Besvarelse af spørgsmål nr - Ægteskab uden grænser

More documents

Recommendations

Info

hensigten - om de gjorde noget ved tvangsægteskaber. Ligesom at miljøministeriet for eksempel løbende undersøger, om miljølovgivningen virker efter hensigten. Eyvind Vesselboe sagde, at hvis stramningerne ikke gjorde noget ved tvangsægteskaber, men i stedet blot ramte en masse andre mennesker, så måtte man jo lave loven om. Men det fik Eyvind Vesselboe ikke noget ud af. Integrationsminister Rikke Hvilshøj afviste enhver undersøgelse og Venstres politiske ordfører Jens Rohde satte rasende Eyvind Vesselboe på plads. Han udsendte endda en pressemeddelelse, der slog fast, at regeringens udlændingepolitik var en succes, fordi der var stor opbakning til den i befolkningen. Alligevel tyder noget på, at den kraftige kritik har gjort indtryk på regeringen. Det har været påfaldende, hvor mange gange Integrationsministeriet har ændret sine egne afgørelser i enkeltsager, efter at de har været beskrevet i pressen. Journalister, der arbejder på store medier, fungerer i dag ofte som en slags alternativ Udlændingestyrelse. Stort set alle journalister, som har været i berøring med udlændingestoffet, kan komme med eksempler på sager, som lige pludselig er blevet ændret, efter at de har været i medierne. Gennem kilder ved jeg, at mange embedsmænd i Integrationsministeriet arbejder ud fra den opfattelse, at ministeren ønsker, at dårlige enkeltsager skal lægges ned, så budskabet om en stram, men retfærdig og anstændig udlændingepolitik står rent. For blot at nævne nogle eksempler: Min kollega på Politiken Henrik Kaufholz skrev for et par år siden om 19-årige Fatima Puzo fra Kosovo, der skulle udvises, fordi hun havde fået afslag på familiesammenføring. Da journalisterne på TV-Avisen om morgenen læste artiklen i avisen, besluttede de at lave et indslag om Fatima til om aftnen. Da Integrationsministeriet hørte om det, tog det kun ministeriet få timer at annullere sit eget afslag og genoptage hendes sag. Det blev for øvrigt pr. fax meddelt TV-Avisen umiddelbart før, at TV-Avisen skulle gå i luften. Min kollega Henrik Kaufholz skrev også om den iranske kvinde Maryan Dostar, der ikke kunne blive forenet med sin mand i Danmark og derfor måtte blive i Iran. To dage efter, at artiklen havde stået i Politiken, besluttede Bertel Haarder at give hende opholdstilladelse. Indtil da havde udlændingemyndighederne ellers stået fuldkommen fast på, at hun ikke kunne få opholdstilladelse i Danmark. Det samme er sket med flere af de sager, som har været ved at ende i retten. Her formår myndighederne også pludselig at vende på en tallerken med nogle mildest talt meget ejendommelige argumenter.. For eksempel nægtede udlændingemyndighederne at give den danske mand Torben Jørgensen og hans filippinske kone familiesammenføring i Danmark. De ville egentlig gerne have boet på Filippinerne, men Torben Jørgensen havde fået sukkersyge, og så kunne han ikke få en sygeforsikring på Filippinerne. Derfor turde han kun bo i Danmark. Han havde aldrig forestillet sig, at det skulle blive et problem at få sin kone med hertil. Men han fik afslag både af Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet. Ifølge de danske myndigheder udgjorde hans sukkersyge ikke så stort et problem, at det kunne forhindre ham i at bo på Filippinerne, hvor han altså ifølge de danske myndigheder måtte finde sig i at bo, hvis han absolut ville bo sammen med sin kone. Da han gik til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og domstolen mod forventning optog hans sag til bedømmelse, tog det de danske udlændingemyndighederne mindre end tre uger fuldkommen at ændre holdning. Nu udgjorde hans sukkersyge pludselig et så stort problem, at han selvfølgelig kunne bo i Danmark med sin kone - og på den måde undgik regeringen en sag ved Menneskerettighedsdomstolen om de danske udlændingeregler. En sag, som den med meget stor sandsynlighed ville have tabt. Det samme var tilfældet med den tamilske flygtning Karuna, der ikke kunne få sin kone til Danmark. Da hans sag kom i medierne - og han samtidig fik fri proces til at føre en retssag - genoptog ministeriet pludselig af "egen drift" - som det hedder - hans sag, og så fik han familiesammenføring. De sager, jeg nævner her i dag, refererer jeg af tidsmæssige grunde kun overfladisk. Men de er næsten alle sammen beskrevet ret udførligt i min bog, og det samme gælder de citater, jeg nævner her i dag. Så hvis nogen har lyst til at efterkontrollere, at jeg ikke bringer dem i en forkert sammenhæng, kan altså tjekke 16
oplysningerne i min bog. Når titlen på min bog er "Den falske Melodi", er det naturligvis fordi, at jeg ud fra en almindelig kritisk og journalistisk betragtning kan konstatere, at der ofte er meget stor forskel på det, regeringen siger og gør. For eksempel undlod Bertel Haarder at fortælle offentligheden, at en visse dele af den kritik, som Europarådets menneskerettighedskommissær for et par år siden kom med af de danske regler om familiesammenføring, havde Justitsministeriets embedsmænd allerede rejst over for Bertel Haarder og hans embedsmænd måneder forinden. Faktisk var Justitsministeriets vurdering, at dele af den danske udlændingepolitik var direkte konventionsstridig. Men det sørgede Bertel Haarder og resten af regeringen for at holde hemmelig, og i stedet lod de som om, at de udelukkende havde hørt denne kritik fra menneskerettighedskommissæren. Nu kunne det hele jo godt lyde som om, at jeg udelukkende forholder mig kritisk til regeringen, hvilket selvfølgelig ikke er tilfældet. For der er jo ingen tvivl om, at der er visse etniske unge drenge og piger, der på mest modbydelig vis bliver tvunget ind i ægteskaber, de ikke selv ønsker. Samtidig kan vi se, at over 80 procent af de unge, der i dag bliver fremstillet i Dommervagten i København, kommer fra indvandrermiljøet. Så vi står med en række konkrete problemer, uden at jeg hermed skal få det til at lyde som om, at jeg mener, at alle indvandrerunge er kriminelle, og at alle tyrkiske og pakistanske ægteskaber er tvangsægteskaber. Naturligvis mener jeg ikke det. Men man kan godt anlægge den analyse, at en stor del af grunden til, at udlændingedebatten er blevet så hård og uforsonlig, er, at oppositionen i høj grad har overladt det til regeringen og Dansk Folkeparti at finde et svar på de problemer, der rent faktisk eksisterer. For eksempel skrev jeg for et par år siden en artikel om, hvordan Enhedslisten og SF ville bekæmpe tvangsægteskaber. I SF fortalte flere folketingsmedlemmer og hovedbestyrelsesmedlemmer mig åbent, at mange i SF ikke ønskede at komme med alternativer. "Vi vil gerne vælte Fogh af pinden. Men hvis SF går i front med at tale om tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, vil vi ikke kunne skjule, at der er dyb intern uenighed. Den dominerende tankegang i SF er, at et parti som vores ikke bør beskæftige sig med problemer som tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber", sagde Peter Goll fra partiets hovedbestyrelse til mig. En anden kilde, der sad tæt på partiets top, sagde: "Vores erfaring er, at hver gang, det emne kommer op, gavner det kun regeringen og Dansk Folkeparti". Hos Enhedslisten havde man nærmest ikke tænkt over, hvordan man skal bekæmpe tvangsægteskaber. Enhedslistens udlændingepolitik bliver udarbejdet i et internt udvalg, der hedder Antiracistisk Udvalg, og her sagde formanden for udvalget, Falle Hjorth, til mig: "Vi har talt om, hvordan man skal bekæmpe tvangsægteskaber, men det er aldrig noget, vi har formuleret skriftligt. Det ville måske være en god ide. Men ingen har internt efterlyst, hvad vi mente på det område". Selv om de radikale er det oppositionsparti, der har været mest aktiv, har dette parti tydeligvis også haft svært ved at finde sine ben. For eksempel havde partiet meget svært ved at blive enigt med sig selv om, hvorvidt aldersgrænsen for familiesammenføring skulle være 21 eller 18 år, efter at Europarådets menneskerettighedskommissær var kommet med sin kritik. For at opsummere kan man altså godt anlægge det synspunkt, at venstre side af oppositionen bærer et ligeså stort ansvar for den hårde udlændingepolitik som regeringen og Dansk Folkeparti. For i og med at oppositionen ikke har været i stand til at formulere nogle troværdige alternativer til regeringens stramninger, har regeringen haft alt for nemt ved at slippe af sted med at sige, at der ikke fandtes andre løsninger - også selv om stramningerne - desværre - ramte en del danskere, som regeringen egentlig ikke ønskede at 17
Page 1 and 2: Landsforening for Dansk-udenlandske
Page 3 and 4: Kritik i hobetal af udlændingelove
Page 5 and 6: Referat af generalforsamlingen for
Page 7 and 8: FRIVILLIGE/ARRANGEMENTER: Frivillig
Page 9 and 10: KOPI, Tryk og konvolutter 12.000,00
Page 11 and 12: med medier og andet bestyrelsesarbe
Page 13 and 14: en sådan karakter, at de kan begru
Page 15: Samtidig skærpede han tonen i udl
Page 19 and 20: eneste jeg fandt hvor vi kunne få
Page 21 and 22: ønskede en international uddannels
Page 23 and 24: Uddrag af Udlændingestyrelsens ref
Page 25 and 26: Østre Landsrets dom betyder, at op
Page 27 and 28: af at være medlemmer - det er kun

Besvarelse af spørgsmål nr - Ægteskab uden grænser

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?