84635 DF 02-2013_01-32_web.pdf - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

EU Morten Messerschmidt: Hvornår sætter EU jødestjerner på israelske varer? EU har opfordret til mærkning af varer fra israelske bosættelser på Vestbredden. Folkekirkens Nødhjælp støtter forslaget. Af Karsten Lorentzen ”Tilhængere af de seneste årtiers muslimske masseindvandring ynder at sammenligne enhver kritik af indvandringen med Tyskland i 1930’erne. Mærkeligt nok ser de slet ikke, at såvel EU som den delvist skatteyderfinansierede hjælpeorganisation, Folkekirkens Nødhjælp, har gang i et projekt, der virkelig minder om nazisternes politik; nemlig en opfordring til boykot af israelske varer”. Det siger Morten Messerschmidt, efter at EU har opfordret til en – ganske vist – frivillig mærkning af varer, der er produceret i israelske bosættelser på Vestbredden, mens Folkekirkens Nødhjælp vil have mærkningen gjort obligatorisk. Messerschmidt vil have Kommissionen til at svare på, om ikke boykotten er fuldstændig ude af proportioner med virkeligheden, og om Kommissionen kan se en parallel til nazisternes hetzkampagne mod jødiske butikker i Tyskland. ”Hvis det ellers var realistisk, og hvis kriteriet var at give udtryk for en reel kritik af overtrædelser af menneskerettighederne, så burde den vestlige verden øjeblikkelig standse al import af olie fra blandt andet de arabiske lande og Iran, hvor mord, drab og massive overgreb på menneskerettighederne hører til dagens orden – i stedet for at rette skytset mod den eneste demokratiske stat i Mellemøsten”, siger Morten Messerschmidt. Han betegner kritikken af Israel som fejlagtig og beskylder kritikerne for at mangle sans for de virkelige proportioner: ”Det er blevet en ulidelig selvfølge at skyde løs på Israel. Så meget en selvfølge, at det sker som en automatreaktion. Hvad folk glemmer, er, at Israel er et demokrati med en åben og fri presse, og at landet har et arabisk mindretal på 1,6 millioner mennesker, der nyder nøjagtigt samme demokratiske rettigheder som israelerne. Det paradoksale er, at netop disse 1,6 millioner arabere er de eneste ud af 300 millioner arabere fra Atlanterhavet til Den Persiske Golf, der lever i et reelt demokrati”, siger Morten Messerschmidt. 14 Målet er Israels udslettelse Han afviser ikke, at de israelske myndigheder begår fejl, men han peger på, at de arabiske lande med forenede kræfter kunne have løst det arabiske flygtningeproblem i løbet af ingen tid – samt at en israelsk opgivelse af Vestbredden ikke er realistisk. Derimod tyder meget på, at de besatte områder ville klare sig endnu dårligere uden de israelske bosættelser, som holder gang i økonomien og skaber arbejdspladser – også til arabere. ”De arabiske lande har haft en interesse i at beholde de arabiske flygtninge som gidsler for at lægge pres på Israel og rette verdens øjne mod landet, og flygtningenes lidelser har de været bedøvende ligeglade med. Vi taler om en konflikt, der har eksisteret siden staten Israels grundlæggelse i kølvandet på holocaust i 1948. Vi taler om besatte områder, der ganske enkelt er vitale for Israels overlevelse. Fratrukket Vestbredden er Israel på det smalleste sted kun 15 kilometer bredt. ”Hertil kommer, at mange arabere slet ikke lægger skjul på, at en udslettelse af Israel er det endelige mål. Terrororganisationen Hamas har ved flere lejligheder erklæret, at målet ikke er en palæstinensisk stat, men arabisk styre i Tel Aviv, Haifa og Jerusalem. Hvad kan man i grunden forhandle med disse mennesker om? Så længe det er overladt til ekstremister at tale palæstinensernes sag, står fredsprocessen bomstille” siger Morten Messerschmidt. Han angriber desuden nødhjælpsorganisationen Folkekirkens Nødhjælp for at kræve et dansk forbud mod import af varer fra de israelske bosættelser. Det var også Folkekirkens Nødhjælp, der for nogle år siden opførte en model af en mur på Roskilde Festivalen for at gøre opmærksom på situationen i Israel. ”Man burde snarere boykotte Folkekirkens Nødhjælp. I hvert fald skulle organisationen effektivt adskilles fra den danske statskasse, hvorfra den hentede størstedelen af sine udgifter på knap 539 millioner kroner i 2<strong>01</strong>1. Med opfordringen til boykot har organisationen nemlig bevæget sig langt uden for de tilladelige rammer for en nødhjælpsorganisation og er i stedet blevet en politisk bevægelse med bestemte holdninger”, siger Morten Messerschmidt. Boykot passer til diktaturstater Han afventer nu EU-Kommissionens svar i forventningen om, at man vil være lydhør over for argumentet om at være uhyre påpasselig med at mærke produkter. ”Når det gælder forbrugernes sundhed og generel dyrevelfærd, er mærkning af produkter en rigtig god idé. Men politiske manifestationer og deciderede hetzkampagner hører ikke hjemme i et supermarked. Det bedste eksempel var den muslimske boykot af danske varer som reaktion på Muhammed-karikaturerne – den slags passer fint til muslimske diktaturstater, men ikke til demokratiske lande. I øvrigt kunne jeg godt tænke mig at se, hvordan EU har forestillet sig at mærkningens form skal være – måske en jødestjerne som i 1930’erne”, siger Morten Messerschmidt. Nazisterne tvang jøderne til at bære davidsstjernen over alt i det offentlige rum. Her var tale om en mærkning af mennesker. EU opfordrer til mærkning af bestemte produkter på grund af politiske modsætninger – herfra er der ikke langt til mærkning af mennesker, siger Morten Messerschmidt.
Mortens EU-dagbog I EU overgår virkeligheden den mest grovkornede og vanvittige satire Af Karsten Lorentzen Det har her i bladet tidligere været omtalt, hvordan Morten Messerschmidt gennem en hel måned hver dag bød på en ny blogartikel om pengespildet i EU. Der er tale om EUpenge til flyvende gorillaer, dansende nomader, hunde-fitness, Elton John-koncerter og vandrende EU-æsler. Eller hvad med 75 millioner kroner til at skaffe arbejde til seks personer fra det afrikanske land Mali eller 1,1 millioner kroner til verdens dyreste cykelskur i Tyskland? ”I EU overgår virkeligheden den mest grovkornede og vanvittige satire. Da jeg gik i gang med at undersøge EU’s fordeling af penge til forskellige projekter, væltede skeletterne ud af skabet. Egentlig var det kun min hensigt at skrive om emnet et par gange, men hurtigt indså jeg, at her var stof til meget længere tid. Også langt mere end den måned, som jeg valgte at udsætte mine blog-læsere for”, siger Morten Messerschmidt. Han peger på, at det netop er historier som nævnte, der af EU-tilhængerne altid bliver fejet af bordet med en henkastet bemærkning om, at de er irrelevante. ”Men det er altså ikke irrelevant, når vi taler om adskillige milliarder euro, der hvert år i bogstaveligste forstand bliver anvendt på det rene tant og fjas i en tid, hvor ganske mange europæere har oplevet at miste deres job eller måske ikke kan komme af med deres hus på grund af den finansielle krise. De mange ek- Antwerpen er Belgiens næststørste by, og det er her den flamske separatistbevægelse står stærkest. sempler i min bog viser, at EU’ s eneste reelle bidrag til vækst i Europa er uddeling af penge til mærkelige projekter, der aldrig bliver fulgt ordentligt op”, siger Morten Messerschmidt. Umyndiggørelse af nationalstater At europæerne ville gøre oprør, hvis de vidste, hvordan deres skattepenge bliver brugt, er Morten Messerschmidt ikke et sekund i tvivl om. Men desværre er mange af oplysningerne ukendte for de fleste, idet EU er omhyggelig med ikke at reklamere alt for meget – kun i de områder eller brancher, der tilfældigvis nyder godt af støtten. Det samlede billede er meget svært at få overblik over. ”Folk skulle prøve at lægge mærke til de små fine metalplader med EU-stjerner. De findes rundt omkring i hele EU. Jeg er sikker på, at verdens dyreste cykelskur i Tyskland er forsynet med en lille plade, der gør forbipasserende opmærksom på, at her har EU haft en finger med i spillet.” ”Men der er tale om en klientpolitik, der umyndiggør de enkelte nationalstater. Derfor er det også misvisende, når danske politikere taler om et dansk ”nettobidrag” til EU og fremhæver, at vi får de fleste af vores kontingentpenge tilbage igen. Sandheden er, at danske folkevalgte politikere ikke har nogen indflydelse på, hvordan pengene bliver fordelt. Man bør forestille sig, hvad der ville ske, hvis Antwerpen lægger afgift på udlændinge Presset på Belgien er nu så stort, at bystyret i havnebyen Antwerpen, beliggende i den hollandsk-talende region, Flandern, har taget drastiske metoder i brug: En særlig statsafgift på udlændinge, som vil registreres og ønsker et belgisk identitetskort. Udlændinge skal fremover betale knap 2000 kroner for kortet, mens belgierne som hidtil slipper med en afgift på 126 kroner for den samme ydelse. Det reelle mål med afgiften er ifølge Filip Dewinter fra partiet Vlaams Belang at begrænse tilstrømningen af indvandrere fra Mellemøsten. Men det vil byens borgmester – også en flamsk nationalist – ikke indrømme. Han peger i stedet på, at behandlingen af ansøgninger fra udlændinge koster mange penge. Initiativet i Antwerpen har afstedkommet voldsom kritik, og det hedder blandt andet, at Der er ingen krise, når EU skal støtte projekter fra verdens dyreste cykelskur til hundefitness og dansende nomader. EU paladserne i Bruxelles er rene tag selv borde… Folketinget pludselig ikke kunne disponere over 15-20 milliarder kroner på finansloven, men måtte overlade det til andre at bestemme fordelingen. Der ville jo blive oprør”, siger Morten Messerschmidt. Morten Messerschmidts bog er anmeldt andetsteds i bladet. ordningen er et brud på EU-reglerne om den frie bevægelighed. Derfor har EU’s justitskommissær, Viviane Reding, allerede bebudet, at Kommissionen vil undersøge sagen i Antwerpen. Og foreløbig er det Kommissionens opfattelse, at udstedelse af dokumenter ikke må være dyrere for andre EU-borgere end for et lands egne borgere. Bystyret i Antwerpen med borgmester Bart De Wever i spidsen argumenterer med, at ingen udlændinge er tvunget til at lade sig registrere i hans by, men at de kan søge mod andre byer. Desuden understreger han, at bystyret ikke skelner mellem forskellige kategorier af udlændinge, men at ordningen med det forhøjede gebyr gælder for alle ikke-belgiere. kalo 15
Page 1 and 2: Nr. 2 • april 2013 • 17. årgan
Page 3 and 4: Nyhedsbrev Kristians ABC A Praktik
Page 5 and 6: Ny ordfører I orkanens øje Dansk
Page 7 and 8: Derfor begynder jeg hvert eneste v
Page 9 and 10: Program for Dansk Folkepartis Grund
Page 11 and 12: Lars Hedegaard Jeg er i god kampfor
Page 13: nisme afbrød i februar 2012 en gud
Page 17 and 18: landkortet bedre, når vi også bli
Page 19 and 20: KALENDER KALENDER KALENDER Inge Lis
Page 21 and 22: Pia Kjærsgaard mødtes med Aung Sa
Page 23 and 24: Foto: Scanpix Det er ingen aprilsna
Page 25 and 26: Historiebussen Historiebussen - nu
Page 27 and 28: Er danskerne racister? Nej, naturli
Page 29 and 30: Schweiz uger uden at få frisk luft
Page 31 and 32: Jeg kunne desværre ikke selv delta

84635 DF 02-2013_01-32_web.pdf - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?