Besvarelse af spørgsmål nr - Ægteskab uden grænser

More documents

Recommendations

Info

Danmark end i en række andre europæiske lande. Da jeg fik kendskab til rapporten og spurgte Bertel Haarder, hvorfor han blev ved med at sige, at kun Norge overgik Danmark, når hans ministerium havde modtaget en rapport, som viste, at det ganske enkelt ikke var sandt, var hans svar, at den rapport havde han aldrig set. Da den borgerlige regering tiltrådte i slutningen af 2001, fik Bertel Haarder som nyudnævnt flygtninge- og integrationsminister en bunden opgave. Den var klart udtryk i regeringsgrundlaget, hvor den første linje i afsnittet om udlændingepolitikken lød: "Regeringen anser det for helt nødvendigt at begrænse den nuværende tilstrømning af udlændinge, som kommer til Danmark". Bertel Haarder skulle altså stramme reglerne for asyl og familiesammenføring i Danmark. På mange måder var det velbegrundet at gøre noget ved de mange familiesammenføringer. Undersøgelser viste, at stort alle efterkommere i Ishøj Kommune af tyrkiske indvandrere blev ved med at hente deres ægtefæller til Danmark hjemme fra Tyrkiet - at det endda skete selv ud i tredje generation. Det havde aldrig været hensigten med reglerne om familiesammenføring, at de skulle bane vejen for en så omfattende og nærmest systematiseret trafik. Samtidig var det et ubestrideligt faktum, at det stod sløjt til med integrationen, og at alt for mange indvandrere talte dårligt dansk og stod uden for arbejdsmarkedet. Men frem for at lave en lidt mere rolig og nuanceret tilgang til problemerne og deres årsager, opererede regeringen reelt kun med et succeskriterium: at få tallene for familiesammenføring så langt i bund som overhovedet muligt. Det var i høj grad løftet om en stram udlændingepolitik, der havde givet den borgerlig regering dens valgsejr, og Anders Fogh Rasmussen vidste om nogen, at regeringen ville blive holdt op på det løfte - ikke mindst af Dansk Folkeparti. Derfor skulle der strammes alle de steder, hvor det var muligt inden for de rammer, som regeringens juridiske eksperter mente, de internationale konventioner satte. Derfor blev blandt andet den omdiskuterede 24-årsregel indført. Men det mest omsiggribende var, at regeringen udvidede det såkaldte tilknytningskrav til også at gælde danske statsborgere og sagde, at man nu skulle have større tilknytning til Danmark end til et andet land for at få familiesammenføring. Hensigten var at kunne slå ned på alle de indvandrere fra bl.a. Tyrkiet, der var kommet hertil for år tilbage, og som nu var blevet danske statsborgere. Hvis de eller deres efterkommere ønskede at få en ægtefælle fra Tyrkiet hertil, kunne myndighederne nu afslå ansøgningen med den begrundelse, at de havde større tilknytning til Tyrkiet end til Danmark. På den måde regnede regeringen med at kunne skære yderligere et antal tusinde mennesker af de høje kurver over indvandringen. Regeringen vidste selvfølgelig godt, at denne regel ville gå ud over såkaldt almindelige danskere, der havde en udenlandsk ægtefælle. Men regeringen lagde ikke skjul på, at den var parat til at ofre denne gruppe etniske danskere for at kunne leve op til sine løfter om en stram udlændingepolitik. Blandt andet foreningen Ægteskab Uden Grænser råbte op om, at denne stramning gik ud over flere hundrede - måske endda flere tusinde danskere, der pludselig ikke kunne få deres ægtefælle med hjem til Danmark. Det førte til, at regeringen i det stille begyndte at ændre på argumenterne for sine stramninger. Mens regeringen ved sin tiltræden havde slået hårdt på, at det var nødvendigt at begrænse tilstrømningen af udlændinge til Danmark, begyndte Bertel Haarder nu i højere og højere grad at gøre stramningerne til en kamp mod tvangsægteskaber. Ved utallige lejligheder fremhævede han, at stramningerne skulle forhindre unge drenge og piger i de etniske miljøer mod at blive gift mod deres vilje. Hver gang, Bertel Haarder blev kritiseret, var det stort set det argument, han brugte, hvilket ofte satte kritikerne i en skak-mat situation. For hvem er ikke imod, at unge drenge og piger bliver giftet bort mod deres vilje? 14
Samtidig skærpede han tonen i udlændingedebatten og brugte for at understøtte sine argumenter stærkt nedsættende og generaliserende ord om flygtninge og indvandrere. "Det er præcis det her, vi vil til livs. Middelalder midt i vores samfund, kvindeundertrykkelse gennem generationer", som han engang sagde til mig, da han skulle forsvare de stramme regler om familiesammenføring. Bertel Haarder forsøgte at give indtryk af, at stramningerne først og fremmest reddede unge piger og drenge fra at blive tvangsgift. Da jeg spurgte ham på et tidspunkt, hvem stramningerne ramte, svarede han: "Jeg ved det ikke. Men jeg er overbevist om, at flertallet af dem, som får afslag, er helt unge, som af familietradition eller familiepres er på vej til at indgå et tidligt ægteskab". Problemet var bare, at hvis Bertel Haarder læste de statistikker, som hans egen Udlændingestyrelse selv havde lavet, ville han have kunnet se, at tingene forholdt sig helt anderledes. For eksempel viste statistikken for 2004, at op mod 86 procent af dem, der fik afslag, var over 24 år og altså ikke helt unge, som Bertel Haarder ellers påstod. For det andet viste statistikken, at hovedparten af dem, der fik afslag, kom fra lande, hvor der typisk slet ikke forekommer tvangsægteskaber. I alt gav Udlændingestyrelsen 1.577 afslag på familiesammenføring i 2004. 696 af disse afviste ægtefæller kom fra lande som Tyrkiet og Pakistan og andre lande i primært Mellemøsten og Nordafrika, hvor der forekommer tvangsægteskaber. Over halvdelen - 881 - kom fra lande, hvor disse ægteskaber typisk slet ikke kommer - lande som USA, Polen, Thailand, Rusland og Ukraine. Hvis formålet med stramningerne var at bekæmpe tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, viste Udlændingestyrelsens egen statistik sort på hvidt, at stramningerne altså i overvejende grad ramte de forkerte mennesker. Denne skævhed var også et af kernepunkterne i den kritik, som først Europarådets menneskerettighedskommissær og dernæst Institut for Menneskerettigheder kom med af de danske udlændingeregler i 2004. Begge institutioner sagde, at der intet var galt med at bekæmpe tvangsægteskaber. Faktisk har staten ligefrem en forpligtelse til at bekæmpe disse ægteskaber. Men de midler, regeringen brugte til dette formål, gik i alt for høj grad ud over mennesker, som havde fundet en udenlandsk kæreste gennem - om jeg så må sige - almindelig frivillig kærlighed. Alligevel afviste den danske regering blankt, at den skulle overtræde de internationale konventioner og fastholdt, at stramningerne var nødvendige for at bekæmpe tvangsægteskaber. Regeringen understregede altså, at kampen mod tvangsægteskaber var det mest centrale i dens udlændingepolitik. Derfor skulle man også tro, at regeringen var parat til at undersøge, om dens stramninger virkelig bekæmpede tvangsægteskaber. Jeg skrev for et lille års tid siden en større artikel, hvor jeg havde talt med stort set alle dem, som i praksis tager sig af unge piger og drenge, som er på flugt fra et ufrivilligt ægteskab. Jeg talte bl.a. med Indvandrerrådgivningen i Århus og København og Landsorganisationen af Kvindekrisecenter. Alle dem, jeg talte med, sagde nøjagtigt det samme: at regeringens stramninger ikke virker, og at de tværtimod har gjort det endnu værre for de unge piger og drenge, der virkelig bliver tvunget ud i et ægteskab. Mens det normale tidligere var, at den udenlandske partner typisk blev hentet herop, er det nu det modsatte, der sker. Alle dem, jeg talte med, havde oplevet, at unge piger var blevet sendt hjem til familiens landsby i for eksempel Pakistan for at leve sammen med deres tvangsgiftede mand der. Og i Pakistan har de danske myndigheder stort set ingen mulighed for at hjælpe dem. Så konklusionen var ens blandt dem, jeg talte med: Regeringens stramninger har bevisligt gjort noget ved indvandringen. Men de har ikke gjort noget ved tvangsægteskaber. Da Venstres eget medlem af Folketingets Integrationsudvalg, Eyvind Vesselboe, hørte om disse ting, foreslog han, at Integrationsministeriet skulle lave en undersøge af, om stramningerne nu også virkede efter 15
Page 1 and 2: Landsforening for Dansk-udenlandske
Page 3 and 4: Kritik i hobetal af udlændingelove
Page 5 and 6: Referat af generalforsamlingen for
Page 7 and 8: FRIVILLIGE/ARRANGEMENTER: Frivillig
Page 9 and 10: KOPI, Tryk og konvolutter 12.000,00
Page 11 and 12: med medier og andet bestyrelsesarbe
Page 13: en sådan karakter, at de kan begru
Page 17 and 18: oplysningerne i min bog. Når title
Page 19 and 20: eneste jeg fandt hvor vi kunne få
Page 21 and 22: ønskede en international uddannels
Page 23 and 24: Uddrag af Udlændingestyrelsens ref
Page 25 and 26: Østre Landsrets dom betyder, at op
Page 27 and 28: af at være medlemmer - det er kun

Besvarelse af spørgsmål nr - Ægteskab uden grænser

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?