84635 DF 02-2013_01-32_web.pdf - Dansk Folkeparti

danskfolkeparti.dk

84635 DF 02-2013_01-32_web.pdf - Dansk Folkeparti

Nr. 2 • april 2013 • 17. årgang

Pia Kjærsgaard afsløret s. 6

Mød Lars Hedegaard s. 11

Lokalportræt Roskilde s. 16

Dyrevelfærd i Schweiz s. 28


Leder

Er DF økonomisk

ansvarligt?

Ja, men med et varmt hjerte

Omsorgen for de svageste medborgere kan ligge på et meget lille sted, når den socialdemokratisk ledede regering tager fat:

Så handler det om at tage fra de svageste og give til de stærkeste. Lad os tage nogle penge fra kontanthjælpsmodtagere og

give dem til de absolut største og rigeste selskaber som skattelettelser. Regeringen kalder det ansvarlige reformer…

Regeringspartierne prøver at opbygge den

myte, at Dansk Folkeparti er et reformangst

parti, der helst vil spendere penge, vi ikke har,

slet ikke vil ændre noget eller tage noget fra

nogen. Godt forsøgt, men i virkelighedens

verden helt til grin.

DF medvirkede i mere end et tiår til stribevis

af ændringer og reformer indenfor bl.a.

rets- og politiområdet, kommunerne, sundhedsområdet,

skat, skole- og uddannelse samt

ikke mindst pensions-reformen.

For blot at nævne nogle stykker.

Under først Anders Fogh Rasmussens og siden

Lars Løkke Rasmussens regeringsledelse

blev der både justeret og reformeret. De allerfleste

steder og gange rigtig godt og gode

reformer, nogle steder mindre godt.

Det korte af det lange er, at DF har demonstreret,

og fortsat demonstrerer, både sin vilje

og sin evne til at deltage aktivt i de forandringer,

der er nødvendige.

Dansk Folkeparti er helt med på, at der skal

ske en reform på SU-området. Det sagde vi

allerede til den tidligere regering, og det har

vi sagt til den nuværende. I skrivende stund

forhandler DFs forhandlere på livet løs med

regeringen om netop en SU-reform.

Vi har også erklæret os klar til en positiv

og konstruktiv reform af kontant-hjælpen.

Det sagde Kristian Thulesen Dahl såmænd allerede

i sin første formandstale på Årsmødet i

Herning i september sidste år!

Men – reformer skal give mening. De skal

være målrettede, og de skal løse de udfordringer,

de enkelte områder har.

2

Det kan være, at de studerende er for langsomme

og kommer for sent i gang. Så skal en

reform løse dét. Det kan også være, at der er

for mange kontanthjælpsmodtagere, der modtager

for meget samlet set og for mange, der

ikke sættes i sving. Så skal en reform løse dé

problemer! Og på det sidste område kan det jo

også handle om systemet og sagsbehandlerne,

ikke kun om modtagerne og satserne.

Men det er regeringen helt ligeglade med.

Den har sat et ”Tænk på et tal”-projekt i gang.

Et projekt, der skal skaffe bestemte beløb i

besparelser. Ikke et projekt, der skal løse opgaven,

hvorefter man så ser på, hvad for et

provenu, der kommer ud af løsningen.

Regeringen vil finde tre milliarder kroner,

som de så vil bruge på lettelser i selskabsskatten.

Den skat, som de største og rigeste selskaber

herhjemme betaler af de overskud, de har.

Som Kristian Thulesen Dahl formulerede

sin kritik:

”Hvis vi havde tre milliarder kroner, og det

har vi altså ikke endnu, men hvis vi havde,

så står selskabsskattelettelser ikke øverst på

vores liste. Så vil vi meget hellere bruge pengene

målrettet til at lette f.eks. grønne afgifter

for virksomhederne og nedsætte afgifterne på

grænsehandels-følsomme varer. Det vil gavne

alle her og nu, både jobskabelsen og dermed

beskæftigelsen, virksomhederne, borgerne og

statsklassen”.

Med ord som ”reform-amok” og ”reformvejen”

prøver regeringspartierne at opbygge

en fortælling om, at de gør det nødvendige og

rigtige, og at alle, der ikke synger med på dén

melodi, er uansvarlige.

Statsminister Helle

Thorning-Schmidt

er med egne ord gået

”reform-amok” – det

hele skal laves om

på den halve tid. Og

menneskene i den

anden ende af dette

reform-hysteri rager

hende en papand…

Derfor har beskæftigelsesminister Mette

Frederiksen og finansminister Bjarne Corydon

i skøn forening også ifølge Ekstra Bladet

i december sidste år hemmeligholdt de meget

følsomme tal for, hvor mange der faldt ud af

kontanthjælpen her i 2013. De gemte offentliggørelsen

en måneds tid, så finansloven var

vedtaget og bl.a. DF’s forslag om at løse en

del af problemet ved at forlænge dagpengeperioden

med et halvt år var faldet i Folketinget.

I disse måneder er der ballade i og om folkeskolen,

fordi regeringen har sat sig i hovedet,

at folkeskolen også skal reformeres, og

det skal ske ved at indføre en heldagsskole.

Dansk Folkeparti er grundlæggende ikke

for en heldagsskole – det er en skoleform, partiet

siden grundlæggelsen har arbejdet imod.

Vi synes, at skolegang, masser af timer, faglighed

og disciplin i skolen er godt – men der

skal efter en skoledag være rum og tid til at

gå i den sportsklub, man vil, i et fritidshjem et

andet sted end på skolen – eller for den sags

skyld ind i mellem bare tage hjem og lave

ingenting foran fjernsynet. Det skal hverken

regeringen eller skolen bestemme.

Men er DF reformangst, fordi vi ikke råber

”hurra!” og hopper ombord i lige præcis den

reform, som regeringen lægger frem?

Vel er vi da ej!

Forandringer og reformer skal til fra tid til

anden, og kan være bydende nødvendige, ikke

mindst her i krisetider. Men det skal være nødvendigt

og rigtigt. Og ikke hjerteløst, men med

et varmt bankende hjerte, både for de svageste

og for de grundlæggende danske værdier.

Sønd.

Foto: Scanpix


Nyhedsbrev

Kristians ABC

A

Praktik på Portland

I slutningen af september måned sidste år fik

jeg ideen om at komme i erhvervspraktik hos

danske virksomheder for at få et større og

grundigere indblik i, hvordan de klarer sig i

en tid med økonomisk krise og hvordan man

kan sikre danske arbejdspladser fremover.

I midten af uge 11 løb så mit første praktikforløb

af stablen på cementfabrikken Aalborg

Portland, som havde sammensat et spændende

program. Jeg fik bl.a. mulighed for at komme

helt ind i ”maskinrummet” og følge med

i medarbejdernes hverdag, ligesom jeg en tid-

B

Regeringens nedprioritering af

velfærden

Social massakre, blodbad i det offentlige, brutale

nedskæringer på velfærden. Noget a la

dette lød ofte fra Socialdemokraterne og SF i

deres hårde kritik af den daværende VK-regering

og Dansk Folkeparti tilbage i 2010, hvor

VOK i forbindelse med genopretningsplanen

luftede idéen om, at den offentlige sektors realvækst

fremover skulle reduceres til 0,8 pct.

Et ret lavt niveau når man sammenligner med

den historiske udvikling af den offentlige sektor.

S og SF mente faktisk, at en realvækst på

1,4 pct. var fuldstændig afgørende!

Men som med så meget andet har S og SF

også her ændret politik. I deres 2020-plan fra

C

Ud med banderne!

Man kan næsten ikke åbne en avis eller tænde

for en nyhedsudsendelse i disse tider uden,

at der er en historie om et nyt skyderi eller

knivstikkeri i hovedstadsområdet som led i

den eskalerende bandekonflikt. Tidligere har

konflikten været centreret om bydele som

Nørrebro og Tingbjerg, men nu skaber banderne

også utryghed i flere bydele på den københavnske

Vestegn, i Køge og sågar i flere

provinsbyer rundt i landet. Det er helt uacceptabelt

og ”bandekrigen” skal bekæmpes for

enhver pris!

Politiet gør i øjeblikket en stor indsats for at

slå ned på banderne. Flere succesfulde aktio-

lig morgen sammen med en chauffør leverede

cement til en kunde i landsbyen Frejlev og

fik gennemgået, hvordan produktionen på en

element-fabrik fungerer.

Mit praktikforløb på Aalborg Portland var

en stor succes, hvor jeg kunne tage massevis

af gode ideer med retur til Christiansborg, og

besøget i Aalborg vil uden tvivl blive fulgt op

af andre besøg rundt om i landet.

Jeg vil virkelig opfordre mine kollegaer på

Christiansborg til engang imellem at tage i erhvervspraktik

rundt i landet. Der har de sene-

maj sidste år har de således skrevet, at en realvækst

på – ja tro det eller ej – 0,8 pct. er det

rigtige. Så troede vi, dét var deres politik. Men

nej. I forbindelse med den såkaldte Vækstplan

har partierne så nu besluttet at sænke niveauet

til 0,4 pct. i 2014. Godt nok stiger det så

igen, men indtil 2020 kommer det aldrig op

på 0,8….. Flere og flere får øjnene op for, at

Helle Thorning-Schmidt springer fra tue til

tue. Har ikke nogen retning med sin politik!

Med en realvækst på under 0,8 pct. er der

lagt op til, at kernevelfærden kommer under

pres de kommende år. Der kommer glædeligvis

flere ældre, det skal der være råd til. Og der

ner med ransagninger på det seneste har resulteret

i fund af skydevåben, narko mv.

Men der kan og skal gøres mere! Fra Christiansborgs

side bør vi afsætte flere midler til

at bekæmpe bandekonflikten. Det kan eksempelvis

ske ved i en periode at reducere antallet

af trafikkontroller og i stedet bruge ressourcerne

på konflikten.

Dansk Folkeparti har kaldt justitsminister

Morten Bødskov i samråd om sagen. Senere

følger på foranledning af Dansk Folkeparti en

forespørgselsdebat i folketingssalen. Vi må

aldrig lade det blive en del af dagligdagen i

Danmark, at der skydes i gaderne!

ste år været en debat om, at folketingspolitikere

ikke har nok erhvervserfaring, men så er det

jo bare om at komme i gang! Man kan aldrig

få nok erfaring og viden om virkeligheden.

Arbejdsvilkårene for alle faggrupper ændrer

sig hele tiden – konkurrencen er hård, og ofte

er rammevilkårene for produktion i Danmark

ikke gode. Det gør, at vi politikere hele tiden

må være hjælpsomme og imødekommende

og se, hvordan vi kan fjerne sten på vejen for

dansk beskæftigelse!

skal afsættes penge til flere udgifter i sundhedsvæsenet.

Blandt andet til nye behandlingsformer

og ny medicin. Gad vide om S og

SF har glemt det. De økonomiske vismænd

har i deres rapport fra efteråret sat tal på den

nødvendige realvækst med den befolkningsmæssige

udvikling. Sådan at forstå at den offentlige

sektor skal kunne det samme som i

dag, når befolkningsændringerne indtræffer.

De når frem til en nødvendig realvækst på 0,9

pct. Tæt på vores – men langt fra regeringens.

Gad vide om holdningsændringerne hos S

og SF betyder, at de ender med at bakke op

om nulvækst i den offentlige sektor…

3

Foto: Carsten Lundager


Raseri

DF raser!

Dansk Folkeparti er Danmarks mest

rasende parti – i hvert fald hvis man

skal tro den danske journalistskare.

Men er Dansk Folkepartis

folketingsmedlemmer virkelig så

vrede? Vi har spurgt Dansk Folkepartis

pressechef, Søren Søndergaard, der jo

burde vide det…

Af Kenneth Kristensen Berth

729 gange har Dansk Folkeparti raset over et

politisk tema de sidste fem år – det er mere

end 200 gange flere raserianfald end det ellers

i Folketinget noget større Socialdemokrati,

der ligger nummer to på Dansk Folkeblads

uvidenskabelig raseriundersøgelse.

Vi har via medieovervågningsbureauet Infomedia

undersøgt, hvor mange gange i de

sidste fem år printmedierne har brugt betegnelsen

”x parti raser” – og resultatet er slående:

Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer

er bare meget mere rasende end andre folketingspolitikere.

Søren Søndergaard er pressechef for Dansk

Folkeparti, og vi har bedt ham svare på, hvordan

det er at være pressechef for Danmarks

mest rasende parti?

”Det er fantastisk! Og et af de letteste for en

pressechef. Ledelsen ved, hvad den vil, partiets

mål er klare og kommunikationen sidder

jo i reglen lige i skabet. Også, når der rases.

Tænk tanken: At være pressechef i et parti

uden mål eller passion!? Sådan et sted, hvor

folk sidder og skummer af indebrændthed og

uforløst vrede. DF raser, får det sagt, får det

ud og kommer videre. Sådan!” siger en – måske

ikke rasende – men så i hvert fald engageret

pressechef.

Men hvorfor er Dansk Folkeparti mere rasende

end alle de andre partier?

”Jamen, jeg tror bare, vi er bedre end andre til

at rase og reagere på de rigtige tidspunkter. Timing

er alt – også når det gælder ægte raseri.

Enhedslisten bliver f.eks. virkelig rasende ind

i mellem og råber op om at ”pisse på” vælgerne

og ”krone-for-krone-kompensationer”,

og hvad ved jeg. Men hvad har de fået ud af

det? Ikke en jante, og da slet ikke indflydelse

på den regering, de selv har peget på og støtter.

Når DF raser får vi grænsekontrol, ældrecheck,

penge til sygehuse osv,” siger Søndergaard

og ligner en pressechef, der på en eller

anden måde er glad for alt det raseri.

4

Men har Dansk Folkeparti da slet ikke tænkt

sig at lægge en dæmper på alt det raseri?

”Absolut ikke. Passion i politik er sundt og

godt. Søren Espersen sagde engang, og jeg

minder ham frekvent om det, for han sagde det

før, han selv blev politiker…., at ”politik er følelser,

reelt ikke en skid andet”. Det er så sandt

som det er sagt. Og raseri er jo en følelse, alle

kan forholde sig til, så hvorfor dog skrue ned?”

spørger pressechefen og fortsætter:

”Men når ret skal være ret, så er sandheden

jo nok den, at DF ret sjældent raser. Det er

vel 10 år siden, mindst, at DF selv afskaffede

ordet ”raser” i pressemeddelelser. Men medierne

elsker jo at skrive, at ”DF raser” over dit

og dat, og det har de åbenbart været så flittige

med, at DF indtager førerpositionen også

i den henseende. Og det er da bedre at være

nummer 1 til at rase end at være kedsommelig

og nummer sjok som Liberal Alliance – der

jo ikke er ret gode til at rase men til gengæld

er evigt forurettede over skatterne, overførselsindkomsterne,

lovgivningen og 117 andre

ting, hvor Danmark efter deres mening ikke

minder nok om Schweiz og USA,” siger Søren

Søndergaard med et skælmsk smil.

Dansk Folkeblads udsendte raseri-reporter

bliver dog nødt til at have svar på, hvilket emne

Dansk Folkeparti fortsat raser mest over.

Jeg har fundet fire eksempler, hvor DF har

været rasende over det ene eller det andet. Vil

”Han ser nu hverken specielt brysk eller rasende

ud, pressechefen for Danmarks mest rasende

parti, Søren Søndergaard. Men et eller andet sted

må al den raseri jo være gemt. Dansk Folkeblad

undersøger sagen.”

du løfte sløret for, hvad Dansk Folkeparti har

været mest rasende over?

A Anbefalingerne fra regeringens

kommission om ungdomskriminalitet

B At tatovørbranchen selv skal stå

for at registrere autoriserede tatovører

C At lokale slagere ikke må sælge

deres produkter uden for en radius på

50 km medmindre de får en engrosautorisation

eller

D At badmintonspillere fra Kina har

meldt afbud til Denmark Open?

”Uh den er svær, for det hele er så rasende

interessant og relevant, grubler Søndergaard.

Men okay, svaret må være d. Så klart d. Det

ligner ikke noget! Det der ping-pong fjerbold

er ikke mindst en asiatisk ting, hvor jo især

kineserne i årevis har styret max, så skal de

da også møde op, så danskerne kan få bank på

hjemmebane – og ikke kun i Paris, og hvor vi

ellers har fået læsterlige Kina-tæv i fjerbold.

Jeg tror, det var i Paris for et par år siden, at

mere end halvdelen af finalisterne var kinesere

– og hvem gider se kinesere slå kinesere?

Jeg mener nu i øvrigt, at de kinesere alligevel

dukkede op til Denmark Open, så DFs raseri

hjalp. Også dér!” griner DFs pressechef.

Foto: Carsten Lundager


Ny ordfører

I orkanens øje

Dansk Folkeparti har fået ny finansordfører.

14. februar overtog René

Christensen ordførerposten fra DF’s

formand, Kristian Thulesen Dahl

Af René Teige

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen

Dahl, er blandt meget andet kendt for at

møde til forhandlinger i Finansministeriet,

bevæbnet med digre økonomiske værker med

masser af gule ’post-it mærkater’, som signalerer,

at han har fuldstændig styr på alle detaljer

i en finanslov.

Nu skifter de tykke bøger og gule mærker

ejermand. Det er Dansk Folkepartis René

Christensen, der fremover skal få danskernes

husholdningsbudget til at gå op.

Og det har han alle forudsætninger for at

mestre. René Christensen har nemlig varetaget

ordførerposter på områder som fødevarer,

landbrug og fiskeri, børne- og ungeordfører

samt for forældreansvarsloven.

”René Christensen er en dygtig og erfaren

politiker, og jeg er sikker på, at han er den rigtige

til posten. Nu bliver jeg også siddende i

Finansudvalget, så hvis vores nye finansordfører

har brug for et godt råd, så skal han nok

få det, smiler Kristian Thulesen Dahl, der har

været finansordfører for DF siden partiet blev

stiftet i 1995

I orkanens øje

René Christensen glæder sig til den nye udfordring:

”Jeg er utroligt glad for at partiet har set på

mig som overtager efter Kristian til den her

post. Jeg opfatter det som et skulderklap.

Man kan sige, at det er et par store sko, jeg

skal fylde ud, og jeg ser det som en stor og

spændende udfordring. Der bliver noget at se

til, men jeg føler mig godt klædt på til at løfte

opgaven.

Finansudvalget er der, hvor det sker, og det

er vel enhver politikers ambition at befinde sig

i ’orkanens øje’”, siger René Christensen.

Han understreger, at det er en særligt spændende

opgave at overtage finansordførerposten

netop nu.

”Al den reformiver der bliver lagt for dagen,

siger han med henvisning til SU-forhandlinger,

vækstplan og kontanthjælpsreform.

Går efter grænsehandelen

Dér, hvor DF adskiller sig fra de øvrige partier,

er dér, hvor de andre taler om overskud

Kristian Thulesen Dahl overrækker sin efterfølger som finansordfører, René Christensen, de berømte

økonomiske bøger, fyldt med gule, røde og grønne sedler.

hele tiden. Vi taler om mennesker og samfundsmæssig

udvikling. Vi skal klæde befolkningen

bedre på til at imødegå tilstrømningen

af østarbejdere.

Så vi vil ikke lægge os fast på at tjene milliarder

og kun det. Hvis vi kan finde et provenu,

vil vi gerne investere i gennemførelse af

uddannelser, jobskabelse via blandt andet boligjobordning

samt en målrettet indsats mod

grænsehandelen.

Og så er jeg altså ikke enig med Mette

Frederiksen i at det er kontanthjælpsmodtagerne,

der skal betale for en lavere selskabsskat

til blandt andre Novo Nordisk.

Tværtimod. DF deltager ikke i kapløbet om

at blive mest liberal, ej heller indgår vi i debattens

sprogbrug: De pisser på samfundet

samt lignende latrinære udtryk – blandt andet

i forbindelse med debatten om kontanthjælpsmodtagere..,”

siger finansordføreren.

43-årige René Christensen er uddannet automekaniker i 1990 og har arbejdet

som afdelingsleder og værkfører frem til 2005, hvor han skiftede spor og blev

efterskolelærer.

Han blev valgt ind som byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune i 2008 og kom

i Folketinget samme år

De seneste fem år har han haft en række ordførerposter, blandt andet ordfører

for fødevarer, landbrug og fiskeri, børne- og ungeordfører samt ordfører for forældreansvarsloven.

Siden 2009 har han været formand for Folketingets Udvalg

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

René Christensen fik 2.643 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2009,

og dermed var han den største stemmesluger i Guldborgsund Kommune. Ved

Folketingsvalget i 2011 fik René Christensen 2.580 personlige stemmer i Sjællands

Storkreds, dermed blev han den DF-kandidat, der fik næst flest stemmer i

kredsen. Kun Pia Kjærsgaard fik flere.

5


Kunst

6

Pia Kjærsgaard afsløret

Multikunstneren Mikael Melbye har skabt smukke portrætter af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, Henning Dyremose,

Thor Pedersen, Susse Wold, Ghita Nørby og Nikolaj Hübbe. Tirsdag den 19. februar blev så hans seneste værk afsløret, et

portrætmaleri af Pia Kjærsgaard.

Af René Teige

Dansk Folkepartis gruppeværelse på Christiansborg

formelig emmede af spændt forventning,

da DF inviterede til afsløring af et portræt

af Pia Kjærsgaard tirsdag den 19. februar.

Blandt de mange fremmødte var Kristian

Thulesen Dahl, der holdt præsentationstalen,

Lars Løkke Rasmussen, Bertel Haarder, Mogens

Lykketoft, Kristian Jensen, Claus Hjort

Frederiksen og Søren Pind samt naturligvis

DF’s folketingsmedlemmer, tillidsfolk og personale.

Og så blev maleriet afsløret af modellen og

kunstneren i fællesskab, Pia Kjærsgaard og

Mikael Melby, mens de mange tilstedeværende

brød ud i klapsalver og positive bemærkninger.

Pia Kjærsgaard var også overmåde tilfreds

med værket:

”Jeg synes, det ligner mig. Han har ramt mit

blik og mit smil meget godt. Det er ikke over-

strømmende men alligevel et venligt billede,”

smilede Pia Kjærsgaard.

Pia er meget følsom

Michael Melbyes maleri var, som det sig hør og bør, skjult bag et tungt, bordeaux klæde

Kunstneren forklarer, at opgaven at male Pia

Kjærsgaard havde været både nem og vanskelig.

”Alle kender hende og ved præcis, hvordan

hun ser ud. Men Pia Kjærsgaard er meget anderledes,

end jeg regnede med. Hun er følsom

og har meget på hjerte, og det har jeg forsøgt

at udtrykke i portrættet, sagde Mikael Melbye,

som indledte sin kunstneriske karriere som

operasanger i 1976 (baryton) på Det Kongelige

Teater. En lang, glorværdig karriere, som

omfattede talrige gæsteoptrædener på en lang

række af verdens mest berømte operahuse,

sluttede selvvalgt i forbindelse med hans 25

års jubilæum i 2000. Herefter helligede han

sig instruktør og scenografiopgaver med stor

succes, inden han for alvor kastede sig over

sin livslange passion som kunstmaler.

”Det har været luksuriøst at kunne træde

tilbage fra en lang sangkarriere og årene som

instruktør og scenograf for at kaste sig over

malerkunsten, som har været min store passion

hele mit liv,” siger Mikael Melbye.

Hans aner tæller en lang række malere,

blandt andre et af vore store guldalder-ikoner

Anton Melbye. Men det var hos moderen,

Birgitte Skak Olufsen der er en anerkendt

akvarelmaler, han malede. Siden har han malet

hos både danske og udenlandske malere.

Stærk, men også blød

”Alle ved, hvem Pia Kjærsgaard er. Alle ved,

hvad hun står for. Så opgaven var at trænge

ind til privatpersonen Pia og ikke politikeren.


Derfor begynder jeg hvert eneste værk med at

tilbringe så meget tid som muligt med modellen,”

siger kunstneren.

Han forklarer, at han jo har levet af at analysere

personer, først som sanger, siden scenograf

og instruktør og nu kunstmaler.

”Jeg iscenesætter og får det visuelle til at

passe til personen. Når det gælder Pia Kjærsgaard,

besluttede jeg mig ikke for et bestemt

udtryk fra start. Der var ingen rammer om

Pias portræt så at sige. Jeg var jo ude i at prøve

noget, jeg ikke kendte i forvejen,” siger Mikael

Melbye om hans seneste model.

”Hun har jo haft en fantastisk karriere. Men

hun var mere skrøbelig, end jeg havde troet, så

derfor viser maleriet en blødhed omkring Pia.

Men hun har jo sine meningers mod og siger

også ting med styrke. Denne blødhed og

styrke ville jeg ned under. Det var i grunden

ikke svært,” siger Mikael Melby om sit samarbejde

med Pia Kjærsgaard.

Og måske lurer et gensyn med kunstneren

på Christiansborg… Han arbejder nemlig i

øjeblikket på et portræt af Hans Gammeltoft

Hansen der sidste år stoppede som Folketingets

ombudsmand efter 25 år i embedet.

Spændt forventning og underfundige smil den

19. februar umiddelbart før afsløringen

Mikael Melbye, f. 1955, dansk sanger, sceneinstruktør, scenograf og billedkunstner.

Mikael Melbye debuterede i 1976 som baryton på Det Kongelige Teater

Han har sunget på en række af verdens kendteste operahuse, blandt andre Covent

Garden i London, Metropolitan operaen i New York og La Scala i Milano.

Desuden har Mikael Melbye indspillet Carmen under ledelse af Herbert von

Karajan og

Tryllefløjten under ledelse af Sir Colin Davis

Blandt hans instruktøropgaver er Wolfgang Amadeus Mozarts Cosi fan tutte,

Ciacomo Puccinis Turandot og Giuseppe Verdis Aida

Han har malet en lang række danske og udenlandske personligheder. Blandt

andre Dronning Margrethe II, Henning Dyremose, Susse Wold, Ghita Nørby,

Nikolaj Hübbe. blomsterkunstneren Tage Andersen og tidligere direktør for Det

Kongelige Teater Michael Christiansen

Mikael Melbyes værker kan blandt andet ses i Det Kongelige Teater, i Teatermuseet

på Christiansborg og i Santa Fee operaen i Californien.

Han har været nomineret til hele ni Reumertpriser og vandt i 2010 for Die tote

Stadt på Den Jyske Opera.

Herudover har han modtaget Gladsaxe Musikpris (1980), The Golden Pegasus

Award i Italien (1981) og Oberdörfer Prisen i Tyskland (1983)

Mikael Melbye blev i 1995 udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen og i 2006

af 1. grad

Marie Krarup, (DF) – Kristian Jensen (V) – Mogens Lykketoft (S) – Henrik Thorup (DF) – Lars Løkke

Rasmussen (V) – Claus Hjort Frederiksen (V) – Fakta Öktem (V) – Søren Pind (V) og Louise Schack

Elholm (V).

Pia Kjærsgaard og Michael Melbye afslørede det smukke værk

Bertel Haarder hilste også på

7


Retsopgør

Søren Kam

skal stilles til ansvar

Skaarup kæmper fortsat for

retfærdighed – justitsministeren

giver op, når det

gælder krav om udlevering og

retsforfølgelse af Søren Kam

Af Lars Ohlsen

Den 30. august 1943 bortførte tre SS-folk redaktør

Carl Henrik Clemmensen fra sit hjem

i Ordrup nord for København. Clemmensens

brøde var, at han havde fornærmet en tyskorienteret

kollega og i den forbindelse havde

sagt fra overfor nazismen. Clemmensen blev

efterfølgende myrdet. Gerningsmanden eller

gerningsmændene skød sit/deres offer ikke

færre end otte gange.

En af de tre SS-mænd, der bortførte redaktør

Clemmensen, var den berygtede nazist

og SS-mand Søren Kam. Men Søren Kam er

aldrig blevet retsforfulgt for sin rolle i mordet,

og han lever i dag i nabolandet Tyskland.

Efter årevis af juridiske tovtrækkerier tog en

tysk domstol i 2007 endelig stilling til, om

Kam skulle udleveres til Danmark. Det skulle

han ikke, mente domstolen, for den vurderede

at der var tale om uagtsomt manddrab, hvilket

vil sige, at de tre SS-mænd ikke på forhånd

havde planlagt at myrde Clemmensen.

Dermed var sagen at betragte som forældet i

Tyskland, og Kam skulle således ikke udleveres.

”Det var rent ud sagt en besynderlig kendelse

af mange årsager. Der er så mange ting, der

peger mod overlagt drab, og sagen må og skal

prøves ved en dansk domstol. Det er jo håbløst,

at Kam får lov til at påstå, at drabet var et

uheld, når offeret blev skudt otte gange,” siger

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.

8

Konfliktsky ministerium

Den prisbelønnede forfatter Erik Høgh-Sørensen,

der har skrevet bogen ”Forbrydere uden

straf” om emnet, konkluderer skarpt: ”Dommernes

beslutning var præget af fejl og sløseri”.

Og Peter Skaarup har siden kæmpet for

at få stillet Søren Kam for en dansk domstol.

Senest har Skaarup forsøgt at få justitsminister

Morten Bødskov til at sende forskellige

oplysninger til Tyskland, som peger mod

overlagt drab. Men det har justitsministeren

afvist med juridiske argumenter. Justitsministeriets

embedsmænd, og dermed justitsministeren,

har nemlig valgt en defensiv tolkning

af en artikel i rammeaftalen om en europæisk

arrestordre. En tolkning som forfatteren Erik

Høgh-Sørensen ikke giver meget for.

”Justitsministeriets stærkt konfliktsky tolkning

af artiklen er grebet ud af blå luft. Jeg kan

Danmark skal kæmpe

videre for at få Søren

Kam udleveret til retsforfølgelse.

ikke konkludere andet, end at Justitsministeriet

i Danmark vil gå sørgelig langt for at undgå

et retsopgør med Danmarks værste terrorist,

Søren Kam,” siger Erik Høgh-Sørensen.

Peter Skaarup giver ikke op

”Jeg er helt uenig i, at Danmark ikke kan gøre

mere for at få Søren Kam udleveret til retsforfølgelse

i Danmark Det er frygteligt, at ministeren

kaster håndklædet i ringen og giver op.

For Kam skal stilles for retten i Danmark for

sin andel i mordet på en ubevæbnet familiefar,

og jeg vil fortsætte med at arbejde for, at det

sker. Det skal et opgør til med Søren Kams

bedrifter, om ikke andet så et moralsk opgør,

så eftertiden kan få svar,” siger Peter Skaarup.

Som en lille krølle på den ikke afsluttede

historie om Søren Kam og retfærdigheden udtalte

Socialdemokratiets daværende retsordfører,

nu social- og integrationsminister, Karen

Hækkerup i 2007, da Tyskland afviste at udlevere

Kam: ”Jeg vil spørge justitsministeriet,

om alle muligheder for at påvirke den tyske

beslutning er brugt. For er de ikke det, må vi

prøve igen. Har vi presset nok på og gjort,

hvad vi kunne? Kan vi virkelig sige, at vi ikke

kunne gøre mere?”. Nu er justitsministeren

socialdemokrat, og han har stort set opgivet at

stille Søren Kam til ansvar for sine handlinger

og give redaktør Clemmensen retfærdighed.


Program

for Dansk Folkepartis Grundlovsfest

Onsdag den 5. juni 2013

14.00 Velkomst.

Fællessang “Der er et yndigt land”

14.15 Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis formand

14.35 Fællessang ”En yndig og frydefuld sommertid”

14.40 Pause og musikalsk underholdning

ved Tina Siel med duo

15.25 Pia Kjærsgaard, Dansk Folkepartis tidl. formand

og værdiordfører

15.45 Fællessang “I Danmark er jeg født”

15.50 Afslutning

Kristian Thulesen Dahl Pia Kjærsgaard

Grundlovsfesten

på Lykkesholm Slot

Lykkesholmvej 20 • 5853 Ørbæk

Onsdag 5. juni 2013

Grundlov-brochure13.indd 1 07/02/13 10.03

Program

Skt. Hans Aften

Søndag den 23. juni 2013

19.00 Parcelgården åbner for publikum - madkurve -

fællesspisning - Mulighed for at sidde i tørvejr

under spisningen.

19.30 Musikunderholdning: ”BandetDanmark”

underholder

20.00 Velkomst

20.05 Fællessang ”Der er et yndigt land”

20.10 Musikunderholdning ”BandetDanmark”

20.45 Fællessang:

”Du danske sommer, jeg elsker dig”

20.50 Musikunderholdning ”BandetDanmark”

21.25 Fællessang:

”Danmark, nu blunder den lyse nat”

21.30 Bålet tændes

Båltale: Pia Pjærsgaard

Fællessang: Midsommervisen

22.30 Afslutning

arr: DF-Roskilde og DF-Christiansborg

Kørselsvejledning: Se www.krak.dk

Pia Kjærsgaard

Sankt Hans Aften

Parcelgården ved Roskilde Fjord

Parcelgårdsvej 53

4000 Roskilde

Søndag den 23. juni 2013

9


Sverige

Af Karsten Lorentzen

111.000 opholdtilladelser i 2012. Masseindvandringen

til Sverige sætter hvert år nye rekorder.

Men befolkningen må ikke høre om

indvandringens omfang eller deres omkostninger,

for det kunne gavne ”de forkerte” politiske

kræfter – eksempelvis partiet Sverigedemokraterne,

der i flere meningsmålinger får opbakning

fra 10 procent af vælgerne og dermed står

til at blive Sveriges tredjestørste parti.

Seneste fik professor i etnologi Karl Olov

Arnstberg og journalist Gunnar Sandelin et

nej tak fra det svenske dagblad, ”Dagens Nyheter”

til at bringe en kronik, der ved hjælp

af tør statistik fastslår, at Sverige befinder sig

på vejen mod en katastrofe af de helt store.

De 111.000 opholdstilladelser i 2012 var en

stigning på 48 procent i forhold til 2011, og

Sverige har siden Irak-krigens begyndelse i

2003 givet opholdstilladelse til halvdelen af

de irakere, der søgte mod EU.

Migrationsverkets (den svenske udlændingestyrelse,

red) prognose for 2013 lyder på

omkring 100.000 asylansøgere og familiesammenførte.

Navnlig sidstnævnte er årsag til

den største tilstrømning.

Flest afghanere og somaliere

De fleste kommer fra lande som Somalia, Syrien

og Afghanistan. Over 60 procent af disse

indvandrere har højst en ”før-gymnasial” uddannelse,

og mange er faktiske analfabeter.

Nøjagtigt som i Danmark under den

socialdemokratisk-radikale regering må heller

ikke svenskerne få kendskab til indvandringens

reelle omkostninger. Den debat er

i et land med multikulturalisme som officiel

statsideologi tabu. Men i Sverige slår kommunerne

alarm. De er ved at segne under

udgifterne og den desperate efterspørgsel på

boliger. Her Islamisk Center i Malmø

10

Sandheden er ilde hørt

Censur på svensk: Sandheden om indvandringen må ikke komme frem

Ifølge EU’s statistiske bureau, Eurostat, står

kun 2,5 procent af jobbene i et højteknologisk

land som Sverige til rådighed for denne gruppe

med stærkt begrænsede kvalifikationer.

Det fører logisk til et massivt pres på det

svenske velfærdssystem. I byen Katrineholm

udgør indbyggere med indvandrerbaggrund

14 procent af befolkningen, men lægger beslag

på 67 procent af de kommunale udgifter

til overførsler. I 2011 havde personer født

uden for Sverige, når det gælder offentlig

støtte, en overrepræsentation på 860 procent

i forhold til indfødte svenskere.

Der findes forskellige tal for omkostningerne.

Konservative skøn angiver årlige udgifter

på mellem 43 og 58 milliarder kroner, men

andre økonomer når frem til trecifrede milliardbeløb,

når alle udgifter tælles sammen.

Økonomidocent Jan Tullberg, der er tilknyttet

Handelshögskolan i Stockholm, når således

i en ny bog ”Invandring och mörkläggning”

frem til, at indvandringen hvert år koster det

svenske samfund 110 milliarde kroner – eller

næsten halvdelen af de samlede udgifter til det

svenske sundhedssystem.

Flest bliver smuglet ind

Økonomen Assar Lindbeck siger, at Sverige

slet ikke er udrustet til at modtage så mange

indvandrere, og mange svenske kommuner

bevæger sig ganske enkelt mod et sammen-

brud, fordi de ikke kan følge med efterspørgslen

på boliger. Hertil kommer den enorme

arbejdsløshed og dannelsen af farlige parallelsamfund

som f.eks. ghettoen Rosengård i

Malmø.

Og hvis man tror, at de mange flygtninge

spontant kommer til Sverige, må man tro om

igen. Svensk politi vurderer, at 95 procent af

asylansøgerne fra Irak, Somalia og Afghanistan

er menneskesmuglede. På den måde er

Sverige med til at udhule asylretten for virkeligt

trængende og personligt forfulgte flygtninge

– og med til at fore lommerne hos de

professionelle og kyniske menneskesmuglere,

der ”forsyner” flygtningene med de helt rigtige

flygtningehistorier, der resulterer i en varig

opholdstilladelse.

Økonomidocent Jan Tullberg anbefaler en

mindskning af indvandringen og skabe arbejdspladser

til de allerede arbejdsløse – for

også indvandringen af arbejdskraft udgør et

stigende problem. 43 procent er rekrutteret

til at udføre ukvalificerede opgaver, samtidig

med at Sverige har omkring en halv million

arbejdsløse.

Kronikken kan læses i sin helhed på:

http://denkorteavis.dk/2013/censureni-sverige-antager-opsigtsvaekkendeformer/?print

Foto: Scanpix


Lars Hedegaard

Jeg er i god

kampform Foto:

Danske medier står i kø for at interviewe Trykkefrihedsselskabets formand, Lars

Hedegaard, som nu i godt halvanden måned har levet et hemmeligt sted under

massiv beskyttelse af PET. Det lykkedes Dansk Folkeblad at få ham i tale.”

Af René Teige

”Gæv kæmpe, godt gået, hædersmand, tak..!”

Trykkefrihedsselskabets netmagasin, Sappho,

har modtaget en strøm af reaktioner på det

feje drabsforsøg på Trykkefrihedsselskabets

formand, Lars Hedegaard 5. februar. Alle udtrykker

de væmmelse over drabsforsøget – og

støtte til formanden – og ytringsfriheden.

Den endnu ukendte gerningsmand ramte

Gud ske lov ikke Lars Hedegaard i hovedet,

som attentatmanden havde indstillet sigtet

på hin tirsdag formiddag i februar. Men Lars

Hedegaard blev alligevel ramt – på sin personlige

frihed og på den ytringsfrihed, som

Trykkefrihedsselskabets formand har kæmpet

for i årevis.

Dansk Folkeblad har fået lov at tale med

formanden, som befinder sig et tophemmeligt

sted

Attentatet betyder nemlig, at Lars Hedegaard

nu i godt halvanden måned har levet et

hemmeligt sted under massiv beskyttelse af

PET.

Hedegaard i USA og Canada

”Hvis meningen med drabsforsøget udover at

slå mig ihjel var at hindre mig i at deltage i

det offentlige rum og true mig til tavshed, så

har man opnået det stik modsatte,” siger Lars

Hedegaard.

”Trykkefrihedsselskabet og jeg selv har

aldrig været mere i centrum end efter drabsforsøget,

det strømmer ind med medlemmer

i hundredvis, og internationalt er interessen

større end nogensinde,” siger Lars Hedegaard,

som i disse dage er på en større rundrejse i

Canada og USA, hvortil han er inviteret for at

holde foredrag.

”Interessen er så stor, at jeg næsten ikke kan

overkomme at deltage i alt det, jeg bliver inviteret

til.”

En fugtig øjenkrog

Lars Hedegaard er især glad for den enorme

opbakning, der er blevet ham til del fra meningsdannere

og toppolitikere, senest ved et

stort anlagt møde i Landstingssalen på Christiansborg,

torsdag den 21. februar.

Blandt deltagerne – og talerne, var Kristian

Thulesen Dahl, Bertel Haarder, Simon Emil

Ammitzbøll, Naser Khader, Jacob Mchangama

og Christopher Arzrouni.

”Jeg var især glad for opbakningen fra Kristian

Thulesen Dahl og Simon Emil Ammitzbøll,

som jo stillede helt konkrete forslag til,

hvad der kan gøres for at beskytte ytringsfriheden

– trods alle mulige politiske uenigheder

fra skat til kontanthjælp.

Også topfolkene fra landets største medier

har givet opbakning. Skulle nogen have bemærket

fugtige øjenkroge hos mig, så er det

nævnte politiske enighed, som er årsagen,”

siger Lars Hedegaard.

Jeg er i god kampform

Han understreger, at han har det godt, at han

er helt tryg ved PET’s håndtering af sikkerheden.

”Mest af alt er jeg ærgerlig over, at det har

været nødvendigt at opleve attentatet og alt

det, der er fulgt efter, blot på grund af mit arbejde.

Det burde jo ikke være nødvendigt.

Jeg har ikke ønsket det her, og jeg er optaget

af at sikre, at det ikke må lykkes at lukke mun-

den på mig. Jeg føler mig i god kampform og

er meget glad for, at sidekammerater og kolleger

ikke er hoppet fra på grund af det, der

er sket.

Tværtimod har jeg modtaget tilbud om

samarbejde og støtte fra hele verden.

Jeg får hundredvis af tilkendegivelser hver

dag. Vi har fat i den lange ende,” understreger

Trykkefrihedsselskabets formand.

Jeg vender tilbage

Lars Hedegaard oplyser, at

han er parat til at vende hjem

efter attentatforsøget mod

ham den 5. februar. Men der

er ikke sat dato på.

Torsdag den 7. marts blev Lars Hedegaards

hjem på Frederiksberg ryddet og en flyttebil,

eskorteret af PET-vagter kørte hans bohave til

et hemmeligt sted.

Det store spørgsmål, som flest spekulerer

over svaret på netop nu er derfor: Har du nogen

som helst idé om, hvornår du igen kan

flytte ind i din oprindelige bolig eller en ny

og genindtage dit liv og levned på så normal

vis, som det nu kan lade sig gøre under massiv

beskyttelse..?

”Jeg kan jo ikke fortælle dig om de planer.

Men jeg vender tilbage til det, jeg vil kalde et

relativt ’halvnormalt’ liv.

”Det vil ske under former, så jeg kan fortsætte

mit arbejde,” siger Lars Hedegaard.

Han glæder sig især til at fortsætte arbejdet

med avisen Dispatch International, som er ved

at få fodfæste i Sverige, men som også er i

fremgang i Danmark og i England.

”Vi har et dreamteam på redaktionen, og

der kommer flere folk til,” siger Lars Hedegaard,

som ser positivt på fremtiden – trods alt.

11

Scanpix


Rusland

Af Niels Jürgensen

”Rusland har kun to allierede - hæren og fl åden”,

svarede tsar Aleksander III engang sidst

i 1800-tallet, da han af sine rådgivere blev

spurgt, hvordan man i en bestemt situation

skulle forholde sig over for landets allierede.

Et meget sigende svar, der i en nøddeskal

illustrerer Ruslands noget anstrengte forhold

til omverdenen gennem århundreder. Og den

russiske præsident, Vladimir Putin, kunne jo

i dag svare som tsar Aleksander - med den

nutidige tilføjelse ”samt luftvåbenet og atomslagstyrkerne”.

Rusland har i lange perioder af sin historie

set sig omgivet af fjender - en holdning, der

blev kraftigt forværret i Sovjetunionens tid.

Fjender, der set fra Rusland, kun havde ét

mål - at erobre og underlægge sig det russiske

rige. I Vesten så man i de samme perioder

det kæmpemæssige, mystiske og ukendte rige

mod øst som en konstant trussel - en holdning,

der også blev kraftigt forværret i sovjettiden.

De seneste 20-25 år har ført til en betydelig

opblødning i forholdet mellem de gamle modstandere,

men den gensidige mistro eksisterer

i bedste velgående. Og den kan det tage endnu

en generation at overvinde. Eller mere. For

Sovjetunionen var i virkeligheden mere russisk

end ”kommunistisk”.

Forventeligt skaktræk

Talrige demonstrationer, især i Moskva, har

gennem de seneste år givet Vesten det indtryk,

at der er en markant ”demokratisk” opposition

til Putin, der har siddet på præsidenttronen siden

nytårsaften 1999 - formelt afbrudt af fi re

år med nuværende premierminister Dmitrij

Medvedev, der holdt præsidentstolen varm for

Putin, indtil denne i henhold til forfatningen

atter kunne indtage præsidentembedet i 2012.

Men 2.000 demonstranter på en plads i Moskva

- stærkt dækket af vestlig, men ikke af

russisk presse - har lige så stor betydning som

en demonstration med 200 deltagere foran

Christiansborg. Og oppositionsledere som

f.eks. eks-skakverdensmester Garri Kasparov

og hans meddemonstranter sørgede bevidst

for at overtræde politivedtægten og de regler,

der var fastsat for demonstrationerne, så po-

12

Putin eller kommu

Vesten blæser en minidemonstration op til et problem for Vladimir Putin. Mens

russiske medier tier. Putin bliver siddende til 2018.

litiet måtte gribe ind, og Kasparov blev kørt

bort til arresten, mens han smilende kunne

give V-tegn til de blitzende fotografer …

Putin stod for fald!

Men han er ikke faldet endnu, og ikke meget

tyder på, at han gør det før udløbet af præsi-

Den Røde Plads med Vasiljev-katedralen

dentperioden, der nu er udvidet fra fi re til seks

år, i 2018. Med stor sandsynlighed bliver han

også genvalgt for den næste periode - altså

frem til 2024, hvor han vil være 72 år. Og så -

måske - går på pension!

Sagen omkring den feministiske punkgruppe

Pussy Riot hensatte dele af Vesten

i raseri. Maskerede medlemmer af gruppen


nisme

afbrød i februar 2012 en gudstjeneste i den

store Frelserkirke midt i Moskva og dansede

foran alteret i protest mod den magtfulde ortodokse

kirkes støtte til Putin. De kunne være

idømt seks år fængsel i henhold til den russiske

straffelov, men de tre, der blev dømt,

slap med to år (i øvrigt maksimumstraffen

for samme forseelse efter dansk straffelov).

I et land, hvor den ortodokse kirke får større

og større indfl ydelse, ville en betragtelig del

af befolkningen nok helst have set, at strafferammen

for helligbrøden havde været fuldt

udnyttet, men retsinstansen valgte altså at tage

hensyn til omverdenens reaktion.

Stormagt igen..?

Jo, der er alvorlige problemer i Rusland. Korruptionen

er voldsom. Mindre oppositionspartier

lægges kraftige hindringer i vejen i

valgkampen, mens Putin-støtterne, især hans

eget parti ”Forenet Rusland”, favoriseres i

de altdominerende offi cielle medier. Der er

valgmanipulationer eller regulær valgsvindel

i visse regioner rundt omkring i landet, hvor

de siddende magthavere vil tilgodese egne

kandidater. Det forrykker imidlertid ikke helhedsbilledet.

Putin ses af et fl ertal af russere

som manden, der er garant for at genskabe

Ruslands storhed. Under hans styre har russerne

genvundet selvværdet og selvrespekten

efter den økonomiske, sociale og moralske

nedtur i årene efter Sovjetunionens sammenbrud

i 1991. Dertil kommer en hastigt voksende

levestandard, der har skabt en tidligere

ukendt og nu ganske velhavende middelklasse.For

russerne har politisk stabilitet, økonomisk

fremgang - og russisk tilbagevenden til

en stormagtsposition - førsteprioritet. Og det

er der ingen af de andre kandidater, der kan

hamle op med.

Et parti på skrømt

Ganske vist går Vladimir Sjirinovskij, lederen

af det stærkt nationalistiske Liberal-demokratiske

Parti, der fi k knap 12 pct. af stemmerne

ved seneste parlamentsvalg i 2011 (men hverken

kan kaldes liberalt eller demokratisk ),

ind for et Europa under entydigt russisk førerskab,

men det er alligevel for meget af det

gode for vælgerne. Og partiet vil formentlig

opløses, når Sjirinovskij en dag falder fra.

Det offi cielt uafhængige og socialdemokratiske

parti ”Retfærdigt Rusland” fi k ved parlamentsvalget

13 pct. og er formelt i opposition

til Putin som en slags ”socialistisk” alternativ.

Sandheden er nærmere, at det blev oprettet

som støtteparti for Forenet Rusland - der fi k

64 pct. - med det formål at trække stemmer

fra kommunisterne, der med 19 pct. af stemmerne

holdt pladsen som næststørste parti. En

taktik, der i øvrigt synes at være lykkedes -

ellers havde kommunisterne fået endnu fl ere

stemmer.

Stigende kritik og endda I fl ere tilfælde latterliggørelse

af Putins og hans styre, der havde

været utænkeligt for 10 år siden, er af Vesten

og den russiske opposition blevet udlagt som

en svækkelse af præsidentens styre. Spørgsmålet

er, om det i virkeligheden ikke netop er

et udtryk for, hvor sikkert præsidenten sidder i

sadlen. Nu kan han tillade sig kritikken.

Russiske intellektuelle, forfattere og journalister

- og det er stort set de eneste russere,

vi kommer i kontakt med i Vesten (udover de

mere ubehagelige kriminelle typer) - vil, når

de møder vestlige ligesindede, hovedrystende

fortælle, at Putin er en skrækkelig tyran, og at

det russiske folk kun drømmer om ”frihed og

demokrati” Hvorefter de formentlig vil gå hen

og stemme på Putin - eller i hvert fald stemme

blankt.

For hvad er det reelle alternativ til Putin i

dagens Rusland?

Svaret lyder kort og godt: Kommunisterne.

Og dem er der ikke mange, der ønsker tilbage

til magten - formentlig heller ikke fl ertallet af

de vælgere, der stemte på dem i 2011.

For Ruslands Kommunistiske Parti - arvtageren

efter det almægtige Sovjetunionens

Kommunistiske Parti, der i 70 år holdt det russiske

rige og hele Østeuropa i en skruestik - er

efter vestlig målestok faktisk Ruslands eneste

”rigtige” parti. De andre er overvejende centreret

omkring en centrumsfi gur, som det er

partiets formål at støtte - Putin, Sjirinovskij

eller en af de små liberale eller ekstremt nationalistiske

kandidater.

Stalin spøger

Kommunistpartiet holder ved - uanset formanden.

Og når så mange stemmer på dem,

er det fordi, de ses som en garant for stabilitet

og social sikkerhed, ikke mindst blandt de

lidt ældre vælgere, der husker den sociale og

økonomiske tryghed, der også kendetegnede

dagliglivet i Sovjetunionen. En stemme på

kommunistpartiet ses som et udtryk for genskabelse

af lighed og solidaritet i dagens russiske

samfund, der er præget af groteske sociale

forskelle. Kommunisterne er for disse vælgere

Vladimir Putin er i gang med sin tredje præsidentperiode

efter at hans premierminister lige tog

fi re år som chef for at overholde lovgivningen

om, at en præsident kun kan sidde to perioder á

fi re år.

også et symbol på fortidens stormagtsstilling.

Det er værd at bemærke, at sovjetdiktatoren

Stalin ifølge en netop offentliggjort meningsmåling

står stadigt mere markant i mange russeres

øjne som et udtryk for Ruslands storhed

og styrke. Hans brutalitet og uhyrlige forbrydelser,

der kostede millioner af menneskeliv,

bryder man sig ikke om, men dem vil man

helst glemme for i stedet se ham som den, der

samlede nationen og sikrede sejren over det

nazistiske Tyskland i krigen over alle krige -

”Den store Fædrelandskrig”, hvor de vestlige

allierede, USA og Storbritannien, i russisk historieskrivning

kun spillede en birolle.

Småt er ikke godt

De små - set med vestlige øjne - liberale og

demokratiske partier, har i øjeblikket ikke en

chance i Rusland. Ganske vist får de så godt

som ingen taletid i de offi cielle medier, og der

lægges talrige hindringer i vejen for deres politiske

arbejde, men det er en realistisk vurdering,

at disse partier højst ville opnå et godt

stykke under 10 pct. af stemmerne tilsammen

- selv ved et, hvad vi i Vesten forstår ved et

fuldstændigt demokratisk valg.

Og hvad er et rigtigt demokrati? I USA

f.eks. fi ndes der på landsplan 35 registrerede

politiske partier, hvoraf adskillige gennem

tiden har opstillet kandidater til Kongressen

- og endda præsidentkandidater. Men kun to

partier - Demokraterne og Republikanerne -

har på grund af valgsystemet en reel mulighed

for at få deres kandidater valgt. Ikke specielt

demokratisk efter dansk standard, men det er

nu engang det amerikanske, demokratiske system.

Russerne har så skabt - eller søger i hvert

fald efter - deres eget system i kølvandet på

sovjettiden og før den tsar-imperiet. Hvad

man vel kan kalde et ”styret” eller ”autoritært”

demokrati med rod i russiske traditioner.

Vi begår i Vesten nok en alvorlig fejl, hvis

vi tror, at det store fl ertal af de russiske vælgere

føler sig undertrykt af et diktatorisk styre

og kun drømmer om - et ”dansk demokrati”.

13


EU

Morten Messerschmidt:

Hvornår sætter EU jødestjerner

på israelske varer?

EU har opfordret til mærkning af varer fra israelske bosættelser på Vestbredden. Folkekirkens Nødhjælp støtter forslaget.

Af Karsten Lorentzen

”Tilhængere af de seneste årtiers muslimske

masseindvandring ynder at sammenligne enhver

kritik af indvandringen med Tyskland

i 1930’erne. Mærkeligt nok ser de slet ikke,

at såvel EU som den delvist skatteyderfinansierede

hjælpeorganisation, Folkekirkens

Nødhjælp, har gang i et projekt, der virkelig

minder om nazisternes politik; nemlig en opfordring

til boykot af israelske varer”.

Det siger Morten Messerschmidt, efter at

EU har opfordret til en – ganske vist – frivillig

mærkning af varer, der er produceret i

israelske bosættelser på Vestbredden, mens

Folkekirkens Nødhjælp vil have mærkningen

gjort obligatorisk. Messerschmidt vil have

Kommissionen til at svare på, om ikke boykotten

er fuldstændig ude af proportioner med

virkeligheden, og om Kommissionen kan se

en parallel til nazisternes hetzkampagne mod

jødiske butikker i Tyskland.

”Hvis det ellers var realistisk, og hvis kriteriet

var at give udtryk for en reel kritik af

overtrædelser af menneskerettighederne, så

burde den vestlige verden øjeblikkelig standse

al import af olie fra blandt andet de arabiske

lande og Iran, hvor mord, drab og massive

overgreb på menneskerettighederne hører til

dagens orden – i stedet for at rette skytset mod

den eneste demokratiske stat i Mellemøsten”,

siger Morten Messerschmidt.

Han betegner kritikken af Israel som fejlagtig

og beskylder kritikerne for at mangle sans

for de virkelige proportioner:

”Det er blevet en ulidelig selvfølge at skyde

løs på Israel. Så meget en selvfølge, at det sker

som en automatreaktion. Hvad folk glemmer,

er, at Israel er et demokrati med en åben og fri

presse, og at landet har et arabisk mindretal på

1,6 millioner mennesker, der nyder nøjagtigt

samme demokratiske rettigheder som israelerne.

Det paradoksale er, at netop disse 1,6

millioner arabere er de eneste ud af 300 millioner

arabere fra Atlanterhavet til Den Persiske

Golf, der lever i et reelt demokrati”, siger

Morten Messerschmidt.

14

Målet er Israels udslettelse

Han afviser ikke, at de israelske myndigheder

begår fejl, men han peger på, at de arabiske

lande med forenede kræfter kunne have løst

det arabiske flygtningeproblem i løbet af ingen

tid – samt at en israelsk opgivelse af

Vestbredden ikke er realistisk. Derimod tyder

meget på, at de besatte områder ville klare sig

endnu dårligere uden de israelske bosættelser,

som holder gang i økonomien og skaber arbejdspladser

– også til arabere.

”De arabiske lande har haft en interesse i at

beholde de arabiske flygtninge som gidsler for

at lægge pres på Israel og rette verdens øjne

mod landet, og flygtningenes lidelser har de

været bedøvende ligeglade med. Vi taler om

en konflikt, der har eksisteret siden staten Israels

grundlæggelse i kølvandet på holocaust i

1948. Vi taler om besatte områder, der ganske

enkelt er vitale for Israels overlevelse. Fratrukket

Vestbredden er Israel på det smalleste

sted kun 15 kilometer bredt.

”Hertil kommer, at mange arabere slet ikke

lægger skjul på, at en udslettelse af Israel er

det endelige mål. Terrororganisationen Hamas

har ved flere lejligheder erklæret, at målet ikke

er en palæstinensisk stat, men arabisk styre i

Tel Aviv, Haifa og Jerusalem. Hvad kan man i

grunden forhandle med disse mennesker om?

Så længe det er overladt til ekstremister at

tale palæstinensernes sag, står fredsprocessen

bomstille” siger Morten Messerschmidt.

Han angriber desuden nødhjælpsorganisationen

Folkekirkens Nødhjælp for at kræve et

dansk forbud mod import af varer fra de israelske

bosættelser. Det var også Folkekirkens

Nødhjælp, der for nogle år siden opførte en

model af en mur på Roskilde Festivalen for at

gøre opmærksom på situationen i Israel.

”Man burde snarere boykotte Folkekirkens

Nødhjælp. I hvert fald skulle organisationen

effektivt adskilles fra den danske statskasse,

hvorfra den hentede størstedelen af sine udgifter

på knap 539 millioner kroner i 2011.

Med opfordringen til boykot har organisationen

nemlig bevæget sig langt uden for de tilladelige

rammer for en nødhjælpsorganisation

og er i stedet blevet en politisk bevægelse med

bestemte holdninger”, siger Morten Messerschmidt.

Boykot passer til diktaturstater

Han afventer nu EU-Kommissionens svar

i forventningen om, at man vil være lydhør

over for argumentet om at være uhyre påpasselig

med at mærke produkter.

”Når det gælder forbrugernes sundhed og

generel dyrevelfærd, er mærkning af produkter

en rigtig god idé. Men politiske manifestationer

og deciderede hetzkampagner hører

ikke hjemme i et supermarked. Det bedste

eksempel var den muslimske boykot af danske

varer som reaktion på Muhammed-karikaturerne

– den slags passer fint til muslimske

diktaturstater, men ikke til demokratiske

lande. I øvrigt kunne jeg godt tænke mig at se,

hvordan EU har forestillet sig at mærkningens

form skal være – måske en jødestjerne som i

1930’erne”, siger Morten Messerschmidt.

Nazisterne tvang jøderne til at bære davidsstjernen

over alt i det offentlige rum. Her var tale om en

mærkning af mennesker. EU opfordrer til mærkning

af bestemte produkter på grund af politiske

modsætninger – herfra er der ikke langt til mærkning

af mennesker, siger Morten Messerschmidt.


Mortens EU-dagbog

I EU overgår virkeligheden den mest grovkornede og vanvittige satire

Af Karsten Lorentzen

Det har her i bladet tidligere været omtalt,

hvordan Morten Messerschmidt gennem en

hel måned hver dag bød på en ny blogartikel

om pengespildet i EU. Der er tale om EUpenge

til flyvende gorillaer, dansende nomader,

hunde-fitness, Elton John-koncerter

og vandrende EU-æsler. Eller hvad med 75

millioner kroner til at skaffe arbejde til seks

personer fra det afrikanske land Mali eller 1,1

millioner kroner til verdens dyreste cykelskur

i Tyskland?

”I EU overgår virkeligheden den mest grovkornede

og vanvittige satire. Da jeg gik i gang

med at undersøge EU’s fordeling af penge til

forskellige projekter, væltede skeletterne ud

af skabet. Egentlig var det kun min hensigt

at skrive om emnet et par gange, men hurtigt

indså jeg, at her var stof til meget længere

tid. Også langt mere end den måned, som jeg

valgte at udsætte mine blog-læsere for”, siger

Morten Messerschmidt.

Han peger på, at det netop er historier som

nævnte, der af EU-tilhængerne altid bliver

fejet af bordet med en henkastet bemærkning

om, at de er irrelevante.

”Men det er altså ikke irrelevant, når vi taler

om adskillige milliarder euro, der hvert år i

bogstaveligste forstand bliver anvendt på det

rene tant og fjas i en tid, hvor ganske mange

europæere har oplevet at miste deres job eller

måske ikke kan komme af med deres hus på

grund af den finansielle krise. De mange ek-

Antwerpen er Belgiens næststørste by, og det er

her den flamske separatistbevægelse står stærkest.

sempler i min bog viser, at EU’ s eneste reelle

bidrag til vækst i Europa er uddeling af penge

til mærkelige projekter, der aldrig bliver fulgt

ordentligt op”, siger Morten Messerschmidt.

Umyndiggørelse af nationalstater

At europæerne ville gøre oprør, hvis de vidste,

hvordan deres skattepenge bliver brugt, er

Morten Messerschmidt ikke et sekund i tvivl

om. Men desværre er mange af oplysningerne

ukendte for de fleste, idet EU er omhyggelig

med ikke at reklamere alt for meget – kun i de

områder eller brancher, der tilfældigvis nyder

godt af støtten. Det samlede billede er meget

svært at få overblik over.

”Folk skulle prøve at lægge mærke til de

små fine metalplader med EU-stjerner. De

findes rundt omkring i hele EU. Jeg er sikker

på, at verdens dyreste cykelskur i Tyskland er

forsynet med en lille plade, der gør forbipasserende

opmærksom på, at her har EU haft en

finger med i spillet.”

”Men der er tale om en klientpolitik, der

umyndiggør de enkelte nationalstater. Derfor

er det også misvisende, når danske politikere

taler om et dansk ”nettobidrag” til EU og

fremhæver, at vi får de fleste af vores kontingentpenge

tilbage igen. Sandheden er, at danske

folkevalgte politikere ikke har nogen indflydelse

på, hvordan pengene bliver fordelt.

Man bør forestille sig, hvad der ville ske, hvis

Antwerpen lægger afgift på udlændinge

Presset på Belgien er nu så stort, at bystyret i

havnebyen Antwerpen, beliggende i den hollandsk-talende

region, Flandern, har taget drastiske

metoder i brug: En særlig statsafgift på

udlændinge, som vil registreres og ønsker et

belgisk identitetskort. Udlændinge skal fremover

betale knap 2000 kroner for kortet, mens

belgierne som hidtil slipper med en afgift på

126 kroner for den samme ydelse.

Det reelle mål med afgiften er ifølge Filip

Dewinter fra partiet Vlaams Belang at

begrænse tilstrømningen af indvandrere fra

Mellemøsten. Men det vil byens borgmester

– også en flamsk nationalist – ikke indrømme.

Han peger i stedet på, at behandlingen

af ansøgninger fra udlændinge koster mange

penge.

Initiativet i Antwerpen har afstedkommet

voldsom kritik, og det hedder blandt andet, at

Der er ingen krise, når EU skal støtte projekter

fra verdens dyreste cykelskur til hundefitness og

dansende nomader. EU paladserne i Bruxelles er

rene tag selv borde…

Folketinget pludselig ikke kunne disponere

over 15-20 milliarder kroner på finansloven,

men måtte overlade det til andre at bestemme

fordelingen. Der ville jo blive oprør”, siger

Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidts bog er anmeldt andetsteds

i bladet.

ordningen er et brud på EU-reglerne om den

frie bevægelighed. Derfor har EU’s justitskommissær,

Viviane Reding, allerede bebudet,

at Kommissionen vil undersøge sagen i

Antwerpen. Og foreløbig er det Kommissionens

opfattelse, at udstedelse af dokumenter

ikke må være dyrere for andre EU-borgere

end for et lands egne borgere.

Bystyret i Antwerpen med borgmester Bart

De Wever i spidsen argumenterer med, at ingen

udlændinge er tvunget til at lade sig registrere

i hans by, men at de kan søge mod andre

byer. Desuden understreger han, at bystyret

ikke skelner mellem forskellige kategorier af

udlændinge, men at ordningen med det forhøjede

gebyr gælder for alle ikke-belgiere.

kalo

15


Lokalportræt

Af Karsten Lorentzen

Roskilde Kommune er med sine cirka 81.800

indbyggere den største i Region Sjælland,

som byen trods voldsomme protester kom til

at tilhøre i forbindelse med den seneste kom-

munalreform. Men i sammenligning med København,

der ligger 30 kilometer mod øst, er

byen en dværg. Smukt beliggende i bunden af

Roskilde Fjord, kendt for Domkirken med kongegravene,

Med Vikingeskibsmuseet og festivalen,

som hver sommer i nogle dage fordobler

byens indbyggertal, har Roskilde sin faste

placering på Danmarkskortet – i middelalderen

var byen endog en overgang landets hovedstad.

Men i dag er byen først og fremmest en del af

hovedstadsområdet – en slags yderste forstad

til København. Den status har end ikke Roskilde

Universitetscenter i byens østlige udkant

ændret meget ved. Her kommer studerende og

undervisere for det meste tilrejsende fra hovedstaden,

og hvis de rejser med toget, behøver de

ikke en gang at stå af i Roskilde, men kan benytte

den lille Trekroner Station, omkring hvilken

der er opstået en hel ny by, der ikke hænger

meget sammen med forfatteren Lise Nørgaards

oprindelige Roskilde – eller for den sags skyld

har meget til fælles med byen.

Hvis man går en tur på gågaden en blæsende

hverdagsformiddag i marts, er der ikke meget

liv. Heller ikke når man når frem til byens

centrale plads, Stændertorvet, hvor de statelige

bygninger og Domkirken vidner om byens

stolte fortid. Og så er der faktisk alligevel lidt

af stemningen fra Lise Nørgaards ”Matador”.

Sådan lidt hyggelig provinsstemning med et

lidt gammeldags skær. Dialekten er også mere

sjællandsk end københavnsk.

Finanskrisen indledt i Roskilde

16

Wrap - Fischeye

I 2008 blev byen imidlertid kendt for noget,

som ikke har meget med Hans Christian Varnæs

og Korsbæk Bank at gøre. Roskilde Bank

krakkede på grund af en uforsvarlig udlånspo-

DF-Roskilde:

Vores by skal på

Dansk Folkepartis program for den kommende kommunalvalgkamp til november

ligger klar. Dansk Folkeblad har besøgt Roskilde lokalafdeling

Vallensbæk

Merete Dea Larsen orienterer regelmæssigt bestyrelsen om arbejdet i kommunalbestyrelsen. Her ses

hun sammen med en af kandidaterne til kommunalbestyrelsen, Carsten Dohrmann (fætter til folketingsmedlem,

Jørn Dohrmann,red)

litik. Det hensatte i måneder byen i chok og

var samtidig startskuddet på finans- og bankkrisen

i Danmark. Den forhenværende direktør

bor stadig i sin kæmpevilla ved Roskilde

Fjord, men bevæger sig efter sigende sjældent

ud til de bysbørn, han i stor stil opfordrede til

at købe aktier for lånte penge.

I Dansk Folkepartis lokalafdeling med omkring

140 medlemmer er der udbredt enighed

om, at byen skal udvikles meget mere.

I øjeblikket har DF to medlemmer i kommunalbestyrelsen,

Merete Dea Larsen og Holger

Bernild, men det er håbet, at partiet kan

få endnu større tilslutning ved det kommende

kommunalvalg – gerne en tilslutning, der minder

om byens resultat ved folketingsvalgene. I

dag er borgmesteren socialdemokratisk. Det

betyder nu mindre for Dansk Folkeparti end

selve indflydelsen – drømmen er derfor en position,

hvor Dansk Folkeparti skal tages med

på råd.

Bestyrelsen består af formand Gitte Simoni,

der har siddet på posten i lidt over et år, næst-

formand Tage Nielsen, der er kendt for at lægge

hus og gård til Dansk Folkepartis traditionsrige

Skt. Hans-fest på Parcelgaarden ved Roskilde

Fjord samt bestyrelsesmedlemmerne Pernille

Strufve, Svend Andersen, Ole Nyboe, Sanne

Toftegaard Hansen, og Birgit Hyldgaard.

Dansk Folkeblad har sat foreningens bestyrelse

stævne på Roskilde Rådhus, hvor møderne

normalt afholdes. Her møder vi også

byrådsmedlemmet Merete Dea Larsen, som

ligeledes satser på en karriere i Folketinget,

hvor hun allerede to gange har været inde at

snuse til arbejdet i nogle uger som ”vikar” for

Pia Kjærsgaard. Hun siger, at en af de største

udfordringer for foreningen er at få udbredt til

hele byens befolkning, hvad Dansk Folkeparti

politisk står for.

Dansk Folkeparti kan man stole på

”Lokalt må jeg erkende, at vi har nogle problemer

med at komme igennem i pressen, og

det håber jeg naturligvis vil ændre sig til det


landkortet

bedre, når vi også bliver flere til at løfte opgaven.

Det skal være langt sværere for medierne

her i kommunen at komme uden om Dansk

Folkeparti. Vi gør det utroligt godt internt i

kommunen og er gode samarbejdspartnere. I

det hele taget får vi megen ros for vores evne

til at samarbejde, men budskabet kommer ikke

rigtigt ud til folk”, siger Merete Dea Larsen.

Hun tilføjer, at det er målet at få flere valgt i

byrådet – gerne så man har tre eller fire medlemmer

i alt.

”Det er da klart mit håb, at jeg på selve

valgnatten er i toppen til at blive kaldt ind,

når der skal findes nogle gode poster til Dansk

Folkepartis byrådsmedlemmer. Faktisk har vi

et godt samarbejde med borgmesteren (Joy

Mogensen, red), som ofte ringer til mig, fordi

hun ved, at vi i Dansk Folkeparti står ved

vores aftaler. Alle de partier, vi samarbejder

med, ved, at vi er til at stole på”, siger Merete

Dea Larsen.

Turismen skal udvikles

Dansk Folkepartis program for den kommende

valgkamp ligger stort set allerede klappet

og klart. Det overordnede er signalet om, at

partiet er til for alle borgere, og at man lytter

til alle, forklarer formand Gitte Simoni,

der peger på kvaliteten af dagsinstitutioner og

skolerne, som en absolut mærkesag for Dansk

Folkeparti. Men alle er også enighed om, at

turismen skal udvikles langt mere. Her er

Roskilde i en speciel situation, fordi København

ligger så tæt på, hvilket fører til mange

endagsturister, der kommer for at se Domkirken

og Vikingeskibsmuseet.

”Turismen skal udvikles mere. Roskilde må

blive bedre til at fortælle om sig selv. I dag har

vi for få hoteller, og det skaber lidt af en ond

cirkel på området. Også når det gælder om at

tiltrække kongresser og konferencer. Roskilde

er centralt placeret på Sjælland og har en masse

godt at byde på”, siger Gitte Simoni.

Merete Dea Larsen peger på, at en masse

gode initiativer, som kan skabe liv i en by,

ikke behøver at koste penge. Det handler i stedet

om, at kommunerne leverer de ydre rammer

og opfordrer folk til at komme i gang og

engagere sig.

”Byen bør summe af liv om sommeren med

musik og andre aktiviteter. Det her handler

ikke om at få dyre kunstnere til at underholde

på Stændertorvet, men snarere om, at kom-

munen stiller strøm og udstyr til rådighed for

dygtige amatører. Når man samtidig tænker

på, at vi er rigtig gode til at få folk til at engagere

sig i frivilligt arbejde, så giver det sig

selv, at vi kan kanalisere nogle af aktiviteterne

over i tiltag, som kan fremme turismen”, siger

Merete Dea Larsen.

Masser af ambitioner

Roskilde er landets 10. største by. Men engang var byen Danmarks hovedstad, en

status som holdt helt frem til 1443. I dag er byen nok først og fremmest kendt for

sin domkirke og Vikingeskibsmuseet, der opnåede international bevågenhed ved

Havhingstens rejse fra Dublin til Roskilde. 29. juni til 9. august 2008.

Foto: Vinkingeskibsmuseet

Men som i alle andre lokalforeninger er også

alt det organisatoriske arbejde. I bestyrelsen

er der enighed om, at det er lidt svært at engagere

medlemmerne i det politiske arbejde

og at få dem til at møde op til generalforsamlinger

og opstillingsmøder. Derfor er et af

temaerne på bestyrelsesmødet, om ikke man

skulle prøve at afholde generalforsamlingen

på en søndag eftermiddag. Så har folk da fri

og kan nå at komme. Et af lokkemidlerne skal

desuden være smørrebrød og en øl eller vand.

Et andet tema er det kommende opstillingsmøde

til regionsrådet i Region Sjælland. Her

er Gitte Simoni kandidat. I øjeblikket sidder

ingen fra Roskilde i regionsrådet, og det skal

der ændres på.

”Roskilde mangler noget repræsentation.

Derfor håber jeg, at medlemmerne vil vise

mig tillid på det kommende opstillingsmøde”,

siger Gitte Simoni, som er nummer to på opstillingslisten

til det kommende byrådsvalg.

Hun tilføjer til gengæld, at hun ikke har nogen

ambitioner om at komme i folketinget.

”Jeg er uddannet som folkeskolelærer og vil

gerne bruge min uddannelse til det, den er beregnet

til”, siger hun.

Men Merete Dea Larsen nyder bestyrelsens

fulde opbakning, når der i løbet af året

afholdes opstillingsmøde til det kommende

folketingsvalg. Her er det også ambitionen, at

Roskilde bliver repræsenteret.

”Ambitionen for de kommende år er, at vi

får flere medlemmer i byrådet, og at vi bliver

repræsenteret i såvel Region Sjælland

som Folketinget. I virkeligheden er vi meget

beskedne”, siger Merete Dea Larsen med et

smil.

Tilbage er kun at ønske held og lykke.

Merete Dea Larsen i selskab med bestyrelsesmedlemmerne samt kandidat til kommunalbestyrelsen

Carsten Dohrmann.

17


Ude i Danmark

DF-Hovedbestyrelse

Berth, Kenneth Kristensen dfkekr@ft.dk - 3337 5174

Dahl, Kristian Thulesen, form. dfkrtd@ft.dk - 3337 5102

Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk - 3337 5172

Eilersen, Susanne, susanne@lunddalvej.dk - 2330 2490

Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk - 3539 9221

Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124

Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129

Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk - 3337 5125

Anders Vistisen Anders@df-ungdom.dk - 4023 6737

Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk - 3337 5113

Thomsen, Steen dfstth@ft.dk - 3337 5185

Partisekretær:

Nielsen, Poul Lindholm, 3337 5161

DF-folketingsmedlemmer

Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk - 3337 5121

Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) - 3337 5137

Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk - 3337 5105

Blixt, Liselott dflibl@ft.dk - 3337 5120

Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk - 3337 5101

Christensen, René dfrech@ft.dk - 3337 5122

Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) - 3337 5148

Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk - 3337 5126

Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk - 3337 5102

Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk - 3337 5118

Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk - 3337 5106

Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft. dk - 3337 5109

Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124

Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk - 3337 5112

Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129

Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk - 3337 5107

Krarup, Marie dfmakr@ft.dk - 3337 5134

Langballe, Christian dfchla@ft.dk - 3337 5110

Marinus, Morten dfmomj@ft.dk - 3337 5114

Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk - 3337 5125

Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk - 3337 5128

Skaarup, Peter dfpesk@ft.dk - 3337 5113

Dansk Folkeparti

Christiansborg 3337 5199

1240 København K. Fax: 3337 5191

df@ft.dk

www.danskfolkeparti.dk

DF-europaparlamentsmedlemmer

Morten Messerschmidt, MEP

Tlf.: 0032 228 45738

morten.messerschmidt@europarl.europa.eu

Dansk Folkepartis Ungdom

Postbox 2297

1025 København K

Tlf.: 2193 0093

DANSK FOLKEBLAD

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.

17. årgang, nr. 1/2013. ISSN: 1397-3975

Ansv. redaktør: Søren Søndergaard

Redaktionschef: René Teige

I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene

MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen

og Karsten Lorentzen.

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis

Dansk Folkepartis synspunkter.

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K.

Tlf: 33375199. Fax: 33375191.

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk

Næste nr. udkommer fredag 21.6.2013

Deadline for kalender o.l. er 29.5.2013.

Forsidefoto: Carsten Lundager

Layout & tryk: KLS Grafisk Hus

Vi ved, et fjeld kan sprænges,

og tvinges kan en elv,

men aldrig kan et folk forgå,

som ikke vil det selv.

18

KALENDER KALENDER

Mød Pia Kjærsgaard

Gribskov lokalafdeling indbyder mandag

den 8. april 2013 kl. 19.00 til møde med

Pia Kjærsgaard.

Arrangementet finder sted i Gribskov

Kultursal, Østergade 52, Helsinge.

Der er tale om et åbent møde med adgang

for alle interesserede. Servering af kaffe

og kage i pausen. Gratis entre.

Foredrag

DF- Furesø inviterer til foredrag af Inge

Fjordside. Emnet er E-Huset, bosted for

alkoholikere.

Foredraget bliver afholdt mandag den

27. maj 2013 kl. 19.00 – ca. 21.00 i

Ellegården, Stavnsholtvej 168, Farum.

Entre: 10 kr. (der vil være mulighed for at

købe øl og vand).

Grundlovsmøde

DF-Viborg, DF-Ikast-Brande, DF-Herning

og DF-Silkeborg afholder Grundlovsmøde

den 5. juni 2013

på den gamle og fredede herregård, Marsvinslund,

Marsvinslundvej 10, Demstrup,

8620 Kjellerup. Arrangementet indledes

kl.14.00.

Klummen

De har skældt og smældt i Enhedslisten

over den regering, de

selv holder hånden under. ”De pisser

på vælgerne,” fnøs en rasende

Johanne Schmidt Nielsen, da hendes

parti blev vippet fra borde ved

forhandlingerne af skattereformen

i juni 2012.

Så sent som 10. marts i år truede

liste Ø’s hovedbestyrelse og

folketingsgruppe med at tvinge

statsministeren til at udskrive valg

inden sommeren 2013. Det gjorde

liste Ø helt klart.., eller?

Hovedbestyrelsen buldrede, at

den (og dermed folketingsgruppen)

ville stemme imod den aftale

med kommunerne om næste års

økonomi, som er indeholdt i regeringens

vækstplan.

”Regeringen har definitivt valgt

blå blok,” fastslog Johanne Schmidt-Nielsen.

Man kan jo så spørge, om der er

noget at betænke sig på med hensyn

til at give regeringen et mistil-

Talere er Alex Ahrendtsen MF for DF,

Dennis Flydtkjær MF for DF samt MEP

for DF Morten Messerschmidt samt tidligere

MF for DF Jesper Langballe.

Arrangørerne opfordrer medlemmer til

at tage venner og bekendte med til en

hyggelig eftermiddag. Der er ly for alle

i tilfælde af regn. Det er muligt at købe

kaffe og brød + øl og vand.

Udflugt til Fur

DF- Skive, DF-Viborg og DF-Silkeborg

byder lørdag den 25. maj 2013 på en tur

til Limfjordsøen Fur. Her vil Christian

Langballe MF for DF fortælle om EU.

Lokalforeningerne serverer kaffe til

udflugtsdeltagerne. Deltagerne i arrangementet

inviteres også til at besøge Moler

Museet. Herefter er der guidet tur øen

rundt. Aftensmaden indtages på Bryghuset,

hvor drikkevarer er for egen regning.

Deltagelse i arrangementet koster 150 kr.

for medlemmer og 200 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding: Først til mølle…

Eventuel rundvisning på bryghuset er for

egen regning (89 kr. pr. pers). Dette beløb

inkluderer to små øl. Nævnte rundvisning

bliver kun gennemført, hvis mere end 20

ønsker at deltage. Tilmelding kan ske til:

lidsvotum. Ø kan næppe holde til

at blive ved med at både støtte og

skælde regeringen ud.

Det kan godt være, at man så

ikke i denne omgang fik afskaffet

den private ejendomsret, indført et

klasseløst samfund, indført borgerløn

og fyret Kongehuset.

Frem mod et kommende valg

kan vi så få læst Enhedslistens

partiprogram, der er en meget lang

sag, som blev til, da Danmarks

Kommunistiske Parti (DKP) ved

sit landsmøde i 1988 ville skabe

en alliance af venstreorienterede

grupper med blandt andre Socialistisk

Arbejder Parti (SAP) og

Venstresocialisterne (det var dem,

der illustrerede deres valgplakater

med et ’Y’ omdannet til en slangebøsse,

for ligesom at understrege

partiets anarkistiske tilgang til socialismen).

God læselyst.

tei


KALENDER KALENDER KALENDER

Inge Lise Lyse tlf. 51245513, Grethe Sørensen

tlf. 24843590 eller Harry E. Madsen tlf.

27506531

Opstilling til Folketinget:

Lokalforning/er: DF Nordfyn og DF Middelfart

søger emner til folketingskandidat

Valgkreds: Middelfartkredsen

Tid og sted: Tirsdag den 16. april 2013 kl.

19,30 i Bakkehuset, Assensvej 100, Middelfart.

Henvendelse til: Interesserede kan kontakte

Anton Petersen, Middelfart lokalafdeling

tlf. 64 40 21 21

Lokalforening/er: DF Solrød og DF Greve

Valgkreds: Grevekredsen.

Tid og sted: Onsdag, den 17. april 2013 kl.

19.00 i Tune Borgerhus, Lundegårdshegnet

15, 4030 Tune.

Henvendelse til: Lokalformand DF Solrød

Christen Kristensen, telefon 56 14 10 83 og

lokalformand DF Greve Gert Christensen,

telefon 26 14 09 11

Lokalforening/er: DF Esbjerg Lokalforening.

Valgkredse: Esbjerg Bykredsen og Esbjerg

Omegnskredsen.

Tid og sted: Fredag den 19. april 2013 kl.

18.30 i Sædding Centret, Fyrvej 34, 6710

Esbjerg V.

Henvendelse til: Lokalformand Freddy

Hyldgård, telefon 26221064.

Lokalforening/er: DF Furesø og DF Egedal

Valgkreds: Egedalkredsen.

Tid og sted: Mandag den 22. april, kl. 19.00

i Satellitten, lokale 1,Bymidten 46, 3500

Værløse.

Henvendelse til: Lokalformand DF Furesø

Käthe Søeballe. tlf. nr. 26987051 og lokalformand

DF Egedal John Folden Hyldig, tlf. nr.

20212576.

Nyvalgte DF-folketingskandidater

Lokalafdelingen DF- Frederikshavn-Læsø

har ved et

opstillingsmøde, torsdag den

14. marts 2013 genvalgt Bent

Bøgsted til Folketingskandidat

i Frederikshavnskredsen.

DF’s arbejdsmarkedsordfører blev valgt

med akklamation og fik dermed enstemmigt

mandat til at fortsætte efter det kommende

valg som MF for Dansk Folkeparti.

Lokalforening/er: DF Lolland Lokalforening.

Valgkreds: Lollandkredsen.

Tid og sted: Tirsdag, den 23 april 2013

kl.19.00 i Magasinet, Havnegade 55, Nakskov

Henvendelse til: Lokalformand Flemming

Knoblauch, tlf. 54 71 58 59 og 23 24 79 48,

Mail:knoblauch@hotmail.dk

Lokalforeninger/er: DF Vejen Lokalforening

og DF Billund Lokalforening

Valgkreds: Vejenkredsen.

Tid og sted: Tirsdag, den 23. april, kl. 18.00

på Hovborg Kro, Holmeåvej 2, 6682 Hovborg.

Da vi er vært ved flæskesteg med brune

kartofler og rødkål, er tilmelding til spisning

nødvendig. Tilmelding senest d. 17 april.

Henvendelse til: Lokalformand DF Vejen

Kurt Munk, telefon 23379743 og lokalformand

DF Billund Tage Poulsen, telefon

22985676.

Lokalforening/er: DF Frederikssund og DF

Halsnæs.

Valgkreds: Frederikssund kredsen.

Tid og sted: Onsdag, den 24. april, kl. 19.00

i Multisalen i Aktivitetshuset, Jernbanegade

2, 3300 Frederiksværk.

Henvendelse til: Lokalformand DF Halsnæs

Ole S. Nielsen, tlf. 40 62 81 38.

Lokalforning/er: DF-Frederiksberg

Tid og sted: Mandag den 29. april kl. 19.00 i

Metronomen, Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg.

Valgkredse: Falkonerkredsen samt Slotskredsen.

Indledningsvis afholdes opstillingsmøde for

byrådskandidater, hvorefter der er opstillingsmøde

til Folketinget. Der er kun adgang for

medlemmer. Disse vil få tilsendt indkaldelse

pr. brev.

Henvendelse til: Lokalformand Jette Dali,

tlf. 50 73 77 52

Dansk Folkepartis lokalafdeling

i Guldborgsund har netop

valgt René Christensen, som

Folketingskandidat. René

Christensen, der i februar i år

blev udpeget til DF’s finansordfører

og dermed afløste DF-formand Kristian

Thulesen Dahl på ordførerposten, blev

valgt med akklamation.

Lokalforening/er: DF-Høje-Taastrup og

DF-Albertslund

Valgkreds: Taastrupkredsen

Tid og sted: Torsdag den 23. maj 2013 kl.

19.00 på Høje-Taastrup Rådhus, Bygaden 2,

2630 Taastrup

Henvendelse til: Henrik Pangel (formand

DF-Høje-Taastrup) Tlf.: 46 59 21 48 eller

Danni Olsen (formand DF-Albertslund) Tlf.:

20 16 10 68.

Lokalforening/er: DF Hedensted

Valgkreds: Hedensted

Tid og sted: mandag d. 27.maj 2013 Kl.

17.30 på Hedensted Rådhus indgang Mindevej

lokale 1. Afholdes opstillingsmøde til

Folketinget

Henvendelse til: Lokalformand Jens Peter

Rasmussen tlf. 60 93 27 59

Lokalforening/er: DF Viborg Lokalforening.

Valgkredse: Viborg Østkredsen og Viborg

Vestkredsen.

Tid og sted: Mandag, den 10. juni, kl. 19.30

i Borgerhuset, Ll. Sct. Hansgade 7-9, 8800

Viborg.

Efter opstillingsmødet vil der være debat

med en eller to mf’ere fra Dansk Folkeparti.

Henvendelse til: Lokalformand Grethe

Sørensen, tlf. 86 65 35 90 / 24 84 35 90.

Dansk Folkeparti’s lokalforening

i Haderslev har valgt

Susanne Eilersen som kredsens

folketings kandidat.

Dansk Folkepartis lokalafdeling

i Holbæk har valgt Jeppe

Jakobsen til folketingskandidat

i Holbækkredsen.

Fortsættes på side 22

19


Nyt fra Borgen

20

V. René Teige

Martin Henriksen

i Sydslesvig Udvalget

Martin Henriksen, gruppesekretær, udlændinge-

og integrationsordfører samt medlem af Europarådet

er nu også udnævnt til ordfører for det

danske mindretal/Sydslesvig

Dermed afløser han tidligere medlem af Folketinget

Søren Krarup i Sydslesvigs Udvalget, da

denne stopper efter 12 år.

Udvalget virker som bindeled mellem det danske

mindretal, bestående af ca. 50.000 danskere

syd for den dansk/tyske grænse, og det danske

Kristian Thulesen Dahl

i erhvervspraktik

Dansk Folkepartis formand har været i erhvervspraktik på cementfabrikken Aalborg Portland.

Folketing.

Dette indebærer blandt andet, at udvalgets

medlemmer deltager i møder afholdt af de sydslesvigske

foreninger.

Sydslesvig Udvalget træffer i forbindelse med

ansøgninger afgørelse om tilskud og lån til aktiviteter

til gavn for det danske mindretal. Desuden

rådgiver udvalget danske ministre om forhold af

betydning for nævnte danske mindretal.

Kristian Thulesen Dahl har netop været i

Aalborg, hvor han onsdag og torsdag, 13.-14.

marts besøgte en af landets store virksomheder,

cementfabrikken Aalborg Portland.

Men besøget var ikke blot et politisk et

af slagsen. DF’s formand var nemlig på et

to dage langt erhvervspraktikophold på den

mere end 100 år gamle fabrik og dens 300

medarbejdere.

Disse blev ramt hårdt af den finansielle

krise og måtte blandt andet sige farvel til

kolleger, der fik en fyreseddel som følge af

krisen. Oveni kom den røde regering til og

indførte den såkaldte NOx-afgift, som ramte

Aalborg Portland ekstra hårdt.

I kolde kontanter medførte afgiften, at fabrikken

i stedet for tre millioner kroner årligt

nu må betale 36 millioner kroner – ligeledes

årligt.

Ifølge virksomheden selv, svarer afgiftsforhøjelsen

til, at man kunne ansætte 70

medarbejdere.

Der er næppe nogen tvivl om, at ’praktikanten’

fik en snak med sine nye kolleger

om den røde regerings afgiftspolitik – råt for

usødet.


Pia Kjærsgaard mødtes

med Aung San Suu Kyi

Folketingets Præsidium var tidligere på måneden på officielt besøg

i Burma. Pia Kjærsgaard deltog som næstformand for Præsidiet,

hvis besøg faldt sammen med demokratilederen og Nobelprisvinderen

Aung San Suu Kyi’s partis kongres. Her blev Aung

San Suu Kyi genvalgt som formand for sit parti. Den Nationale

Liga for Demokrati (NLD).

Aung San Suu Kyi mødtes med præsidiemedlemmerne og svarede

blandt andet på spørgsmål fra de danske politikere. En enkelt

gang blev partilederens alvorlige ansigtstræk brudt af et varmt

smil. Det skete, da Pia Kjærsgaard spurgte hende, om hun havde

tænkt på at uddelegere nogle af de politiske opgaver til medlemmer

af NLD. Og om hun har tænkt sig at ændre på, at hun – både

i Burma og i hele verden – står som den eneste toneangivende

oppositionspolitiker.

”Jeg ved jo, hvor afgørende, det er, at have opbakning. Det

vidste Aung San Suu Kyi tilsyneladende og svarede da også, at

partikongressen var første skridt i den retning.

Pia Kjærsgaard fik sig en snak med Aung San Suu Kyi under Folketingets

Præsidiums besøg i Burma.

Spørg om

Tillægsprocent

Dansk Folkeblad kunne i sin decemberudgave fortælle om, at

folkepensionister med en tillægsprocent på 100 kan søge rabat

på eksempelvis tv-licens. En læser har kontaktet redaktionen og

fortalt, at han ikke kan få rabat på grund af ATP-indtægt.

Ældre Sagen oplyser, at dette er korrekt.

Man kan eksempelvis have en tillægsprocent på 36, fordi man

modtager ATP. Herefter kan man få reduceret ældrecheck. Men

man får ikke lavere licens.

Indtægtsgrænser er for enlige 18.800 kr. og for par 37.200 kr.

Ældre Sagen opfordrer til at bruge rådgivningstelefon

80301527 for gratis rådgivning om blandt andet tillægsprocent

og beløbsgrænser for rabatter eller ældrecheck

Red.

DF bag nyt børneregister

Dansk Folkepartis boligordfører og handicapordfører,

MF Karina Adsbøl, har sikret lovkrav om en ny statistik

over indberetninger af overgreb mod børn og unge i

kommunerne.

Det er virkelig en lang, sej politisk kamp,

der nu er udmøntet i større fokus på og

hjælp til udsatte børn og unge.

”Jeg har siden foråret 2012 efterspurgt et

centralt register over underretninger af

børnesager i kommunerne. Derfor er jeg

meget glad for, at børneregisteret bliver til

virkelighed,” siger Karina Adsbøl.

Hun glæder sig også over, at DF som

oppositionsparti også kan være med til at

presse vigtige beslutninger igennem. Det

er godt med endnu et redskab, der kan

være med til at forebygge de uhyggelige

tilfælde, vi har set, så ingen bliver glemt

og indsatsen over for de udsatte børn og

unge forbedres,” siger Karina Adsbøl.

Det, der nu skal sikre, at børnesager ikke bliver glemt, men kan

skjules for offentligheden i årevis, er et centralt børneregister, som

er et af de stærkeste led i den nye overgrebspakke, der indeholder

krav om, at en kommune allerede inden for 24 timer skal vurdere

en indberetning af en børnesag.

Register klar fra 2014

Karina Adsbøl står bag

en ny lov om et centralt

børneregister, der

sikrer, at børnesager

ikke bliver glemt.

Det nu vedtagne Centralregister af indberetninger er om nogen Karina

Adsbøls fortjeneste. Hun har som nævnt været tidligt ude og

blandt andet stillet skriftligt spørgsmål til social- og integrationsminister

Karen Hækkerup, som hun bad om tal for, hvilke kommuner

der modtager flest og færrest indberetninger i børnesager.

De efterspurgte tal fandtes ikke, hvilket ellers kunne have hindret

de frygtelige, årelange angreb på og mishandlinger af børn,

som er blevet opdaget de senere år.

”Det er noget, vi vil gøre noget ved,” lovede Karen Hækkerup

(S).

Det løfte fik Karina Adsbøl til at kræve helt nye værktøjer og

lovkrav på området.

Og nu ligger planerne så klar.

Kommunerne forpligtes nu til at indberette nøgledata

på cpr-niveau om de underretninger, de

modtager om børn og unge.

Der er afsat fire mio. kr. i 2013 til udvikling af statistikken

og kompensation af kommunerne og fem

mio. kr. i årene herefter til drift af statistikken og

kompensation af kommunerne.

Ankestyrelsen udvikler statistikken og opretholder

den løbende drift

Indsamling af data fra kommunerne begynder i

2014 og den første offentliggørelse af årsstatistik

sker i 2015.

21


Landet rundt

Farshad er

ping pong

Farshad Kholghi, Gordon Kennedy, Sara

Poulsen og Mikkel Schrøder Uldal er på plakaten,

når det musikalske comedy show ’Pejseshow

i Tivoli’ sætter lattermusklerne på

prøve.

Latterbomben går af i Glassalen i Tivoli 25.

– 27. april.

De fire medvirkende er iklædt pilotdress,

stewardesse og steward-uniformer med iltapparater

livredningsveste og sikkerhedsseler,

som al landsens flypassagerer vil nikke genkendende

til som remedier i den obligatoriske

sikkerhedsgennemgang…

Men en helt almindelig af slagsen bliver det

bestemt ikke.

Op på den store klinge

Forårsrevyen, der blot løber over fire dage,

giver Københavnere og andet godtfolk muligheden

for at lade lattertårerne trille, når

nævnte komiske kvartet går på scenen. Og der

er noget at glæde sig til. Anmelderne er på det

nærmeste faldet over hinanden for at uddele

stjerne og roser – helt og aldeles uden torne.

Revyen, som havde premiere – og spillede

for fulde huse på Pejsegården i Brædstrup

tidligere på vinteren, er nemlig gået sin sejrsgang

hen over vinteren.

Men det har ikke været noget problem at

holde varmen, når Gordon Kennedy giver

den som cykelsportskommentator og kokkepigebetvinger

helt oppe på den store klinge på

Haiti og i bogform. Der er naturligvis tale om

digter-cykelentusiasten Jørgen Leth…

Fortsat fra side 19

Nyvalgte DF-folketingskandidater

Lokalforeningerne DF Køge

og DF Lejre har enstemmigt

valgt Dansk Folkepartis

MF’er, sundhedsordfører Liselott

Blixt som folketingskandidat

i Køge Kredsen.

Byrådsmedlem for Dansk

Folkeparti i Nyborg, Carsten

Kudsk, kan nu også skrive

folketingskandidat på cv’et.

Han er nemlig enstemmigt

valgt til Nyborgkredsens Folketingskandidat

22

Ping pong dynamo

Mikkel Schrøder Uldal er uforlignelig i rollen

som manden, der kører sine besøgende rundt

i gamle Volvoer kun iført, hvad de nu måtte

have valgt af deodorant: Carl Mar Møller.

Og endelig er der Farshad Kholghis vidunderlige

thailandske massøse Louise Ping Pong

Jensen, som tilbyder thai-massagens eksotiske

former ud i det hulkende ekstreme.

Gruppesekretær, udlændinge-

og integrationsordfører, MF

for Dansk Folkeparti, Martin

Henriksen, er valgt til folketingskandidat

i Københavns

Storkreds ved et opstillingsmøde

i DF’s lokalforeninger i Tårnby og Dragør.

Martin Henriksen opnåede enstemmigt

valg. Dermed er Martin Henriksen den første

DF-kandidat, som er klar til et kommende

Folketingsvalg i Københavns Storkreds, der

omfatter København, Frederiksberg, Dragør

og Tårnby.

Der er lagt i pejsen til det helt store grin,

når Farshad Kholghi, Gordon Kennedy,

Sara Poulsen og Mikkel Schrøder Uldal

byder publikum at ’fasten seatbelts’, når de

går i luften med deres revy

Spis, pejs og vær glad, som de medvirkende

noget kryptisk opfordrer til. Det bliver der

mulighed for at gøre. Når Glassalen lægger

scene til de fires helt eminente humor, som er

iscenesat af Donald Andersen.

Vejle lokalforening har ved

et opstillingsmøde tirsdag aften

valgt Dansk Folkepartis

formand, Kristian Thulesen

Dahl til folketingskandidat i

Vejle Nord kredsen. Det skete

med akklamation og bragende bifald fra en

stuvende fuld Jerlev Kro.

Partiformanden var således på hjemmebane,

idet Kristian Thulesen Dahl bor i Thyregod

cirka 35 kilometer fra Jerlev.


Foto: Scanpix

Det er ingen aprilsnar, når trafikordfører

og troubadour Kim Christiansen fra den

1. april vil være at finde bag fadølsanlægget

på Restaurant Á Porta på Teglgade i

Mariager. Sammen med sin kone Majbritt,

har han købt den gamle hyggelige

beværtning, som i forbindelse med ejerskiftet

får en ansigtsløftning og et udbygget

menukort med dansk smørrebrød.

Lokalforeningsformand for

DF-Vejle, Folmer Kristensen,

blev tirsdag aften den

12. marts 2013 genvalgt som

Folketingskandidat i Vejle Syd

kredsen.

Heino Hahn er valgt til såvel

DF’s folketingskandidat i Vordingborgkredsen,

Sjællands

Storkreds – og som til spidskandidat

på listen til kommunalbestyrelsesvalget

i november.

Kim C giver en sang

til smørrebrødet

Otte er blevet 110

Det bliver Majbritt Christiansen som

kommer til at stå for den daglige ledelse,

mens Kim Christiansen lover at give et

nap med bag baren og i restauranten, når

hans travle hverv som folketingspolitiker

ellers tillader det. Kim Christiansen vil da

heller ikke afvise, at han kan lokkes til at

synge en sang eller to for gæsterne – hvis

lejligheden byder sig.

Der har været god grund til at feste i lokalafdelingen DF-Holstebro på det

seneste. Afdelingens formand, Flemming Iversen rundede 15. marts 60 år

og 18.4. kan formanden markere, at han har siddet i formandsstolen i 15 år.

”15 gode af slagsen, siger Flemming Iversen, der husker, da han var med til

at starte lokalafdelingen ved et møde på Krabbes Hotel, hvor otte mødte frem.

”Der var lige nok til at danne en bestyrelse, griner fødselaren og jubilaren…

I dag har DF Holstebro rundet 110 medlemmer.

Så skal der vel være fest?

”Njaaa, det er jo valgår, så der er rigeligt at bruge penge til,” svarer Flemming

Iversen, som 18. marts blev enstemmigt valgt til endnu en formandsperiode.

Medlem af Favrskov

byråd for Dansk

Folkeparti og kommunens

teknik og

miljøudvalg Torben

Nielsen er død – kun

42 år gammel.

Dødsfaldet kom

som et chok for både

familie, venner og

kolleger. Torben

Nielsen blev ramt af

en hjernehindeblødning,

men kom hur-

DF’er som Bond Babe

Mindeord

Torben Nielsen er død –

kun 42 år gammel

tigt i behandling og blev lagt i kunstig koma.

Lægerne udtrykte optimisme, men så blev

Torben Nielsen ramt af endnu en blødning og

afgik ved døden den 9. marts.

Torben Nielsen var med til at starte DF-lokalforeningen

i Langå ved Randers, hvor han

sad i byrådet fra 2002-2006.

Siden 2010 har han siddet som DF’s repræsentant

i byrådet i Favrskov.

Politiske venner og modstandere betegner

Torben Nielsen som en god kollega, en dedikeret

politiker og et ærligt, ordholdende menneske.

Favrskovs borgmester Nils Borring beskriver

på vegne af byrådet Torben Nielsen som

en afholdt byrådskollega, der altid har arbejdet

konstruktivt på at finde de bedste løsninger

for borgerne i Favrskov Kommune. Vi har

lært ham at kende som et hjælpsomt, åbent og

humoristisk menneske med en fast politisk

overbevisning, og samtidig besad han også en

vilje til at finde løsninger og opnå resultater i

det politiske arbejde.

Vore tanker går til Torben Nielsens hustru

og tre børn.

Hendes navn er Dencker, Mette Hjermind Dencker…

Lækkert hår, jakke med pailletter og simili, der lynede i

blitzlyset, negle malet op til kassinobesøg – og Martini’er,

selvfølgelig ’shaken – not stirret.’

Dansk Folkepartis ordfører for landdistrikter og småøer

deltog 2. marts i en stor James Bond fest på Tunø som The Goldfinger Girl. Her er Mette

Hjermind Dencker blitzet med stifteren af ’Bevar Tunø-bevægelsen, der har evnet at få

Odder kommune til at droppe beslutningen om at spare øens sygeplejerske væk, Lars

Løndorf (udklædt son Spectre-agent).

DF’eren var inviteret som følge af sin stædige kamp for øboerne, som blandt andet har

været på Christiansborg for at lufte deres synspunkter.

Selvom der var dømt temafest, blev der også tid til at mødes med beboerforeningen for

at drøfte de udfordringer, øen kæmper med, både med hensyn til utilstrækkelige færgefart

samt bureaukratiske og langtrukne sagsforløb, når øboerne søger LAG-midler til lokale

initiativer.

Foto: Claus Haagensen

23


DF BUTIKKEN

KAMPAGNE VARER

24

Habitnål

Kasket regulerbar

Lighter med logo

Indkøbsnet

Pastiller

Ballon

Marguerite øreringe / sæt Marguerite halssmykke m/kæde

Marguerite ørestikker/sæt

Sportstaske

Kuglepen

Slipsenål

Rummelig rygtaske med

lille DF logo på lomme

Kr. 98,-

Mulepose med lomme

T-shirt med stort logo

Krus Skrivepen

Populært DF

Forklæde

Kr. 128,-

Marguerite broche

Udover DF Butikkens varer kan lokalformænd

bl.a. rekvirere: DF Bolcher, DF balloner,

DF flag, DF vindmøller, DF brochurer,

DF grundlovsbøger og DF principprogram.

T-shirt mørkeblå

T-shirt hvid

Polo shirt. Mørkeblå

Sweatshirt. Mørkeblå

Kampagnejakke

Slips

Silketørklæde

Kasket.

Slipsenål

Habitnål

Habitnål/pin stor

Pastiller

Mulepose

Mulepose med lomme

Sports/rejsetaske stor

Krus

Kuglepen

Skrivepen

Lighter

Marguerite smykker:

Broche

Øreringe / sæt

Ørestikker / sæt

Halssmykke / ny størrelse

BØGER

“Kristian Thulesen Dahl,

- Kronprinsen”

En kritisk portrætbog der

kommer hele vejen rundt

om mennesket

Kristian Thulesen Dahl.

314 sider.

Medlemspris Kr. 150,-

”Knus Tyrannerne”

- Erindringer fra et

usædvanligt liv.

412 sider.

Medlemspris: Kr. 98,00

(Str.: S – XXXL)

(Str.: S – XXXL)

(Str.: S – XXXL)

(Str.: S – XXL)

(Str.: S – XXXL)

”PIA K.

- Årene ved magten”

Elisabeth Svanes personlige

og meget velskrevne

bog om Pia Kjærsgaard.

224 sider.

Medlemspris: Kr. 150,-

”Messerschmidt”

- Portræt af en politisk ener.

376 sider.

Kr. 249,-

Se hele DF BUTIKKENS store udvalg og nyheder på: www.df-butikken.dk

Alt kan bestilles hos: DF-BUTIKKEN

Tlf.: 4343 1414 / hverdage kl. 08:00 - 16:00 - Email: df-butikken@mail.dk

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

65,00

65,00

98,00

148,00

280,00

128,00

148,00

35,00

30,00

10,00

20,00

5,00

10,00

35,00

118,00

50,00

3,50

8,00

5,00

35,00

49,00

49,00

59,00


Historiebussen

Historiebussen – nu med revy

Historiebussen kører denne gang til Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Blandt programpunkterne er Nykøbing Falster Revyen.

I sensommeren fra onsdag den 28. august til

søndag den 1. september, er det igen tid til at

tage på oplevelsestur med ”Historiebussen”,

som denne gang kan præsentere et af sine vel

nok fl otteste programmer.

Turen går til Sjælland, Møn og Lolland-Falster,

hvor tur deltagerne skal besøge en lang

række seværdigheder.

Der er naturligvis også sørget for et hyggeligt

hotel i Sydsjælland, hvorfra de mange

ture går.

Gunhild Legaard og Preben Elmenhoff er

som sædvanlig dygtige og kompetente rejseledere

og guider på turen.

Denne er i øjeblikket ved at blive planlagt,

så programpunkterne er endnu ikke på plads.

Men nedenfor kan I læse om nogle af de seværdigheder,

der er i spil.

Endeligt program forventes klar i næste udgave

af Dansk Folkeblad.

Koldkrig og revylatter

Deltagerne får blandt andet en rundvisning på

Christiansborg Og så er der indlagt en nyhed,

da Historiebussen parkerer ved det gamle re-

Tilmeldingskupon sendes til Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K

Navn:

Adresse:

Postnr. by:

Mobil.:

Email.:

vyteater i Nykøbing Falster, hvor revydirektør

Flemming Krøll byder velkommen. Det er

lykkedes af få nogle af de bedste pladser til

turdeltagerne, som ydermere kan vælge at tilkøbe

kaffe, the, eller øl og drinks.

Med på programmet er også Vikingeanlægget

Trelleborg, Sorø Klosterkirke og Hvideslægtens

gravkirke, Roskilde og Maribo

Domkirker, Vikingeskibsmuseet, Rundkirken

i Bjernede og Gavnø Slot med sejltur fra

Næstved på Susåen.

Endelig skal vi besøge Stevnsfortet.

Fronterne var trukket hårdt op efter 2. Verdenskrig.

Overfor hinanden stod NATO og

Warshawapagten, angsten for en atomkrig lå

dybt i befolkningerne og der blev bygget store

forsvarsværker på begge sider. Danmark, som

blev medlem af NATO i 1949, byggede blandt

andet Stevnsfortet, som var atom-sikkert og

kunne overvåge skibe og fl y fra fjenderne

i øst. Hele 3.000 soldater og datidens mest

moderne våben var klar til at forsvare Danmark.

Dette fantastiske fort skal deltagerne på

Historiebusturen opleve. Og så den særegne,

både smukke og barske natur på Stevns Klint,

naturligvis.

Enkeltværelse

Dobbeltværelse

Vil gerne bo sammen med

Opsamlingssted:

Tilmeld dig nu

Årets revyhold er

Flemming Krøll,

Mette Marckmann,

Henrik

Lykkegaard,

Henrik Kofoed,

Pernille Schrøder

og kapelmester

Morten

Wedendahl.

Vi indkvarterer os på et dejligt hotel med hyggelig

atmosfære og en god restaurant.

Prisen for turen er 2.700,- kr. Tillæg for

enkeltværelse 1.000,- kr. Prisen dækker bustransport,

hotelophold med halvpension (morgenmad

og aftensmad), udfl ugter, revy billet,

samt entreer.

Vi håber du/I har fået lyst til at være en del

af denne studietur. Især medlemmer, der ikke

tidligere har været med på historiebussen, og

nye medlemmer vil med stort udbytte kunne

deltage. Her er mulighed for at møde andre

spændende medlemmer af DF og knytte nye

venskaber.

Bussen kører med opsamling i Fredericia

og herudover i Odense, Slagelse og Høje Taastrup.

Der er også mulighed for at komme

direkte til hotellet, som bliver et hotel i Sydsjælland.

tei-

Historiebussen – nu med revy

25


Anmeldelser

Eklatant Udueligt

Grækenland er på fallittens rand, blandt andet fordi det at snyde staten

for skatter har været en nationalsport i fl ere år, end man måtte mene

muligt.

Snyderiet er for længst blevet en ’eksportvare’.

Morten Messerschmidt fortæller historien om den græske professor,

der stjal 60 millioner kroner fra EU-fonde til forskning. Det gav

økonomidirektøren på det stedlige bibliotek mulighed for at købe en

Ferrari, mens andre fi k råd til marmorgulve på deres badeværelser.

Morten Messerschmidt behøver kun at skrive dagbog i 50 dage, før

tastaturet på det nærmeste driver af tragikomiske milliarddonationer.

Ikke underligt at den sagesløse læser snerper læberne i mistro, Det

har kan umuligt være sandt, Men jo: Nærværende ’Dagbog fra EU’ er

da også sponseret – af EU, som altså betaler for at blive gjort til grin.

Måske er pengene givet godt ud. Selvom beviserne står i kø, er de

så usandsynlige, at tiltalefradrag er eneste brugbare dom…

Og for nu at dvæle ved Grækenland, kostede det EU 100 milliarder

kroner at investere i Metro, sportsanlæg m.m.m.m op til Legene

i Athen i 2004.

Gå glad i bad EU betaler

Men tilbage til dagbogen, der er bygget op med nævnte 50 korte dagbogsskrivelser.

Én til hver dag. Så kan man nå at ’grine- eller rettere

græde af’ før næste skandaløse EU projekt bliver rullet op.

Her følger et par eksempler:

Dag 3 beskriver, hvordan EU-landbrugsstøtte er gået til britiske

golfklubber og fl yselskaber.

Eller hvad med Dag 6’s afsløring af EU-millioner til hundefi tness

i Ungarn…

Mundheldet ’Man skal ikke græde over spildt mælk’ får helt ny

betydning på Dag 12. Her redegøres for tilskud til skolemælk for 1,4

Et liv på vulkaner

Vulkanekspert, rejseguide, foredragsholder og forfatter, medlem af DF i København

Henning Andersen er klar med ny spændende – og skræmmende vulkanbog

Verdens vulkaner har enorm betydning for

Moder Jord og dermed vi mennesker, der bebor

kloden.

Men helt så voldsom kraft, som de ild, svovl

og aske spyende vulkaner har, er det nok de

færreste, som er klar over.

Den uvidenhed bliver der rettet op på i Henning

Andersens nye bog ”Et liv på vulkaner”

”Vi må acceptere naturens vilkår. Ellers går

det galt,” siger forfatteren.

Lige nu er Etna i et godt nok mindre udbrud,

men Henning Andersen advarer om, at

den slumrende kæmpe, Vesus ulmer.

”Mange vil huske fi lippinske Pinatubo,

26

der kom i udbrud i 1991. Her blev en enorm

askesky spredt og den skyggede for solen i en

grad, så verden oplevede et markant temperaturfald.

”Hvis en halv snes af klodens større vulkaner

kommer i udbrud samtidig, kan det medføre

en reel istid, konstaterer vulkaneksperten,

som i sin nye bog både fortæller om fascinationen

af – og frygten for vulkanerne.

Men han beretter også om de mange oplevelser,

vulkaninteressen har afstedkommet.

Et meget personligt aftryk i, hvad man kan

titulere som Hennings forunderlige verden. tei-

Dagbog fra EU

-om EU’s spild af dine penge

Af Morten Messeschmidt

Bogen kan bestilles hos DF Butikken ganske

gratis. Dog skal modtagerne betale forsendelsesomkostninger

i form af porto til DF.

milliarder kroner. Pengene går nemlig ikke til dem, der trænger mest

men til dem, der i forvejen drikker rigelig mælk. En skov af rapporter

og undersøgelser viser, at tilskudene i bedste fald er virkningsløse…

Og så er det tid til en stærk kop kaffe – forud for Dag 18. Her triller

tre milliarder kroner i retning af sækkepibemusik, gadeteater og et

forsøg med at blande musik og magi.:!Tyrkiske kloaker, et marokansk

badeland, værdiløse rapporter og forskning (der blandt andet viser at

FRUGT ER SUNDT..!

Ak ja, nogen vil tilføje endnu et tilskudsprojekt – nemlig Messserschmidts

bog, nærværende af slagsen. Bestil den allerede i dag.

tei-

Et liv på vulkaner

Forlaget Kahrius.dk

Kr. 198,-


Er danskerne racister?

Nej, naturligvis ikke

Af Karsten Lorentzen

Når danskere har udtrykt

bekymringer over masseindvandringen,

er de

ofte blevet beskyldt for

at være racister. Sådan

har været siden 1983,

da Danmark fi k verdens

mest liberale udlændingelovgivning,

og indvandringen

for alvor

begyndte. Mange politikere

trak ”racismekortet”

i stedet for at beskæftige

sig med fakta.

Når Dansk Folkeparti

ønskede en opgørelse

over prisen for indvandringen,

blev partiet

ligeledes mødt med

beskyldninger om racisme

og fremmedhad.

Hvem husker ikke daværende

statsminister

Poul Nyrup Rasmussens

berømte udtalelse

fra Folketingets talerstol

om, at ”stuerene,

”Er danskerne

racister”

Af: Henning Bech og

Mehmet Ümit Necef

363 sider

299 kroner

Frydenlunds Forlag

det bliver I aldrig” – med adresse til Dansk Folkeparti.

Men sådan forholder det sig ikke. Danskerne er ikke racister.

Det fastslår de to forskere, Henning Bech fra Københavns Universitet

og Mehmet Ümit Necef fra Syddansk Universitet i bogen

”Er danskerne racister”. De to forskere konkluderer, at der intet

som helst belæg er for påstanden om, at racisme skulle være specielt

udbredt blandt danskere. Genstanden for undersøgelsen er

perioden 1990-2010, og forskerne har brugt fi re år på projektet.

Mehmet Ümit Necef advarer på baggrund af undersøgelsen mod,

at der går infl ation i begreberne racisme og islamofobi, der efterhånden

bruges i fl æng, når kritikere af indvandringen eller den

manglende integration skal sættes på plads.

En anden konklusion er, at danskerne gennemgående er et meget

tolerant folkefærd. Det betyder ikke, at der ikke fi ndes racisme

i Danmark. Den fi ndes både hos danskere og indvandrere

– og måske skal der fokuseres langt mere på racismen blandt

sidstnævnte, der ofte isolerer sig i parallelsamfund og eksempelvis

forhindrer deres børn i samkvem med danskere.

Sådan’sk

Det er dansk, det er dejligt, det er nyt magasin. Der går

år imellem, men nu har Aller-koncernen sat et skib for

det voksne dansktopsegment i søen

Den knaldrøde gummibåd fl yder fornemt. Nu i smult vande blandt

ligestillede, efter års lavvande i medienyt for voksne og seniorer.

Det sker i et mediebillede, der i en årrække har budt på ene ungdomsorienterede

nyheder.

SBS-TV, der i forvejen sender Kanal 4, Kanal5 og Kanal 6 lancerede

tirsdag den 1. januar 2013 ungdomskanalen 7’eren, der markedsføres

som Danmarks første interaktive ungdomskanal. Ifølge

SBS TV er 7’eren målrettet seere mellem 15-25 år.

Danmarks Radio fulgte op med DR3, som er målrettet 15- til

39-årige. Den kanal gik i luften mandag den 28. januar i år.

Og der er masser af tv-nyt for de alleryngste.

Det er efterhånden længe siden, at der er præsenteret dansksproget

underholdning til danskere, der vil se danske fi lm og lytte til

dansk musik. TV 2 Charlie, der henvender sig til aldersgruppen

50+ , gik i luften i oktober 2004. Siden er der ikke rigtigt budt på

tv-nyt for voksne…

Syng og vær glad

Men nu er der godt nyt til alle dansktopfans.”Alt om Dansktop”,

der bliver det første danske magasin, der er et hundrede procent

dedikeret til dansksproget populærmusik og de mange folkekære

hits, er på gaden.

De store dansktop-poppere som Kandis-Johnny, Susanne Lana,

Birthe Kjær, Dorthe Kollo, Peter Belli, Bjørn Tidmand og Jørn

Hjorting fortæller om om deres deres liv liv med med musikken og deres op og nedture

privat som professionelt.

Sidstnævnte giver interview

i i premierenummeret, og

som han siger: ”Man kan ikke

synge synge og være sur sur samtidig…

Alt om Dansktop kan fås

ved samtidigt køb af ugebladenedene

Familie Familie Journal, Journal, Ude Ude

og Hjemme, Se og Hør eller

Billed-Bladet.

27


Dyrevelfærd

Hvis jeg var dyr, ville jeg bo i

Schweiz er andet end chokolade, ost og alpeidyl. Schweiz har også verdens

formentlig mest progressive dyreværnslovgivning. Dansk Folkeparti er klar til at

hente inspiration.

Af Kenneth Kristensen Berth

Der er langt fra tremmekalve og burhøns til

virkeligheden for deres artsfæller i alpelandet

Schweiz. I 2008 indførte landet en ny dyreværnslov,

der siden kun er blevet endnu bedre

for dyrene.

Dyr er sågar omtalt i landets forfatning.

Heraf fremgår det, at dyr ikke er ting men har

en særlig status – hverken mennesker eller

ejendom men som dyr. I Danmark betragtes

dyr som ejendom, og det er en af årsagerne

til, at det eksempelvis er lovligt at forgribe sig

seksuelt på dyr, så længe der ikke sker skader

på dyret. I Schweiz er det naturligvis forbudt

og forbundet med en drakonisk straf at pleje

seksuel omgang med dyr.

Da den schweiziske dyreværnslov skulle

indføres i 2008, valgte politikerne at sætte

dyrenes tarv i centrum. Det betyder, at også

nyttedyr f.eks. svin og køer skal kunne leve

et såkaldt ”artstypisk liv”, hvor dyrene kan

lægge sig til ro, sove og stå. Dette gælder også

f.eks. fjerkræ, der skal have lov til at bygge

28

rede og udfolde deres andre naturlige instinkter.

I stedet for at fokusere på at gøre det så let

som muligt for dyrenes ejere at besidde dyr,

så tog politikerne altså udgangspunkt i dyrets

naturlige behov. Det har fået vidtgående konsekvenser

både for hus- og nyttedyr.

Først kursus – så hund

I Schweiz har man således indført et hundekørekort.

Det betyder, at man ikke længere

må erhverve en hund uden at have gennemført

et obligatorisk hundekursus, en oplæring

i hundehold og et senere træningsforløb med

deltagelse af såvel hund som ejer. Det betyder

igen, at der er færre impulskøb, og færre

hunde skal afl ives. Hunde må heller ikke få

kuperet hverken ører eller hale, og dyr, der har

fået udført disse operative indgreb, må ikke

indføres i landet. Hunde i Schweiz har også

krav på at blive ført uden line med jævne mellemrum.

For så vidt angår opdræt af hunde,

er det i Schweiz forbudt at avle på dyr, der

tidligere har udvist et overmål af aggression,

og kontrollen med hundeopdræt er skærpet

voldsomt i forhold til tidligere.

Der er også dikteret fuldstændig faste krav

for, hvor meget areal en kanin eller en hamster

skal have at boltre sig på.

Dyr tager tog eller bus

Men det er ikke kun kæledyrene, der har fået

bedre forhold. Det har mange produktionsdyr

også – således er det nu ulovligt at bruge

Schweiz som transitland for dyretransporter

på lastvogne. Dyr må kun transporteres

igennem Schweiz med tog og fl y. Inden for

Schweiz’ grænser, må dyrene gerne transporteres

i lastvogne – men maksimalt 6 timer.

Schweiziske køer har nu også krav på at

komme på græs. Køer skal på græs minimum

60 dage om sommeren og 30 dage i løbet af

vinterperioden. Og dyrene må højest gå to


Schweiz

uger uden at få frisk luft. Det skal opføres i en

særlig journal, hvornår køerne har fået frisk

luft.

Svin har også fået det bedre. Det er således

nu ulovligt at halekupere svin, ligesom

fjerkræ ikke må få klippet spidsen af næbbet.

Ja, selv håndteringen af fisk er der nu stillet

skrappe krav til.

Lystfiskere på krogen

Det er forbudt at fiske med det formål at tage

fiskene af krogen og genudsætte dem. Man må

heller ikke anvende fiskekroge med modhager

eller levende madding til lystfiskeri, og fisk

må ikke transporteres levende i is eller isvand,

men skal efter at være blevet bedøvet omgående

slås ihjel.

Schweiz har gjort en indsats for at give

forsøgsdyrene bedre kår. Således skal alle

personer, der medvirker i forbindelse med dyreforsøg

nu gennemgå et 40 timers kursus i

Foto: Scanpix

dyreforsøg, tyve timers teoretisk undervisning

i etik og dyrevelfærd herunder håndtering af

de forskellige dyrearter, som typisk indgår i

dyreforsøg. Det er også blevet vanskeligere at

få tilladelse til at udføre dyreforsøg i Schweiz

end det tidligere har været. Lovgivningen tilsiger

også, at dyrearter, der oplever smerte,

angst eller får skader som følge af et forsøg

ikke igen må udsættes for samme forsøg, ligesom

aflivning af forsøgsdyr ikke må finde sted

i rum, hvor andre forsøgsdyr opholder sig.

Det schweiziske eksempel

Danske Folkepartis dyrevelfærdsordfører,

Dennis Flydtkjær, er begejstret for de schweiziske

landvindinger.

- Det her viser, hvad man kan gøre, hvis

man har viljen til for alvor at sætte dyrenes

tarv øverst og ikke har EU rendende til at fortælle,

hvordan dyrevelfærd skal håndteres, siger

Dennis Flydtkjær, der mener, at Danmark

Den ikoniske sanktbernhardshund nyder også godt af den schweiziske dyreværnslovgivning.

Hundeejer er forpligtet til at tage et hundekørekort og gennemgå

et uddannelsesforløb i hundehold, før de kan holde hund. Desuden

skal hunde med jævne mellemrum føres uden line, som disse sanktbernhardshunde

nyder godt af.

Dyrene i Schweiz har

bedre forhold end

i snart sagt hvilket

som helst andet land

takket være en meget

progressiv dyreværnslovgivning.

Alle køer

har f.eks. krav på at

græsse uden for både

i sommer og vinterhalvåret.

Foto: Scanpix

Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører,

Dennis Flydtkjær, er klar til at

inddrage erfaringerne fra den schweiziske

dyreværnslovgivning i dansk lov.

på mange måder kan lære af erfaringerne fra

Schweiz.

- Der var engang, at Danmark var i forreste

geled i forhold til dyrevelfærd. Vi var eksempelvis

et af de første lande til at afskaffe

sødmælkskalve. Men i særdeleshed efter vi

har fået en ny regering er dyrevelfærden gledet

ud af dagsordenen. Jeg oplever ikke den

store interesse for området fra fødevareminister

Mette Gjerskov – hun opfatter vist mere

dyrene som mad end som dyr, siger Dennis

Flydtkjær.

Dansk Folkeparti står foran at skulle vedtage

en ny dyrevelfærdspolitik, og her kommer

erfaringerne fra Schweiz også til at spille ind.

- Ja, bestemt. Det er min ambition, at Danmark

skal være helt fremme, når det handler

om dyrevelfærd – og vi kæmper både i Danmark

men også i Europaparlamentet en indædt

kamp for dyrene hver dag, siger Dennis

Flydtkjær.

29


Månedens DF’er

? Hvordan blev du medlem af DF?

30

Navn: Annette Kelberg

Alder: 44 år

Status: Gift, to børn

Erhverv: Butiksassistent

Bor i: Karrebæksminde ved Næstved

Medlem

af DF siden: 2008

Jeg havde stemt på DF i flere år, og en dag så

jeg en annonce i vores lokalavis med en opfordring

til at blive medlem af DF, og så tænkte

jeg, at nu skulle det være. Jeg ville gerne gøre

en forskel, og det synes jeg, jeg gør nu med

mit arbejde som lokalformand for DF. Så jeg

har bestemt ikke fortrudt, at jeg meldte mig

ind i partiet.

? Hvad er dine politiske mærkesager?

Det er nok ældre- og børneområdet. Ældre og

børn skal have et godt Danmark, og der skal

? Hvordan blev du medlem af DF?

Det var i forbindelse med Folketingsvalget i

2005. Jeg ville gerne påvirke Danmark i ”min”

retning, men der var det pokkers ved det, at

jeg kun var 15 og altså ikke kunne stemme. Så

derfor meldte jeg mig ind i DF Ungdom og i

DF for at kunne gøre noget aktivt.

ikke skæres i den service, som danskerne har

brug for. Desuden brænder jeg også for dyrevelfærd,

for jeg mener, at både kæledyr og

landbrugsdyr skal have ordentlige forhold. I

lyset af de mange sager man hører om vanrøgt

af dyr, kunne jeg rigtig godt tænke mig

et dyrepoliti.

? Jeg hører, at I har medlemsfremgang

i Næstved?

Ja, det går støt fremad. Vi er nu 194 medlemmer.

Navn: Peter Kofod Poulsen

Alder: 23 år

Status: Kæreste

Erhverv: Læser til lærer

Bor i: Haderslev

Medlem

af DF siden: 2005

? Hvad er dine politiske

mærkesager?

Det er udlændingepolitik, retspolitik og dyrevelfærd.

Tilbage i 2005 var der meget snak

om, at partier som S, SF og R ville bombe

udlændingepolitikken tilbage til 1980’erne,

og det ville jeg ikke have. Jeg mener, at Dan-

? Hvad gør I for at trække medlemmer

til?

Sidste år havde vi for første gang en stand på

Enø Kræmmermarked, hvor Pia Kjærsgaard

også kiggede forbi. Det var rigtig hyggeligt.

Vi kom i kontakt med alle mulige forskellige

mennesker, og vi talte med dem om politik og

vind og vejr. Flere gik også direkte hen til os

for at melde sig ind, for nu var vi der, og så

skulle det være. Det endte med 21 nye medlemmer

til Dansk Folkeparti, 16 til vores lokalforening

og fem til andre lokalforeninger.

? Ja, det lyder da godt…

Jamen, jeg er ikke færdig endnu! I Næstved er

der en boligmesse hvert forår, og der skal vi

også med i år. Det glæder vi os til.

? Hvilke aktiviteter laver I så for medlemmerne,

når de har meldt sig ind?

Sidste år arrangerede vi en bustur til Christiansborg,

hvor Søren Espersen viste rundt.

mark er et land, hvor de danske værdier og

normer skal gælde. Vi skal ikke til at lave os

om eller gå på kompromis med vigtige ting,

fordi nogen udefra kommer og kræver det. Jeg

mener også, at der er for mange, der ikke får

en retfærdig straf. Hvis man har begået for eksempel

vold eller voldtægt, så skal man altså

have en straf, der passer til forbrydelsen. Jeg

mener, at det er krænkende for ofrene, at vi

ikke straffer hårdt nok her i Danmark. Endelig

synes jeg, at der er for lidt fokus på dyrevelfærd.

Det er helt grotesk, at det faktisk er lovligt

at dyrke sex med dyr. Det skal laves om.

? Du er næstformand i DF Ungdom?

Ja, det blev jeg for et års tid siden. Sådan kort

fortalt er jeg formandens højre hånd. Det betyder,

at jeg holder øje med og tråd i, hvad der


Jeg kunne desværre ikke selv deltage, da jeg

skulle arbejde, men om aftenen ringede flere

medlemmer til mig og sagde, at det havde været

en fantastisk god tur. Så det er jo dejligt.

Desuden har vi en årlig julefrokost, hvor vi

bliver flere og flere deltagere. For tre år siden

var vi omkring 13 deltagere, men sidste gang

kom der 29. Julefrokosten handler mest om

hygge, og så spiller vi banko, hvor man kan

vinde nogle gode ting fra for eksempel Holmegaard.

Der kommer jo i øvrigt til at være en

del aktivitet, når der skal være kommunal- og

regionsrådsvalg til efteråret.

? Så I er ved at lægge strategi for

valgkampen?

Ja, vi er i gang med forberedelserne. Vi har

fundet ni kandidater til kommunalvalget, og

vi har holdt møde med dem for at planlægge

valgets gang. Nu handler det om at få så mange

ind, som muligt. Jeg kan godt mærke, at

jeg føler mig sådan kampklar og godt kunne

tænke mig, at der var valg lige nu, men det er

måske meget godt, at der er lidt tid til, så vi

kan nå at komme helt på plads.

sker rundt omkring, og så er der meget organisatorisk

arbejde. Jeg synes, det er spændende

at være næstformand, fordi det er så alsidigt.

? I har oplevet massiv

medlemsfremgang i DF Ungdom. I har

nu over 700 medlemmer, og det er det

største DF Ungdom nogensinde har

haft. Hvorfor?

Først og fremmest skyldes det, at vi er blevet

meget mere aktive, og rent ud sagt, så synes

jeg, at det er blevet sjovere af være DFU’er.

Vi har haft flere kampagner, der har nået medierne,

og så har vi ændret på det administrative,

så det er blevet nemmere at stable en lokalforening

på benene. Endeligt er det jo også

sådan, at DF ligger godt i meningsmålingerne

for tiden, og når det går godt for DF, så smitter

det selvfølgelig af på DF Ungdom.

? Hvad rører så i kommunen, er der

nogle store sager?

Den største sag er vel, at vi skal have et nyt

campus (et uddannelsescenter, red.) med

forskning, innovation og en række videregående

uddannelser. Det er en god ting, da det

vil give byen og kommunen et stort løft med

alle de studerende og ansatte, som det tiltrækker.

Desuden er der meget snak om en motorvej

fra Næstved til Rønnede, lige som det er

en lokal DF-mærkesag, at vi skal have noget

mere erhverv til området. For vi vil naturligvis

gerne have nogle flere arbejdspladser i

kommunen.

? Hvad bruger du ellers tiden på?

Jeg har to miniature gravhunde. De er fire år

og to år og mor og barn. Der er altid gang i

dem, og de bliver så glade, når man kommer

hjem. Desuden er der jo den fordel ved hunde,

at de ikke siger en imod. Ha-ha. Og jeg har

min have, som jeg kan lide at være i. Det er

skønt at kunne gå ud i sin egen have og plukke

en buket blomster, der ikke koster en formue.

? Du har også været med i et indslag

i TV Avisen?

Ja, der kom endnu en god måling for DF, og

så ringede de fra TV Avisen for at høre, om de

kunne kigge forbi et lokalt arrangement. Det

måtte de selvfølgelig godt. Der deltog næsten

30 DFU’ere, så det så jo pænt ud på tv. Det

var spændende at se, hvordan tv-journalister

arbejder. De var hos os i en times tid og optog

en masse, og så var det kun cirka et minut, der

kom med i udsendelsen. Men det var et godt

indslag, synes jeg. Der er en del, der har kommenteret

det. Så sent som i dag, var der en lærer

på det sted, hvor jeg er i praktik som lærer,

der synes, at det var helt fint, at en af ”hendes”

praktikanter havde været på tv.

? Du bor i Haderslev, hvad taler man

om der?

Det er jo Sønderjylland, så grænsekontrol

optager mange, lige som afgifterne også er

et stort debatemne. Det er sådan, at de høje

Endelig har vi en båd, og det er fantastisk at

have sådan en om sommeren. Sidste sommer

kunne jeg gå fra mit arbejde i Næstved lige

ned til kanalen, hvor min mand ventede i båden.

Så sejlede vi hjem til Karrebæksminde

og spiste aftensmad undervejs. Når man sådan

kan blive sejlet hjem fra arbejde, så føler man

sig faktisk lidt som en dronning. Det er en dejlig

følelse.

? Tager man så ud og rejser, når

man bor i et sommerhusområde som

Karrebæksminde?

Nej, det gør vi ikke. Vi har endda et sommerhus

tæt på vores hus her. Vi bliver hjemme og

slapper af, når vi har ferie. Og netop det, at

Karrebæksminde er et sommerhusområde, betyder,

at det er som at bo i to forskellige byer.

Om vinteren er her stille og roligt, og om sommeren

er det nogle gange nærmest, som var

man i Spanien. Så vi får det hele med.

afgifter betyder, at mange køber ind syd for

grænsen, og det er mildt sagt ikke så godt for

det lokale erhvervsliv.

? Hvad bruger du så ellers tiden på?

Vi har lige startet DF Ungdom Sønderjylland

op, hvor jeg er blevet lokalformand. Det at

bygge noget op fra bunden kræver meget lavpraktisk

arbejde, og det tager tid. Omvendt er

det også meget spændende at være med til at

starte en lokalforening op. Og så har jeg tidligere

beskæftiget mig med hønseopdræt på

hobbyplan, men det har jeg desværre ikke tid

til længere. Nu tager jeg så ud i naturen for at

se på fugle, for der er vist en lille ornitolog

gemt i mig. Endelig har jeg gang i et initiativ

med en lokalformand fra Radikal Ungdom. Vi

kalder os for ”Værdikrigerne”, og vi vil tage

ud på ungdomsuddannelserne og diskutere

værdipolitik. Vi er nærmest uenige om alting,

så jeg tror, vi får nogle rigtig gode debatter,

der kan involvere tilhørerne og gøre dem mere

interesserede i politik.

31


Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K . Ved adresseændring, kontakt tlf.: 33 37 51 99

Magasinpost SMP

ID nr.: 46654

Mor Danmark is a babe

Hvad i alverden skal vi med dansk, når flest forstår engelsk..?

Af René Teige

Der var engang i de gode gamle, dansksprogede

dage, at staveregler var gældende – ikke

vejledende. Men så begyndte man at omskrive

retskrivningen.

Der var alt for mange danskere, der ikke

kunne stave til ’pennalhus’, så man gjorde det

tilladeligt at stave med et enkelt ’n’.

Så blev det ’mayonnaisens’ tur: m-a-j-onæse.

Ak, ja.

Mange vil sikkert også huske, da man ikke

kunne ’bakke baglæns’ eller dengang ’tog’ var

både entals- og flertalsbetegnelsen for en kollektiv

transportform… Nu kører der mange

toge. Det var uladsiggørligt for få år siden.

Eller det nye komma, som efter mindre end

et års vilde protester blev trukket tilbage, så

vi i dag ’kun’ har et grammatisk- og et pausekomma.

Eksemplerne på sproglige tilbageskridt er

mange. Men de er trods alt små ændringer i

forhold til tyske og engelske glosers indtrængen

på det dansk-området.

Vi diskuterer ’roadpricing, tager backup og

drikker smoothies. Vi praktiserer smalltalk,

hvilket de fleste mener, er okay.

Mor Danmark har lagt sig fladt ned for

uncle Sam – eller..?

Pure business

Men det kan blive meget værre. Tjek bare via

browseren og iPhonen.

Regeringen, støttet af både V og K bakker

en beslutning om at det danske sprog skam

gerne må stille op bag engelsk, tysk, fransk,

arabisk og tyrkisk.

Den Korte Avis spidsede forleden pennen

og påstod, at ”I Aarhus behøver man ikke at

kunne dansk.

Det er da også helt unødvendigt i en globaliseret

verden, hvor seks millioner danskere

en dråbe i havet af glossarier.

Lektor Hans Hauge, institut for æstetik og

kommunikation på Aarhus Universitet, skriver

i nævnte avis, at i Danmarks næststørste

by er mangt og meget synligere på engelsk

end dansk.

Flertallet af de kommunale byggerier har

ifølge Hans Hauge allerede engelske navne.

Universitetets fakulteter hedder noget med

”Arts” ”Aesthetics” og ”Health” og ”Business.”

Mange taler jo engelsk”, lyder det fra

de styrende organer.

Å for et aa

We are red, we are white.

Dansk dynamit er ved at

være en sproglig fuser.

Og se bare byens navn: Århus blev ændret til

det mundrette Aarhus. Ikke så meget for at hylde

gammel dansk stavemåde, mere fordi englændere

ikke aner, hvad et ’Å’ er. For slet ikke at

tale om et engelsk tastatur, der ikke har nogen åtast

og derfor ikke kan finde Århus på Google..!

Hans Hauge skriver i Den Korte Avis, at ”en

århusianer udtaler, at kunsten bliver mere og

mere international. Hvis det passer, kan danskerne

da spare en masse penge på kunststøtte.

Vi støtter i Danmark dansk kunst. I Århus skal

skatteydernes penge gå til international kunst.”

Aarhus – uden å – er endvidere så langt i

sin internationaliseringsproces, at man nu har

ansat en engelsk akademiker, Rebecca Matthews,

som administrerende direktør for Fonden

Aarhus, 2017.

Ak ja. Der var engang, vi var bekymrede

for, at de mange danske dialekter forsvandt en

efter en.

Nu skal vi snarere til at være nervøse for, at

det danske særkende, det nationale, forsvinder

ind i en internationalisering. Kald den engelsk,

europæisk eller global. Århusiansk er

den ikke…

More magazines by this user
Similar magazines