Handlingsplan for boligsocial indsats i sorgenfrivang II - Lyngby ...

sandsynligheden for social eksklusion. Ingen af delene leder i sig selv og uundgåeligt til
social eksklusion. Det er kun, når der eksisterer en bestemt kombination af risikofaktorer
(fx arbejdsløshed, skilsmisse, alkoholmisbrug og dårligt helbred), at sandsynligheden
for social eksklusion er akut eller faktisk indtræder.
Der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem at være økonomisk dårligt stillet
og at være socialt ekskluderet, men undersøgelsen viser, at social eksklusion i forhold
til områderne sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter er næsten
dobbelt så hyppigt forekommende blandt relativt fattige som blandt dem, der er
økonomisk og materielt velstillede.
Et andet interessant og relevant resultat i undersøgelsen er, at der er en tæt sammenhæng
mellem ens levevilkår tidligt livet og ens aktuelle levevilkår. Har man en gang tidligere
i livet været ekskluderet, så er sandsynligheden for aktuelt at være ekskluderet
betydeligt større, end hvis man ikke tidligere i livet har været ekskluderet. Der er altså
tale om en social arv, som har indflydelse på børn og unges oplevelse af, hvad der forekommer
at være muligt og ønskeligt i tilværelsen med hensyn til uddannelse, job, familiestiftelse
med videre.
En nyere undersøgelse, Børn og Unge i Danmark, Velfærd og Trivsel 2010, understøtter
denne viden om, at den sociale familiebaggrund har betydning for børn og unges
opvækstbetingelser og deres livschancer på lang sigt. I undersøgelsen fremhæves følgende
faktorer som risikofaktorer i forhold til marginalisering og social eksklusion:
Børn med etnisk minoritetsbaggrund: Undersøgelsen viser, at tre gange så mange
børn med etnisk minoritetsbaggrund som børn med dansk etnisk baggrund befinder sig
i risikozonen for marginalisering. Dette kan forklares med, at etniske minoritetsbørn har
dårligere opvækstvilkår end etnisk danske børn, når det handler om boligmæssige og
materielle forhold. Derudover viser undersøgelsen, at etniske minoritetsbørn betydeligt
sjældnere end dansk etniske børn får støtte hjemmefra til lektier, de deltager sjældnere i
det organiserede fritidsliv og udnytter sjældnere de kulturelle tilbud.
Familietyper: Børn og unge, som ikke lever i kernefamilier, er hyppigere marginaliseret,
dels fordi skilsmisseraten er større i socioøkonomisk svage grupper, og dels fordi husholdninger
med enlige forsørgere typisk har færre materielle ressourcer til rådighed. I
forhold til teenagere viser undersøgelsen, at kernefamilien er en væsentlig beskyttelsesfaktor
i forhold til unges risikoadfærd. Børn og unge i kernefamilier har også et bedre
helbred og deltager oftere i fritidsaktiviteter end børn, som ikke bor i en kernefamilie.
Økonomisk og kulturel kapital: Undersøgelsen viser, at den sociale familiebaggrund
har væsentlig betydning for børns velfærd og trivsel i dagligdagen samt for deres
livschancer. Børn er i langt større risiko for at blive marginaliseret, hvis deres familie har
få socioøkonomiske ressourcer dvs. ingen uddannelse og ingen forældre i beskæftigelse
end i de socialt mest privilegerede familier med lange uddannelser. Børn fra privilegerede
lag er mere beskyttede i forhold til adfærds- og livsstilsbetingede risikofaktorer,
og deltager oftere i organiserede fritidsaktiviteter og kulturforbrug. Børn fra kapitalstærke
hjem er hyppigere kulturforbrugende, og højtuddannede forældre lægger i deres opdragelsespraksis
vægt på, at der finder en social og kulturel overføring sted.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er en deterministisk sammenhæng mellem ressourcer,
adfærd og livschancer. Fordi der kan påvises en statistisk sammenhæng mellem
belastning i barndommen eller dårlige resultater i folkeskolen og manglende uddannelse
eller arbejdsløshed, er det ikke det samme, som at der er en direkte årsags-
Side 7 af 21