84635 DF 02-2013_01-32_web.pdf - Dansk Folkeparti

Nr. 2 • april 2013 • 17. årgang 

Pia Kjærsgaard afsløret s. 6 

Mød Lars Hedegaard s. 11 

Lokalportræt Roskilde s. 16 

Dyrevelfærd i Schweiz s. 28

Leder 

Er DF økonomisk 

ansvarligt? 

Ja, men med et varmt hjerte 

Omsorgen for de svageste medborgere kan ligge på et meget lille sted, når den socialdemokratisk ledede regering tager fat: 

Så handler det om at tage fra de svageste og give til de stærkeste. Lad os tage nogle penge fra kontanthjælpsmodtagere og 

give dem til de absolut største og rigeste selskaber som skattelettelser. Regeringen kalder det ansvarlige reformer… 

Regeringspartierne prøver at opbygge den 

myte, at Dansk Folkeparti er et reformangst 

parti, der helst vil spendere penge, vi ikke har, 

slet ikke vil ændre noget eller tage noget fra 

nogen. Godt forsøgt, men i virkelighedens 

verden helt til grin. 

DF medvirkede i mere end et tiår til stribevis 

af ændringer og reformer indenfor bl.a. 

rets- og politiområdet, kommunerne, sundhedsområdet, 

skat, skole- og uddannelse samt 

ikke mindst pensions-reformen. 

For blot at nævne nogle stykker. 

Under først Anders Fogh Rasmussens og siden 

Lars Løkke Rasmussens regeringsledelse 

blev der både justeret og reformeret. De allerfleste 

steder og gange rigtig godt og gode 

reformer, nogle steder mindre godt. 

Det korte af det lange er, at DF har demonstreret, 

og fortsat demonstrerer, både sin vilje 

og sin evne til at deltage aktivt i de forandringer, 

der er nødvendige. 

Dansk Folkeparti er helt med på, at der skal 

ske en reform på SU-området. Det sagde vi 

allerede til den tidligere regering, og det har 

vi sagt til den nuværende. I skrivende stund 

forhandler DFs forhandlere på livet løs med 

regeringen om netop en SU-reform. 

Vi har også erklæret os klar til en positiv 

og konstruktiv reform af kontant-hjælpen. 

Det sagde Kristian Thulesen Dahl såmænd allerede 

i sin første formandstale på Årsmødet i 

Herning i september sidste år! 

Men – reformer skal give mening. De skal 

være målrettede, og de skal løse de udfordringer, 

de enkelte områder har. 

2 

Det kan være, at de studerende er for langsomme 

og kommer for sent i gang. Så skal en 

reform løse dét. Det kan også være, at der er 

for mange kontanthjælpsmodtagere, der modtager 

for meget samlet set og for mange, der 

ikke sættes i sving. Så skal en reform løse dé 

problemer! Og på det sidste område kan det jo 

også handle om systemet og sagsbehandlerne, 

ikke kun om modtagerne og satserne. 

Men det er regeringen helt ligeglade med. 

Den har sat et ”Tænk på et tal”-projekt i gang. 

Et projekt, der skal skaffe bestemte beløb i 

besparelser. Ikke et projekt, der skal løse opgaven, 

hvorefter man så ser på, hvad for et 

provenu, der kommer ud af løsningen. 

Regeringen vil finde tre milliarder kroner, 

som de så vil bruge på lettelser i selskabsskatten. 

Den skat, som de største og rigeste selskaber 

herhjemme betaler af de overskud, de har. 

Som Kristian Thulesen Dahl formulerede 

sin kritik: 

”Hvis vi havde tre milliarder kroner, og det 

har vi altså ikke endnu, men hvis vi havde, 

så står selskabsskattelettelser ikke øverst på 

vores liste. Så vil vi meget hellere bruge pengene 

målrettet til at lette f.eks. grønne afgifter 

for virksomhederne og nedsætte afgifterne på 

grænsehandels-følsomme varer. Det vil gavne 

alle her og nu, både jobskabelsen og dermed 

beskæftigelsen, virksomhederne, borgerne og 

statsklassen”. 

Med ord som ”reform-amok” og ”reformvejen” 

prøver regeringspartierne at opbygge 

en fortælling om, at de gør det nødvendige og 

rigtige, og at alle, der ikke synger med på dén 

melodi, er uansvarlige. 

Statsminister Helle 

Thorning-Schmidt 

er med egne ord gået 

”reform-amok” – det 

hele skal laves om 

på den halve tid. Og 

menneskene i den 

anden ende af dette 

reform-hysteri rager 

hende en papand… 

Derfor har beskæftigelsesminister Mette 

Frederiksen og finansminister Bjarne Corydon 

i skøn forening også ifølge Ekstra Bladet 

i december sidste år hemmeligholdt de meget 

følsomme tal for, hvor mange der faldt ud af 

kontanthjælpen her i 2013. De gemte offentliggørelsen 

en måneds tid, så finansloven var 

vedtaget og bl.a. DF’s forslag om at løse en 

del af problemet ved at forlænge dagpengeperioden 

med et halvt år var faldet i Folketinget. 

I disse måneder er der ballade i og om folkeskolen, 

fordi regeringen har sat sig i hovedet, 

at folkeskolen også skal reformeres, og 

det skal ske ved at indføre en heldagsskole. 

Dansk Folkeparti er grundlæggende ikke 

for en heldagsskole – det er en skoleform, partiet 

siden grundlæggelsen har arbejdet imod. 

Vi synes, at skolegang, masser af timer, faglighed 

og disciplin i skolen er godt – men der 

skal efter en skoledag være rum og tid til at 

gå i den sportsklub, man vil, i et fritidshjem et 

andet sted end på skolen – eller for den sags 

skyld ind i mellem bare tage hjem og lave 

ingenting foran fjernsynet. Det skal hverken 

regeringen eller skolen bestemme. 

Men er DF reformangst, fordi vi ikke råber 

”hurra!” og hopper ombord i lige præcis den 

reform, som regeringen lægger frem? 

Vel er vi da ej! 

Forandringer og reformer skal til fra tid til 

anden, og kan være bydende nødvendige, ikke 

mindst her i krisetider. Men det skal være nødvendigt 

og rigtigt. Og ikke hjerteløst, men med 

et varmt bankende hjerte, både for de svageste 

og for de grundlæggende danske værdier. 

Sønd. 

Foto: Scanpix

Nyhedsbrev 

Kristians ABC 

A 

Praktik på Portland 

I slutningen af september måned sidste år fik 

jeg ideen om at komme i erhvervspraktik hos 

danske virksomheder for at få et større og 

grundigere indblik i, hvordan de klarer sig i 

en tid med økonomisk krise og hvordan man 

kan sikre danske arbejdspladser fremover. 

I midten af uge 11 løb så mit første praktikforløb 

af stablen på cementfabrikken Aalborg 

Portland, som havde sammensat et spændende 

program. Jeg fik bl.a. mulighed for at komme 

helt ind i ”maskinrummet” og følge med 

i medarbejdernes hverdag, ligesom jeg en tid- 

B 

Regeringens nedprioritering af 

velfærden 

Social massakre, blodbad i det offentlige, brutale 

nedskæringer på velfærden. Noget a la 

dette lød ofte fra Socialdemokraterne og SF i 

deres hårde kritik af den daværende VK-regering 

og Dansk Folkeparti tilbage i 2010, hvor 

VOK i forbindelse med genopretningsplanen 

luftede idéen om, at den offentlige sektors realvækst 

fremover skulle reduceres til 0,8 pct. 

Et ret lavt niveau når man sammenligner med 

den historiske udvikling af den offentlige sektor. 

S og SF mente faktisk, at en realvækst på 

1,4 pct. var fuldstændig afgørende! 

Men som med så meget andet har S og SF 

også her ændret politik. I deres 2020-plan fra 

C 

Ud med banderne! 

Man kan næsten ikke åbne en avis eller tænde 

for en nyhedsudsendelse i disse tider uden, 

at der er en historie om et nyt skyderi eller 

knivstikkeri i hovedstadsområdet som led i 

den eskalerende bandekonflikt. Tidligere har 

konflikten været centreret om bydele som 

Nørrebro og Tingbjerg, men nu skaber banderne 

også utryghed i flere bydele på den københavnske 

Vestegn, i Køge og sågar i flere 

provinsbyer rundt i landet. Det er helt uacceptabelt 

og ”bandekrigen” skal bekæmpes for 

enhver pris! 

Politiet gør i øjeblikket en stor indsats for at 

slå ned på banderne. Flere succesfulde aktio- 

lig morgen sammen med en chauffør leverede 

cement til en kunde i landsbyen Frejlev og 

fik gennemgået, hvordan produktionen på en 

element-fabrik fungerer. 

Mit praktikforløb på Aalborg Portland var 

en stor succes, hvor jeg kunne tage massevis 

af gode ideer med retur til Christiansborg, og 

besøget i Aalborg vil uden tvivl blive fulgt op 

af andre besøg rundt om i landet. 

Jeg vil virkelig opfordre mine kollegaer på 

Christiansborg til engang imellem at tage i erhvervspraktik 

rundt i landet. Der har de sene- 

maj sidste år har de således skrevet, at en realvækst 

på – ja tro det eller ej – 0,8 pct. er det 

rigtige. Så troede vi, dét var deres politik. Men 

nej. I forbindelse med den såkaldte Vækstplan 

har partierne så nu besluttet at sænke niveauet 

til 0,4 pct. i 2014. Godt nok stiger det så 

igen, men indtil 2020 kommer det aldrig op 

på 0,8….. Flere og flere får øjnene op for, at 

Helle Thorning-Schmidt springer fra tue til 

tue. Har ikke nogen retning med sin politik! 

Med en realvækst på under 0,8 pct. er der 

lagt op til, at kernevelfærden kommer under 

pres de kommende år. Der kommer glædeligvis 

flere ældre, det skal der være råd til. Og der 

ner med ransagninger på det seneste har resulteret 

i fund af skydevåben, narko mv. 

Men der kan og skal gøres mere! Fra Christiansborgs 

side bør vi afsætte flere midler til 

at bekæmpe bandekonflikten. Det kan eksempelvis 

ske ved i en periode at reducere antallet 

af trafikkontroller og i stedet bruge ressourcerne 

på konflikten. 

Dansk Folkeparti har kaldt justitsminister 

Morten Bødskov i samråd om sagen. Senere 

følger på foranledning af Dansk Folkeparti en 

forespørgselsdebat i folketingssalen. Vi må 

aldrig lade det blive en del af dagligdagen i 

Danmark, at der skydes i gaderne! 

ste år været en debat om, at folketingspolitikere 

ikke har nok erhvervserfaring, men så er det 

jo bare om at komme i gang! Man kan aldrig 

få nok erfaring og viden om virkeligheden. 

Arbejdsvilkårene for alle faggrupper ændrer 

sig hele tiden – konkurrencen er hård, og ofte 

er rammevilkårene for produktion i Danmark 

ikke gode. Det gør, at vi politikere hele tiden 

må være hjælpsomme og imødekommende 

og se, hvordan vi kan fjerne sten på vejen for 

dansk beskæftigelse! 

skal afsættes penge til flere udgifter i sundhedsvæsenet. 

Blandt andet til nye behandlingsformer 

og ny medicin. Gad vide om S og 

SF har glemt det. De økonomiske vismænd 

har i deres rapport fra efteråret sat tal på den 

nødvendige realvækst med den befolkningsmæssige 

udvikling. Sådan at forstå at den offentlige 

sektor skal kunne det samme som i 

dag, når befolkningsændringerne indtræffer. 

De når frem til en nødvendig realvækst på 0,9 

pct. Tæt på vores – men langt fra regeringens. 

Gad vide om holdningsændringerne hos S 

og SF betyder, at de ender med at bakke op 

om nulvækst i den offentlige sektor… 

3 

Foto: Carsten Lundager

Raseri 

DF raser! 

Dansk Folkeparti er Danmarks mest 

rasende parti – i hvert fald hvis man 

skal tro den danske journalistskare. 

Men er Dansk Folkepartis 

folketingsmedlemmer virkelig så 

vrede? Vi har spurgt Dansk Folkepartis 

pressechef, Søren Søndergaard, der jo 

burde vide det… 

Af Kenneth Kristensen Berth 

729 gange har Dansk Folkeparti raset over et 

politisk tema de sidste fem år – det er mere 

end 200 gange flere raserianfald end det ellers 

i Folketinget noget større Socialdemokrati, 

der ligger nummer to på Dansk Folkeblads 

uvidenskabelig raseriundersøgelse. 

Vi har via medieovervågningsbureauet Infomedia 

undersøgt, hvor mange gange i de 

sidste fem år printmedierne har brugt betegnelsen 

”x parti raser” – og resultatet er slående: 

Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer 

er bare meget mere rasende end andre folketingspolitikere. 

Søren Søndergaard er pressechef for Dansk 

Folkeparti, og vi har bedt ham svare på, hvordan 

det er at være pressechef for Danmarks 

mest rasende parti? 

”Det er fantastisk! Og et af de letteste for en 

pressechef. Ledelsen ved, hvad den vil, partiets 

mål er klare og kommunikationen sidder 

jo i reglen lige i skabet. Også, når der rases. 

Tænk tanken: At være pressechef i et parti 

uden mål eller passion!? Sådan et sted, hvor 

folk sidder og skummer af indebrændthed og 

uforløst vrede. DF raser, får det sagt, får det 

ud og kommer videre. Sådan!” siger en – måske 

ikke rasende – men så i hvert fald engageret 

pressechef. 

Men hvorfor er Dansk Folkeparti mere rasende 

end alle de andre partier? 

”Jamen, jeg tror bare, vi er bedre end andre til 

at rase og reagere på de rigtige tidspunkter. Timing 

er alt – også når det gælder ægte raseri. 

Enhedslisten bliver f.eks. virkelig rasende ind 

i mellem og råber op om at ”pisse på” vælgerne 

og ”krone-for-krone-kompensationer”, 

og hvad ved jeg. Men hvad har de fået ud af 

det? Ikke en jante, og da slet ikke indflydelse 

på den regering, de selv har peget på og støtter. 

Når DF raser får vi grænsekontrol, ældrecheck, 

penge til sygehuse osv,” siger Søndergaard 

og ligner en pressechef, der på en eller 

anden måde er glad for alt det raseri. 

4 

Men har Dansk Folkeparti da slet ikke tænkt 

sig at lægge en dæmper på alt det raseri? 

”Absolut ikke. Passion i politik er sundt og 

godt. Søren Espersen sagde engang, og jeg 

minder ham frekvent om det, for han sagde det 

før, han selv blev politiker…., at ”politik er følelser, 

reelt ikke en skid andet”. Det er så sandt 

som det er sagt. Og raseri er jo en følelse, alle 

kan forholde sig til, så hvorfor dog skrue ned?” 

spørger pressechefen og fortsætter: 

”Men når ret skal være ret, så er sandheden 

jo nok den, at DF ret sjældent raser. Det er 

vel 10 år siden, mindst, at DF selv afskaffede 

ordet ”raser” i pressemeddelelser. Men medierne 

elsker jo at skrive, at ”DF raser” over dit 

og dat, og det har de åbenbart været så flittige 

med, at DF indtager førerpositionen også 

i den henseende. Og det er da bedre at være 

nummer 1 til at rase end at være kedsommelig 

og nummer sjok som Liberal Alliance – der 

jo ikke er ret gode til at rase men til gengæld 

er evigt forurettede over skatterne, overførselsindkomsterne, 

lovgivningen og 117 andre 

ting, hvor Danmark efter deres mening ikke 

minder nok om Schweiz og USA,” siger Søren 

Søndergaard med et skælmsk smil. 

Dansk Folkeblads udsendte raseri-reporter 

bliver dog nødt til at have svar på, hvilket emne 

Dansk Folkeparti fortsat raser mest over. 

Jeg har fundet fire eksempler, hvor DF har 

været rasende over det ene eller det andet. Vil 

”Han ser nu hverken specielt brysk eller rasende 

ud, pressechefen for Danmarks mest rasende 

parti, Søren Søndergaard. Men et eller andet sted 

må al den raseri jo være gemt. Dansk Folkeblad 

undersøger sagen.” 

du løfte sløret for, hvad Dansk Folkeparti har 

været mest rasende over? 

A Anbefalingerne fra regeringens 

kommission om ungdomskriminalitet 

B At tatovørbranchen selv skal stå 

for at registrere autoriserede tatovører 

C At lokale slagere ikke må sælge 

deres produkter uden for en radius på 

50 km medmindre de får en engrosautorisation 

eller 

D At badmintonspillere fra Kina har 

meldt afbud til Denmark Open? 

”Uh den er svær, for det hele er så rasende 

interessant og relevant, grubler Søndergaard. 

Men okay, svaret må være d. Så klart d. Det 

ligner ikke noget! Det der ping-pong fjerbold 

er ikke mindst en asiatisk ting, hvor jo især 

kineserne i årevis har styret max, så skal de 

da også møde op, så danskerne kan få bank på 

hjemmebane – og ikke kun i Paris, og hvor vi 

ellers har fået læsterlige Kina-tæv i fjerbold. 

Jeg tror, det var i Paris for et par år siden, at 

mere end halvdelen af finalisterne var kinesere 

– og hvem gider se kinesere slå kinesere? 

Jeg mener nu i øvrigt, at de kinesere alligevel 

dukkede op til Denmark Open, så DFs raseri 

hjalp. Også dér!” griner DFs pressechef. 

Foto: Carsten Lundager

Ny ordfører 

I orkanens øje 

Dansk Folkeparti har fået ny finansordfører. 

14. februar overtog René 

Christensen ordførerposten fra DF’s 

formand, Kristian Thulesen Dahl 

Af René Teige 

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen 

Dahl, er blandt meget andet kendt for at 

møde til forhandlinger i Finansministeriet, 

bevæbnet med digre økonomiske værker med 

masser af gule ’post-it mærkater’, som signalerer, 

at han har fuldstændig styr på alle detaljer 

i en finanslov. 

Nu skifter de tykke bøger og gule mærker 

ejermand. Det er Dansk Folkepartis René 

Christensen, der fremover skal få danskernes 

husholdningsbudget til at gå op. 

Og det har han alle forudsætninger for at 

mestre. René Christensen har nemlig varetaget 

ordførerposter på områder som fødevarer, 

landbrug og fiskeri, børne- og ungeordfører 

samt for forældreansvarsloven. 

”René Christensen er en dygtig og erfaren 

politiker, og jeg er sikker på, at han er den rigtige 

til posten. Nu bliver jeg også siddende i 

Finansudvalget, så hvis vores nye finansordfører 

har brug for et godt råd, så skal han nok 

få det, smiler Kristian Thulesen Dahl, der har 

været finansordfører for DF siden partiet blev 

stiftet i 1995 

I orkanens øje 

René Christensen glæder sig til den nye udfordring: 

”Jeg er utroligt glad for at partiet har set på 

mig som overtager efter Kristian til den her 

post. Jeg opfatter det som et skulderklap. 

Man kan sige, at det er et par store sko, jeg 

skal fylde ud, og jeg ser det som en stor og 

spændende udfordring. Der bliver noget at se 

til, men jeg føler mig godt klædt på til at løfte 

opgaven. 

Finansudvalget er der, hvor det sker, og det 

er vel enhver politikers ambition at befinde sig 

i ’orkanens øje’”, siger René Christensen. 

Han understreger, at det er en særligt spændende 

opgave at overtage finansordførerposten 

netop nu. 

”Al den reformiver der bliver lagt for dagen, 

siger han med henvisning til SU-forhandlinger, 

vækstplan og kontanthjælpsreform. 

Går efter grænsehandelen 

Dér, hvor DF adskiller sig fra de øvrige partier, 

er dér, hvor de andre taler om overskud 

Kristian Thulesen Dahl overrækker sin efterfølger som finansordfører, René Christensen, de berømte 

økonomiske bøger, fyldt med gule, røde og grønne sedler. 

hele tiden. Vi taler om mennesker og samfundsmæssig 

udvikling. Vi skal klæde befolkningen 

bedre på til at imødegå tilstrømningen 

af østarbejdere. 

Så vi vil ikke lægge os fast på at tjene milliarder 

og kun det. Hvis vi kan finde et provenu, 

vil vi gerne investere i gennemførelse af 

uddannelser, jobskabelse via blandt andet boligjobordning 

samt en målrettet indsats mod 

grænsehandelen. 

Og så er jeg altså ikke enig med Mette 

Frederiksen i at det er kontanthjælpsmodtagerne, 

der skal betale for en lavere selskabsskat 

til blandt andre Novo Nordisk. 

Tværtimod. DF deltager ikke i kapløbet om 

at blive mest liberal, ej heller indgår vi i debattens 

sprogbrug: De pisser på samfundet 

samt lignende latrinære udtryk – blandt andet 

i forbindelse med debatten om kontanthjælpsmodtagere..,” 

siger finansordføreren. 

43-årige René Christensen er uddannet automekaniker i 1990 og har arbejdet 

som afdelingsleder og værkfører frem til 2005, hvor han skiftede spor og blev 

efterskolelærer. 

Han blev valgt ind som byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune i 2008 og kom 

i Folketinget samme år 

De seneste fem år har han haft en række ordførerposter, blandt andet ordfører 

for fødevarer, landbrug og fiskeri, børne- og ungeordfører samt ordfører for forældreansvarsloven. 

Siden 2009 har han været formand for Folketingets Udvalg 

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 

René Christensen fik 2.643 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2009, 

og dermed var han den største stemmesluger i Guldborgsund Kommune. Ved 

Folketingsvalget i 2011 fik René Christensen 2.580 personlige stemmer i Sjællands 

Storkreds, dermed blev han den DF-kandidat, der fik næst flest stemmer i 

kredsen. Kun Pia Kjærsgaard fik flere. 

5

Kunst 

6 

Pia Kjærsgaard afsløret 

Multikunstneren Mikael Melbye har skabt smukke portrætter af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, Henning Dyremose, 

Thor Pedersen, Susse Wold, Ghita Nørby og Nikolaj Hübbe. Tirsdag den 19. februar blev så hans seneste værk afsløret, et 

portrætmaleri af Pia Kjærsgaard. 


Dansk Folkepartis gruppeværelse på Christiansborg 

formelig emmede af spændt forventning, 

da DF inviterede til afsløring af et portræt 

af Pia Kjærsgaard tirsdag den 19. februar. 

Blandt de mange fremmødte var Kristian 

Thulesen Dahl, der holdt præsentationstalen, 

Lars Løkke Rasmussen, Bertel Haarder, Mogens 

Lykketoft, Kristian Jensen, Claus Hjort 

Frederiksen og Søren Pind samt naturligvis 

DF’s folketingsmedlemmer, tillidsfolk og personale. 

Og så blev maleriet afsløret af modellen og 

kunstneren i fællesskab, Pia Kjærsgaard og 

Mikael Melby, mens de mange tilstedeværende 

brød ud i klapsalver og positive bemærkninger. 

Pia Kjærsgaard var også overmåde tilfreds 

med værket: 

”Jeg synes, det ligner mig. Han har ramt mit 

blik og mit smil meget godt. Det er ikke over- 

strømmende men alligevel et venligt billede,” 

smilede Pia Kjærsgaard. 

Pia er meget følsom 

Michael Melbyes maleri var, som det sig hør og bør, skjult bag et tungt, bordeaux klæde 

Kunstneren forklarer, at opgaven at male Pia 

Kjærsgaard havde været både nem og vanskelig. 

”Alle kender hende og ved præcis, hvordan 

hun ser ud. Men Pia Kjærsgaard er meget anderledes, 

end jeg regnede med. Hun er følsom 

og har meget på hjerte, og det har jeg forsøgt 

at udtrykke i portrættet, sagde Mikael Melbye, 

som indledte sin kunstneriske karriere som 

operasanger i 1976 (baryton) på Det Kongelige 

Teater. En lang, glorværdig karriere, som 

omfattede talrige gæsteoptrædener på en lang 

række af verdens mest berømte operahuse, 

sluttede selvvalgt i forbindelse med hans 25 

års jubilæum i 2000. Herefter helligede han 

sig instruktør og scenografiopgaver med stor 

succes, inden han for alvor kastede sig over 

sin livslange passion som kunstmaler. 

”Det har været luksuriøst at kunne træde 

tilbage fra en lang sangkarriere og årene som 

instruktør og scenograf for at kaste sig over 

malerkunsten, som har været min store passion 

hele mit liv,” siger Mikael Melbye. 

Hans aner tæller en lang række malere, 

blandt andre et af vore store guldalder-ikoner 

Anton Melbye. Men det var hos moderen, 

Birgitte Skak Olufsen der er en anerkendt 

akvarelmaler, han malede. Siden har han malet 

hos både danske og udenlandske malere. 

Stærk, men også blød 

”Alle ved, hvem Pia Kjærsgaard er. Alle ved, 

hvad hun står for. Så opgaven var at trænge 

ind til privatpersonen Pia og ikke politikeren.

Derfor begynder jeg hvert eneste værk med at 

tilbringe så meget tid som muligt med modellen,” 

siger kunstneren. 

Han forklarer, at han jo har levet af at analysere 

personer, først som sanger, siden scenograf 

og instruktør og nu kunstmaler. 

”Jeg iscenesætter og får det visuelle til at 

passe til personen. Når det gælder Pia Kjærsgaard, 

besluttede jeg mig ikke for et bestemt 

udtryk fra start. Der var ingen rammer om 

Pias portræt så at sige. Jeg var jo ude i at prøve 

noget, jeg ikke kendte i forvejen,” siger Mikael 

Melbye om hans seneste model. 

”Hun har jo haft en fantastisk karriere. Men 

hun var mere skrøbelig, end jeg havde troet, så 

derfor viser maleriet en blødhed omkring Pia. 

Men hun har jo sine meningers mod og siger 

også ting med styrke. Denne blødhed og 

styrke ville jeg ned under. Det var i grunden 

ikke svært,” siger Mikael Melby om sit samarbejde 

med Pia Kjærsgaard. 

Og måske lurer et gensyn med kunstneren 

på Christiansborg… Han arbejder nemlig i 

øjeblikket på et portræt af Hans Gammeltoft 

Hansen der sidste år stoppede som Folketingets 

ombudsmand efter 25 år i embedet. 

Spændt forventning og underfundige smil den 

19. februar umiddelbart før afsløringen 

Mikael Melbye, f. 1955, dansk sanger, sceneinstruktør, scenograf og billedkunstner. 

Mikael Melbye debuterede i 1976 som baryton på Det Kongelige Teater 

Han har sunget på en række af verdens kendteste operahuse, blandt andre Covent 

Garden i London, Metropolitan operaen i New York og La Scala i Milano. 

Desuden har Mikael Melbye indspillet Carmen under ledelse af Herbert von 

Karajan og 

Tryllefløjten under ledelse af Sir Colin Davis 

Blandt hans instruktøropgaver er Wolfgang Amadeus Mozarts Cosi fan tutte, 

Ciacomo Puccinis Turandot og Giuseppe Verdis Aida 

Han har malet en lang række danske og udenlandske personligheder. Blandt 

andre Dronning Margrethe II, Henning Dyremose, Susse Wold, Ghita Nørby, 

Nikolaj Hübbe. blomsterkunstneren Tage Andersen og tidligere direktør for Det 

Kongelige Teater Michael Christiansen 

Mikael Melbyes værker kan blandt andet ses i Det Kongelige Teater, i Teatermuseet 

på Christiansborg og i Santa Fee operaen i Californien. 

Han har været nomineret til hele ni Reumertpriser og vandt i 2010 for Die tote 

Stadt på Den Jyske Opera. 

Herudover har han modtaget Gladsaxe Musikpris (1980), The Golden Pegasus 

Award i Italien (1981) og Oberdörfer Prisen i Tyskland (1983) 

Mikael Melbye blev i 1995 udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen og i 2006 

af 1. grad 

Marie Krarup, (DF) – Kristian Jensen (V) – Mogens Lykketoft (S) – Henrik Thorup (DF) – Lars Løkke 

Rasmussen (V) – Claus Hjort Frederiksen (V) – Fakta Öktem (V) – Søren Pind (V) og Louise Schack 

Elholm (V). 

Pia Kjærsgaard og Michael Melbye afslørede det smukke værk 

Bertel Haarder hilste også på 

7

Retsopgør 

Søren Kam 

skal stilles til ansvar 

Skaarup kæmper fortsat for 

retfærdighed – justitsministeren 

giver op, når det 

gælder krav om udlevering og 

retsforfølgelse af Søren Kam 

Af Lars Ohlsen 

Den 30. august 1943 bortførte tre SS-folk redaktør 

Carl Henrik Clemmensen fra sit hjem 

i Ordrup nord for København. Clemmensens 

brøde var, at han havde fornærmet en tyskorienteret 

kollega og i den forbindelse havde 

sagt fra overfor nazismen. Clemmensen blev 

efterfølgende myrdet. Gerningsmanden eller 

gerningsmændene skød sit/deres offer ikke 

færre end otte gange. 

En af de tre SS-mænd, der bortførte redaktør 

Clemmensen, var den berygtede nazist 

og SS-mand Søren Kam. Men Søren Kam er 

aldrig blevet retsforfulgt for sin rolle i mordet, 

og han lever i dag i nabolandet Tyskland. 

Efter årevis af juridiske tovtrækkerier tog en 

tysk domstol i 2007 endelig stilling til, om 

Kam skulle udleveres til Danmark. Det skulle 

han ikke, mente domstolen, for den vurderede 

at der var tale om uagtsomt manddrab, hvilket 

vil sige, at de tre SS-mænd ikke på forhånd 

havde planlagt at myrde Clemmensen. 

Dermed var sagen at betragte som forældet i 

Tyskland, og Kam skulle således ikke udleveres. 

”Det var rent ud sagt en besynderlig kendelse 

af mange årsager. Der er så mange ting, der 

peger mod overlagt drab, og sagen må og skal 

prøves ved en dansk domstol. Det er jo håbløst, 

at Kam får lov til at påstå, at drabet var et 

uheld, når offeret blev skudt otte gange,” siger 

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup. 

8 

Konfliktsky ministerium 

Den prisbelønnede forfatter Erik Høgh-Sørensen, 

der har skrevet bogen ”Forbrydere uden 

straf” om emnet, konkluderer skarpt: ”Dommernes 

beslutning var præget af fejl og sløseri”. 

Og Peter Skaarup har siden kæmpet for 

at få stillet Søren Kam for en dansk domstol. 

Senest har Skaarup forsøgt at få justitsminister 

Morten Bødskov til at sende forskellige 

oplysninger til Tyskland, som peger mod 

overlagt drab. Men det har justitsministeren 

afvist med juridiske argumenter. Justitsministeriets 

embedsmænd, og dermed justitsministeren, 

har nemlig valgt en defensiv tolkning 

af en artikel i rammeaftalen om en europæisk 

arrestordre. En tolkning som forfatteren Erik 

Høgh-Sørensen ikke giver meget for. 

”Justitsministeriets stærkt konfliktsky tolkning 

af artiklen er grebet ud af blå luft. Jeg kan 

Danmark skal kæmpe 

videre for at få Søren 

Kam udleveret til retsforfølgelse. 

ikke konkludere andet, end at Justitsministeriet 

i Danmark vil gå sørgelig langt for at undgå 

et retsopgør med Danmarks værste terrorist, 

Søren Kam,” siger Erik Høgh-Sørensen. 

Peter Skaarup giver ikke op 

”Jeg er helt uenig i, at Danmark ikke kan gøre 

mere for at få Søren Kam udleveret til retsforfølgelse 

i Danmark Det er frygteligt, at ministeren 

kaster håndklædet i ringen og giver op. 

For Kam skal stilles for retten i Danmark for 

sin andel i mordet på en ubevæbnet familiefar, 

og jeg vil fortsætte med at arbejde for, at det 

sker. Det skal et opgør til med Søren Kams 

bedrifter, om ikke andet så et moralsk opgør, 

så eftertiden kan få svar,” siger Peter Skaarup. 

Som en lille krølle på den ikke afsluttede 

historie om Søren Kam og retfærdigheden udtalte 

Socialdemokratiets daværende retsordfører, 

nu social- og integrationsminister, Karen 

Hækkerup i 2007, da Tyskland afviste at udlevere 

Kam: ”Jeg vil spørge justitsministeriet, 

om alle muligheder for at påvirke den tyske 

beslutning er brugt. For er de ikke det, må vi 

prøve igen. Har vi presset nok på og gjort, 

hvad vi kunne? Kan vi virkelig sige, at vi ikke 

kunne gøre mere?”. Nu er justitsministeren 

socialdemokrat, og han har stort set opgivet at 

stille Søren Kam til ansvar for sine handlinger 

og give redaktør Clemmensen retfærdighed.

Program 

for Dansk Folkepartis Grundlovsfest 

Onsdag den 5. juni 2013 

14.00 Velkomst. 

Fællessang “Der er et yndigt land” 

14.15 Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis formand 

14.35 Fællessang ”En yndig og frydefuld sommertid” 

14.40 Pause og musikalsk underholdning 

ved Tina Siel med duo 

15.25 Pia Kjærsgaard, Dansk Folkepartis tidl. formand 

og værdiordfører 

15.45 Fællessang “I Danmark er jeg født” 

15.50 Afslutning 

Kristian Thulesen Dahl Pia Kjærsgaard 

Grundlovsfesten 

på Lykkesholm Slot 

Lykkesholmvej 20 • 5853 Ørbæk 

Onsdag 5. juni 2013 

Grundlov-brochure13.indd 1 07/02/13 10.03 

Program 

Skt. Hans Aften 

Søndag den 23. juni 2013 

19.00 Parcelgården åbner for publikum - madkurve - 

fællesspisning - Mulighed for at sidde i tørvejr 

under spisningen. 

19.30 Musikunderholdning: ”BandetDanmark” 

underholder 

20.00 Velkomst 

20.05 Fællessang ”Der er et yndigt land” 

20.10 Musikunderholdning ”BandetDanmark” 

20.45 Fællessang: 

”Du danske sommer, jeg elsker dig” 

20.50 Musikunderholdning ”BandetDanmark” 

21.25 Fællessang: 

”Danmark, nu blunder den lyse nat” 

21.30 Bålet tændes 

Båltale: Pia Pjærsgaard 

Fællessang: Midsommervisen 

22.30 Afslutning 

arr: DF-Roskilde og DF-Christiansborg 

Kørselsvejledning: Se www.krak.dk 

Pia Kjærsgaard 

Sankt Hans Aften 

Parcelgården ved Roskilde Fjord 

Parcelgårdsvej 53 

4000 Roskilde 

Søndag den 23. juni 2013 

9

Sverige 

Af Karsten Lorentzen 

111.000 opholdtilladelser i 2012. Masseindvandringen 

til Sverige sætter hvert år nye rekorder. 

Men befolkningen må ikke høre om 

indvandringens omfang eller deres omkostninger, 

for det kunne gavne ”de forkerte” politiske 

kræfter – eksempelvis partiet Sverigedemokraterne, 

der i flere meningsmålinger får opbakning 

fra 10 procent af vælgerne og dermed står 

til at blive Sveriges tredjestørste parti. 

Seneste fik professor i etnologi Karl Olov 

Arnstberg og journalist Gunnar Sandelin et 

nej tak fra det svenske dagblad, ”Dagens Nyheter” 

til at bringe en kronik, der ved hjælp 

af tør statistik fastslår, at Sverige befinder sig 

på vejen mod en katastrofe af de helt store. 

De 111.000 opholdstilladelser i 2012 var en 

stigning på 48 procent i forhold til 2011, og 

Sverige har siden Irak-krigens begyndelse i 

2003 givet opholdstilladelse til halvdelen af 

de irakere, der søgte mod EU. 

Migrationsverkets (den svenske udlændingestyrelse, 

red) prognose for 2013 lyder på 

omkring 100.000 asylansøgere og familiesammenførte. 

Navnlig sidstnævnte er årsag til 

den største tilstrømning. 

Flest afghanere og somaliere 

De fleste kommer fra lande som Somalia, Syrien 

og Afghanistan. Over 60 procent af disse 

indvandrere har højst en ”før-gymnasial” uddannelse, 

og mange er faktiske analfabeter. 

Nøjagtigt som i Danmark under den 

socialdemokratisk-radikale regering må heller 

ikke svenskerne få kendskab til indvandringens 

reelle omkostninger. Den debat er 

i et land med multikulturalisme som officiel 

statsideologi tabu. Men i Sverige slår kommunerne 

alarm. De er ved at segne under 

udgifterne og den desperate efterspørgsel på 

boliger. Her Islamisk Center i Malmø 

10 

Sandheden er ilde hørt 

Censur på svensk: Sandheden om indvandringen må ikke komme frem 

Ifølge EU’s statistiske bureau, Eurostat, står 

kun 2,5 procent af jobbene i et højteknologisk 

land som Sverige til rådighed for denne gruppe 

med stærkt begrænsede kvalifikationer. 

Det fører logisk til et massivt pres på det 

svenske velfærdssystem. I byen Katrineholm 

udgør indbyggere med indvandrerbaggrund 

14 procent af befolkningen, men lægger beslag 

på 67 procent af de kommunale udgifter 

til overførsler. I 2011 havde personer født 

uden for Sverige, når det gælder offentlig 

støtte, en overrepræsentation på 860 procent 

i forhold til indfødte svenskere. 

Der findes forskellige tal for omkostningerne. 

Konservative skøn angiver årlige udgifter 

på mellem 43 og 58 milliarder kroner, men 

andre økonomer når frem til trecifrede milliardbeløb, 

når alle udgifter tælles sammen. 

Økonomidocent Jan Tullberg, der er tilknyttet 

Handelshögskolan i Stockholm, når således 

i en ny bog ”Invandring och mörkläggning” 

frem til, at indvandringen hvert år koster det 

svenske samfund 110 milliarde kroner – eller 

næsten halvdelen af de samlede udgifter til det 

svenske sundhedssystem. 

Flest bliver smuglet ind 

Økonomen Assar Lindbeck siger, at Sverige 

slet ikke er udrustet til at modtage så mange 

indvandrere, og mange svenske kommuner 

bevæger sig ganske enkelt mod et sammen- 

brud, fordi de ikke kan følge med efterspørgslen 

på boliger. Hertil kommer den enorme 

arbejdsløshed og dannelsen af farlige parallelsamfund 

som f.eks. ghettoen Rosengård i 

Malmø. 

Og hvis man tror, at de mange flygtninge 

spontant kommer til Sverige, må man tro om 

igen. Svensk politi vurderer, at 95 procent af 

asylansøgerne fra Irak, Somalia og Afghanistan 

er menneskesmuglede. På den måde er 

Sverige med til at udhule asylretten for virkeligt 

trængende og personligt forfulgte flygtninge 

– og med til at fore lommerne hos de 

professionelle og kyniske menneskesmuglere, 

der ”forsyner” flygtningene med de helt rigtige 

flygtningehistorier, der resulterer i en varig 

opholdstilladelse. 

Økonomidocent Jan Tullberg anbefaler en 

mindskning af indvandringen og skabe arbejdspladser 

til de allerede arbejdsløse – for 

også indvandringen af arbejdskraft udgør et 

stigende problem. 43 procent er rekrutteret 

til at udføre ukvalificerede opgaver, samtidig 

med at Sverige har omkring en halv million 

arbejdsløse. 

Kronikken kan læses i sin helhed på: 

http://denkorteavis.dk/2013/censureni-sverige-antager-opsigtsvaekkendeformer/?print 

Foto: Scanpix

Lars Hedegaard 

Jeg er i god 

kampform Foto: 

Danske medier står i kø for at interviewe Trykkefrihedsselskabets formand, Lars 

Hedegaard, som nu i godt halvanden måned har levet et hemmeligt sted under 

massiv beskyttelse af PET. Det lykkedes Dansk Folkeblad at få ham i tale.” 


”Gæv kæmpe, godt gået, hædersmand, tak..!” 

Trykkefrihedsselskabets netmagasin, Sappho, 

har modtaget en strøm af reaktioner på det 

feje drabsforsøg på Trykkefrihedsselskabets 

formand, Lars Hedegaard 5. februar. Alle udtrykker 

de væmmelse over drabsforsøget – og 

støtte til formanden – og ytringsfriheden. 

Den endnu ukendte gerningsmand ramte 

Gud ske lov ikke Lars Hedegaard i hovedet, 

som attentatmanden havde indstillet sigtet 

på hin tirsdag formiddag i februar. Men Lars 

Hedegaard blev alligevel ramt – på sin personlige 

frihed og på den ytringsfrihed, som 

Trykkefrihedsselskabets formand har kæmpet 

for i årevis. 

Dansk Folkeblad har fået lov at tale med 

formanden, som befinder sig et tophemmeligt 

sted 

Attentatet betyder nemlig, at Lars Hedegaard 

nu i godt halvanden måned har levet et 

hemmeligt sted under massiv beskyttelse af 

PET. 

Hedegaard i USA og Canada 

”Hvis meningen med drabsforsøget udover at 

slå mig ihjel var at hindre mig i at deltage i 

det offentlige rum og true mig til tavshed, så 

har man opnået det stik modsatte,” siger Lars 

Hedegaard. 

”Trykkefrihedsselskabet og jeg selv har 

aldrig været mere i centrum end efter drabsforsøget, 

det strømmer ind med medlemmer 

i hundredvis, og internationalt er interessen 

større end nogensinde,” siger Lars Hedegaard, 

som i disse dage er på en større rundrejse i 

Canada og USA, hvortil han er inviteret for at 

holde foredrag. 

”Interessen er så stor, at jeg næsten ikke kan 

overkomme at deltage i alt det, jeg bliver inviteret 

til.” 

En fugtig øjenkrog 

Lars Hedegaard er især glad for den enorme 

opbakning, der er blevet ham til del fra meningsdannere 

og toppolitikere, senest ved et 

stort anlagt møde i Landstingssalen på Christiansborg, 

torsdag den 21. februar. 

Blandt deltagerne – og talerne, var Kristian 

Thulesen Dahl, Bertel Haarder, Simon Emil 

Ammitzbøll, Naser Khader, Jacob Mchangama 

og Christopher Arzrouni. 

”Jeg var især glad for opbakningen fra Kristian 

Thulesen Dahl og Simon Emil Ammitzbøll, 

som jo stillede helt konkrete forslag til, 

hvad der kan gøres for at beskytte ytringsfriheden 

– trods alle mulige politiske uenigheder 

fra skat til kontanthjælp. 

Også topfolkene fra landets største medier 

har givet opbakning. Skulle nogen have bemærket 

fugtige øjenkroge hos mig, så er det 

nævnte politiske enighed, som er årsagen,” 

siger Lars Hedegaard. 

Jeg er i god kampform 

Han understreger, at han har det godt, at han 

er helt tryg ved PET’s håndtering af sikkerheden. 

”Mest af alt er jeg ærgerlig over, at det har 

været nødvendigt at opleve attentatet og alt 

det, der er fulgt efter, blot på grund af mit arbejde. 

Det burde jo ikke være nødvendigt. 

Jeg har ikke ønsket det her, og jeg er optaget 

af at sikre, at det ikke må lykkes at lukke mun- 

den på mig. Jeg føler mig i god kampform og 

er meget glad for, at sidekammerater og kolleger 

ikke er hoppet fra på grund af det, der 

er sket. 

Tværtimod har jeg modtaget tilbud om 

samarbejde og støtte fra hele verden. 

Jeg får hundredvis af tilkendegivelser hver 

dag. Vi har fat i den lange ende,” understreger 

Trykkefrihedsselskabets formand. 

Jeg vender tilbage 

Lars Hedegaard oplyser, at 

han er parat til at vende hjem 

efter attentatforsøget mod 

ham den 5. februar. Men der 

er ikke sat dato på. 

Torsdag den 7. marts blev Lars Hedegaards 

hjem på Frederiksberg ryddet og en flyttebil, 

eskorteret af PET-vagter kørte hans bohave til 

et hemmeligt sted. 

Det store spørgsmål, som flest spekulerer 

over svaret på netop nu er derfor: Har du nogen 

som helst idé om, hvornår du igen kan 

flytte ind i din oprindelige bolig eller en ny 

og genindtage dit liv og levned på så normal 

vis, som det nu kan lade sig gøre under massiv 

beskyttelse..? 

”Jeg kan jo ikke fortælle dig om de planer. 

Men jeg vender tilbage til det, jeg vil kalde et 

relativt ’halvnormalt’ liv. 

”Det vil ske under former, så jeg kan fortsætte 

mit arbejde,” siger Lars Hedegaard. 

Han glæder sig især til at fortsætte arbejdet 

med avisen Dispatch International, som er ved 

at få fodfæste i Sverige, men som også er i 

fremgang i Danmark og i England. 

”Vi har et dreamteam på redaktionen, og 

der kommer flere folk til,” siger Lars Hedegaard, 

som ser positivt på fremtiden – trods alt. 

11 

Scanpix

Rusland 

Af Niels Jürgensen 

”Rusland har kun to allierede - hæren og fl åden”, 

svarede tsar Aleksander III engang sidst 

i 1800-tallet, da han af sine rådgivere blev 

spurgt, hvordan man i en bestemt situation 

skulle forholde sig over for landets allierede. 

Et meget sigende svar, der i en nøddeskal 

illustrerer Ruslands noget anstrengte forhold 

til omverdenen gennem århundreder. Og den 

russiske præsident, Vladimir Putin, kunne jo 

i dag svare som tsar Aleksander - med den 

nutidige tilføjelse ”samt luftvåbenet og atomslagstyrkerne”. 

Rusland har i lange perioder af sin historie 

set sig omgivet af fjender - en holdning, der 

blev kraftigt forværret i Sovjetunionens tid. 

Fjender, der set fra Rusland, kun havde ét 

mål - at erobre og underlægge sig det russiske 

rige. I Vesten så man i de samme perioder 

det kæmpemæssige, mystiske og ukendte rige 

mod øst som en konstant trussel - en holdning, 

der også blev kraftigt forværret i sovjettiden. 

De seneste 20-25 år har ført til en betydelig 

opblødning i forholdet mellem de gamle modstandere, 

men den gensidige mistro eksisterer 

i bedste velgående. Og den kan det tage endnu 

en generation at overvinde. Eller mere. For 

Sovjetunionen var i virkeligheden mere russisk 

end ”kommunistisk”. 

Forventeligt skaktræk 

Talrige demonstrationer, især i Moskva, har 

gennem de seneste år givet Vesten det indtryk, 

at der er en markant ”demokratisk” opposition 

til Putin, der har siddet på præsidenttronen siden 

nytårsaften 1999 - formelt afbrudt af fi re 

år med nuværende premierminister Dmitrij 

Medvedev, der holdt præsidentstolen varm for 

Putin, indtil denne i henhold til forfatningen 

atter kunne indtage præsidentembedet i 2012. 

Men 2.000 demonstranter på en plads i Moskva 

- stærkt dækket af vestlig, men ikke af 

russisk presse - har lige så stor betydning som 

en demonstration med 200 deltagere foran 

Christiansborg. Og oppositionsledere som 

f.eks. eks-skakverdensmester Garri Kasparov 

og hans meddemonstranter sørgede bevidst 

for at overtræde politivedtægten og de regler, 

der var fastsat for demonstrationerne, så po- 

12 

Putin eller kommu 

Vesten blæser en minidemonstration op til et problem for Vladimir Putin. Mens 

russiske medier tier. Putin bliver siddende til 2018. 

litiet måtte gribe ind, og Kasparov blev kørt 

bort til arresten, mens han smilende kunne 

give V-tegn til de blitzende fotografer … 

Putin stod for fald! 

Men han er ikke faldet endnu, og ikke meget 

tyder på, at han gør det før udløbet af præsi- 

Den Røde Plads med Vasiljev-katedralen 

dentperioden, der nu er udvidet fra fi re til seks 

år, i 2018. Med stor sandsynlighed bliver han 

også genvalgt for den næste periode - altså 

frem til 2024, hvor han vil være 72 år. Og så - 

måske - går på pension! 

Sagen omkring den feministiske punkgruppe 

Pussy Riot hensatte dele af Vesten 

i raseri. Maskerede medlemmer af gruppen

nisme 

afbrød i februar 2012 en gudstjeneste i den 

store Frelserkirke midt i Moskva og dansede 

foran alteret i protest mod den magtfulde ortodokse 

kirkes støtte til Putin. De kunne være 

idømt seks år fængsel i henhold til den russiske 

straffelov, men de tre, der blev dømt, 

slap med to år (i øvrigt maksimumstraffen 

for samme forseelse efter dansk straffelov). 

I et land, hvor den ortodokse kirke får større 

og større indfl ydelse, ville en betragtelig del 

af befolkningen nok helst have set, at strafferammen 

for helligbrøden havde været fuldt 

udnyttet, men retsinstansen valgte altså at tage 

hensyn til omverdenens reaktion. 

Stormagt igen..? 

Jo, der er alvorlige problemer i Rusland. Korruptionen 

er voldsom. Mindre oppositionspartier 

lægges kraftige hindringer i vejen i 

valgkampen, mens Putin-støtterne, især hans 

eget parti ”Forenet Rusland”, favoriseres i 

de altdominerende offi cielle medier. Der er 

valgmanipulationer eller regulær valgsvindel 

i visse regioner rundt omkring i landet, hvor 

de siddende magthavere vil tilgodese egne 

kandidater. Det forrykker imidlertid ikke helhedsbilledet. 

Putin ses af et fl ertal af russere 

som manden, der er garant for at genskabe 

Ruslands storhed. Under hans styre har russerne 

genvundet selvværdet og selvrespekten 

efter den økonomiske, sociale og moralske 

nedtur i årene efter Sovjetunionens sammenbrud 

i 1991. Dertil kommer en hastigt voksende 

levestandard, der har skabt en tidligere 

ukendt og nu ganske velhavende middelklasse.For 

russerne har politisk stabilitet, økonomisk 

fremgang - og russisk tilbagevenden til 

en stormagtsposition - førsteprioritet. Og det 

er der ingen af de andre kandidater, der kan 

hamle op med. 

Et parti på skrømt 

Ganske vist går Vladimir Sjirinovskij, lederen 

af det stærkt nationalistiske Liberal-demokratiske 

Parti, der fi k knap 12 pct. af stemmerne 

ved seneste parlamentsvalg i 2011 (men hverken 

kan kaldes liberalt eller demokratisk ), 

ind for et Europa under entydigt russisk førerskab, 

men det er alligevel for meget af det 

gode for vælgerne. Og partiet vil formentlig 

opløses, når Sjirinovskij en dag falder fra. 

Det offi cielt uafhængige og socialdemokratiske 

parti ”Retfærdigt Rusland” fi k ved parlamentsvalget 

13 pct. og er formelt i opposition 

til Putin som en slags ”socialistisk” alternativ. 

Sandheden er nærmere, at det blev oprettet 

som støtteparti for Forenet Rusland - der fi k 

64 pct. - med det formål at trække stemmer 

fra kommunisterne, der med 19 pct. af stemmerne 

holdt pladsen som næststørste parti. En 

taktik, der i øvrigt synes at være lykkedes - 

ellers havde kommunisterne fået endnu fl ere 

stemmer. 

Stigende kritik og endda I fl ere tilfælde latterliggørelse 

af Putins og hans styre, der havde 

været utænkeligt for 10 år siden, er af Vesten 

og den russiske opposition blevet udlagt som 

en svækkelse af præsidentens styre. Spørgsmålet 

er, om det i virkeligheden ikke netop er 

et udtryk for, hvor sikkert præsidenten sidder i 

sadlen. Nu kan han tillade sig kritikken. 

Russiske intellektuelle, forfattere og journalister 

- og det er stort set de eneste russere, 

vi kommer i kontakt med i Vesten (udover de 

mere ubehagelige kriminelle typer) - vil, når 

de møder vestlige ligesindede, hovedrystende 

fortælle, at Putin er en skrækkelig tyran, og at 

det russiske folk kun drømmer om ”frihed og 

demokrati” Hvorefter de formentlig vil gå hen 

og stemme på Putin - eller i hvert fald stemme 

blankt. 

For hvad er det reelle alternativ til Putin i 

dagens Rusland? 

Svaret lyder kort og godt: Kommunisterne. 

Og dem er der ikke mange, der ønsker tilbage 

til magten - formentlig heller ikke fl ertallet af 

de vælgere, der stemte på dem i 2011. 

For Ruslands Kommunistiske Parti - arvtageren 

efter det almægtige Sovjetunionens 

Kommunistiske Parti, der i 70 år holdt det russiske 

rige og hele Østeuropa i en skruestik - er 

efter vestlig målestok faktisk Ruslands eneste 

”rigtige” parti. De andre er overvejende centreret 

omkring en centrumsfi gur, som det er 

partiets formål at støtte - Putin, Sjirinovskij 

eller en af de små liberale eller ekstremt nationalistiske 

kandidater. 

Stalin spøger 

Kommunistpartiet holder ved - uanset formanden. 

Og når så mange stemmer på dem, 

er det fordi, de ses som en garant for stabilitet 

og social sikkerhed, ikke mindst blandt de 

lidt ældre vælgere, der husker den sociale og 

økonomiske tryghed, der også kendetegnede 

dagliglivet i Sovjetunionen. En stemme på 

kommunistpartiet ses som et udtryk for genskabelse 

af lighed og solidaritet i dagens russiske 

samfund, der er præget af groteske sociale 

forskelle. Kommunisterne er for disse vælgere 

Vladimir Putin er i gang med sin tredje præsidentperiode 

efter at hans premierminister lige tog 

fi re år som chef for at overholde lovgivningen 

om, at en præsident kun kan sidde to perioder á 

fi re år. 

også et symbol på fortidens stormagtsstilling. 

Det er værd at bemærke, at sovjetdiktatoren 

Stalin ifølge en netop offentliggjort meningsmåling 

står stadigt mere markant i mange russeres 

øjne som et udtryk for Ruslands storhed 

og styrke. Hans brutalitet og uhyrlige forbrydelser, 

der kostede millioner af menneskeliv, 

bryder man sig ikke om, men dem vil man 

helst glemme for i stedet se ham som den, der 

samlede nationen og sikrede sejren over det 

nazistiske Tyskland i krigen over alle krige - 

”Den store Fædrelandskrig”, hvor de vestlige 

allierede, USA og Storbritannien, i russisk historieskrivning 

kun spillede en birolle. 

Småt er ikke godt 

De små - set med vestlige øjne - liberale og 

demokratiske partier, har i øjeblikket ikke en 

chance i Rusland. Ganske vist får de så godt 

som ingen taletid i de offi cielle medier, og der 

lægges talrige hindringer i vejen for deres politiske 

arbejde, men det er en realistisk vurdering, 

at disse partier højst ville opnå et godt 

stykke under 10 pct. af stemmerne tilsammen 

- selv ved et, hvad vi i Vesten forstår ved et 

fuldstændigt demokratisk valg. 

Og hvad er et rigtigt demokrati? I USA 

f.eks. fi ndes der på landsplan 35 registrerede 

politiske partier, hvoraf adskillige gennem 

tiden har opstillet kandidater til Kongressen 

- og endda præsidentkandidater. Men kun to 

partier - Demokraterne og Republikanerne - 

har på grund af valgsystemet en reel mulighed 

for at få deres kandidater valgt. Ikke specielt 

demokratisk efter dansk standard, men det er 

nu engang det amerikanske, demokratiske system. 

Russerne har så skabt - eller søger i hvert 

fald efter - deres eget system i kølvandet på 

sovjettiden og før den tsar-imperiet. Hvad 

man vel kan kalde et ”styret” eller ”autoritært” 

demokrati med rod i russiske traditioner. 

Vi begår i Vesten nok en alvorlig fejl, hvis 

vi tror, at det store fl ertal af de russiske vælgere 

føler sig undertrykt af et diktatorisk styre 

og kun drømmer om - et ”dansk demokrati”. 

13

EU 

Morten Messerschmidt: 

Hvornår sætter EU jødestjerner 

på israelske varer? 

EU har opfordret til mærkning af varer fra israelske bosættelser på Vestbredden. Folkekirkens Nødhjælp støtter forslaget. 


”Tilhængere af de seneste årtiers muslimske 

masseindvandring ynder at sammenligne enhver 

kritik af indvandringen med Tyskland 

i 1930’erne. Mærkeligt nok ser de slet ikke, 

at såvel EU som den delvist skatteyderfinansierede 

hjælpeorganisation, Folkekirkens 

Nødhjælp, har gang i et projekt, der virkelig 

minder om nazisternes politik; nemlig en opfordring 

til boykot af israelske varer”. 

Det siger Morten Messerschmidt, efter at 

EU har opfordret til en – ganske vist – frivillig 

mærkning af varer, der er produceret i 

israelske bosættelser på Vestbredden, mens 

Folkekirkens Nødhjælp vil have mærkningen 

gjort obligatorisk. Messerschmidt vil have 

Kommissionen til at svare på, om ikke boykotten 

er fuldstændig ude af proportioner med 

virkeligheden, og om Kommissionen kan se 

en parallel til nazisternes hetzkampagne mod 

jødiske butikker i Tyskland. 

”Hvis det ellers var realistisk, og hvis kriteriet 

var at give udtryk for en reel kritik af 

overtrædelser af menneskerettighederne, så 

burde den vestlige verden øjeblikkelig standse 

al import af olie fra blandt andet de arabiske 

lande og Iran, hvor mord, drab og massive 

overgreb på menneskerettighederne hører til 

dagens orden – i stedet for at rette skytset mod 

den eneste demokratiske stat i Mellemøsten”, 

siger Morten Messerschmidt. 

Han betegner kritikken af Israel som fejlagtig 

og beskylder kritikerne for at mangle sans 

for de virkelige proportioner: 

”Det er blevet en ulidelig selvfølge at skyde 

løs på Israel. Så meget en selvfølge, at det sker 

som en automatreaktion. Hvad folk glemmer, 

er, at Israel er et demokrati med en åben og fri 

presse, og at landet har et arabisk mindretal på 

1,6 millioner mennesker, der nyder nøjagtigt 

samme demokratiske rettigheder som israelerne. 

Det paradoksale er, at netop disse 1,6 

millioner arabere er de eneste ud af 300 millioner 

arabere fra Atlanterhavet til Den Persiske 

Golf, der lever i et reelt demokrati”, siger 

Morten Messerschmidt. 

14 

Målet er Israels udslettelse 

Han afviser ikke, at de israelske myndigheder 

begår fejl, men han peger på, at de arabiske 

lande med forenede kræfter kunne have løst 

det arabiske flygtningeproblem i løbet af ingen 

tid – samt at en israelsk opgivelse af 

Vestbredden ikke er realistisk. Derimod tyder 

meget på, at de besatte områder ville klare sig 

endnu dårligere uden de israelske bosættelser, 

som holder gang i økonomien og skaber arbejdspladser 

– også til arabere. 

”De arabiske lande har haft en interesse i at 

beholde de arabiske flygtninge som gidsler for 

at lægge pres på Israel og rette verdens øjne 

mod landet, og flygtningenes lidelser har de 

været bedøvende ligeglade med. Vi taler om 

en konflikt, der har eksisteret siden staten Israels 

grundlæggelse i kølvandet på holocaust i 

1948. Vi taler om besatte områder, der ganske 

enkelt er vitale for Israels overlevelse. Fratrukket 

Vestbredden er Israel på det smalleste 

sted kun 15 kilometer bredt. 

”Hertil kommer, at mange arabere slet ikke 

lægger skjul på, at en udslettelse af Israel er 

det endelige mål. Terrororganisationen Hamas 

har ved flere lejligheder erklæret, at målet ikke 

er en palæstinensisk stat, men arabisk styre i 

Tel Aviv, Haifa og Jerusalem. Hvad kan man i 

grunden forhandle med disse mennesker om? 

Så længe det er overladt til ekstremister at 

tale palæstinensernes sag, står fredsprocessen 

bomstille” siger Morten Messerschmidt. 

Han angriber desuden nødhjælpsorganisationen 

Folkekirkens Nødhjælp for at kræve et 

dansk forbud mod import af varer fra de israelske 

bosættelser. Det var også Folkekirkens 

Nødhjælp, der for nogle år siden opførte en 

model af en mur på Roskilde Festivalen for at 

gøre opmærksom på situationen i Israel. 

”Man burde snarere boykotte Folkekirkens 

Nødhjælp. I hvert fald skulle organisationen 

effektivt adskilles fra den danske statskasse, 

hvorfra den hentede størstedelen af sine udgifter 

på knap 539 millioner kroner i 2011. 

Med opfordringen til boykot har organisationen 

nemlig bevæget sig langt uden for de tilladelige 

rammer for en nødhjælpsorganisation 

og er i stedet blevet en politisk bevægelse med 

bestemte holdninger”, siger Morten Messerschmidt. 

Boykot passer til diktaturstater 

Han afventer nu EU-Kommissionens svar 

i forventningen om, at man vil være lydhør 

over for argumentet om at være uhyre påpasselig 

med at mærke produkter. 

”Når det gælder forbrugernes sundhed og 

generel dyrevelfærd, er mærkning af produkter 

en rigtig god idé. Men politiske manifestationer 

og deciderede hetzkampagner hører 

ikke hjemme i et supermarked. Det bedste 

eksempel var den muslimske boykot af danske 

varer som reaktion på Muhammed-karikaturerne 

– den slags passer fint til muslimske 

diktaturstater, men ikke til demokratiske 

lande. I øvrigt kunne jeg godt tænke mig at se, 

hvordan EU har forestillet sig at mærkningens 

form skal være – måske en jødestjerne som i 

1930’erne”, siger Morten Messerschmidt. 

Nazisterne tvang jøderne til at bære davidsstjernen 

over alt i det offentlige rum. Her var tale om en 

mærkning af mennesker. EU opfordrer til mærkning 

af bestemte produkter på grund af politiske 

modsætninger – herfra er der ikke langt til mærkning 

af mennesker, siger Morten Messerschmidt.

Mortens EU-dagbog 

I EU overgår virkeligheden den mest grovkornede og vanvittige satire 


Det har her i bladet tidligere været omtalt, 

hvordan Morten Messerschmidt gennem en 

hel måned hver dag bød på en ny blogartikel 

om pengespildet i EU. Der er tale om EUpenge 

til flyvende gorillaer, dansende nomader, 

hunde-fitness, Elton John-koncerter 

og vandrende EU-æsler. Eller hvad med 75 

millioner kroner til at skaffe arbejde til seks 

personer fra det afrikanske land Mali eller 1,1 

millioner kroner til verdens dyreste cykelskur 

i Tyskland? 

”I EU overgår virkeligheden den mest grovkornede 

og vanvittige satire. Da jeg gik i gang 

med at undersøge EU’s fordeling af penge til 

forskellige projekter, væltede skeletterne ud 

af skabet. Egentlig var det kun min hensigt 

at skrive om emnet et par gange, men hurtigt 

indså jeg, at her var stof til meget længere 

tid. Også langt mere end den måned, som jeg 

valgte at udsætte mine blog-læsere for”, siger 


Han peger på, at det netop er historier som 

nævnte, der af EU-tilhængerne altid bliver 

fejet af bordet med en henkastet bemærkning 

om, at de er irrelevante. 

”Men det er altså ikke irrelevant, når vi taler 

om adskillige milliarder euro, der hvert år i 

bogstaveligste forstand bliver anvendt på det 

rene tant og fjas i en tid, hvor ganske mange 

europæere har oplevet at miste deres job eller 

måske ikke kan komme af med deres hus på 

grund af den finansielle krise. De mange ek- 

Antwerpen er Belgiens næststørste by, og det er 

her den flamske separatistbevægelse står stærkest. 

sempler i min bog viser, at EU’ s eneste reelle 

bidrag til vækst i Europa er uddeling af penge 

til mærkelige projekter, der aldrig bliver fulgt 

ordentligt op”, siger Morten Messerschmidt. 

Umyndiggørelse af nationalstater 

At europæerne ville gøre oprør, hvis de vidste, 

hvordan deres skattepenge bliver brugt, er 

Morten Messerschmidt ikke et sekund i tvivl 

om. Men desværre er mange af oplysningerne 

ukendte for de fleste, idet EU er omhyggelig 

med ikke at reklamere alt for meget – kun i de 

områder eller brancher, der tilfældigvis nyder 

godt af støtten. Det samlede billede er meget 

svært at få overblik over. 

”Folk skulle prøve at lægge mærke til de 

små fine metalplader med EU-stjerner. De 

findes rundt omkring i hele EU. Jeg er sikker 

på, at verdens dyreste cykelskur i Tyskland er 

forsynet med en lille plade, der gør forbipasserende 

opmærksom på, at her har EU haft en 

finger med i spillet.” 

”Men der er tale om en klientpolitik, der 

umyndiggør de enkelte nationalstater. Derfor 

er det også misvisende, når danske politikere 

taler om et dansk ”nettobidrag” til EU og 

fremhæver, at vi får de fleste af vores kontingentpenge 

tilbage igen. Sandheden er, at danske 

folkevalgte politikere ikke har nogen indflydelse 

på, hvordan pengene bliver fordelt. 

Man bør forestille sig, hvad der ville ske, hvis 

Antwerpen lægger afgift på udlændinge 

Presset på Belgien er nu så stort, at bystyret i 

havnebyen Antwerpen, beliggende i den hollandsk-talende 

region, Flandern, har taget drastiske 

metoder i brug: En særlig statsafgift på 

udlændinge, som vil registreres og ønsker et 

belgisk identitetskort. Udlændinge skal fremover 

betale knap 2000 kroner for kortet, mens 

belgierne som hidtil slipper med en afgift på 

126 kroner for den samme ydelse. 

Det reelle mål med afgiften er ifølge Filip 

Dewinter fra partiet Vlaams Belang at 

begrænse tilstrømningen af indvandrere fra 

Mellemøsten. Men det vil byens borgmester 

– også en flamsk nationalist – ikke indrømme. 

Han peger i stedet på, at behandlingen 

af ansøgninger fra udlændinge koster mange 

penge. 

Initiativet i Antwerpen har afstedkommet 

voldsom kritik, og det hedder blandt andet, at 

Der er ingen krise, når EU skal støtte projekter 

fra verdens dyreste cykelskur til hundefitness og 

dansende nomader. EU paladserne i Bruxelles er 

rene tag selv borde… 

Folketinget pludselig ikke kunne disponere 

over 15-20 milliarder kroner på finansloven, 

men måtte overlade det til andre at bestemme 

fordelingen. Der ville jo blive oprør”, siger 


Morten Messerschmidts bog er anmeldt andetsteds 

i bladet. 

ordningen er et brud på EU-reglerne om den 

frie bevægelighed. Derfor har EU’s justitskommissær, 

Viviane Reding, allerede bebudet, 

at Kommissionen vil undersøge sagen i 

Antwerpen. Og foreløbig er det Kommissionens 

opfattelse, at udstedelse af dokumenter 

ikke må være dyrere for andre EU-borgere 

end for et lands egne borgere. 

Bystyret i Antwerpen med borgmester Bart 

De Wever i spidsen argumenterer med, at ingen 

udlændinge er tvunget til at lade sig registrere 

i hans by, men at de kan søge mod andre 

byer. Desuden understreger han, at bystyret 

ikke skelner mellem forskellige kategorier af 

udlændinge, men at ordningen med det forhøjede 

gebyr gælder for alle ikke-belgiere. 

kalo 

15

Lokalportræt 


Roskilde Kommune er med sine cirka 81.800 

indbyggere den største i Region Sjælland, 

som byen trods voldsomme protester kom til 

at tilhøre i forbindelse med den seneste kom- 

munalreform. Men i sammenligning med København, 

der ligger 30 kilometer mod øst, er 

byen en dværg. Smukt beliggende i bunden af 

Roskilde Fjord, kendt for Domkirken med kongegravene, 

Med Vikingeskibsmuseet og festivalen, 

som hver sommer i nogle dage fordobler 

byens indbyggertal, har Roskilde sin faste 

placering på Danmarkskortet – i middelalderen 

var byen endog en overgang landets hovedstad. 

Men i dag er byen først og fremmest en del af 

hovedstadsområdet – en slags yderste forstad 

til København. Den status har end ikke Roskilde 

Universitetscenter i byens østlige udkant 

ændret meget ved. Her kommer studerende og 

undervisere for det meste tilrejsende fra hovedstaden, 

og hvis de rejser med toget, behøver de 

ikke en gang at stå af i Roskilde, men kan benytte 

den lille Trekroner Station, omkring hvilken 

der er opstået en hel ny by, der ikke hænger 

meget sammen med forfatteren Lise Nørgaards 

oprindelige Roskilde – eller for den sags skyld 

har meget til fælles med byen. 

Hvis man går en tur på gågaden en blæsende 

hverdagsformiddag i marts, er der ikke meget 

liv. Heller ikke når man når frem til byens 

centrale plads, Stændertorvet, hvor de statelige 

bygninger og Domkirken vidner om byens 

stolte fortid. Og så er der faktisk alligevel lidt 

af stemningen fra Lise Nørgaards ”Matador”. 

Sådan lidt hyggelig provinsstemning med et 

lidt gammeldags skær. Dialekten er også mere 

sjællandsk end københavnsk. 

Finanskrisen indledt i Roskilde 

16 

Wrap - Fischeye 

I 2008 blev byen imidlertid kendt for noget, 

som ikke har meget med Hans Christian Varnæs 

og Korsbæk Bank at gøre. Roskilde Bank 

krakkede på grund af en uforsvarlig udlånspo- 

DF-Roskilde: 

Vores by skal på 

Dansk Folkepartis program for den kommende kommunalvalgkamp til november 

ligger klar. Dansk Folkeblad har besøgt Roskilde lokalafdeling 

Vallensbæk 

Merete Dea Larsen orienterer regelmæssigt bestyrelsen om arbejdet i kommunalbestyrelsen. Her ses 

hun sammen med en af kandidaterne til kommunalbestyrelsen, Carsten Dohrmann (fætter til folketingsmedlem, 

Jørn Dohrmann,red) 

litik. Det hensatte i måneder byen i chok og 

var samtidig startskuddet på finans- og bankkrisen 

i Danmark. Den forhenværende direktør 

bor stadig i sin kæmpevilla ved Roskilde 

Fjord, men bevæger sig efter sigende sjældent 

ud til de bysbørn, han i stor stil opfordrede til 

at købe aktier for lånte penge. 

I Dansk Folkepartis lokalafdeling med omkring 

140 medlemmer er der udbredt enighed 

om, at byen skal udvikles meget mere. 

I øjeblikket har DF to medlemmer i kommunalbestyrelsen, 

Merete Dea Larsen og Holger 

Bernild, men det er håbet, at partiet kan 

få endnu større tilslutning ved det kommende 

kommunalvalg – gerne en tilslutning, der minder 

om byens resultat ved folketingsvalgene. I 

dag er borgmesteren socialdemokratisk. Det 

betyder nu mindre for Dansk Folkeparti end 

selve indflydelsen – drømmen er derfor en position, 

hvor Dansk Folkeparti skal tages med 

på råd. 

Bestyrelsen består af formand Gitte Simoni, 

der har siddet på posten i lidt over et år, næst- 

formand Tage Nielsen, der er kendt for at lægge 

hus og gård til Dansk Folkepartis traditionsrige 

Skt. Hans-fest på Parcelgaarden ved Roskilde 

Fjord samt bestyrelsesmedlemmerne Pernille 

Strufve, Svend Andersen, Ole Nyboe, Sanne 

Toftegaard Hansen, og Birgit Hyldgaard. 

Dansk Folkeblad har sat foreningens bestyrelse 

stævne på Roskilde Rådhus, hvor møderne 

normalt afholdes. Her møder vi også 

byrådsmedlemmet Merete Dea Larsen, som 

ligeledes satser på en karriere i Folketinget, 

hvor hun allerede to gange har været inde at 

snuse til arbejdet i nogle uger som ”vikar” for 

Pia Kjærsgaard. Hun siger, at en af de største 

udfordringer for foreningen er at få udbredt til 

hele byens befolkning, hvad Dansk Folkeparti 

politisk står for. 

Dansk Folkeparti kan man stole på 

”Lokalt må jeg erkende, at vi har nogle problemer 

med at komme igennem i pressen, og 

det håber jeg naturligvis vil ændre sig til det

landkortet 

bedre, når vi også bliver flere til at løfte opgaven. 

Det skal være langt sværere for medierne 

her i kommunen at komme uden om Dansk 

Folkeparti. Vi gør det utroligt godt internt i 

kommunen og er gode samarbejdspartnere. I 

det hele taget får vi megen ros for vores evne 

til at samarbejde, men budskabet kommer ikke 

rigtigt ud til folk”, siger Merete Dea Larsen. 

Hun tilføjer, at det er målet at få flere valgt i 

byrådet – gerne så man har tre eller fire medlemmer 

i alt. 

”Det er da klart mit håb, at jeg på selve 

valgnatten er i toppen til at blive kaldt ind, 

når der skal findes nogle gode poster til Dansk 

Folkepartis byrådsmedlemmer. Faktisk har vi 

et godt samarbejde med borgmesteren (Joy 

Mogensen, red), som ofte ringer til mig, fordi 

hun ved, at vi i Dansk Folkeparti står ved 

vores aftaler. Alle de partier, vi samarbejder 

med, ved, at vi er til at stole på”, siger Merete 

Dea Larsen. 

Turismen skal udvikles 

Dansk Folkepartis program for den kommende 

valgkamp ligger stort set allerede klappet 

og klart. Det overordnede er signalet om, at 

partiet er til for alle borgere, og at man lytter 

til alle, forklarer formand Gitte Simoni, 

der peger på kvaliteten af dagsinstitutioner og 

skolerne, som en absolut mærkesag for Dansk 

Folkeparti. Men alle er også enighed om, at 

turismen skal udvikles langt mere. Her er 

Roskilde i en speciel situation, fordi København 

ligger så tæt på, hvilket fører til mange 

endagsturister, der kommer for at se Domkirken 

og Vikingeskibsmuseet. 

”Turismen skal udvikles mere. Roskilde må 

blive bedre til at fortælle om sig selv. I dag har 

vi for få hoteller, og det skaber lidt af en ond 

cirkel på området. Også når det gælder om at 

tiltrække kongresser og konferencer. Roskilde 

er centralt placeret på Sjælland og har en masse 

godt at byde på”, siger Gitte Simoni. 

Merete Dea Larsen peger på, at en masse 

gode initiativer, som kan skabe liv i en by, 

ikke behøver at koste penge. Det handler i stedet 

om, at kommunerne leverer de ydre rammer 

og opfordrer folk til at komme i gang og 

engagere sig. 

”Byen bør summe af liv om sommeren med 

musik og andre aktiviteter. Det her handler 

ikke om at få dyre kunstnere til at underholde 

på Stændertorvet, men snarere om, at kom- 

munen stiller strøm og udstyr til rådighed for 

dygtige amatører. Når man samtidig tænker 

på, at vi er rigtig gode til at få folk til at engagere 

sig i frivilligt arbejde, så giver det sig 

selv, at vi kan kanalisere nogle af aktiviteterne 

over i tiltag, som kan fremme turismen”, siger 

Merete Dea Larsen. 

Masser af ambitioner 

Roskilde er landets 10. største by. Men engang var byen Danmarks hovedstad, en 

status som holdt helt frem til 1443. I dag er byen nok først og fremmest kendt for 

sin domkirke og Vikingeskibsmuseet, der opnåede international bevågenhed ved 

Havhingstens rejse fra Dublin til Roskilde. 29. juni til 9. august 2008. 

Foto: Vinkingeskibsmuseet 

Men som i alle andre lokalforeninger er også 

alt det organisatoriske arbejde. I bestyrelsen 

er der enighed om, at det er lidt svært at engagere 

medlemmerne i det politiske arbejde 

og at få dem til at møde op til generalforsamlinger 

og opstillingsmøder. Derfor er et af 

temaerne på bestyrelsesmødet, om ikke man 

skulle prøve at afholde generalforsamlingen 

på en søndag eftermiddag. Så har folk da fri 

og kan nå at komme. Et af lokkemidlerne skal 

desuden være smørrebrød og en øl eller vand. 

Et andet tema er det kommende opstillingsmøde 

til regionsrådet i Region Sjælland. Her 

er Gitte Simoni kandidat. I øjeblikket sidder 

ingen fra Roskilde i regionsrådet, og det skal 

der ændres på. 

”Roskilde mangler noget repræsentation. 

Derfor håber jeg, at medlemmerne vil vise 

mig tillid på det kommende opstillingsmøde”, 

siger Gitte Simoni, som er nummer to på opstillingslisten 

til det kommende byrådsvalg. 

Hun tilføjer til gengæld, at hun ikke har nogen 

ambitioner om at komme i folketinget. 

”Jeg er uddannet som folkeskolelærer og vil 

gerne bruge min uddannelse til det, den er beregnet 

til”, siger hun. 

Men Merete Dea Larsen nyder bestyrelsens 

fulde opbakning, når der i løbet af året 

afholdes opstillingsmøde til det kommende 

folketingsvalg. Her er det også ambitionen, at 

Roskilde bliver repræsenteret. 

”Ambitionen for de kommende år er, at vi 

får flere medlemmer i byrådet, og at vi bliver 

repræsenteret i såvel Region Sjælland 

som Folketinget. I virkeligheden er vi meget 

beskedne”, siger Merete Dea Larsen med et 

smil. 

Tilbage er kun at ønske held og lykke. 

Merete Dea Larsen i selskab med bestyrelsesmedlemmerne samt kandidat til kommunalbestyrelsen 

Carsten Dohrmann. 

17

Ude i Danmark 

DF-Hovedbestyrelse 

Berth, Kenneth Kristensen dfkekr@ft.dk - 3337 5174 

Dahl, Kristian Thulesen, form. dfkrtd@ft.dk - 3337 5102 

Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk - 3337 5172 

Eilersen, Susanne, susanne@lunddalvej.dk - 2330 2490 

Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk - 3539 9221 

Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124 

Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129 

Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk - 3337 5125 

Anders Vistisen Anders@df-ungdom.dk - 4023 6737 

Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk - 3337 5113 

Thomsen, Steen dfstth@ft.dk - 3337 5185 

Partisekretær: 

Nielsen, Poul Lindholm, 3337 5161 

DF-folketingsmedlemmer 

Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk - 3337 5121 

Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) - 3337 5137 

Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk - 3337 5105 

Blixt, Liselott dflibl@ft.dk - 3337 5120 

Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk - 3337 5101 

Christensen, René dfrech@ft.dk - 3337 5122 

Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) - 3337 5148 

Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk - 3337 5126 

Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk - 3337 5102 

Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk - 3337 5118 

Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk - 3337 5106 

Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft. dk - 3337 5109 

Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124 

Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk - 3337 5112 

Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129 

Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk - 3337 5107 

Krarup, Marie dfmakr@ft.dk - 3337 5134 

Langballe, Christian dfchla@ft.dk - 3337 5110 

Marinus, Morten dfmomj@ft.dk - 3337 5114 

Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk - 3337 5125 

Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk - 3337 5128 

Skaarup, Peter dfpesk@ft.dk - 3337 5113 

Dansk Folkeparti 

Christiansborg 3337 5199 

1240 København K. Fax: 3337 5191 

df@ft.dk 

www.danskfolkeparti.dk 

DF-europaparlamentsmedlemmer 

Morten Messerschmidt, MEP 

Tlf.: 0032 228 45738 

morten.messerschmidt@europarl.europa.eu 

Dansk Folkepartis Ungdom 

Postbox 2297 

1025 København K 

Tlf.: 2193 0093 

DANSK FOLKEBLAD 

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 

17. årgang, nr. 1/2013. ISSN: 1397-3975 

Ansv. redaktør: Søren Søndergaard 

Redaktionschef: René Teige 

I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene 

MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen 

og Karsten Lorentzen. 

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis 

Dansk Folkepartis synspunkter. 

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. 

Tlf: 33375199. Fax: 33375191. 

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk 

Næste nr. udkommer fredag 21.6.2013 

Deadline for kalender o.l. er 29.5.2013. 

Forsidefoto: Carsten Lundager 

Layout & tryk: KLS Grafisk Hus 

Vi ved, et fjeld kan sprænges, 

og tvinges kan en elv, 

men aldrig kan et folk forgå, 

som ikke vil det selv. 

18 

KALENDER KALENDER 

Mød Pia Kjærsgaard 

Gribskov lokalafdeling indbyder mandag 

den 8. april 2013 kl. 19.00 til møde med 

Pia Kjærsgaard. 

Arrangementet finder sted i Gribskov 

Kultursal, Østergade 52, Helsinge. 

Der er tale om et åbent møde med adgang 

for alle interesserede. Servering af kaffe 

og kage i pausen. Gratis entre. 

Foredrag 

DF- Furesø inviterer til foredrag af Inge 

Fjordside. Emnet er E-Huset, bosted for 

alkoholikere. 

Foredraget bliver afholdt mandag den 

27. maj 2013 kl. 19.00 – ca. 21.00 i 

Ellegården, Stavnsholtvej 168, Farum. 

Entre: 10 kr. (der vil være mulighed for at 

købe øl og vand). 

Grundlovsmøde 

DF-Viborg, DF-Ikast-Brande, DF-Herning 

og DF-Silkeborg afholder Grundlovsmøde 

den 5. juni 2013 

på den gamle og fredede herregård, Marsvinslund, 

Marsvinslundvej 10, Demstrup, 

8620 Kjellerup. Arrangementet indledes 

kl.14.00. 

Klummen 

De har skældt og smældt i Enhedslisten 

over den regering, de 

selv holder hånden under. ”De pisser 

på vælgerne,” fnøs en rasende 

Johanne Schmidt Nielsen, da hendes 

parti blev vippet fra borde ved 

forhandlingerne af skattereformen 

i juni 2012. 

Så sent som 10. marts i år truede 

liste Ø’s hovedbestyrelse og 

folketingsgruppe med at tvinge 

statsministeren til at udskrive valg 

inden sommeren 2013. Det gjorde 

liste Ø helt klart.., eller? 

Hovedbestyrelsen buldrede, at 

den (og dermed folketingsgruppen) 

ville stemme imod den aftale 

med kommunerne om næste års 

økonomi, som er indeholdt i regeringens 

vækstplan. 

”Regeringen har definitivt valgt 

blå blok,” fastslog Johanne Schmidt-Nielsen. 

Man kan jo så spørge, om der er 

noget at betænke sig på med hensyn 

til at give regeringen et mistil- 

Talere er Alex Ahrendtsen MF for DF, 

Dennis Flydtkjær MF for DF samt MEP 

for DF Morten Messerschmidt samt tidligere 

MF for DF Jesper Langballe. 

Arrangørerne opfordrer medlemmer til 

at tage venner og bekendte med til en 

hyggelig eftermiddag. Der er ly for alle 

i tilfælde af regn. Det er muligt at købe 

kaffe og brød + øl og vand. 

Udflugt til Fur 

DF- Skive, DF-Viborg og DF-Silkeborg 

byder lørdag den 25. maj 2013 på en tur 

til Limfjordsøen Fur. Her vil Christian 

Langballe MF for DF fortælle om EU. 

Lokalforeningerne serverer kaffe til 

udflugtsdeltagerne. Deltagerne i arrangementet 

inviteres også til at besøge Moler 

Museet. Herefter er der guidet tur øen 

rundt. Aftensmaden indtages på Bryghuset, 

hvor drikkevarer er for egen regning. 

Deltagelse i arrangementet koster 150 kr. 

for medlemmer og 200 kr. for ikke-medlemmer. 

Tilmelding: Først til mølle… 

Eventuel rundvisning på bryghuset er for 

egen regning (89 kr. pr. pers). Dette beløb 

inkluderer to små øl. Nævnte rundvisning 

bliver kun gennemført, hvis mere end 20 

ønsker at deltage. Tilmelding kan ske til: 

lidsvotum. Ø kan næppe holde til 

at blive ved med at både støtte og 

skælde regeringen ud. 

Det kan godt være, at man så 

ikke i denne omgang fik afskaffet 

den private ejendomsret, indført et 

klasseløst samfund, indført borgerløn 

og fyret Kongehuset. 

Frem mod et kommende valg 

kan vi så få læst Enhedslistens 

partiprogram, der er en meget lang 

sag, som blev til, da Danmarks 

Kommunistiske Parti (DKP) ved 

sit landsmøde i 1988 ville skabe 

en alliance af venstreorienterede 

grupper med blandt andre Socialistisk 

Arbejder Parti (SAP) og 

Venstresocialisterne (det var dem, 

der illustrerede deres valgplakater 

med et ’Y’ omdannet til en slangebøsse, 

for ligesom at understrege 

partiets anarkistiske tilgang til socialismen). 

God læselyst. 

tei

KALENDER KALENDER KALENDER 

Inge Lise Lyse tlf. 51245513, Grethe Sørensen 

tlf. 24843590 eller Harry E. Madsen tlf. 

27506531 

Opstilling til Folketinget: 

Lokalforning/er: DF Nordfyn og DF Middelfart 

søger emner til folketingskandidat 

Valgkreds: Middelfartkredsen 

Tid og sted: Tirsdag den 16. april 2013 kl. 

19,30 i Bakkehuset, Assensvej 100, Middelfart. 

Henvendelse til: Interesserede kan kontakte 

Anton Petersen, Middelfart lokalafdeling 

tlf. 64 40 21 21 

Lokalforening/er: DF Solrød og DF Greve 

Valgkreds: Grevekredsen. 

Tid og sted: Onsdag, den 17. april 2013 kl. 

19.00 i Tune Borgerhus, Lundegårdshegnet 

15, 4030 Tune. 

Henvendelse til: Lokalformand DF Solrød 

Christen Kristensen, telefon 56 14 10 83 og 

lokalformand DF Greve Gert Christensen, 

telefon 26 14 09 11 

Lokalforening/er: DF Esbjerg Lokalforening. 

Valgkredse: Esbjerg Bykredsen og Esbjerg 

Omegnskredsen. 

Tid og sted: Fredag den 19. april 2013 kl. 

18.30 i Sædding Centret, Fyrvej 34, 6710 

Esbjerg V. 

Henvendelse til: Lokalformand Freddy 

Hyldgård, telefon 26221064. 

Lokalforening/er: DF Furesø og DF Egedal 

Valgkreds: Egedalkredsen. 

Tid og sted: Mandag den 22. april, kl. 19.00 

i Satellitten, lokale 1,Bymidten 46, 3500 

Værløse. 

Henvendelse til: Lokalformand DF Furesø 

Käthe Søeballe. tlf. nr. 26987051 og lokalformand 

DF Egedal John Folden Hyldig, tlf. nr. 

20212576. 

Nyvalgte DF-folketingskandidater 

Lokalafdelingen DF- Frederikshavn-Læsø 

har ved et 

opstillingsmøde, torsdag den 

14. marts 2013 genvalgt Bent 

Bøgsted til Folketingskandidat 

i Frederikshavnskredsen. 

DF’s arbejdsmarkedsordfører blev valgt 

med akklamation og fik dermed enstemmigt 

mandat til at fortsætte efter det kommende 

valg som MF for Dansk Folkeparti. 

Lokalforening/er: DF Lolland Lokalforening. 

Valgkreds: Lollandkredsen. 

Tid og sted: Tirsdag, den 23 april 2013 

kl.19.00 i Magasinet, Havnegade 55, Nakskov 

Henvendelse til: Lokalformand Flemming 

Knoblauch, tlf. 54 71 58 59 og 23 24 79 48, 

Mail:knoblauch@hotmail.dk 

Lokalforeninger/er: DF Vejen Lokalforening 

og DF Billund Lokalforening 

Valgkreds: Vejenkredsen. 

Tid og sted: Tirsdag, den 23. april, kl. 18.00 

på Hovborg Kro, Holmeåvej 2, 6682 Hovborg. 

Da vi er vært ved flæskesteg med brune 

kartofler og rødkål, er tilmelding til spisning 

nødvendig. Tilmelding senest d. 17 april. 

Henvendelse til: Lokalformand DF Vejen 

Kurt Munk, telefon 23379743 og lokalformand 

DF Billund Tage Poulsen, telefon 

22985676. 

Lokalforening/er: DF Frederikssund og DF 

Halsnæs. 

Valgkreds: Frederikssund kredsen. 

Tid og sted: Onsdag, den 24. april, kl. 19.00 

i Multisalen i Aktivitetshuset, Jernbanegade 

2, 3300 Frederiksværk. 

Henvendelse til: Lokalformand DF Halsnæs 

Ole S. Nielsen, tlf. 40 62 81 38. 

Lokalforning/er: DF-Frederiksberg 

Tid og sted: Mandag den 29. april kl. 19.00 i 

Metronomen, Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg. 

Valgkredse: Falkonerkredsen samt Slotskredsen. 

Indledningsvis afholdes opstillingsmøde for 

byrådskandidater, hvorefter der er opstillingsmøde 

til Folketinget. Der er kun adgang for 

medlemmer. Disse vil få tilsendt indkaldelse 

pr. brev. 

Henvendelse til: Lokalformand Jette Dali, 

tlf. 50 73 77 52 

Dansk Folkepartis lokalafdeling 

i Guldborgsund har netop 

valgt René Christensen, som 

Folketingskandidat. René 

Christensen, der i februar i år 

blev udpeget til DF’s finansordfører 

og dermed afløste DF-formand Kristian 

Thulesen Dahl på ordførerposten, blev 

valgt med akklamation. 

Lokalforening/er: DF-Høje-Taastrup og 

DF-Albertslund 

Valgkreds: Taastrupkredsen 

Tid og sted: Torsdag den 23. maj 2013 kl. 

19.00 på Høje-Taastrup Rådhus, Bygaden 2, 

2630 Taastrup 

Henvendelse til: Henrik Pangel (formand 

DF-Høje-Taastrup) Tlf.: 46 59 21 48 eller 

Danni Olsen (formand DF-Albertslund) Tlf.: 

20 16 10 68. 

Lokalforening/er: DF Hedensted 

Valgkreds: Hedensted 

Tid og sted: mandag d. 27.maj 2013 Kl. 

17.30 på Hedensted Rådhus indgang Mindevej 

lokale 1. Afholdes opstillingsmøde til 

Folketinget 

Henvendelse til: Lokalformand Jens Peter 

Rasmussen tlf. 60 93 27 59 

Lokalforening/er: DF Viborg Lokalforening. 

Valgkredse: Viborg Østkredsen og Viborg 

Vestkredsen. 

Tid og sted: Mandag, den 10. juni, kl. 19.30 

i Borgerhuset, Ll. Sct. Hansgade 7-9, 8800 

Viborg. 

Efter opstillingsmødet vil der være debat 

med en eller to mf’ere fra Dansk Folkeparti. 

Henvendelse til: Lokalformand Grethe 

Sørensen, tlf. 86 65 35 90 / 24 84 35 90. 

Dansk Folkeparti’s lokalforening 

i Haderslev har valgt 

Susanne Eilersen som kredsens 

folketings kandidat. 

Dansk Folkepartis lokalafdeling 

i Holbæk har valgt Jeppe 

Jakobsen til folketingskandidat 

i Holbækkredsen. 

Fortsættes på side 22 

19

Nyt fra Borgen 

20 

V. René Teige 

Martin Henriksen 

i Sydslesvig Udvalget 

Martin Henriksen, gruppesekretær, udlændinge- 

og integrationsordfører samt medlem af Europarådet 

er nu også udnævnt til ordfører for det 

danske mindretal/Sydslesvig 

Dermed afløser han tidligere medlem af Folketinget 

Søren Krarup i Sydslesvigs Udvalget, da 

denne stopper efter 12 år. 

Udvalget virker som bindeled mellem det danske 

mindretal, bestående af ca. 50.000 danskere 

syd for den dansk/tyske grænse, og det danske 

Kristian Thulesen Dahl 

i erhvervspraktik 

Dansk Folkepartis formand har været i erhvervspraktik på cementfabrikken Aalborg Portland. 

Folketing. 

Dette indebærer blandt andet, at udvalgets 

medlemmer deltager i møder afholdt af de sydslesvigske 

foreninger. 

Sydslesvig Udvalget træffer i forbindelse med 

ansøgninger afgørelse om tilskud og lån til aktiviteter 

til gavn for det danske mindretal. Desuden 

rådgiver udvalget danske ministre om forhold af 

betydning for nævnte danske mindretal. 

Kristian Thulesen Dahl har netop været i 

Aalborg, hvor han onsdag og torsdag, 13.-14. 

marts besøgte en af landets store virksomheder, 

cementfabrikken Aalborg Portland. 

Men besøget var ikke blot et politisk et 

af slagsen. DF’s formand var nemlig på et 

to dage langt erhvervspraktikophold på den 

mere end 100 år gamle fabrik og dens 300 

medarbejdere. 

Disse blev ramt hårdt af den finansielle 

krise og måtte blandt andet sige farvel til 

kolleger, der fik en fyreseddel som følge af 

krisen. Oveni kom den røde regering til og 

indførte den såkaldte NOx-afgift, som ramte 

Aalborg Portland ekstra hårdt. 

I kolde kontanter medførte afgiften, at fabrikken 

i stedet for tre millioner kroner årligt 

nu må betale 36 millioner kroner – ligeledes 

årligt. 

Ifølge virksomheden selv, svarer afgiftsforhøjelsen 

til, at man kunne ansætte 70 

medarbejdere. 

Der er næppe nogen tvivl om, at ’praktikanten’ 

fik en snak med sine nye kolleger 

om den røde regerings afgiftspolitik – råt for 

usødet.

Pia Kjærsgaard mødtes 

med Aung San Suu Kyi 

Folketingets Præsidium var tidligere på måneden på officielt besøg 

i Burma. Pia Kjærsgaard deltog som næstformand for Præsidiet, 

hvis besøg faldt sammen med demokratilederen og Nobelprisvinderen 

Aung San Suu Kyi’s partis kongres. Her blev Aung 

San Suu Kyi genvalgt som formand for sit parti. Den Nationale 

Liga for Demokrati (NLD). 

Aung San Suu Kyi mødtes med præsidiemedlemmerne og svarede 

blandt andet på spørgsmål fra de danske politikere. En enkelt 

gang blev partilederens alvorlige ansigtstræk brudt af et varmt 

smil. Det skete, da Pia Kjærsgaard spurgte hende, om hun havde 

tænkt på at uddelegere nogle af de politiske opgaver til medlemmer 

af NLD. Og om hun har tænkt sig at ændre på, at hun – både 

i Burma og i hele verden – står som den eneste toneangivende 

oppositionspolitiker. 

”Jeg ved jo, hvor afgørende, det er, at have opbakning. Det 

vidste Aung San Suu Kyi tilsyneladende og svarede da også, at 

partikongressen var første skridt i den retning. 

Pia Kjærsgaard fik sig en snak med Aung San Suu Kyi under Folketingets 

Præsidiums besøg i Burma. 

Spørg om 

Tillægsprocent 

Dansk Folkeblad kunne i sin decemberudgave fortælle om, at 

folkepensionister med en tillægsprocent på 100 kan søge rabat 

på eksempelvis tv-licens. En læser har kontaktet redaktionen og 

fortalt, at han ikke kan få rabat på grund af ATP-indtægt. 

Ældre Sagen oplyser, at dette er korrekt. 

Man kan eksempelvis have en tillægsprocent på 36, fordi man 

modtager ATP. Herefter kan man få reduceret ældrecheck. Men 

man får ikke lavere licens. 

Indtægtsgrænser er for enlige 18.800 kr. og for par 37.200 kr. 

Ældre Sagen opfordrer til at bruge rådgivningstelefon 

80301527 for gratis rådgivning om blandt andet tillægsprocent 

og beløbsgrænser for rabatter eller ældrecheck 

Red. 

DF bag nyt børneregister 

Dansk Folkepartis boligordfører og handicapordfører, 

MF Karina Adsbøl, har sikret lovkrav om en ny statistik 

over indberetninger af overgreb mod børn og unge i 

kommunerne. 

Det er virkelig en lang, sej politisk kamp, 

der nu er udmøntet i større fokus på og 

hjælp til udsatte børn og unge. 

”Jeg har siden foråret 2012 efterspurgt et 

centralt register over underretninger af 

børnesager i kommunerne. Derfor er jeg 

meget glad for, at børneregisteret bliver til 

virkelighed,” siger Karina Adsbøl. 

Hun glæder sig også over, at DF som 

oppositionsparti også kan være med til at 

presse vigtige beslutninger igennem. Det 

er godt med endnu et redskab, der kan 

være med til at forebygge de uhyggelige 

tilfælde, vi har set, så ingen bliver glemt 

og indsatsen over for de udsatte børn og 

unge forbedres,” siger Karina Adsbøl. 

Det, der nu skal sikre, at børnesager ikke bliver glemt, men kan 

skjules for offentligheden i årevis, er et centralt børneregister, som 

er et af de stærkeste led i den nye overgrebspakke, der indeholder 

krav om, at en kommune allerede inden for 24 timer skal vurdere 

en indberetning af en børnesag. 

Register klar fra 2014 

Karina Adsbøl står bag 

en ny lov om et centralt 

børneregister, der 

sikrer, at børnesager 

ikke bliver glemt. 

Det nu vedtagne Centralregister af indberetninger er om nogen Karina 

Adsbøls fortjeneste. Hun har som nævnt været tidligt ude og 

blandt andet stillet skriftligt spørgsmål til social- og integrationsminister 

Karen Hækkerup, som hun bad om tal for, hvilke kommuner 

der modtager flest og færrest indberetninger i børnesager. 

De efterspurgte tal fandtes ikke, hvilket ellers kunne have hindret 

de frygtelige, årelange angreb på og mishandlinger af børn, 

som er blevet opdaget de senere år. 

”Det er noget, vi vil gøre noget ved,” lovede Karen Hækkerup 

(S). 

Det løfte fik Karina Adsbøl til at kræve helt nye værktøjer og 

lovkrav på området. 

Og nu ligger planerne så klar. 

Kommunerne forpligtes nu til at indberette nøgledata 

på cpr-niveau om de underretninger, de 

modtager om børn og unge. 

Der er afsat fire mio. kr. i 2013 til udvikling af statistikken 

og kompensation af kommunerne og fem 

mio. kr. i årene herefter til drift af statistikken og 

kompensation af kommunerne. 

Ankestyrelsen udvikler statistikken og opretholder 

den løbende drift 

Indsamling af data fra kommunerne begynder i 

2014 og den første offentliggørelse af årsstatistik 

sker i 2015. 

21

Landet rundt 

Farshad er 

ping pong 

Farshad Kholghi, Gordon Kennedy, Sara 

Poulsen og Mikkel Schrøder Uldal er på plakaten, 

når det musikalske comedy show ’Pejseshow 

i Tivoli’ sætter lattermusklerne på 

prøve. 

Latterbomben går af i Glassalen i Tivoli 25. 

– 27. april. 

De fire medvirkende er iklædt pilotdress, 

stewardesse og steward-uniformer med iltapparater 

livredningsveste og sikkerhedsseler, 

som al landsens flypassagerer vil nikke genkendende 

til som remedier i den obligatoriske 

sikkerhedsgennemgang… 

Men en helt almindelig af slagsen bliver det 

bestemt ikke. 

Op på den store klinge 

Forårsrevyen, der blot løber over fire dage, 

giver Københavnere og andet godtfolk muligheden 

for at lade lattertårerne trille, når 

nævnte komiske kvartet går på scenen. Og der 

er noget at glæde sig til. Anmelderne er på det 

nærmeste faldet over hinanden for at uddele 

stjerne og roser – helt og aldeles uden torne. 

Revyen, som havde premiere – og spillede 

for fulde huse på Pejsegården i Brædstrup 

tidligere på vinteren, er nemlig gået sin sejrsgang 

hen over vinteren. 

Men det har ikke været noget problem at 

holde varmen, når Gordon Kennedy giver 

den som cykelsportskommentator og kokkepigebetvinger 

helt oppe på den store klinge på 

Haiti og i bogform. Der er naturligvis tale om 

digter-cykelentusiasten Jørgen Leth… 

Fortsat fra side 19 

Nyvalgte DF-folketingskandidater 

Lokalforeningerne DF Køge 

og DF Lejre har enstemmigt 

valgt Dansk Folkepartis 

MF’er, sundhedsordfører Liselott 

Blixt som folketingskandidat 

i Køge Kredsen. 

Byrådsmedlem for Dansk 

Folkeparti i Nyborg, Carsten 

Kudsk, kan nu også skrive 

folketingskandidat på cv’et. 

Han er nemlig enstemmigt 

valgt til Nyborgkredsens Folketingskandidat 

22 

Ping pong dynamo 

Mikkel Schrøder Uldal er uforlignelig i rollen 

som manden, der kører sine besøgende rundt 

i gamle Volvoer kun iført, hvad de nu måtte 

have valgt af deodorant: Carl Mar Møller. 

Og endelig er der Farshad Kholghis vidunderlige 

thailandske massøse Louise Ping Pong 

Jensen, som tilbyder thai-massagens eksotiske 

former ud i det hulkende ekstreme. 

Gruppesekretær, udlændinge- 

og integrationsordfører, MF 

for Dansk Folkeparti, Martin 

Henriksen, er valgt til folketingskandidat 

i Københavns 

Storkreds ved et opstillingsmøde 

i DF’s lokalforeninger i Tårnby og Dragør. 

Martin Henriksen opnåede enstemmigt 

valg. Dermed er Martin Henriksen den første 

DF-kandidat, som er klar til et kommende 

Folketingsvalg i Københavns Storkreds, der 

omfatter København, Frederiksberg, Dragør 

og Tårnby. 

Der er lagt i pejsen til det helt store grin, 

når Farshad Kholghi, Gordon Kennedy, 

Sara Poulsen og Mikkel Schrøder Uldal 

byder publikum at ’fasten seatbelts’, når de 

går i luften med deres revy 

Spis, pejs og vær glad, som de medvirkende 

noget kryptisk opfordrer til. Det bliver der 

mulighed for at gøre. Når Glassalen lægger 

scene til de fires helt eminente humor, som er 

iscenesat af Donald Andersen. 

Vejle lokalforening har ved 

et opstillingsmøde tirsdag aften 

valgt Dansk Folkepartis 

formand, Kristian Thulesen 

Dahl til folketingskandidat i 

Vejle Nord kredsen. Det skete 

med akklamation og bragende bifald fra en 

stuvende fuld Jerlev Kro. 

Partiformanden var således på hjemmebane, 

idet Kristian Thulesen Dahl bor i Thyregod 

cirka 35 kilometer fra Jerlev.

Foto: Scanpix 

Det er ingen aprilsnar, når trafikordfører 

og troubadour Kim Christiansen fra den 

1. april vil være at finde bag fadølsanlægget 

på Restaurant Á Porta på Teglgade i 

Mariager. Sammen med sin kone Majbritt, 

har han købt den gamle hyggelige 

beværtning, som i forbindelse med ejerskiftet 

får en ansigtsløftning og et udbygget 

menukort med dansk smørrebrød. 

Lokalforeningsformand for 

DF-Vejle, Folmer Kristensen, 

blev tirsdag aften den 

12. marts 2013 genvalgt som 

Folketingskandidat i Vejle Syd 

kredsen. 

Heino Hahn er valgt til såvel 

DF’s folketingskandidat i Vordingborgkredsen, 

Sjællands 

Storkreds – og som til spidskandidat 

på listen til kommunalbestyrelsesvalget 

i november. 

Kim C giver en sang 

til smørrebrødet 

Otte er blevet 110 

Det bliver Majbritt Christiansen som 

kommer til at stå for den daglige ledelse, 

mens Kim Christiansen lover at give et 

nap med bag baren og i restauranten, når 

hans travle hverv som folketingspolitiker 

ellers tillader det. Kim Christiansen vil da 

heller ikke afvise, at han kan lokkes til at 

synge en sang eller to for gæsterne – hvis 

lejligheden byder sig. 

Der har været god grund til at feste i lokalafdelingen DF-Holstebro på det 

seneste. Afdelingens formand, Flemming Iversen rundede 15. marts 60 år 

og 18.4. kan formanden markere, at han har siddet i formandsstolen i 15 år. 

”15 gode af slagsen, siger Flemming Iversen, der husker, da han var med til 

at starte lokalafdelingen ved et møde på Krabbes Hotel, hvor otte mødte frem. 

”Der var lige nok til at danne en bestyrelse, griner fødselaren og jubilaren… 

I dag har DF Holstebro rundet 110 medlemmer. 

Så skal der vel være fest? 

”Njaaa, det er jo valgår, så der er rigeligt at bruge penge til,” svarer Flemming 

Iversen, som 18. marts blev enstemmigt valgt til endnu en formandsperiode. 

Medlem af Favrskov 

byråd for Dansk 

Folkeparti og kommunens 

teknik og 

miljøudvalg Torben 

Nielsen er død – kun 

42 år gammel. 

Dødsfaldet kom 

som et chok for både 

familie, venner og 

kolleger. Torben 

Nielsen blev ramt af 

en hjernehindeblødning, 

men kom hur- 

DF’er som Bond Babe 

Mindeord 

Torben Nielsen er død – 

kun 42 år gammel 

tigt i behandling og blev lagt i kunstig koma. 

Lægerne udtrykte optimisme, men så blev 

Torben Nielsen ramt af endnu en blødning og 

afgik ved døden den 9. marts. 

Torben Nielsen var med til at starte DF-lokalforeningen 

i Langå ved Randers, hvor han 

sad i byrådet fra 2002-2006. 

Siden 2010 har han siddet som DF’s repræsentant 

i byrådet i Favrskov. 

Politiske venner og modstandere betegner 

Torben Nielsen som en god kollega, en dedikeret 

politiker og et ærligt, ordholdende menneske. 

Favrskovs borgmester Nils Borring beskriver 

på vegne af byrådet Torben Nielsen som 

en afholdt byrådskollega, der altid har arbejdet 

konstruktivt på at finde de bedste løsninger 

for borgerne i Favrskov Kommune. Vi har 

lært ham at kende som et hjælpsomt, åbent og 

humoristisk menneske med en fast politisk 

overbevisning, og samtidig besad han også en 

vilje til at finde løsninger og opnå resultater i 

det politiske arbejde. 

Vore tanker går til Torben Nielsens hustru 

og tre børn. 

Hendes navn er Dencker, Mette Hjermind Dencker… 

Lækkert hår, jakke med pailletter og simili, der lynede i 

blitzlyset, negle malet op til kassinobesøg – og Martini’er, 

selvfølgelig ’shaken – not stirret.’ 

Dansk Folkepartis ordfører for landdistrikter og småøer 

deltog 2. marts i en stor James Bond fest på Tunø som The Goldfinger Girl. Her er Mette 

Hjermind Dencker blitzet med stifteren af ’Bevar Tunø-bevægelsen, der har evnet at få 

Odder kommune til at droppe beslutningen om at spare øens sygeplejerske væk, Lars 

Løndorf (udklædt son Spectre-agent). 

DF’eren var inviteret som følge af sin stædige kamp for øboerne, som blandt andet har 

været på Christiansborg for at lufte deres synspunkter. 

Selvom der var dømt temafest, blev der også tid til at mødes med beboerforeningen for 

at drøfte de udfordringer, øen kæmper med, både med hensyn til utilstrækkelige færgefart 

samt bureaukratiske og langtrukne sagsforløb, når øboerne søger LAG-midler til lokale 

initiativer. 

Foto: Claus Haagensen 

23

DF BUTIKKEN 

KAMPAGNE VARER 

24 

Habitnål 

Kasket regulerbar 

Lighter med logo 

Indkøbsnet 

Pastiller 

Ballon 

Marguerite øreringe / sæt Marguerite halssmykke m/kæde 

Marguerite ørestikker/sæt 

Sportstaske 

Kuglepen 

Slipsenål 

Rummelig rygtaske med 

lille DF logo på lomme 

Kr. 98,- 

Mulepose med lomme 

T-shirt med stort logo 

Krus Skrivepen 

Populært DF 

Forklæde 

Kr. 128,- 

Marguerite broche 

Udover DF Butikkens varer kan lokalformænd 

bl.a. rekvirere: DF Bolcher, DF balloner, 

DF flag, DF vindmøller, DF brochurer, 

DF grundlovsbøger og DF principprogram. 

T-shirt mørkeblå 

T-shirt hvid 

Polo shirt. Mørkeblå 

Sweatshirt. Mørkeblå 

Kampagnejakke 

Slips 

Silketørklæde 

Kasket. 

Slipsenål 

Habitnål 

Habitnål/pin stor 

Pastiller 

Mulepose 

Mulepose med lomme 

Sports/rejsetaske stor 

Krus 

Kuglepen 

Skrivepen 

Lighter 

Marguerite smykker: 

Broche 

Øreringe / sæt 

Ørestikker / sæt 

Halssmykke / ny størrelse 

BØGER 

“Kristian Thulesen Dahl, 

- Kronprinsen” 

En kritisk portrætbog der 

kommer hele vejen rundt 

om mennesket 

Kristian Thulesen Dahl. 

314 sider. 

Medlemspris Kr. 150,- 

”Knus Tyrannerne” 

- Erindringer fra et 

usædvanligt liv. 

412 sider. 

Medlemspris: Kr. 98,00 

(Str.: S – XXXL) 



(Str.: S – XXL) 


”PIA K. 

- Årene ved magten” 

Elisabeth Svanes personlige 

og meget velskrevne 

bog om Pia Kjærsgaard. 

224 sider. 

Medlemspris: Kr. 150,- 

”Messerschmidt” 

- Portræt af en politisk ener. 

376 sider. 

Kr. 249,- 

Se hele DF BUTIKKENS store udvalg og nyheder på: www.df-butikken.dk 

Alt kan bestilles hos: DF-BUTIKKEN 

Tlf.: 4343 1414 / hverdage kl. 08:00 - 16:00 - Email: df-butikken@mail.dk 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

65,00 

65,00 

98,00 

148,00 

280,00 

128,00 

148,00 

35,00 

30,00 

10,00 

20,00 

5,00 

10,00 

35,00 

118,00 

50,00 

3,50 

8,00 

5,00 

35,00 

49,00 

49,00 

59,00

Historiebussen 

Historiebussen – nu med revy 

Historiebussen kører denne gang til Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Blandt programpunkterne er Nykøbing Falster Revyen. 

I sensommeren fra onsdag den 28. august til 

søndag den 1. september, er det igen tid til at 

tage på oplevelsestur med ”Historiebussen”, 

som denne gang kan præsentere et af sine vel 

nok fl otteste programmer. 

Turen går til Sjælland, Møn og Lolland-Falster, 

hvor tur deltagerne skal besøge en lang 

række seværdigheder. 

Der er naturligvis også sørget for et hyggeligt 

hotel i Sydsjælland, hvorfra de mange 

ture går. 

Gunhild Legaard og Preben Elmenhoff er 

som sædvanlig dygtige og kompetente rejseledere 

og guider på turen. 

Denne er i øjeblikket ved at blive planlagt, 

så programpunkterne er endnu ikke på plads. 

Men nedenfor kan I læse om nogle af de seværdigheder, 

der er i spil. 

Endeligt program forventes klar i næste udgave 

af Dansk Folkeblad. 

Koldkrig og revylatter 

Deltagerne får blandt andet en rundvisning på 

Christiansborg Og så er der indlagt en nyhed, 

da Historiebussen parkerer ved det gamle re- 

Tilmeldingskupon sendes til Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K 

Navn: 

Adresse: 

Postnr. by: 

Mobil.: 

Email.: 

vyteater i Nykøbing Falster, hvor revydirektør 

Flemming Krøll byder velkommen. Det er 

lykkedes af få nogle af de bedste pladser til 

turdeltagerne, som ydermere kan vælge at tilkøbe 

kaffe, the, eller øl og drinks. 

Med på programmet er også Vikingeanlægget 

Trelleborg, Sorø Klosterkirke og Hvideslægtens 

gravkirke, Roskilde og Maribo 

Domkirker, Vikingeskibsmuseet, Rundkirken 

i Bjernede og Gavnø Slot med sejltur fra 

Næstved på Susåen. 

Endelig skal vi besøge Stevnsfortet. 

Fronterne var trukket hårdt op efter 2. Verdenskrig. 

Overfor hinanden stod NATO og 

Warshawapagten, angsten for en atomkrig lå 

dybt i befolkningerne og der blev bygget store 

forsvarsværker på begge sider. Danmark, som 

blev medlem af NATO i 1949, byggede blandt 

andet Stevnsfortet, som var atom-sikkert og 

kunne overvåge skibe og fl y fra fjenderne 

i øst. Hele 3.000 soldater og datidens mest 

moderne våben var klar til at forsvare Danmark. 

Dette fantastiske fort skal deltagerne på 

Historiebusturen opleve. Og så den særegne, 

både smukke og barske natur på Stevns Klint, 

naturligvis. 

Enkeltværelse 

Dobbeltværelse 

Vil gerne bo sammen med 

Opsamlingssted: 

Tilmeld dig nu 

Årets revyhold er 

Flemming Krøll, 

Mette Marckmann, 

Henrik 

Lykkegaard, 

Henrik Kofoed, 

Pernille Schrøder 

og kapelmester 

Morten 

Wedendahl. 

Vi indkvarterer os på et dejligt hotel med hyggelig 

atmosfære og en god restaurant. 

Prisen for turen er 2.700,- kr. Tillæg for 

enkeltværelse 1.000,- kr. Prisen dækker bustransport, 

hotelophold med halvpension (morgenmad 

og aftensmad), udfl ugter, revy billet, 

samt entreer. 

Vi håber du/I har fået lyst til at være en del 

af denne studietur. Især medlemmer, der ikke 

tidligere har været med på historiebussen, og 

nye medlemmer vil med stort udbytte kunne 

deltage. Her er mulighed for at møde andre 

spændende medlemmer af DF og knytte nye 

venskaber. 

Bussen kører med opsamling i Fredericia 

og herudover i Odense, Slagelse og Høje Taastrup. 

Der er også mulighed for at komme 

direkte til hotellet, som bliver et hotel i Sydsjælland. 

tei- 

Historiebussen – nu med revy 

25

Anmeldelser 

Eklatant Udueligt 

Grækenland er på fallittens rand, blandt andet fordi det at snyde staten 

for skatter har været en nationalsport i fl ere år, end man måtte mene 

muligt. 

Snyderiet er for længst blevet en ’eksportvare’. 

Morten Messerschmidt fortæller historien om den græske professor, 

der stjal 60 millioner kroner fra EU-fonde til forskning. Det gav 

økonomidirektøren på det stedlige bibliotek mulighed for at købe en 

Ferrari, mens andre fi k råd til marmorgulve på deres badeværelser. 

Morten Messerschmidt behøver kun at skrive dagbog i 50 dage, før 

tastaturet på det nærmeste driver af tragikomiske milliarddonationer. 

Ikke underligt at den sagesløse læser snerper læberne i mistro, Det 

har kan umuligt være sandt, Men jo: Nærværende ’Dagbog fra EU’ er 

da også sponseret – af EU, som altså betaler for at blive gjort til grin. 

Måske er pengene givet godt ud. Selvom beviserne står i kø, er de 

så usandsynlige, at tiltalefradrag er eneste brugbare dom… 

Og for nu at dvæle ved Grækenland, kostede det EU 100 milliarder 

kroner at investere i Metro, sportsanlæg m.m.m.m op til Legene 

i Athen i 2004. 

Gå glad i bad EU betaler 

Men tilbage til dagbogen, der er bygget op med nævnte 50 korte dagbogsskrivelser. 

Én til hver dag. Så kan man nå at ’grine- eller rettere 

græde af’ før næste skandaløse EU projekt bliver rullet op. 

Her følger et par eksempler: 

Dag 3 beskriver, hvordan EU-landbrugsstøtte er gået til britiske 

golfklubber og fl yselskaber. 

Eller hvad med Dag 6’s afsløring af EU-millioner til hundefi tness 

i Ungarn… 

Mundheldet ’Man skal ikke græde over spildt mælk’ får helt ny 

betydning på Dag 12. Her redegøres for tilskud til skolemælk for 1,4 

Et liv på vulkaner 

Vulkanekspert, rejseguide, foredragsholder og forfatter, medlem af DF i København 

Henning Andersen er klar med ny spændende – og skræmmende vulkanbog 

Verdens vulkaner har enorm betydning for 

Moder Jord og dermed vi mennesker, der bebor 

kloden. 

Men helt så voldsom kraft, som de ild, svovl 

og aske spyende vulkaner har, er det nok de 

færreste, som er klar over. 

Den uvidenhed bliver der rettet op på i Henning 

Andersens nye bog ”Et liv på vulkaner” 

”Vi må acceptere naturens vilkår. Ellers går 

det galt,” siger forfatteren. 

Lige nu er Etna i et godt nok mindre udbrud, 

men Henning Andersen advarer om, at 

den slumrende kæmpe, Vesus ulmer. 

”Mange vil huske fi lippinske Pinatubo, 

26 

der kom i udbrud i 1991. Her blev en enorm 

askesky spredt og den skyggede for solen i en 

grad, så verden oplevede et markant temperaturfald. 

”Hvis en halv snes af klodens større vulkaner 

kommer i udbrud samtidig, kan det medføre 

en reel istid, konstaterer vulkaneksperten, 

som i sin nye bog både fortæller om fascinationen 

af – og frygten for vulkanerne. 

Men han beretter også om de mange oplevelser, 

vulkaninteressen har afstedkommet. 

Et meget personligt aftryk i, hvad man kan 

titulere som Hennings forunderlige verden. tei- 

Dagbog fra EU 

-om EU’s spild af dine penge 

Af Morten Messeschmidt 

Bogen kan bestilles hos DF Butikken ganske 

gratis. Dog skal modtagerne betale forsendelsesomkostninger 

i form af porto til DF. 

milliarder kroner. Pengene går nemlig ikke til dem, der trænger mest 

men til dem, der i forvejen drikker rigelig mælk. En skov af rapporter 

og undersøgelser viser, at tilskudene i bedste fald er virkningsløse… 

Og så er det tid til en stærk kop kaffe – forud for Dag 18. Her triller 

tre milliarder kroner i retning af sækkepibemusik, gadeteater og et 

forsøg med at blande musik og magi.:!Tyrkiske kloaker, et marokansk 

badeland, værdiløse rapporter og forskning (der blandt andet viser at 

FRUGT ER SUNDT..! 

Ak ja, nogen vil tilføje endnu et tilskudsprojekt – nemlig Messserschmidts 

bog, nærværende af slagsen. Bestil den allerede i dag. 

tei- 

Et liv på vulkaner 

Forlaget Kahrius.dk 

Kr. 198,-

Er danskerne racister? 

Nej, naturligvis ikke 


Når danskere har udtrykt 

bekymringer over masseindvandringen, 

er de 

ofte blevet beskyldt for 

at være racister. Sådan 

har været siden 1983, 

da Danmark fi k verdens 

mest liberale udlændingelovgivning, 

og indvandringen 

for alvor 

begyndte. Mange politikere 

trak ”racismekortet” 

i stedet for at beskæftige 

sig med fakta. 

Når Dansk Folkeparti 

ønskede en opgørelse 

over prisen for indvandringen, 

blev partiet 

ligeledes mødt med 

beskyldninger om racisme 

og fremmedhad. 

Hvem husker ikke daværende 

statsminister 

Poul Nyrup Rasmussens 

berømte udtalelse 

fra Folketingets talerstol 

om, at ”stuerene, 

”Er danskerne 

racister” 

Af: Henning Bech og 

Mehmet Ümit Necef 

363 sider 

299 kroner 

Frydenlunds Forlag 

det bliver I aldrig” – med adresse til Dansk Folkeparti. 

Men sådan forholder det sig ikke. Danskerne er ikke racister. 

Det fastslår de to forskere, Henning Bech fra Københavns Universitet 

og Mehmet Ümit Necef fra Syddansk Universitet i bogen 

”Er danskerne racister”. De to forskere konkluderer, at der intet 

som helst belæg er for påstanden om, at racisme skulle være specielt 

udbredt blandt danskere. Genstanden for undersøgelsen er 

perioden 1990-2010, og forskerne har brugt fi re år på projektet. 

Mehmet Ümit Necef advarer på baggrund af undersøgelsen mod, 

at der går infl ation i begreberne racisme og islamofobi, der efterhånden 

bruges i fl æng, når kritikere af indvandringen eller den 

manglende integration skal sættes på plads. 

En anden konklusion er, at danskerne gennemgående er et meget 

tolerant folkefærd. Det betyder ikke, at der ikke fi ndes racisme 

i Danmark. Den fi ndes både hos danskere og indvandrere 

– og måske skal der fokuseres langt mere på racismen blandt 

sidstnævnte, der ofte isolerer sig i parallelsamfund og eksempelvis 

forhindrer deres børn i samkvem med danskere. 

Sådan’sk 

Det er dansk, det er dejligt, det er nyt magasin. Der går 

år imellem, men nu har Aller-koncernen sat et skib for 

det voksne dansktopsegment i søen 

Den knaldrøde gummibåd fl yder fornemt. Nu i smult vande blandt 

ligestillede, efter års lavvande i medienyt for voksne og seniorer. 

Det sker i et mediebillede, der i en årrække har budt på ene ungdomsorienterede 

nyheder. 

SBS-TV, der i forvejen sender Kanal 4, Kanal5 og Kanal 6 lancerede 

tirsdag den 1. januar 2013 ungdomskanalen 7’eren, der markedsføres 

som Danmarks første interaktive ungdomskanal. Ifølge 

SBS TV er 7’eren målrettet seere mellem 15-25 år. 

Danmarks Radio fulgte op med DR3, som er målrettet 15- til 

39-årige. Den kanal gik i luften mandag den 28. januar i år. 

Og der er masser af tv-nyt for de alleryngste. 

Det er efterhånden længe siden, at der er præsenteret dansksproget 

underholdning til danskere, der vil se danske fi lm og lytte til 

dansk musik. TV 2 Charlie, der henvender sig til aldersgruppen 

50+ , gik i luften i oktober 2004. Siden er der ikke rigtigt budt på 

tv-nyt for voksne… 

Syng og vær glad 

Men nu er der godt nyt til alle dansktopfans.”Alt om Dansktop”, 

der bliver det første danske magasin, der er et hundrede procent 

dedikeret til dansksproget populærmusik og de mange folkekære 

hits, er på gaden. 

De store dansktop-poppere som Kandis-Johnny, Susanne Lana, 

Birthe Kjær, Dorthe Kollo, Peter Belli, Bjørn Tidmand og Jørn 

Hjorting fortæller om om deres deres liv liv med med musikken og deres op og nedture 

privat som professionelt. 

Sidstnævnte giver interview 

i i premierenummeret, og 

som han siger: ”Man kan ikke 

synge synge og være sur sur samtidig… 

Alt om Dansktop kan fås 

ved samtidigt køb af ugebladenedene 

Familie Familie Journal, Journal, Ude Ude 

og Hjemme, Se og Hør eller 

Billed-Bladet. 

27

Dyrevelfærd 

Hvis jeg var dyr, ville jeg bo i 

Schweiz er andet end chokolade, ost og alpeidyl. Schweiz har også verdens 

formentlig mest progressive dyreværnslovgivning. Dansk Folkeparti er klar til at 

hente inspiration. 

Af Kenneth Kristensen Berth 

Der er langt fra tremmekalve og burhøns til 

virkeligheden for deres artsfæller i alpelandet 

Schweiz. I 2008 indførte landet en ny dyreværnslov, 

der siden kun er blevet endnu bedre 

for dyrene. 

Dyr er sågar omtalt i landets forfatning. 

Heraf fremgår det, at dyr ikke er ting men har 

en særlig status – hverken mennesker eller 

ejendom men som dyr. I Danmark betragtes 

dyr som ejendom, og det er en af årsagerne 

til, at det eksempelvis er lovligt at forgribe sig 

seksuelt på dyr, så længe der ikke sker skader 

på dyret. I Schweiz er det naturligvis forbudt 

og forbundet med en drakonisk straf at pleje 

seksuel omgang med dyr. 

Da den schweiziske dyreværnslov skulle 

indføres i 2008, valgte politikerne at sætte 

dyrenes tarv i centrum. Det betyder, at også 

nyttedyr f.eks. svin og køer skal kunne leve 

et såkaldt ”artstypisk liv”, hvor dyrene kan 

lægge sig til ro, sove og stå. Dette gælder også 

f.eks. fjerkræ, der skal have lov til at bygge 

28 

rede og udfolde deres andre naturlige instinkter. 

I stedet for at fokusere på at gøre det så let 

som muligt for dyrenes ejere at besidde dyr, 

så tog politikerne altså udgangspunkt i dyrets 

naturlige behov. Det har fået vidtgående konsekvenser 

både for hus- og nyttedyr. 

Først kursus – så hund 

I Schweiz har man således indført et hundekørekort. 

Det betyder, at man ikke længere 

må erhverve en hund uden at have gennemført 

et obligatorisk hundekursus, en oplæring 

i hundehold og et senere træningsforløb med 

deltagelse af såvel hund som ejer. Det betyder 

igen, at der er færre impulskøb, og færre 

hunde skal afl ives. Hunde må heller ikke få 

kuperet hverken ører eller hale, og dyr, der har 

fået udført disse operative indgreb, må ikke 

indføres i landet. Hunde i Schweiz har også 

krav på at blive ført uden line med jævne mellemrum. 

For så vidt angår opdræt af hunde, 

er det i Schweiz forbudt at avle på dyr, der 

tidligere har udvist et overmål af aggression, 

og kontrollen med hundeopdræt er skærpet 

voldsomt i forhold til tidligere. 

Der er også dikteret fuldstændig faste krav 

for, hvor meget areal en kanin eller en hamster 

skal have at boltre sig på. 

Dyr tager tog eller bus 

Men det er ikke kun kæledyrene, der har fået 

bedre forhold. Det har mange produktionsdyr 

også – således er det nu ulovligt at bruge 

Schweiz som transitland for dyretransporter 

på lastvogne. Dyr må kun transporteres 

igennem Schweiz med tog og fl y. Inden for 

Schweiz’ grænser, må dyrene gerne transporteres 

i lastvogne – men maksimalt 6 timer. 

Schweiziske køer har nu også krav på at 

komme på græs. Køer skal på græs minimum 

60 dage om sommeren og 30 dage i løbet af 

vinterperioden. Og dyrene må højest gå to

Schweiz 

uger uden at få frisk luft. Det skal opføres i en 

særlig journal, hvornår køerne har fået frisk 

luft. 

Svin har også fået det bedre. Det er således 

nu ulovligt at halekupere svin, ligesom 

fjerkræ ikke må få klippet spidsen af næbbet. 

Ja, selv håndteringen af fisk er der nu stillet 

skrappe krav til. 

Lystfiskere på krogen 

Det er forbudt at fiske med det formål at tage 

fiskene af krogen og genudsætte dem. Man må 

heller ikke anvende fiskekroge med modhager 

eller levende madding til lystfiskeri, og fisk 

må ikke transporteres levende i is eller isvand, 

men skal efter at være blevet bedøvet omgående 

slås ihjel. 

Schweiz har gjort en indsats for at give 

forsøgsdyrene bedre kår. Således skal alle 

personer, der medvirker i forbindelse med dyreforsøg 

nu gennemgå et 40 timers kursus i 

Foto: Scanpix 

dyreforsøg, tyve timers teoretisk undervisning 

i etik og dyrevelfærd herunder håndtering af 

de forskellige dyrearter, som typisk indgår i 

dyreforsøg. Det er også blevet vanskeligere at 

få tilladelse til at udføre dyreforsøg i Schweiz 

end det tidligere har været. Lovgivningen tilsiger 

også, at dyrearter, der oplever smerte, 

angst eller får skader som følge af et forsøg 

ikke igen må udsættes for samme forsøg, ligesom 

aflivning af forsøgsdyr ikke må finde sted 

i rum, hvor andre forsøgsdyr opholder sig. 

Det schweiziske eksempel 

Danske Folkepartis dyrevelfærdsordfører, 

Dennis Flydtkjær, er begejstret for de schweiziske 

landvindinger. 

- Det her viser, hvad man kan gøre, hvis 

man har viljen til for alvor at sætte dyrenes 

tarv øverst og ikke har EU rendende til at fortælle, 

hvordan dyrevelfærd skal håndteres, siger 

Dennis Flydtkjær, der mener, at Danmark 

Den ikoniske sanktbernhardshund nyder også godt af den schweiziske dyreværnslovgivning. 

Hundeejer er forpligtet til at tage et hundekørekort og gennemgå 

et uddannelsesforløb i hundehold, før de kan holde hund. Desuden 

skal hunde med jævne mellemrum føres uden line, som disse sanktbernhardshunde 

nyder godt af. 

Dyrene i Schweiz har 

bedre forhold end 

i snart sagt hvilket 

som helst andet land 

takket være en meget 

progressiv dyreværnslovgivning. 

Alle køer 

har f.eks. krav på at 

græsse uden for både 

i sommer og vinterhalvåret. 

Foto: Scanpix 

Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, 

Dennis Flydtkjær, er klar til at 

inddrage erfaringerne fra den schweiziske 

dyreværnslovgivning i dansk lov. 

på mange måder kan lære af erfaringerne fra 

Schweiz. 

- Der var engang, at Danmark var i forreste 

geled i forhold til dyrevelfærd. Vi var eksempelvis 

et af de første lande til at afskaffe 

sødmælkskalve. Men i særdeleshed efter vi 

har fået en ny regering er dyrevelfærden gledet 

ud af dagsordenen. Jeg oplever ikke den 

store interesse for området fra fødevareminister 

Mette Gjerskov – hun opfatter vist mere 

dyrene som mad end som dyr, siger Dennis 

Flydtkjær. 

Dansk Folkeparti står foran at skulle vedtage 

en ny dyrevelfærdspolitik, og her kommer 

erfaringerne fra Schweiz også til at spille ind. 

- Ja, bestemt. Det er min ambition, at Danmark 

skal være helt fremme, når det handler 

om dyrevelfærd – og vi kæmper både i Danmark 

men også i Europaparlamentet en indædt 

kamp for dyrene hver dag, siger Dennis 

Flydtkjær. 

29

Månedens DF’er 

? Hvordan blev du medlem af DF? 

30 

Navn: Annette Kelberg 

Alder: 44 år 

Status: Gift, to børn 

Erhverv: Butiksassistent 

Bor i: Karrebæksminde ved Næstved 

Medlem 

af DF siden: 2008 

Jeg havde stemt på DF i flere år, og en dag så 

jeg en annonce i vores lokalavis med en opfordring 

til at blive medlem af DF, og så tænkte 

jeg, at nu skulle det være. Jeg ville gerne gøre 

en forskel, og det synes jeg, jeg gør nu med 

mit arbejde som lokalformand for DF. Så jeg 

har bestemt ikke fortrudt, at jeg meldte mig 

ind i partiet. 

? Hvad er dine politiske mærkesager? 

Det er nok ældre- og børneområdet. Ældre og 

børn skal have et godt Danmark, og der skal 

? Hvordan blev du medlem af DF? 

Det var i forbindelse med Folketingsvalget i 

2005. Jeg ville gerne påvirke Danmark i ”min” 

retning, men der var det pokkers ved det, at 

jeg kun var 15 og altså ikke kunne stemme. Så 

derfor meldte jeg mig ind i DF Ungdom og i 

DF for at kunne gøre noget aktivt. 

ikke skæres i den service, som danskerne har 

brug for. Desuden brænder jeg også for dyrevelfærd, 

for jeg mener, at både kæledyr og 

landbrugsdyr skal have ordentlige forhold. I 

lyset af de mange sager man hører om vanrøgt 

af dyr, kunne jeg rigtig godt tænke mig 

et dyrepoliti. 

? Jeg hører, at I har medlemsfremgang 

i Næstved? 

Ja, det går støt fremad. Vi er nu 194 medlemmer. 

Navn: Peter Kofod Poulsen 

Alder: 23 år 

Status: Kæreste 

Erhverv: Læser til lærer 

Bor i: Haderslev 

Medlem 

af DF siden: 2005 

? Hvad er dine politiske 

mærkesager? 

Det er udlændingepolitik, retspolitik og dyrevelfærd. 

Tilbage i 2005 var der meget snak 

om, at partier som S, SF og R ville bombe 

udlændingepolitikken tilbage til 1980’erne, 

og det ville jeg ikke have. Jeg mener, at Dan- 

? Hvad gør I for at trække medlemmer 

til? 

Sidste år havde vi for første gang en stand på 

Enø Kræmmermarked, hvor Pia Kjærsgaard 

også kiggede forbi. Det var rigtig hyggeligt. 

Vi kom i kontakt med alle mulige forskellige 

mennesker, og vi talte med dem om politik og 

vind og vejr. Flere gik også direkte hen til os 

for at melde sig ind, for nu var vi der, og så 

skulle det være. Det endte med 21 nye medlemmer 

til Dansk Folkeparti, 16 til vores lokalforening 

og fem til andre lokalforeninger. 

? Ja, det lyder da godt… 

Jamen, jeg er ikke færdig endnu! I Næstved er 

der en boligmesse hvert forår, og der skal vi 

også med i år. Det glæder vi os til. 

? Hvilke aktiviteter laver I så for medlemmerne, 

når de har meldt sig ind? 

Sidste år arrangerede vi en bustur til Christiansborg, 

hvor Søren Espersen viste rundt. 

mark er et land, hvor de danske værdier og 

normer skal gælde. Vi skal ikke til at lave os 

om eller gå på kompromis med vigtige ting, 

fordi nogen udefra kommer og kræver det. Jeg 

mener også, at der er for mange, der ikke får 

en retfærdig straf. Hvis man har begået for eksempel 

vold eller voldtægt, så skal man altså 

have en straf, der passer til forbrydelsen. Jeg 

mener, at det er krænkende for ofrene, at vi 

ikke straffer hårdt nok her i Danmark. Endelig 

synes jeg, at der er for lidt fokus på dyrevelfærd. 

Det er helt grotesk, at det faktisk er lovligt 

at dyrke sex med dyr. Det skal laves om. 

? Du er næstformand i DF Ungdom? 

Ja, det blev jeg for et års tid siden. Sådan kort 

fortalt er jeg formandens højre hånd. Det betyder, 

at jeg holder øje med og tråd i, hvad der

Jeg kunne desværre ikke selv deltage, da jeg 

skulle arbejde, men om aftenen ringede flere 

medlemmer til mig og sagde, at det havde været 

en fantastisk god tur. Så det er jo dejligt. 

Desuden har vi en årlig julefrokost, hvor vi 

bliver flere og flere deltagere. For tre år siden 

var vi omkring 13 deltagere, men sidste gang 

kom der 29. Julefrokosten handler mest om 

hygge, og så spiller vi banko, hvor man kan 

vinde nogle gode ting fra for eksempel Holmegaard. 

Der kommer jo i øvrigt til at være en 

del aktivitet, når der skal være kommunal- og 

regionsrådsvalg til efteråret. 

? Så I er ved at lægge strategi for 

valgkampen? 

Ja, vi er i gang med forberedelserne. Vi har 

fundet ni kandidater til kommunalvalget, og 

vi har holdt møde med dem for at planlægge 

valgets gang. Nu handler det om at få så mange 

ind, som muligt. Jeg kan godt mærke, at 

jeg føler mig sådan kampklar og godt kunne 

tænke mig, at der var valg lige nu, men det er 

måske meget godt, at der er lidt tid til, så vi 

kan nå at komme helt på plads. 

sker rundt omkring, og så er der meget organisatorisk 

arbejde. Jeg synes, det er spændende 

at være næstformand, fordi det er så alsidigt. 

? I har oplevet massiv 

medlemsfremgang i DF Ungdom. I har 

nu over 700 medlemmer, og det er det 

største DF Ungdom nogensinde har 

haft. Hvorfor? 

Først og fremmest skyldes det, at vi er blevet 

meget mere aktive, og rent ud sagt, så synes 

jeg, at det er blevet sjovere af være DFU’er. 

Vi har haft flere kampagner, der har nået medierne, 

og så har vi ændret på det administrative, 

så det er blevet nemmere at stable en lokalforening 

på benene. Endeligt er det jo også 

sådan, at DF ligger godt i meningsmålingerne 

for tiden, og når det går godt for DF, så smitter 

det selvfølgelig af på DF Ungdom. 

? Hvad rører så i kommunen, er der 

nogle store sager? 

Den største sag er vel, at vi skal have et nyt 

campus (et uddannelsescenter, red.) med 

forskning, innovation og en række videregående 

uddannelser. Det er en god ting, da det 

vil give byen og kommunen et stort løft med 

alle de studerende og ansatte, som det tiltrækker. 

Desuden er der meget snak om en motorvej 

fra Næstved til Rønnede, lige som det er 

en lokal DF-mærkesag, at vi skal have noget 

mere erhverv til området. For vi vil naturligvis 

gerne have nogle flere arbejdspladser i 

kommunen. 

? Hvad bruger du ellers tiden på? 

Jeg har to miniature gravhunde. De er fire år 

og to år og mor og barn. Der er altid gang i 

dem, og de bliver så glade, når man kommer 

hjem. Desuden er der jo den fordel ved hunde, 

at de ikke siger en imod. Ha-ha. Og jeg har 

min have, som jeg kan lide at være i. Det er 

skønt at kunne gå ud i sin egen have og plukke 

en buket blomster, der ikke koster en formue. 

? Du har også været med i et indslag 

i TV Avisen? 

Ja, der kom endnu en god måling for DF, og 

så ringede de fra TV Avisen for at høre, om de 

kunne kigge forbi et lokalt arrangement. Det 

måtte de selvfølgelig godt. Der deltog næsten 

30 DFU’ere, så det så jo pænt ud på tv. Det 

var spændende at se, hvordan tv-journalister 

arbejder. De var hos os i en times tid og optog 

en masse, og så var det kun cirka et minut, der 

kom med i udsendelsen. Men det var et godt 

indslag, synes jeg. Der er en del, der har kommenteret 

det. Så sent som i dag, var der en lærer 

på det sted, hvor jeg er i praktik som lærer, 

der synes, at det var helt fint, at en af ”hendes” 

praktikanter havde været på tv. 

? Du bor i Haderslev, hvad taler man 

om der? 

Det er jo Sønderjylland, så grænsekontrol 

optager mange, lige som afgifterne også er 

et stort debatemne. Det er sådan, at de høje 

Endelig har vi en båd, og det er fantastisk at 

have sådan en om sommeren. Sidste sommer 

kunne jeg gå fra mit arbejde i Næstved lige 

ned til kanalen, hvor min mand ventede i båden. 

Så sejlede vi hjem til Karrebæksminde 

og spiste aftensmad undervejs. Når man sådan 

kan blive sejlet hjem fra arbejde, så føler man 

sig faktisk lidt som en dronning. Det er en dejlig 

følelse. 

? Tager man så ud og rejser, når 

man bor i et sommerhusområde som 

Karrebæksminde? 

Nej, det gør vi ikke. Vi har endda et sommerhus 

tæt på vores hus her. Vi bliver hjemme og 

slapper af, når vi har ferie. Og netop det, at 

Karrebæksminde er et sommerhusområde, betyder, 

at det er som at bo i to forskellige byer. 

Om vinteren er her stille og roligt, og om sommeren 

er det nogle gange nærmest, som var 

man i Spanien. Så vi får det hele med. 

afgifter betyder, at mange køber ind syd for 

grænsen, og det er mildt sagt ikke så godt for 

det lokale erhvervsliv. 

? Hvad bruger du så ellers tiden på? 

Vi har lige startet DF Ungdom Sønderjylland 

op, hvor jeg er blevet lokalformand. Det at 

bygge noget op fra bunden kræver meget lavpraktisk 

arbejde, og det tager tid. Omvendt er 

det også meget spændende at være med til at 

starte en lokalforening op. Og så har jeg tidligere 

beskæftiget mig med hønseopdræt på 

hobbyplan, men det har jeg desværre ikke tid 

til længere. Nu tager jeg så ud i naturen for at 

se på fugle, for der er vist en lille ornitolog 

gemt i mig. Endelig har jeg gang i et initiativ 

med en lokalformand fra Radikal Ungdom. Vi 

kalder os for ”Værdikrigerne”, og vi vil tage 

ud på ungdomsuddannelserne og diskutere 

værdipolitik. Vi er nærmest uenige om alting, 

så jeg tror, vi får nogle rigtig gode debatter, 

der kan involvere tilhørerne og gøre dem mere 

interesserede i politik. 

31

Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K . Ved adresseændring, kontakt tlf.: 33 37 51 99 

Magasinpost SMP 

ID nr.: 46654 

Mor Danmark is a babe 

Hvad i alverden skal vi med dansk, når flest forstår engelsk..? 


Der var engang i de gode gamle, dansksprogede 

dage, at staveregler var gældende – ikke 

vejledende. Men så begyndte man at omskrive 

retskrivningen. 

Der var alt for mange danskere, der ikke 

kunne stave til ’pennalhus’, så man gjorde det 

tilladeligt at stave med et enkelt ’n’. 

Så blev det ’mayonnaisens’ tur: m-a-j-onæse. 

Ak, ja. 

Mange vil sikkert også huske, da man ikke 

kunne ’bakke baglæns’ eller dengang ’tog’ var 

både entals- og flertalsbetegnelsen for en kollektiv 

transportform… Nu kører der mange 

toge. Det var uladsiggørligt for få år siden. 

Eller det nye komma, som efter mindre end 

et års vilde protester blev trukket tilbage, så 

vi i dag ’kun’ har et grammatisk- og et pausekomma. 

Eksemplerne på sproglige tilbageskridt er 

mange. Men de er trods alt små ændringer i 

forhold til tyske og engelske glosers indtrængen 

på det dansk-området. 

Vi diskuterer ’roadpricing, tager backup og 

drikker smoothies. Vi praktiserer smalltalk, 

hvilket de fleste mener, er okay. 

Mor Danmark har lagt sig fladt ned for 

uncle Sam – eller..? 

Pure business 

Men det kan blive meget værre. Tjek bare via 

browseren og iPhonen. 

Regeringen, støttet af både V og K bakker 

en beslutning om at det danske sprog skam 

gerne må stille op bag engelsk, tysk, fransk, 

arabisk og tyrkisk. 

Den Korte Avis spidsede forleden pennen 

og påstod, at ”I Aarhus behøver man ikke at 

kunne dansk. 

Det er da også helt unødvendigt i en globaliseret 

verden, hvor seks millioner danskere 

en dråbe i havet af glossarier. 

Lektor Hans Hauge, institut for æstetik og 

kommunikation på Aarhus Universitet, skriver 

i nævnte avis, at i Danmarks næststørste 

by er mangt og meget synligere på engelsk 

end dansk. 

Flertallet af de kommunale byggerier har 

ifølge Hans Hauge allerede engelske navne. 

Universitetets fakulteter hedder noget med 

”Arts” ”Aesthetics” og ”Health” og ”Business.” 

Mange taler jo engelsk”, lyder det fra 

de styrende organer. 

Å for et aa 

We are red, we are white. 

Dansk dynamit er ved at 

være en sproglig fuser. 

Og se bare byens navn: Århus blev ændret til 

det mundrette Aarhus. Ikke så meget for at hylde 

gammel dansk stavemåde, mere fordi englændere 

ikke aner, hvad et ’Å’ er. For slet ikke at 

tale om et engelsk tastatur, der ikke har nogen åtast 

og derfor ikke kan finde Århus på Google..! 

Hans Hauge skriver i Den Korte Avis, at ”en 

århusianer udtaler, at kunsten bliver mere og 

mere international. Hvis det passer, kan danskerne 

da spare en masse penge på kunststøtte. 

Vi støtter i Danmark dansk kunst. I Århus skal 

skatteydernes penge gå til international kunst.” 

Aarhus – uden å – er endvidere så langt i 

sin internationaliseringsproces, at man nu har 

ansat en engelsk akademiker, Rebecca Matthews, 

som administrerende direktør for Fonden 

Aarhus, 2017. 

Ak ja. Der var engang, vi var bekymrede 

for, at de mange danske dialekter forsvandt en 

efter en. 

Nu skal vi snarere til at være nervøse for, at 

det danske særkende, det nationale, forsvinder 

ind i en internationalisering. Kald den engelsk, 

europæisk eller global. Århusiansk er 

den ikke…

84635 DF 02-2013_01-32_web.pdf - Dansk Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?