Besvarelse af spørgsmål nr - Ægteskab uden grænser

kan man ikke komme til sundhedspleje. Sygeplejersken var kommet med 3 panodiler !
Hun havde så bedt Amnesty Internationals læger om at komme og undersøge ham, men Sandholmlejren
sendte en anden flygtning til undersøgelsen. Det blev bekræftet ved at hun sendte et billede af sønnen til
Amnesty International. Amnesty's læge havde aldrig set ham og havde undret sig over at den pågældende
anden flygtning ikke havde været samarbejdsvillig.
Jonas Christoffersen, adjunkt i jura/menneskerettigheder ved Københavns Universitet talte om
retssikkerhed, Udlændingestyrelsens praksis og udlændingeloven.
Han undersøgte hvordan reglerne bliver til praksis, hvordan Udlændingestyrelsen vurderer i
familiesammenføringssager. Han bemærkede at det er vanskeligt at finde hvad der gælder for én selv når
man søger familiesammenføring. Som han anførte: Når en forsker ikke kan vej igennem junglen, hvordan
kan en familie så?
Det så ud til at sagsbehandlerne ikke havde et sted hvor de kunne se hvordan lignende sager var blevet
behandlet. Kommunikationen mellem sagsbehandlere var tilfældigt. Og på spørgsmålet om hvordan
sagsbehandlere afstemte deres vurderinger, fik han at vide at de kom på kurser, men der er endnu ikke
afholdt nogle.
Jonas Christoffersen ønskede f.eks. at undersøge hvilke forhold som havde givet dispensation fra 24årsreglen.
Svaret var at sagerne var opdelt i tre grupper: Flygtning, udenlandsk statsborger eller dansk
statsborger – og så kunne han ellers bare starte fra en ende af! Det samme svar fik han da han ønskede at
få oplyst hvilke sygdomme, som har givet dispensation tidligere – de tre sagsgrupper skal gås igennem
manuelt (systemet er ikke gearet til det/kan ikke) og vi har ikke personale til manuel gennemgang af alle
sager.
Ombudsmanden havde været kritisk overfor Udlændingestyrelsen og det resulterede i at enkeltsager af
principiel betydning skal offentliggøres på Udlændingestyrelsens hjemmeside, det gælder også væsentlige
lempelser, praksisnotater m.v.
Konklusionen er at regeringen følger de internationale minimale regler og fortolkningen af
menneskerettighederne er restriktiv. Niels Erik fra DRC bemærkede at lovgivningen er så effektiv fordi
Danmark har den værste udlændingelov i verden – denne konklusion skal ses i lyset af at Danmark jo ”kun”
må give afslag til danskere, hvis det andet hjemland giver dem muligheder og rettigheder til at bo sammen.
På DJØFs hjemmeside kan man læse flere af Jonas Christoffersens artikler, bl.a. 30 eksempler på uklarhed:
http://www.djoef.dk/online/view_artikel?ID=8497&attr_folder=F samt
http://www.djoef.dk/online/?MIval=view_artikel&&action_ID=3&ID=5017
Man kan også søge på djøfs hjemmeside ”Jonas Christoffersen” hvor man får alle artikler m.v. ,
Derefter fulgte to historier fra det virkelige liv.
Hope og Klive mødtes i 2001 og blev gift i 2003. I september 2004 søgte de om familiesammenføring i
Danmark. Den 11. august 2005 fik de et brev fra kriminalpolitiet at de skulle møde op på stationen næste
morgen, hvor de blev simultan-afhørt i fem timer. 2 dage senere ransagede politiet deres bolig.
Så kom der et brev at de skulle stille bankgarantien. Det kan de ikke, da Hope er på pension. Hope er syg og
skal have adgang til medicin. De danske myndigheder henvender sig til the British High Commissioner i
Nigeria og spørger om sygdommen kunne blive behandlet. Svaret er ja. (Men når et land siger at en sygdom
kan behandles er det ikke altid at det kan lade sig gøre i praksis).
Hope & Klive skrev til integrationsministeren og til ombudsmanden. 1 Maj 2006 kunne integrationsministeren
stadigvæk ikke besvare deres brev fordi Udlændingestyrelsen ikke havde svaret ministeriet.
Da Hopes sygdom er stressorienteret er der sket en forværring.
Lasse og Jennifer mødte hinanden på Filippinerne. Lasse er 25 år, studerende fra Handelshøjskolen og
20