Besvarelse af spørgsmål nr - Ægteskab uden grænser

ønskede en international uddannelse. Derfor studerede han 1 år på Filippinerne og opholdet blev forlænget
takket være et "exchange program" med 9 måneder. Lasse og Jennifer ønskede at bo i Danmark, hvor
Lasse ville tage en Masters Degree og hvor de mente at han havde bedre karrieremuligheder. De søgte om
familiesammenføring i Juni 2005. Efter 2 måneder fik de besked på at skulle møde op hos politiet indenfor de
næste 10 dage. De fik afslag på ægtefællesammenføring fordi Lasse havde mere tilknytning til Filippinerne
end Jennifer havde til Danmark.
Jennifer søgte et job i UNDP (et FN kontor) i København, fik jobbet og visum igennem udenrigsministeriet.
Nu vil de snart igen søge om ægtefællesammenføring.
Det var egentligt planlagt at en fra regeringen skulle afslutte dagen, med et oplæg el.lign. om hvorfor loven er
som den er, og om konsekvenserne er værd målet. Men Rikke Hvilshøj var optaget andetsteds, og på trods
af at vi havde været ude i god tid med invitation til Rikke Hvilshøj og dernæst en anden repræsentant, var det
ikke muligt for ministeriet/regeringen at stille med en repræsentant. Konferencen sluttede derfor med en
paneldebat.
David Hopmann gjorde opmærksom på at de europæiske regler ikke kun gælder for Sverigesløsningen, men
at de gælder i alle EU-lande. Derfor kunne det være en fordel for jyderne at bo i Tyskland.
Henrik Voldborg spurgte panelet: Hvad kan man gøre for at ændre udlændingepolitikken ?
Jonas Christoffersen foreslog dialog og politisk pres.
Niels Erik Hansen var blevet lidt mere optimistisk og satte sin lid til de internationale domstole.
Familiesammenføringssager skulle føres hele vejen med fri proces. Selv om Udlændingestyrelsen
afværgede retssager med at ændre deres afgørelser, kunne erstatningssager gå videre og få en
principafgørelse foran internationale domstole.
Elsebeth Gerner Nielsen sagde at hun aldrig har kendt et så nationalt orienteret Danmark.
For at ændre politik skulle der folkeligt pres til, oplysning på gaden. Der skulle kæmpes.
Kunst og kulturlivet var blevet opmærksom på problemet. Erhvervslivet manglede arbejdskraft og
udlændinge ønskede ikke at komme til Danmark på grund af landets udlændingepolitik.
Hun ville mere og mere bruge økonomiske argumenter i stedet for medmenneskelighed.
Danmark er et lille land som er kommet under pres fra det internationale retssamfund, EU, Europarådet, FN.
Som politiker legede hun bogstavslegen. Der var ændringer i Socialdemokratiet, De Konservatives bagland
var ikke enig med den førte udlændingepolitik - måske kunne man tænke sig en KSR regering.
Hun konkluderede: Reglerne rammer mennesker der ikke skulle rammes, og dem som skulle hjælpes
(ofrene for tvangsægteskaber) bliver ikke hjulpet.
Afslutning: Bolette Kornum takkede alle for at de var mødt op og gjort dagen til en succes. Elsebeth Gerner
afsluttede dagen og foreslog at man med jævne mellemrum kunne holde konferencer sammen og sluttede
med sætningen "If you tolerate this, your children will be next".
21