun er vant til at omgås.
Hun har erfaringer vi andre ikke har. Det er en gave til os, at hun har lyst til at deltage.
Henrik Voldborg: Jeg forstår godt betænkelighederne. Hvis hun nu blev fx formand ville man kunne pege på
os som en politisk forening. Men jeg går ind for Mimi.
Louise: Hun er jo også i Red Barnet uden at det er et problem for dem.
Hvor mange medlemmer er der i foreningen?
Erik Gøtzsche 500-600 betalende medlemmer. Der er en 300-400, som ikke har betalt.
Dem der har stillet op er valgt.
Valg af suppleanter
Suppleanter på valg: Lasse Pedersen, Nanna Hvedstrup, Christina Reves
Erik Lemcke: Tina er her ikke, men stiller op igen som suppleant.
Nanna: Jeg er 26, bor i Sverige er. Er næstformand og kasserer i den svenske forening.
Bolette: Tina stiller kun op, hvis der ikke er andre. Vi vil derfor gerne have nogen nye med. Vi har desuden
aftalt i bestyrelsen i alle 3 foreninger vil forsøge at holde møde sammen for at øge samarbejdet.
Lasse Pedersen: Jeg har overvejet det.
Lasse er hermed stillet op.
Lasse Pedersen: 25 år, gift med filippiner. Kan bidrage med noget organisatorisk. Jeg vil gerne starte som
suppleant, så jeg kan lugte til det inden jeg bliver fuldgyldigt medlem af bestyrelsen. Jeg er uddannet på
handelshøjskolen. Jeg er account manager i et IT firma. Jeg er ramt af tilknytningskravet, da jeg har læst og
arbejdet på Filippinerne. Min kone har fået en anden opholdstilladelse end familiesammenføring.
Erik Lemcke Hvem der er 1.2. og 3, suppleant vil vi lade bestyrelsen om.
Valg af revisorer Erik Lemcke: Hamid stiller gerne op igen. Det er hermed vedtaget.
Bolette: Hamid El.Moushti er medlem af borgerrepræsentationen, som også sørger for lokaler til
generalforsamling.
Eventuelt.
Henrik Voldborg: Bestyrelsen burde overveje at det kunne være en fordel at der bliver forskel på kontingentet
for enlige og par, så det blev en fordel at melde sig ind som par.
Erik Gøtzsche: En del skifter fra at være dobbelt til at være single.
Ulla: Hvad med et støttekontingent? Det kunne bevare en del medlemmer, fx 125 kr. Desuden er der et
mindste kontingent for at det er et rigtigt kontingent. Dette er vist 150 kr. Derfor burde bestyrelsen også lige
undersøge dette.
Erik Gøtzsche: Der er flere som betaler i forbindelse med udsendelse af nyhedsbrev. Når vi sender
nyhedsbrev ud kunne vi altid vedlægge et girokort og bede om støtte.
Nanna: Vi har muligheden for støttemedlemmer i Sverige. Vi har fået god respons på dette.
Bolette: Er der nogen ideer til jubilæet? Vi havde tænkt med en fest/koncert og en CD.
Ulla: Arrangementer er altid i København. Kunne man lave noget, hvor man kunne komme sammen med
overnatningsmulighed? Vi havde i sin tid kontakt med et firma som gerne ville være arrangør.
Kristina Andersen: Man kan også altid maile os med ideer. Vores mailadresser står på vores hjemmeside.
Erik L: Man kunne invitere til en aften hvor man kunne komme med gode ideer.
Erik L: Vi er nu igennem punkterne. Jeg giver hermed ordet til formanden.
Bolette: Tak for i dag. Tak fordi I kom. Vi glæder os til at se jer til næste år i til de arrangementer vi har i løbet
af året. Og et stort tak til Erik Lemcke for hans tid i bestyrelsen og hans tid i dag.
11

LANDSFORVIST ?
Konferencen om de danske regler for familiesammenføring i Landstingssalen,
lørdag den 6. maj 2006 var organiseret af Det Radikale Venstre og Ægteskab uden
Grænser.
Der var solskin og varme udenfor. Inde i salen var der alvor og menneskelige tragedier. 120 havde tilmeldt
sig denne konference, desværre deltog hverken politikere eller journalister på trods af utallige invitationer,
pressemeddelelser m.v.
Bolette Kornum fra ÆUG bød velkommen, og derefter åbnede Elsebeth Gerner Nielsen med en
velkomsttale:
Dernæst fik Claus Blok Thomsen, journalist og forfatter af bogen "Den falske melodi", ordet.
”Lad mig starte med at præsentere mig selv: Mit navn er Claus Blok Thomsen, og jeg er ansat på Politiken,
hvor jeg i en årrække dækkede flygtninge- og indvandrerstoffet. Jeg arbejder nu på avisens
søndagsredaktion.
Under den sidste valgkamp hørte jeg, hvordan regeringen igen og igen sagde, at den førte en stram, men
anstændig og fair udlændingepolitik. Jeg skal med det samme sige, at jeg ikke er politiker og heller ikke har
ambitioner om at blive det. Jeg er ikke medlem af Det radikale Venstre eller andre partier. Jeg er og forbliver
journalist, som ud fra de klassiske journalistiske principper forbeholder mig ret til at være kritisk over for de til
enhver tid siddende magthavere.
Således spidsede jeg også ører i sidste valgkamp, når specielt statsminister Anders Fogh Rasmussen
gentog sloganet om en stram og anstændig udlændingepolitik. For jeg bemærkede, at det ofte var noget,
han sagde, uden at nogen egentlig talte om de mennesker, som så blev ramt af den stramme
udlændingepolitik.
I de foregående år var jeg gennem mit arbejde på Politiken stødt på mange mennesker, der var blevet ramt,
og hvor det havde gjort ondt i hjertet at høre deres beretninger, så jeg ud fra en almindelig journalistisk
tilgang måtte stille spørgsmålet: Hvor anstændig er regeringens udlændingepolitik egentlig?
Det blev udgangspunktet for, at jeg skrev bogen Den falske melodi, som udkom i slutningen af januar i år, og
som er grunden til, at jeg er blevet bedt om at tale her i dag.
En af de skæbner, jeg har mødt, var en gammel dame på 89 år fra Pakistan. Sardar Begum hed hun. Hun
havde 1 datter, 14 børnebørn og 4 oldebørn i Danmark, men ingen nær familie tilbage i Pakistan. Hun havde
kun et ønske, og det var at få lov til at tilbringe sine sidste år i Danmark hos sin familie.
Den gamle dame var syg og afkræftet. Da jeg mødte hende, kunne hun ikke gå og knap nok se og høre. Hun
sov det meste af tiden, og havde adskillige lægeerklæringer på, at hun var svækket og afkræftet, og ikke
kunne klare at rejse hjem til Pakistan, hvor hun heller ikke havde nogen til at tage sig af sig. De seneste år
havde hun boet hos sine familiemedlemmer i Danmark, der alle var velintegrerede med gode vellønnede
jobs.
Til trods for at det var fuldkommen indlysende for alle, at den gamle dame ikke ville kunne klare sig selv i
Pakistan, nægtede de danske udlændingemyndigheder at forholde sig til hendes tilstand og blev ved med at
afslå at give hende opholdstilladelse. I stedet måtte hendes familie kæmpe for hele tiden at få hendes
besøgsvisum forlænget.
"Det er indgået i grundlaget for ministeriets afgørelse, at De efter det oplyste er alderdomssvækket, således
at De ikke kan lave mad, klæde Dem på, gå i bad og gå op af trapper uden hjælp fra andre. Ministeriet finder
imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet udfald af sagen, da der ikke herved er tale om helbredsforhold af
12

en sådan karakter, at de kan begrunde en opholdstilladelse", stod der i Integrationsministeriets afslag.
Hvor meget mere syg, afkræftet og hjælpeløs skulle den gamle dame så være? Jeg mener naturligvis ikke,
at det skal være en ret for alle indvandrere at få deres forældre og bedsteforældre herop, så de kan blive
passet på danske plejehjem. Men her var der jo tydeligvis tale om en ekstraordinær sag, hvor en gammel og
hjælpeløs dame kun havde sin familie i Danmark tilbage.
Under valgkampen spurgte jeg daværende flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder om, hvorvidt
behandlingen af 89-årige Sardar Begum var et eksempel på regeringens stramme, men anstændige
udlændingepolitik?
"Sådan har politikken været i lang tid. Der er ingen ændring. Hun kan komme på besøg på turistvisum, og
sådan er det", svarede Bertel Haarder.
Men er det også anstændigt, spurgte jeg.
"Det kan du selv vurdere, men det er i hvert fald uændret", svarede Bertel Haarder, men lovede dog, at den
gamle dame ikke ville blive sendt hjem, så længe hun var syg.
"Det kan du selv vurdere". Arkitekten bag regeringens stramme udlændingepolitik ville ikke svare på, om han
selv syntes, at hans egen udlændingepolitik var anstændig.
Endnu mere tankevækkende blev det, da Bertel Haarder efter valget blev undervisningsminister. Til
afskedsreceptionen i hans gamle ministerium - Integrationsministeriet - fortalte han til en række af mine
journalistkolleger, at han to gange havde bedt statsministeren om at få et andet ministerområde. Han orkede
ikke længere at skulle forsvare alle de sager, som pressen bragte op, sagde han.
Jeg skal ikke på nogen måde foregive, at jeg ved, hvad Bertel Haarder har gjort sig af tanker. Men jeg kan
konstatere, at Bertel Haarder ganske ofte kom med nogle udtalelser, som var en sandhed med nogle
temmelig store modifikationer, når han blev konfronteret med konsekvenserne af sin egen politik - for nu at
sige det meget diplomatisk.
For eksempel sagde han nærmest som et mantra, når han blev konfronteret med reglerne om
familiesammenføring, at den udenlandske ægtefælle eller kæreste da "bare" kunne søge om at blive au pair i
Danmark og komme hertil på den måde. Danmark var slet ikke så lukket, som hans kritikere prøvede at
fremstille det, sagde han.
Han fortalte dog ikke, at Udlændingestyrelsen i december 2004 - altså mens han stadig var minister -
strammede reglerne om au pair, så man nu som hovedregel ikke længere kunne komme til Danmark som au
pair, hvis man var gift.
Pressen fandt først ud af denne ændring, da Bertel Haarder ikke længere var integrationsminister, men hans
afløser, Rikke Hvilshøj, forklarede, at ændringen var begrundet i, at myndighederne var begyndt at se et
stigende antal mennesker, der søgte om au pair, selv om deres egentlige formål var at opnå
familiesammenføring i Danmark. Med andre ord - at flere altså havde gjort, som Bertel Haarder havde
opfordret til.
"Der har været flere tilfælde, hvor ansøgere har haft deres egen familie lige rundt om hjørnet fra deres au
pair-familie i Danmark. Hensigten med au pair-ordningen er at tage del i værtsfamiliens hverdag, og det har
tydeligvis ikke været formålet med deres ansøgninger", som Rikke Hvilshøj efterfølgende sagde til mig.
Da regeringen lavede den såkaldte starthjælp - den særlig lave ydelse til nyankomne flygtninge og
indvandrere - blev den stærkt kritiseret.
Bertel Haarder forsvarede sig med, at Norge ham bekendt var det eneste land, hvor flygtninge og
indvandrere fik flere penge end i Danmark.
Han blev ved med at sige det i offentligheden - også selv om hans ministerium modtog en rapport fra
Socialforskningsinstituttet allerede i september 2003, der klart viste, at flygtninge og indvandrere fik mindre i
13

Danmark end i en række andre europæiske lande.
Da jeg fik kendskab til rapporten og spurgte Bertel Haarder, hvorfor han blev ved med at sige, at kun Norge
overgik Danmark, når hans ministerium havde modtaget en rapport, som viste, at det ganske enkelt ikke var
sandt, var hans svar, at den rapport havde han aldrig set.
Da den borgerlige regering tiltrådte i slutningen af 2001, fik Bertel Haarder som nyudnævnt flygtninge- og
integrationsminister en bunden opgave. Den var klart udtryk i regeringsgrundlaget, hvor den første linje i
afsnittet om udlændingepolitikken lød: "Regeringen anser det for helt nødvendigt at begrænse den
nuværende tilstrømning af udlændinge, som kommer til Danmark".
Bertel Haarder skulle altså stramme reglerne for asyl og familiesammenføring i Danmark. På mange måder
var det velbegrundet at gøre noget ved de mange familiesammenføringer. Undersøgelser viste, at stort alle
efterkommere i Ishøj Kommune af tyrkiske indvandrere blev ved med at hente deres ægtefæller til Danmark
hjemme fra Tyrkiet - at det endda skete selv ud i tredje generation. Det havde aldrig været hensigten med
reglerne om familiesammenføring, at de skulle bane vejen for en så omfattende og nærmest systematiseret
trafik. Samtidig var det et ubestrideligt faktum, at det stod sløjt til med integrationen, og at alt for mange
indvandrere talte dårligt dansk og stod uden for arbejdsmarkedet.
Men frem for at lave en lidt mere rolig og nuanceret tilgang til problemerne og deres årsager, opererede
regeringen reelt kun med et succeskriterium: at få tallene for familiesammenføring så langt i bund som
overhovedet muligt.
Det var i høj grad løftet om en stram udlændingepolitik, der havde givet den borgerlig regering dens valgsejr,
og Anders Fogh Rasmussen vidste om nogen, at regeringen ville blive holdt op på det løfte - ikke mindst af
Dansk Folkeparti.
Derfor skulle der strammes alle de steder, hvor det var muligt inden for de rammer, som regeringens juridiske
eksperter mente, de internationale konventioner satte.
Derfor blev blandt andet den omdiskuterede 24-årsregel indført. Men det mest omsiggribende var, at
regeringen udvidede det såkaldte tilknytningskrav til også at gælde danske statsborgere og sagde, at man
nu skulle have større tilknytning til Danmark end til et andet land for at få familiesammenføring. Hensigten
var at kunne slå ned på alle de indvandrere fra bl.a. Tyrkiet, der var kommet hertil for år tilbage, og som nu
var blevet danske statsborgere. Hvis de eller deres efterkommere ønskede at få en ægtefælle fra Tyrkiet
hertil, kunne myndighederne nu afslå ansøgningen med den begrundelse, at de havde større tilknytning til
Tyrkiet end til Danmark.
På den måde regnede regeringen med at kunne skære yderligere et antal tusinde mennesker af de høje
kurver over indvandringen.
Regeringen vidste selvfølgelig godt, at denne regel ville gå ud over såkaldt almindelige danskere, der havde
en udenlandsk ægtefælle. Men regeringen lagde ikke skjul på, at den var parat til at ofre denne gruppe
etniske danskere for at kunne leve op til sine løfter om en stram udlændingepolitik.
Blandt andet foreningen Ægteskab Uden Grænser råbte op om, at denne stramning gik ud over flere
hundrede - måske endda flere tusinde danskere, der pludselig ikke kunne få deres ægtefælle med hjem til
Danmark.
Det førte til, at regeringen i det stille begyndte at ændre på argumenterne for sine stramninger.
Mens regeringen ved sin tiltræden havde slået hårdt på, at det var nødvendigt at begrænse tilstrømningen af
udlændinge til Danmark, begyndte Bertel Haarder nu i højere og højere grad at gøre stramningerne til en
kamp mod tvangsægteskaber.
Ved utallige lejligheder fremhævede han, at stramningerne skulle forhindre unge drenge og piger i de etniske
miljøer mod at blive gift mod deres vilje. Hver gang, Bertel Haarder blev kritiseret, var det stort set det
argument, han brugte, hvilket ofte satte kritikerne i en skak-mat situation. For hvem er ikke imod, at unge
drenge og piger bliver giftet bort mod deres vilje?
14

Samtidig skærpede han tonen i udlændingedebatten og brugte for at understøtte sine argumenter stærkt
nedsættende og generaliserende ord om flygtninge og indvandrere.
"Det er præcis det her, vi vil til livs. Middelalder midt i vores samfund, kvindeundertrykkelse gennem
generationer", som han engang sagde til mig, da han skulle forsvare de stramme regler om
familiesammenføring.
Bertel Haarder forsøgte at give indtryk af, at stramningerne først og fremmest reddede unge piger og drenge
fra at blive tvangsgift. Da jeg spurgte ham på et tidspunkt, hvem stramningerne ramte, svarede han: "Jeg
ved det ikke. Men jeg er overbevist om, at flertallet af dem, som får afslag, er helt unge, som af
familietradition eller familiepres er på vej til at indgå et tidligt ægteskab".
Problemet var bare, at hvis Bertel Haarder læste de statistikker, som hans egen Udlændingestyrelse selv
havde lavet, ville han have kunnet se, at tingene forholdt sig helt anderledes.
For eksempel viste statistikken for 2004, at op mod 86 procent af dem, der fik afslag, var over 24 år og altså
ikke helt unge, som Bertel Haarder ellers påstod.
For det andet viste statistikken, at hovedparten af dem, der fik afslag, kom fra lande, hvor der typisk slet ikke
forekommer tvangsægteskaber. I alt gav Udlændingestyrelsen 1.577 afslag på familiesammenføring i 2004.
696 af disse afviste ægtefæller kom fra lande som Tyrkiet og Pakistan og andre lande i primært Mellemøsten
og Nordafrika, hvor der forekommer tvangsægteskaber. Over halvdelen - 881 - kom fra lande, hvor disse
ægteskaber typisk slet ikke kommer - lande som USA, Polen, Thailand, Rusland og Ukraine.
Hvis formålet med stramningerne var at bekæmpe tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, viste
Udlændingestyrelsens egen statistik sort på hvidt, at stramningerne altså i overvejende grad ramte de
forkerte mennesker.
Denne skævhed var også et af kernepunkterne i den kritik, som først Europarådets menneskerettighedskommissær
og dernæst Institut for Menneskerettigheder kom med af de danske udlændingeregler i 2004.
Begge institutioner sagde, at der intet var galt med at bekæmpe tvangsægteskaber. Faktisk har staten
ligefrem en forpligtelse til at bekæmpe disse ægteskaber. Men de midler, regeringen brugte til dette formål,
gik i alt for høj grad ud over mennesker, som havde fundet en udenlandsk kæreste gennem - om jeg så må
sige - almindelig frivillig kærlighed.
Alligevel afviste den danske regering blankt, at den skulle overtræde de internationale konventioner og
fastholdt, at stramningerne var nødvendige for at bekæmpe tvangsægteskaber.
Regeringen understregede altså, at kampen mod tvangsægteskaber var det mest centrale i dens
udlændingepolitik. Derfor skulle man også tro, at regeringen var parat til at undersøge, om dens stramninger
virkelig bekæmpede tvangsægteskaber.
Jeg skrev for et lille års tid siden en større artikel, hvor jeg havde talt med stort set alle dem, som i praksis
tager sig af unge piger og drenge, som er på flugt fra et ufrivilligt ægteskab. Jeg talte bl.a. med
Indvandrerrådgivningen i Århus og København og Landsorganisationen af Kvindekrisecenter. Alle dem, jeg
talte med, sagde nøjagtigt det samme: at regeringens stramninger ikke virker, og at de tværtimod har gjort
det endnu værre for de unge piger og drenge, der virkelig bliver tvunget ud i et ægteskab.
Mens det normale tidligere var, at den udenlandske partner typisk blev hentet herop, er det nu det modsatte,
der sker. Alle dem, jeg talte med, havde oplevet, at unge piger var blevet sendt hjem til familiens landsby i for
eksempel Pakistan for at leve sammen med deres tvangsgiftede mand der. Og i Pakistan har de danske
myndigheder stort set ingen mulighed for at hjælpe dem. Så konklusionen var ens blandt dem, jeg talte med:
Regeringens stramninger har bevisligt gjort noget ved indvandringen. Men de har ikke gjort noget ved
tvangsægteskaber.
Da Venstres eget medlem af Folketingets Integrationsudvalg, Eyvind Vesselboe, hørte om disse ting,
foreslog han, at Integrationsministeriet skulle lave en undersøge af, om stramningerne nu også virkede efter
15

hensigten - om de gjorde noget ved tvangsægteskaber. Ligesom at miljøministeriet for eksempel løbende
undersøger, om miljølovgivningen virker efter hensigten.
Eyvind Vesselboe sagde, at hvis stramningerne ikke gjorde noget ved tvangsægteskaber, men i stedet blot
ramte en masse andre mennesker, så måtte man jo lave loven om.
Men det fik Eyvind Vesselboe ikke noget ud af. Integrationsminister Rikke Hvilshøj afviste enhver
undersøgelse og Venstres politiske ordfører Jens Rohde satte rasende Eyvind Vesselboe på plads. Han
udsendte endda en pressemeddelelse, der slog fast, at regeringens udlændingepolitik var en succes, fordi
der var stor opbakning til den i befolkningen.
Alligevel tyder noget på, at den kraftige kritik har gjort indtryk på regeringen.
Det har været påfaldende, hvor mange gange Integrationsministeriet har ændret sine egne afgørelser i
enkeltsager, efter at de har været beskrevet i pressen. Journalister, der arbejder på store medier, fungerer i
dag ofte som en slags alternativ Udlændingestyrelse. Stort set alle journalister, som har været i berøring med
udlændingestoffet, kan komme med eksempler på sager, som lige pludselig er blevet ændret, efter at de har
været i medierne. Gennem kilder ved jeg, at mange embedsmænd i Integrationsministeriet arbejder ud fra
den opfattelse, at ministeren ønsker, at dårlige enkeltsager skal lægges ned, så budskabet om en stram,
men retfærdig og anstændig udlændingepolitik står rent.
For blot at nævne nogle eksempler:
Min kollega på Politiken Henrik Kaufholz skrev for et par år siden om 19-årige Fatima Puzo fra Kosovo, der
skulle udvises, fordi hun havde fået afslag på familiesammenføring. Da journalisterne på TV-Avisen om
morgenen læste artiklen i avisen, besluttede de at lave et indslag om Fatima til om aftnen. Da
Integrationsministeriet hørte om det, tog det kun ministeriet få timer at annullere sit eget afslag og genoptage
hendes sag. Det blev for øvrigt pr. fax meddelt TV-Avisen umiddelbart før, at TV-Avisen skulle gå i luften.
Min kollega Henrik Kaufholz skrev også om den iranske kvinde Maryan Dostar, der ikke kunne blive forenet
med sin mand i Danmark og derfor måtte blive i Iran. To dage efter, at artiklen havde stået i Politiken,
besluttede Bertel Haarder at give hende opholdstilladelse. Indtil da havde udlændingemyndighederne ellers
stået fuldkommen fast på, at hun ikke kunne få opholdstilladelse i Danmark.
Det samme er sket med flere af de sager, som har været ved at ende i retten. Her formår myndighederne
også pludselig at vende på en tallerken med nogle mildest talt meget ejendommelige argumenter..
For eksempel nægtede udlændingemyndighederne at give den danske mand Torben Jørgensen og hans
filippinske kone familiesammenføring i Danmark. De ville egentlig gerne have boet på Filippinerne, men
Torben Jørgensen havde fået sukkersyge, og så kunne han ikke få en sygeforsikring på Filippinerne. Derfor
turde han kun bo i Danmark. Han havde aldrig forestillet sig, at det skulle blive et problem at få sin kone med
hertil. Men han fik afslag både af Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet. Ifølge de danske
myndigheder udgjorde hans sukkersyge ikke så stort et problem, at det kunne forhindre ham i at bo på
Filippinerne, hvor han altså ifølge de danske myndigheder måtte finde sig i at bo, hvis han absolut ville bo
sammen med sin kone.
Da han gik til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og domstolen mod forventning optog hans sag
til bedømmelse, tog det de danske udlændingemyndighederne mindre end tre uger fuldkommen at ændre
holdning. Nu udgjorde hans sukkersyge pludselig et så stort problem, at han selvfølgelig kunne bo i Danmark
med sin kone - og på den måde undgik regeringen en sag ved Menneskerettighedsdomstolen om de danske
udlændingeregler. En sag, som den med meget stor sandsynlighed ville have tabt.
Det samme var tilfældet med den tamilske flygtning Karuna, der ikke kunne få sin kone til Danmark. Da hans
sag kom i medierne - og han samtidig fik fri proces til at føre en retssag - genoptog ministeriet pludselig af
"egen drift" - som det hedder - hans sag, og så fik han familiesammenføring.
De sager, jeg nævner her i dag, refererer jeg af tidsmæssige grunde kun overfladisk. Men de er næsten alle
sammen beskrevet ret udførligt i min bog, og det samme gælder de citater, jeg nævner her i dag. Så hvis
nogen har lyst til at efterkontrollere, at jeg ikke bringer dem i en forkert sammenhæng, kan altså tjekke
16

oplysningerne i min bog.
Når titlen på min bog er "Den falske Melodi", er det naturligvis fordi, at jeg ud fra en almindelig kritisk og
journalistisk betragtning kan konstatere, at der ofte er meget stor forskel på det, regeringen siger og gør.
For eksempel undlod Bertel Haarder at fortælle offentligheden, at en visse dele af den kritik, som
Europarådets menneskerettighedskommissær for et par år siden kom med af de danske regler om
familiesammenføring, havde Justitsministeriets embedsmænd allerede rejst over for Bertel Haarder og hans
embedsmænd måneder forinden. Faktisk var Justitsministeriets vurdering, at dele af den danske
udlændingepolitik var direkte konventionsstridig. Men det sørgede Bertel Haarder og resten af regeringen for
at holde hemmelig, og i stedet lod de som om, at de udelukkende havde hørt denne kritik fra
menneskerettighedskommissæren.
Nu kunne det hele jo godt lyde som om, at jeg udelukkende forholder mig kritisk til regeringen, hvilket
selvfølgelig ikke er tilfældet. For der er jo ingen tvivl om, at der er visse etniske unge drenge og piger, der på
mest modbydelig vis bliver tvunget ind i ægteskaber, de ikke selv ønsker. Samtidig kan vi se, at over 80
procent af de unge, der i dag bliver fremstillet i Dommervagten i København, kommer fra indvandrermiljøet.
Så vi står med en række konkrete problemer, uden at jeg hermed skal få det til at lyde som om, at jeg mener,
at alle indvandrerunge er kriminelle, og at alle tyrkiske og pakistanske ægteskaber er tvangsægteskaber.
Naturligvis mener jeg ikke det.
Men man kan godt anlægge den analyse, at en stor del af grunden til, at udlændingedebatten er blevet så
hård og uforsonlig, er, at oppositionen i høj grad har overladt det til regeringen og Dansk Folkeparti at finde
et svar på de problemer, der rent faktisk eksisterer.
For eksempel skrev jeg for et par år siden en artikel om, hvordan Enhedslisten og SF ville bekæmpe
tvangsægteskaber.
I SF fortalte flere folketingsmedlemmer og hovedbestyrelsesmedlemmer mig åbent, at mange i SF ikke
ønskede at komme med alternativer.
"Vi vil gerne vælte Fogh af pinden. Men hvis SF går i front med at tale om tvangsægteskaber og arrangerede
ægteskaber, vil vi ikke kunne skjule, at der er dyb intern uenighed. Den dominerende tankegang i SF er, at et
parti som vores ikke bør beskæftige sig med problemer som tvangsægteskaber og arrangerede
ægteskaber", sagde Peter Goll fra partiets hovedbestyrelse til mig.
En anden kilde, der sad tæt på partiets top, sagde:
"Vores erfaring er, at hver gang, det emne kommer op, gavner det kun regeringen og Dansk Folkeparti".
Hos Enhedslisten havde man nærmest ikke tænkt over, hvordan man skal bekæmpe tvangsægteskaber.
Enhedslistens udlændingepolitik bliver udarbejdet i et internt udvalg, der hedder Antiracistisk Udvalg, og her
sagde formanden for udvalget, Falle Hjorth, til mig:
"Vi har talt om, hvordan man skal bekæmpe tvangsægteskaber, men det er aldrig noget, vi har formuleret
skriftligt. Det ville måske være en god ide. Men ingen har internt efterlyst, hvad vi mente på det område".
Selv om de radikale er det oppositionsparti, der har været mest aktiv, har dette parti tydeligvis også haft
svært ved at finde sine ben. For eksempel havde partiet meget svært ved at blive enigt med sig selv om,
hvorvidt aldersgrænsen for familiesammenføring skulle være 21 eller 18 år, efter at Europarådets
menneskerettighedskommissær var kommet med sin kritik.
For at opsummere kan man altså godt anlægge det synspunkt, at venstre side af oppositionen bærer et
ligeså stort ansvar for den hårde udlændingepolitik som regeringen og Dansk Folkeparti. For i og med at
oppositionen ikke har været i stand til at formulere nogle troværdige alternativer til regeringens stramninger,
har regeringen haft alt for nemt ved at slippe af sted med at sige, at der ikke fandtes andre løsninger - også
selv om stramningerne - desværre - ramte en del danskere, som regeringen egentlig ikke ønskede at
17

amme..”
Spørgsmål: Flere af deltagere kom med kommentarer og spørgsmål til Claus Blok Thomsen. Blandt spurgte
en deltager om Claus stadig anser medierne som en ”alternativ Udlændingestyrelse” efter at Rikke Hvilshøj
er blevet integrationsminister, dvs. om det stadig kan hjælpe at få sin sag i medierne. Claus mente at der
desværre ikke er plads til 2-3 historier hver dag i medierne om familiesammenføringsproblemerne, og at
mange medier desværre ikke længere anser det som nyhedsstof. Desuden er mange folk bange og/eller
afkræftede af deres kamp og de har ikke overskud til at tage kontakt til pressen, de mangler ofte både
psykiske og økonomiske ressourcer til at kæmpe videre. En advokat fortalte at hans erfaringer er, at
Integrationsministeriet bliver påvirket af hvordan sagerne fremstilles i medierne, og at ministeriet/styrelsen
ofte bruger de oplysninger som kommer frem i medierne til at ændre deres afslag etc. Sidst, men ikke
mindst, fastslog Claus – og flere af deltagerne – at læserbreve har stor betydning – dette ses måske netop
tydeligt ved at Bertel Harder er en af de ”største” læserbrevsskribenter.
Derefter fulgte tre historier fra det virkelige liv.
Jeppe og Renata fra Brasilien blev gift men kunne ikke bo i Danmark på grund af 24-årsreglen. Jeppe var
næsten heldig - som medicinstuderende på 5. år ville Udlændingestyrelsen give opholdstilladelse til hans
kone, men Dansk Folkeparti kunne ikke acceptere denne lille åbning i udlændingeloven og praksis blev
ændret igen. Så prøvede hans kone at blive au pair. Det gav heller ikke opholdstilladelse (når man er gift) -
selv om den tidligere integrationsminister anbefalede dette smuthul på TV.
Den eneste mulighed var at flytte til Sverige. Nu overvejer parret at blive i Sverige og Jeppe vil gerne studere
videre i Lund. Integrationen er vanskeligere i Sverige, da Jeppe heller ikke har sit eget netværk som ville
byde velkommen til hans kone. Jeppe siger at det var pinligt at skulle fortælle familien i Brasilien at han er
udstødt af det danske samfund fordi han giftede sig med Renata.
Lene og Ramona har haft meget store problemer med at få visum til Ramona som boede i Indien. Visum-
reglerne er skrevet med tanken på ægtepar og det var meget vanskeligt for det homoseksuelle par at
dokumentere at de havde kendt hinanden i lang tid og havde boet sammen i Indien, hvor omgivelserne antog
at de boede sammen som veninder. Alt andet er ikke acceptabelt i Indien – det er direkte ulovligt at være
homoseksuel, som i mange andre lande. Vanskelighederne for at opnå visumet og frygten for at få nægtet
familiesammenføring gav stress, de var kede af det, de skændtes og Ramonas diabetes forværredes på
grund af stressen. For familiesammenføring viste det sig måske at være en fordel at være homoseksuel.
Hvem ville fortælle at være homoseksuel uden at være det ? Opholdstilladelsen skulle være på trapperne.
Louise og Ali (Louises originale tekst)
Da jeg og min mand Ali blev gift i 2003 var jeg kun 23 år gammel, så vi blev nødt til at flytte til Sverige på
trods af at vi allerede havde boet et år sammen i Holland.
I et år boede vi i Malmø. Jeg studerede i Lyngby og tog hver dag de 2 timer frem og 2 timer tilbage.
Efter 1½ år i Malmö fik vi lov at komme tilbage til Danmark.
Når jeg brokker mig over loven og mine oplevelser siger alle; ”nå men nu er I jo tilbage”. Jeg vil nu forsøge at
forklare hvorfor det ikke er helt så simpelt.
Når man er forelsket spiller penge jo ingen rolle, men når man har levet af kærlighed og kildevand i et par år
begynder man at få lyst til noget mere. Kravene for at vi kunne komme til Danmark, og som stadig skal være
opfyldt de næste 7 år er som følger.
1. Forsørgelseskravet. Jeg er så heldig at jeg studerer, så jeg behøver ikke at tilfredsstille noget
lønkrav. Til gengæld får vi ikke nogen penge overhovedet. Min mand startede i sprogskole, men da
min SU er lidt for 2 har han været nødsaget til at finde et job, så siden september har han ikke været
i sprogskole. Han har været under beskæftigelse i snart et år, og vil i de næste 7 år betale fuld skat,
men har ikke den sikkerhed som andre danskere har hvis de skulle blive syge eller miste jobbet af
andre grunde.
2. Boligkravet. Vi skal have rådighed over en bolig, hvor vi kan blive boende på ubestemt tid. Det er
temmelig svært at få sådan en kontrakt, da de fleste i København udlejer for 2 år af gangen, evt
med mulighed for forlængelse. Jeg var dog så ”heldig” at finde en gammel møglejlighed på under 40
m2 til 5500 kr. om måneden (huslejenævnet 2000).
Da vi flyttede ind fik den tidligere lejer mig til at skrive under på at jeg overtog den ”nymalet og i fin
stand” på trods af en masse skader jeg senere skulle udbedre for egen regning . Jeg lovede ikke at
lave en sag med huslejenævnet til gengæld for at udlejer så lavede en kontrakt på 3 år. Det var den
18

eneste jeg fandt hvor vi kunne få den krævede kontrakt. 5500 er 500 kr mere end hvad jeg får i SU!
3. Bankgarantien. Som betingelse for opholdstilladelse skulle jeg stille en bankgaranti på 53000 kr.
Disse penge skal Københavns Kommune kunne trække af i tilfælde min mand kunne finde på at
søge om fx kontanthjælp. Jeg skal betale 100 kr om måneden for denne garanti, og hvis den endelig
skal i brug skal jeg betale de penge der bliver brugt tilbage, og derudover vil Ali ikke kunne forlænge
sin opholdstilladelse næste gang den udløber. Ca 8000 kr på de 7 år for penge jeg aldrig får at se.
Der udover er der 2 forhold, der virkelig påvirker en meget.
”Opholdstilladelse” og ”Integration”.
Hvert 2. år skal Ali’s opholdstilladelse forlænges. Det er meget nervepirrende at vide at man aldrig er helt
sikker, for i de første 7 år skal man leve med usikkerheden. Hvad hvis vi en dag bliver nødt til at flytte? Er det
en god ide at investere i et hus, hvis vi bliver smidt ud af landet om 1 eller 2 år? Og udover det praktiske er
det enormt svært for en person at falde til i et land, når man aldrig føler sig bare en smule velkommen.
Afslutningsvis vil jeg gerne bedømme ”den danske integrationspraksis” set fra brugerniveau.
1. Ingen hjælp til at studere dansk. Det forventes at en udlænding bruger 15 timer om ugen på at lære
sproget, men da vi ikke har råd til at Ali ikke arbejder, er det simpelthen ikke muligt at få tid til skolen
også med en 38 timers arbejdsuge.
2. Af integrationstiltag har vi oplevet at da Ali selv havde fundet en virksomhed der ville have ham i
praktik, så ordnede modtageenheden det, så han kunne arbejde ulønnet et par måneder. Senere
arbejdede han 2 måneder med subsidier fra kommunen og da støtten holdt op fyrede de ham.
3. Siden har han selv fundet sine jobs. Og det har ikke været let. Den lave starthjælp og de mange
indvandrere, der lever under fattigdomsgrænsen har gjort markedet for ikke-dansk arbejdskraft til en
jungle. De, der ansætter udlændinge gør det efter eget forgodt befindende.
Oftest har Ali tigget og bedt om at få lov at arbejde hvidt, og flere gange har han måtte droppe et job,
fordi de simpelthen ikke ville give ham en kontrakt. Lønnen er minimal og han arbejder på de mest
vanvittige tidspunkter, fordi han ved at hvis han ikke gør chefen tilfreds så står der 20 andre, der
hellere end gerne ville springe ind og overtage hans job.
Han tager ikke fridage og han lægger sig ikke syg, fordi han er bange for at miste sit job, og det er
en reel angst.
Jeg har overvejet at fortælle ham om den danske model, men så tror jeg bare at han vil føle sig
endnu mere udenfor, for den gælder jo i realiteten kun for de hvide danskere.
Hvor vil jeg håbe at vi en dag kan leve her uden at skulle bekymre os om at blive syge eller ledige,
uden at skulle bekymre os om hvor vi kommer til at bo næste år.
Derefter var der oplæg ved overlæge Morten Ekstrøm, fra Psykiatrisk Center Gentofte og medlem af
Amnesty International's Lægegruppe om de helbredsmæssige konsekvenser af sagsbehandlingen i
Udlændingestyrelsen og medmenneskelighed.
Han fortalte om en pakistansk kvinde som havde giftet sig af kærlighed mod forældrenes vilje. Hendes far
som bor i Pakistan har sagt at han vil dræbe hende ! Namreen (opdigtet navn) har 3 børn. Hendes mand og
børn har opholdstilladelse. Hun skal tilbage til Indien !!! (Til hendes far ? for at blive dræbt ?).
Hendes sundhedstilstand blev beskrevet. Spændingshovedpine, angst og irritabilitet, hun er anspændt &
vagtsom, har dårlig nattesøvn, føler sig overvåget, deprimeret, har ingen interesse for hendes børn, er
apatisk og har flere gange haft selvmordstanker.
Den anbefalede behandling er: Stabile og trygge sociale rammer og medicin. Men det kunne sagtens være
at medicin ikke var nødvendigt bare hun fik stabile og trygge sociale rammer.
Så kan man spørge sig selv: Hvordan har hendes mand og børn det ? og helt kynisk kunne man tænke i
kroner og øre. Er de lykkelige borgere eller bliver de nye patienter ? Og desværre har de høj risiko for at
udvikle psykiske lidelser og belaste sundhedsvæsenet.
Et spørgsmål fra salen: Hvordan var Namreen kommet i det danske sundhedssystem uden CPR nummer.
Hun var blevet henvist af hendes mands praktiserende læge.
Spørgeren var gift med en flygtning, hvis søn havde været tortureret i hjemlandet og nu var "fængslet" i
Sandholmlejren. Hun havde bedt om en lægeundersøgelse, men fik at vide at hvis man ikke har papirer så
19

kan man ikke komme til sundhedspleje. Sygeplejersken var kommet med 3 panodiler !
Hun havde så bedt Amnesty Internationals læger om at komme og undersøge ham, men Sandholmlejren
sendte en anden flygtning til undersøgelsen. Det blev bekræftet ved at hun sendte et billede af sønnen til
Amnesty International. Amnesty's læge havde aldrig set ham og havde undret sig over at den pågældende
anden flygtning ikke havde været samarbejdsvillig.
Jonas Christoffersen, adjunkt i jura/menneskerettigheder ved Københavns Universitet talte om
retssikkerhed, Udlændingestyrelsens praksis og udlændingeloven.
Han undersøgte hvordan reglerne bliver til praksis, hvordan Udlændingestyrelsen vurderer i
familiesammenføringssager. Han bemærkede at det er vanskeligt at finde hvad der gælder for én selv når
man søger familiesammenføring. Som han anførte: Når en forsker ikke kan vej igennem junglen, hvordan
kan en familie så?
Det så ud til at sagsbehandlerne ikke havde et sted hvor de kunne se hvordan lignende sager var blevet
behandlet. Kommunikationen mellem sagsbehandlere var tilfældigt. Og på spørgsmålet om hvordan
sagsbehandlere afstemte deres vurderinger, fik han at vide at de kom på kurser, men der er endnu ikke
afholdt nogle.
Jonas Christoffersen ønskede f.eks. at undersøge hvilke forhold som havde givet dispensation fra 24årsreglen.
Svaret var at sagerne var opdelt i tre grupper: Flygtning, udenlandsk statsborger eller dansk
statsborger – og så kunne han ellers bare starte fra en ende af! Det samme svar fik han da han ønskede at
få oplyst hvilke sygdomme, som har givet dispensation tidligere – de tre sagsgrupper skal gås igennem
manuelt (systemet er ikke gearet til det/kan ikke) og vi har ikke personale til manuel gennemgang af alle
sager.
Ombudsmanden havde været kritisk overfor Udlændingestyrelsen og det resulterede i at enkeltsager af
principiel betydning skal offentliggøres på Udlændingestyrelsens hjemmeside, det gælder også væsentlige
lempelser, praksisnotater m.v.
Konklusionen er at regeringen følger de internationale minimale regler og fortolkningen af
menneskerettighederne er restriktiv. Niels Erik fra DRC bemærkede at lovgivningen er så effektiv fordi
Danmark har den værste udlændingelov i verden – denne konklusion skal ses i lyset af at Danmark jo ”kun”
må give afslag til danskere, hvis det andet hjemland giver dem muligheder og rettigheder til at bo sammen.
På DJØFs hjemmeside kan man læse flere af Jonas Christoffersens artikler, bl.a. 30 eksempler på uklarhed:
http://www.djoef.dk/online/view_artikel?ID=8497&attr_folder=F samt
http://www.djoef.dk/online/?MIval=view_artikel&&action_ID=3&ID=5017
Man kan også søge på djøfs hjemmeside ”Jonas Christoffersen” hvor man får alle artikler m.v. ,
Derefter fulgte to historier fra det virkelige liv.
Hope og Klive mødtes i 2001 og blev gift i 2003. I september 2004 søgte de om familiesammenføring i
Danmark. Den 11. august 2005 fik de et brev fra kriminalpolitiet at de skulle møde op på stationen næste
morgen, hvor de blev simultan-afhørt i fem timer. 2 dage senere ransagede politiet deres bolig.
Så kom der et brev at de skulle stille bankgarantien. Det kan de ikke, da Hope er på pension. Hope er syg og
skal have adgang til medicin. De danske myndigheder henvender sig til the British High Commissioner i
Nigeria og spørger om sygdommen kunne blive behandlet. Svaret er ja. (Men når et land siger at en sygdom
kan behandles er det ikke altid at det kan lade sig gøre i praksis).
Hope & Klive skrev til integrationsministeren og til ombudsmanden. 1 Maj 2006 kunne integrationsministeren
stadigvæk ikke besvare deres brev fordi Udlændingestyrelsen ikke havde svaret ministeriet.
Da Hopes sygdom er stressorienteret er der sket en forværring.
Lasse og Jennifer mødte hinanden på Filippinerne. Lasse er 25 år, studerende fra Handelshøjskolen og
20

ønskede en international uddannelse. Derfor studerede han 1 år på Filippinerne og opholdet blev forlænget
takket være et "exchange program" med 9 måneder. Lasse og Jennifer ønskede at bo i Danmark, hvor
Lasse ville tage en Masters Degree og hvor de mente at han havde bedre karrieremuligheder. De søgte om
familiesammenføring i Juni 2005. Efter 2 måneder fik de besked på at skulle møde op hos politiet indenfor de
næste 10 dage. De fik afslag på ægtefællesammenføring fordi Lasse havde mere tilknytning til Filippinerne
end Jennifer havde til Danmark.
Jennifer søgte et job i UNDP (et FN kontor) i København, fik jobbet og visum igennem udenrigsministeriet.
Nu vil de snart igen søge om ægtefællesammenføring.
Det var egentligt planlagt at en fra regeringen skulle afslutte dagen, med et oplæg el.lign. om hvorfor loven er
som den er, og om konsekvenserne er værd målet. Men Rikke Hvilshøj var optaget andetsteds, og på trods
af at vi havde været ude i god tid med invitation til Rikke Hvilshøj og dernæst en anden repræsentant, var det
ikke muligt for ministeriet/regeringen at stille med en repræsentant. Konferencen sluttede derfor med en
paneldebat.
David Hopmann gjorde opmærksom på at de europæiske regler ikke kun gælder for Sverigesløsningen, men
at de gælder i alle EU-lande. Derfor kunne det være en fordel for jyderne at bo i Tyskland.
Henrik Voldborg spurgte panelet: Hvad kan man gøre for at ændre udlændingepolitikken ?
Jonas Christoffersen foreslog dialog og politisk pres.
Niels Erik Hansen var blevet lidt mere optimistisk og satte sin lid til de internationale domstole.
Familiesammenføringssager skulle føres hele vejen med fri proces. Selv om Udlændingestyrelsen
afværgede retssager med at ændre deres afgørelser, kunne erstatningssager gå videre og få en
principafgørelse foran internationale domstole.
Elsebeth Gerner Nielsen sagde at hun aldrig har kendt et så nationalt orienteret Danmark.
For at ændre politik skulle der folkeligt pres til, oplysning på gaden. Der skulle kæmpes.
Kunst og kulturlivet var blevet opmærksom på problemet. Erhvervslivet manglede arbejdskraft og
udlændinge ønskede ikke at komme til Danmark på grund af landets udlændingepolitik.
Hun ville mere og mere bruge økonomiske argumenter i stedet for medmenneskelighed.
Danmark er et lille land som er kommet under pres fra det internationale retssamfund, EU, Europarådet, FN.
Som politiker legede hun bogstavslegen. Der var ændringer i Socialdemokratiet, De Konservatives bagland
var ikke enig med den førte udlændingepolitik - måske kunne man tænke sig en KSR regering.
Hun konkluderede: Reglerne rammer mennesker der ikke skulle rammes, og dem som skulle hjælpes
(ofrene for tvangsægteskaber) bliver ikke hjulpet.
Afslutning: Bolette Kornum takkede alle for at de var mødt op og gjort dagen til en succes. Elsebeth Gerner
afsluttede dagen og foreslog at man med jævne mellemrum kunne holde konferencer sammen og sluttede
med sætningen "If you tolerate this, your children will be next".
21

SØGES:
Ægteskab Uden Grænser er blevet kontaktet vedrørende produktionen af en dokumentarfilm om
'proformaægteskaber' og Udlændingestyrelsens måde at undersøge om et ægteskab er proforma. I den
forbindelse søger de par som er eller har været mistænkt for proforma af Udlændingestyrelsen, eller som tror
at de måske vil blive mødt med anklager om proforma pga. aldersforskel. Skriv til os på
presse@aegteskabudengraenser.dk hvis I er interesserede i at høre mere.
Charon Film Är ett produktionsbolag som arbetar nationellt och internationellt. Just nu håller vi på med ett
projekt som heter Wedding. Syftet är att spegla olika kulturer genom bröllop. Vi vill göra det genom att
dokumentärt skildra ett antal bröllop från flera olika länder. De olika tilltänkta länderna har teman och temat i
Danmark är immigration/emigration. En av det vanligaste orsakerna till invandring är kärlek. Två personer
från olika nationer möts och blir förälskade och för att kunna bo i samma land krävs oftast ett giftermål.
Reglerna kring detta i Danmark är komplicerade. Där många par tvingas till att flytta till exempelvis Sverige
för att kunna leva tillsammans. Vi vill därför skildra problematiken kring att kunna leva i hemlandet Danmark,
med sin partner som är från ett utomnordiskt land.
Vi hoppas på att få höra erfarenheter från par som drabbats av 24-års regeln, försörjningskravet, modtagelse
av specifika offentliga ydelser, boligkravet, tilknytningskravet och bankgaranti. Sedan hoppas vi på att kunna
skildra några av dessa problem och gärna i samband med ett eventuellt giftermål.
Hör gärna av er till mig eller presse@aegteskabudengraenser.dk om ni vill berätta erfarenheter.
Mvh Cilla Ingvarsson - Charon Film - tel. 0046-8-661-46-38 - cilla@charon.se
NYT FRA MEDLEMMER
Her et lille råd som jeg vil videregive til jer.
Jeg er forlovet med en russisk pige som vi meldte ind på Askov højskole (ved Vejen vest for Kolding) meget
billigt som dagstudent og de har klasser der underviser udlændinge i Dansk.
Vi havde stor nytte af dette, en god måde at få sin kæreste til landet på hvis man bor i den del af landet.
Håber I kan brug det. Martin Løvschall
Tak til Martin.
Hermed vil jeg igen opfordre medlemmer til at komme med personlige oplevelser som kan være af interesse
for andre medlemmer. Nyhedsbrevet skulle gerne være tovejs kommunikation mellem medlemmer og
bestyrelsen.
Nyt fra Ægteskab Uden Grænser Sverige
Hver måned kommer der ca. 60 dansk/udenlandske par til Skåne for at kunne bo og leve sammen.
Ægteskab uden Grænser i Sverige arbejder for at disse pars vilkår. Det gør vi bl.a. ved rådgivning i
forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse, og når parret ønsker at vende tilbage til Danmark.
Desuden giver vi mulighed for møde andre kærlighedsflygtninge i området, og på den måde starte et nyt
netværk i det nye land. Alt arbejde der bliver gjort i foreningen er frivilligt og ulønnet, men jo flere medlemmer
vi er, jo mere vægt har vi, og jo større muligheder har vi for at lave sociale
arrangementer. Meld dig ind og støt vores organisation, vores frivillige, vores medlemmer, og alle dem, som
sidder derude lige nu og ikke ved hvordan de skal skabe sig en liv med den de elsker.
Kontingentindbetaling via netbank i Sverige. Postgiro (Pg) 1008657-7. Skriv dit/jeres for- og efternavne
under OCR/refnr. Kontingentet er: SEK 165 for enkeltmedlem og SEK 300 for familie/par. Skriv samtidig en
mail til: aeugnetvaerk@yahoo.com.
Har du/I betalt vil vi meget gerne sige tak for, at du/I støtter vores forening, så det er muligt for os, at
fortsætte vores arbejde imod den uretfærdige danske udlændingelov og for bedre vilkår til
dansk/udenlandske ægtepar.
22

Uddrag af Udlændingestyrelsens referat fra brugerpanelsmødet.
(Inge Bruhn Thomsen er Underdirektør i US, Erhvervs- og Familiesammenføringsafdelingen)
Inge Bruhn Thomsen redegjorde for handlingsplanen, der er bygget op over elementerne: brugervenlighed,
effektivitet, styrket kontrol og en bedre arbejdsplads.
Med brugervenlighed menes, at der via øget brug af selv-service gives adgang til hurtig behandling af lette
sager, at brugerne får klar besked om sagsbehandlingstider, en bedre telefonbetjening, en IT-baseret
brugerportal og en brugervenlig organisation.
I relation til elementet effektivitet oplyste Inge Bruhn Thomsen, at der i styrelsen vil blive ansat en LEANmananger,
der skal forestå en LEAN-optimering af sagsgangene. Det første projekt bliver
familiesammenføringssager og erhvervssager.
Som led i styrket kontrol vil forsørgelseskravet blive opdateret til at være et tidssvarende aktivt system med
automatiske indberetninger og sagsbehandlingen i forlængelsessager vil blive smidiggjort, således at det
bliver lettere for brugerne, og der frigøres ressourcer til erfaringsbaseret stikprøvekontrol. På studieområdet
vil en godkendelsesordning for uddannelser og obligatorisk indberetning fra studiesteder blive indført. Det
bemærkedes, at en del af disse tiltag forudsætter lovændringer.
Inge Bruhn Thomsen orienterede om, at ”frysningen” af de sager, hvor den herboende reference er dansk
statsborger, og ansøgeren kommer fra et af de lande, som Udenrigsministeriet fraråder danskere at rejse til
som følge af situationen i en række muslimske lande, generelt blev ophævet den 17. marts 2006.
Ophævelsen af frysningen indebærer, at der i de omfattede sager, hvor der umiddelbart vil skulle meddeles
afslag på familiesammenføring, først skal undersøges, om det vil være proportionalt at henvise den danske
statsborger til at udøve familielivet i et af de lande, som har været omfattet af ”frysningen”. Den praktiske
fremgangsmåde for behandlingen af sagerne er endnu ikke fastlagt, og styrelsen afventer retningslinjer fra
Integrationsministeriet herom.
Inge Bruhn Thomsen oplyste på forespørgsel særligt for så vidt angår Irak, at situationen i Irak adskiller sig
fra de andre muslimske lande, der har været omfattet af ”frysningen”, idet der foreligger en generel udtalelse
fra Udenrigsministeriet om, at der for udenlandske statsborgere, herunder danske, er en særlig sårbar
sikkerhedsmæssig situation i Irak. I de sager, hvor der er et familieliv, som Danmark er forpligtet til at
beskytte, bliver de almindelige betingelser for familiesammenføring således fraveget. Den
sikkerhedsmæssige situation for danske statsborgere i Irak skyldes ikke alene krisen som følge af
Muhammed-tegningerne, men følger også af andre forhold i landet.
Inge Bruhn Thomsen orienterede om lovforslag L 235, der omhandler overgangsordningen vedrørende
opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til statsborgere i de nye EU-lande. Lovforslaget indebærer, at
styrelsen kan forhåndsgodkende overenskomstdækkede virksomheder, således at de derefter kan nøjes
med at anmelde ansættelsesforholdet til styrelsen, og således, at arbejdet kan påbegyndes allerede ved
anmeldelsen af ansættelsesforholdet. Inge Bruhn Thomsen tilføjede, at styrelsen indtil nu i år har modtaget
ca. 3000 ansøgninger om arbejdstilladelse fra statsborgere i de nye EU-lande, og at den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid er på kun 8 dage i den type sager, som er omfattet af lovforslaget. Lovforslaget blev
fremsat den 27. april 2006 og forventes at blive vedtaget i juni 2006.
Inge Bruhn Thomsen orienterede endelig om, at der i det kommende folketingsår vil blive fremsat lovforslag
om ændringer på familiesammenføringsområdet og studieområdet som følge af handlingsplanen.
Som opfølgning af punkt 4 på sidste Brugerpanelsmøde vedrørende hvorvidt betingelserne for at få
tidsubegrænset opholdstilladelse skal være opfyldt helt frem til afgørelsestidspunktet oplyste Inge Bruhn
Thomsen, at Integrationsministeriet i marts måned 2006 fremkom med en udtalelse i den konkrete sag, der
er indbragt for Folketingets Ombudsmand.
Integrationsministeriets udtalelse til Folketingets Ombudsmand indebærer en ændring af hidtidig praksis,
men kun for så vidt angår sager, hvor den første ansøgning er indgivet før den 28. februar 2002 og hvor
ansøgeren første gang er meddelt opholdstilladelse efter den 1. januar 1999. I de sager er praksis nu, at
ansøgeren vil få tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis alle betingelserne – herunder de supplerende
betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse – var opfyldt på 3 årsdagen, uanset at
betingelserne ikke længere måtte være opfyldt på afgørelsestidspunktet. Da praksisændringen imidlertid
alene omfatter sager, hvor den første ansøgning er indgivet før den 28. februar 2002, har ændringen
efterhånden kun historisk interesse.
I sager, hvor den første ansøgning om opholdstilladelse er indgivet efter den 28. februar 2002 (hvorefter
hovedreglen er, at ansøgeren skal have haft opholdstilladelse i Danmark i 7 år, før tidsubegrænset
23

opholdstilladelse kan gives) skal alle betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse være opfyldt
helt frem til afgørelsestidspunktet. Dette følger af ordlyden af de nugældende regler.
Inge Bruhn Thomsen tilføjede, at der endnu ikke foreligger en afgørelse fra Folketingets Ombudsmand og
oplyste på forespørgsel, at hvis Brugerpanelets medlemmer kender til konkrete sager, som er omfattet af
praksisændringen, kan ansøgerne rette henvendelse til styrelsen og bede om en genoptagelse af deres sag.
Line Bøgsted, DRC tilkendegav, at hun generelt finder, at oplysninger om praksisændringer er svært
tilgængelige. Inge Bruhn Thomsen oplyste hertil, at styrelsen og ministeriet er meget opmærksom herpå, og
ministeriet har i foråret lagt flere praksis notater ud på deres hjemmeside. Endvidere er det også hensigten
med den nye internetportal som er under udarbejdelse at skabe bedre adgang til informationer.
Inge Bruhn Thomsen gennemgik bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt. (den såkaldte
fætter/kusine regel). Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 2004.
Bestemmelsen indeholder en formodningsregel, hvorefter et ægteskab / samlivsforhold mellem
nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede som udgangspunkt anses for at være et
tvangsægteskab, der indebærer, at ansøgeren som udgangspunkt ikke kan få ægtefællesammenføring.
Nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede omfatter slægtninge i ægtefællernes eller samlevernes
bedsteforældres ret op- og nedstigende linje og bedsteforældres søskendes ret op- og nedstigende linje.
Gruppen omfatter f.eks. ægteskab indgået med en onkel eller tante, en fætter eller kusine, eller en fætters
eller kusines barn.
Formodningsreglen indebærer, at bevisbyrden er vendt om. Kan ægtefællerne imidlertid godtgøre, at
ægteskabet er indgået efter deres eget ønske, vil der ikke blive meddelt afslag som følge af bestemmelsen.
Inge Bruhn Thomsen oplyste på forespørgsel, at der er tale om en individuel og konkret vurdering i hver sag
og at der ikke kan fremhæves enkelte forhold, der nærmere kan godtgøre, at ægteskabet er indgået efter
eget ønske. Ved vurderingen heraf ser udlændingemyndighederne bl.a. på, hvor længe ægtefællerne har
kendt hinanden forud for ægteskabet, hvor indgående et kendskab de har haft til hinanden forud for
ægteskabet, om ægtefællerne selv egenhændigt har planlagt deres bryllup (og selv har betalt festen, red.),
varigheden af ægteskabet, og om der er børn i ægteskabet.
Inge Bruhn Thomsen nævnte som eksempel en afgørelse truffet af Integrationsministeriet for nylig, hvor
ministeriet fandt, at ægtefællerne havde godtgjort, at deres ægteskab var indgået efter eget ønske. Ved
afgørelsen lagde ministeriet bl.a. vægt på ægtefællernes alder, at den herboende var velintegreret i
Danmark, at hun var fraskilt og at det var hendes andet ægteskab.
Advokat Hannah Krog, Advokatrådet, efterlyste, at styrelsen forud for en negativ afgørelse indhenter flere
oplysninger fra ægtefællerne, hvortil Inge Bruhn Thomsen svarede, at der i spørgeskemaet spørges ind til
parternes kendskab til hinanden m.m. Endvidere har ægtefællerne altid mulighed for selv at bidrage med
flere oplysninger.
Inge Bruhn Thomsen oplyste, at styrelsen i perioden fra 2002 til 2005 i alt har meddelt afslag i 61 sager efter
tvangsreglen i udlændingelovens § 9, stk. 8, 1. og 2. pkt. Det føres ikke statistik over, hvor mange sager, der
er meddelt opholdstilladelse i, selvom ægtefællerne er nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede.
Der er endvidere ikke udarbejdet statistik over klagesager.
Charlotte Vesth, Indfødsretskontoret gennemgik reglerne for dansk indfødsret.
Charlotte Vesth oplyste særligt for så vidt angår dobbelt statsborgerskab, at det er en betingelse for at opnå
dansk statsborgerskab ved lov, at man løses fra sit hidtidige statsborgerskab. Der kan dog dispenseres
herfor, hvis det ikke er muligt for den pågældende at blive løst fra sit hidtidige statsborgerskab, eksempelvis
fordi den pågældende er flygtning.
Hvis en dansk statsborger opnår statsborgerskab i et andet land og Indfødsretskontoret bliver opmærksom
herpå, mister den pågældende automatisk sit danske statsborgerskab. Indfødsretskontoret har indgået
udvekslingsaftaler herom med nogle lande.
Line Bøgsted, DRC, havde forud for mødet stillet spørgsmål om, hvor mange udlændinge, der er meddelt
opholdstilladelse under henvisning til, at de har boet og arbejdet i et andet EU-land sammen med deres
danske ægtefælle, inden de flyttede til Danmark, samt hvordan Udlændingestyrelsen har tænkt sig at leve op
til en dom afsagt i Østre Landsrets vedrørende opholdstilladelsens varighed.
Inge Bruhn Thomsen oplyste hertil, at opholdstilladelse, der gives til udlændinge på baggrund af afledte
principper fra EU-retten, meddeles efter udlændingelovens § 9 c, og at opholdstilladelsen hidtil har været
givet for 2 år fra indrejsen.
24

Østre Landsrets dom betyder, at opholdstilladelsen nu kan gives for 5 år fra starten.
Udlændingebekendtgørelsen og EU-bekendtgørelsen er blevet ændret i overensstemmelse hermed.
Styrelsen har informeret om den ændrede praksis på hjemmesiden. Styrelsen har på hjemmesiden
endvidere vejledt om, at udlændinge, der har fået den første opholdstilladelse efter den 1. januar 2004, kan
kontakte styrelsen, som vil undersøge, om der kan udstedes en ny opholdstilladelse, der først udløber 5 år
efter indrejsen.
Inge Bruhn Thomsen oplyste videre, at der ikke føres statistik over antallet af udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse på baggrund af de afledte principper fra EU-retten. En statistik vil kræve en manuel
gennemgang af alle sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, og det er
vurderet, at dette, af ressourcemæssige årsager, ikke er hensigtsmæssigt.
Line Bøgsted, DRC udtrykte utilfredshed over, at ansøgerne selv må rette henvendelse til styrelsen, hvis de
ønsker opholdstilladelsens gyldighed ændret til 5 år, idet opholdstilladelsens varighed i flere henseender kan
have betydning for udlændingen. Inge Bruhn Thomsen oplyste hertil, at praksisændringen alene har
betydning for opholdstilladelsens varighed og at det er indtrykket, at kun relativt få sager er berørt af
ændringen.
Inge Bruhn Thomsen orienterede afslutningsvis om, at der er kommet en ny EU-bekendtgørelse
(bekendtgørelse nr. 358 af 21. april 2006). Der er sket omformuleringer i den nye EU-bekendtgørelse, men
bekendtgørelsen indeholder ikke grundlæggende materielle ændringer.
Næste møde vil blive afholdt den 29. august 2006 kl. 15.
25

Generalforsamling for Äktenskap utan Gränser i Sverige 20. maj 2006
Deltagere: Torben Estermann, Nanna Hvedstrup, Christina Reves, Solvejg Madsen, Morten Frederiksen,
Lina Mengh.
Valg af ordstyrer og referent
Christina er referent.
Nanna er ordstyrer.
Nanna er justerer.
2 Formandens beretning (lidt forkortet af red.)
Tak !
Først en tak til bestyrelsen for deres aktive bidrag og indsats i det forgangne år.
En tak også til repræsentanterne fra Danmark; ÆUG.DK og DRC. Deres viden og erfaring har været en
væsentlig kilde til vort rådgivningsarbejde.
Også en tak til Jacob Hansen, som varetog kasserer-jobbet frem til årsskiftet. Og en tak til Nanna Hvedstrup,
for at træde til som kasserer (skønt der ser ud til at Nordea ikke har reageret på kasserer-skiftet, og tilsendt
Nanna det fornødne hævekort!)
Formalia:
Efter tre år på posten som formand ønsker jeg at koncentrere mig om det anti-racistiske og antidiskriminerende
arbejde i Sverige, da der både skal være valg til bystyre og nationalforsamling i Sverige den
17 september, er dette år en mulighed for at kunne være med til at sætte en dagsorden, så vi ikke risikerer at
Folkpartiets ”danske ideer” om sprogtest og selvforsørgelse kommer til at blive virkelighed hér i Sverige.
Udadvendte aktiviteter:
I det forgangne år har vi ikke været aktive i udadvendte aktiviteter - ligesom vi heller ikke har lavet egentlige
medlemsarrangementer.
Til gengæld er det glædeligt at Netværksarrangementerne har haft en interesse blandt især nyankomne til
Sverige. Tak til Christina og Nanna for koordinering af denne aktivitet.
Ellers har der kun været enkelte møder med andre foreninger eller relevante myndigheder - det seneste,
hvor ÄUG i Sverige mødtes med vores kontakt på Migrationsverket, Åsa Lindberg - om de nye EU regler for
arbejdsophold o.a.
Vi har ligeledes haft et orienterende møde med medlemmer fra Norges Arbeiterpartis Ungdom, som var på
besøg i Malmö. De gav en frokost på ”Nyhavn” og Torben og Nanna fik en længere snak med dem om de
danske regler, samt om hvordan EUs regler fungerer som en nødløsning for dansk-udenlandske familier der
nægtes ophold i Danmark.
Kontakten til de norske gæster fik vi gennem et lokalt parlamentsmedlem: Luciano Astudillo, fra Skåne.
Internet og henvendelser:
Internettet er fortsat en vigtig del af vort arbejde og aktiviteter. Mange har fået kontakt til os gennem
www.aegteskabudengraenser.dk - skønt der ikke føres en logbog over henvendelser, kan det oplyses, at der
i 2005 var lidt over 100 unikke henvendelser til os bl.a. om: Sverigesløsningen, Migrationsverket,
Skattekontoret, Visum og familiesammenføringsregler i Sverige, samt om boligproblemer.
Hertil kommer henvendelser fra TV og aviser i Danmark og i Sverige, hvor der er søgt efter villige deltagere i
interviews og portrætter. Det har været ”Tordenskjolds soldater” som troligt har stået frem med deres
”historie”, hvilket har betydet et stort pres på disse for at deltage.
Vi har ikke fået andre frivillige til at stå frem, et spørgsmål som bestyrelsen har diskuteret flere gange, men
som ikke har kunne løses da vi ikke har kontinuerlig kontakt til medlemmerne. Vi ved ganske enkelt ikke om
der er flere der ville stille op til interviews.
Medlemsarbejde:
Dette har stort set kun fungeret i form af envejs kommunikation - da meget få medlemmer har været i kontakt
med os , ligesom meget få har betalt kontingent i 2005. Det vil nok være rimeligt at sige at vi ikke længere er
en forening med en bred medlemskreds i Sverige. Dette skyldes sikkert at meget få kan se at de får noget ud
26

af at være medlemmer - det er kun kommende potentielle par som bruger os i rådgivnings øjemed. Når de
så er etableret herovre hører vi ikke rigtigt mere fra dem.
Bestyrelsesarbejde:
I året der er gået har bestyrelsen haft møder på følgende datoer:
30 maj 2005, 28 august 2005, 30 oktober 2005, og den 23 februar 2006.
Økonomi:
Foreningen har stort set ikke haft nogen økonomi i det forgangne år - hvilket primært skyldes at vi ikke fik
held med at koble os på Möllevångsgruppens fundraising, samt at vi ikke har formået at inddrive
kontingenter siden sidste årsmøde!
Fremtiden :
Jeg ser frem til at flere bliver aktive i vor lille forening, enten i en arbejdsgruppe eller i bestyrelsen. Samtidigt
håber jeg at det succesfulde netværksgruppearbejde som vi har haft i gennem det forgangne år vil bære
frugt, og virke som resurse for vort vigtige rådgivningsarbejde.
Jeg træder som tidligere nævnt tilbage som formand - men vil gerne fortsætte i bestyrelsen og i
rådgivningsarbejdet.
De bedste ønsker for fremtiden - i Sverige og på sigt i Danmark, ønsker jeg nuværende og kommende
medlemmer af Æktenskap utan Gränser i Sverige (ÆUG.SE).
Tak.
Torben Estermann, Afgående formand for ÆUG.SE
3 Godkendelse af regnskab
Der foreligger ikke regnskab. Årsagen er at internetbanken i Sverige går kun 12 mrd tilbage. Men det vides
at foreningen kørte med underskud, da der ikke kom nogen kontingenter ind.
Der er derfor heller ikke afleveret selvangivelse for foreningen. Dette kan resultere i en bøde fra
skatteverkets side.
4. Indkomne forslag
Tekst til Forum.
Torben gennemgår teksten fra møde med migrationsverket 10.05.2006. Der vil komme, et opslag på forum.
Nedlæggelse af forening
Grundet den manglende tilslutning til foreningen, foreslår Nanna, at vi nedlægger den, og lægger eventuelle
aktiviteter under ÆUG Danmark.
Ændring af vedtægter
Christina foreslår, at vi ændrer vedtægterne, så vores medlemmer bliver ligeværdige i ÆUG.dk og ÆUG.sl,
og deres medlemmer bliver ligestillede i ÆUG.se. Dette er allerede vedtaget i de 2 andre foreninger.
Vedtægtsændringen skulle se sådan ud:
Medlemmerne i foreningerne Ægteskab uden Grænser i Danmark og Ægteskab uden Grænser i Sydslesvig
er ligestillede medlemmer af Ægteskab uden Grænser i Sverige, såfremt denne regel beror på gensidighed
og såfremt disse foreningers kontingent ikke afviger væsentligt fra Ægteskab uden Grænser i Sveriges
kontingent.
5. Godkendelse af budget - Vedtaget
Indtægter: Kontingenter 3.000 SEK
Udgifter: Print 500 SEK
Porto 300 SEK
Afgifter Nordea 500 SEK
Arrangementer/netværk 1.200 SEK
Overskud 500 SEK
27

Valg af bestyrelse
Nanna er Formand.
Morten er kasserer.
Morten er næstformand
Torben, Solvejg og Christina er bestyrelsesmedlemmer.
Svensk rådgivning kommer til at bestå af Torben, Solvejg og Nanna.
Valg af suppleanter Ingen
Valg af revisor Line Bøgsted
I øvrigt Næste bestyrelsesmøde 27. august. Det bliver hos mailen.
Mailen bliver nedlagt og slået sammen med den danske. Vi skifter telefonsystem sammen
med Danmark.
Vi beder Anne Marie at sende pr mail ud til vores medlemmer også.
Morten bliver sat til at finde tilbud på trykkeri for 2 nye visitkort, som han også lige skal sætte
op.
Nanna og Christina laver hjemmeside-arbejdsgruppe, så vi kan få rettet svenskersiden af
hjemmesiden.
Medlemskab er åbent for alle!
Uanset om man bor i Danmark eller i udlandet
Uanset om man er gift, forlovede, registrerede partnere eller blot forelskede!
Uanset om du/I selv er ramt af loven, en i familien er ramt, en i vennekredsen, eller du/I blot
synes at loven er uretfærdig!
28