84635 DF 02-2013_01-32_web.pdf - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

Rusland Af Niels Jürgensen ”Rusland har kun to allierede - hæren og fl åden”, svarede tsar Aleksander III engang sidst i 1800-tallet, da han af sine rådgivere blev spurgt, hvordan man i en bestemt situation skulle forholde sig over for landets allierede. Et meget sigende svar, der i en nøddeskal illustrerer Ruslands noget anstrengte forhold til omverdenen gennem århundreder. Og den russiske præsident, Vladimir Putin, kunne jo i dag svare som tsar Aleksander - med den nutidige tilføjelse ”samt luftvåbenet og atomslagstyrkerne”. Rusland har i lange perioder af sin historie set sig omgivet af fjender - en holdning, der blev kraftigt forværret i Sovjetunionens tid. Fjender, der set fra Rusland, kun havde ét mål - at erobre og underlægge sig det russiske rige. I Vesten så man i de samme perioder det kæmpemæssige, mystiske og ukendte rige mod øst som en konstant trussel - en holdning, der også blev kraftigt forværret i sovjettiden. De seneste 20-25 år har ført til en betydelig opblødning i forholdet mellem de gamle modstandere, men den gensidige mistro eksisterer i bedste velgående. Og den kan det tage endnu en generation at overvinde. Eller mere. For Sovjetunionen var i virkeligheden mere russisk end ”kommunistisk”. Forventeligt skaktræk Talrige demonstrationer, især i Moskva, har gennem de seneste år givet Vesten det indtryk, at der er en markant ”demokratisk” opposition til Putin, der har siddet på præsidenttronen siden nytårsaften 1999 - formelt afbrudt af fi re år med nuværende premierminister Dmitrij Medvedev, der holdt præsidentstolen varm for Putin, indtil denne i henhold til forfatningen atter kunne indtage præsidentembedet i 2012. Men 2.000 demonstranter på en plads i Moskva - stærkt dækket af vestlig, men ikke af russisk presse - har lige så stor betydning som en demonstration med 200 deltagere foran Christiansborg. Og oppositionsledere som f.eks. eks-skakverdensmester Garri Kasparov og hans meddemonstranter sørgede bevidst for at overtræde politivedtægten og de regler, der var fastsat for demonstrationerne, så po- 12 Putin eller kommu Vesten blæser en minidemonstration op til et problem for Vladimir Putin. Mens russiske medier tier. Putin bliver siddende til 2018. litiet måtte gribe ind, og Kasparov blev kørt bort til arresten, mens han smilende kunne give V-tegn til de blitzende fotografer … Putin stod for fald! Men han er ikke faldet endnu, og ikke meget tyder på, at han gør det før udløbet af præsi- Den Røde Plads med Vasiljev-katedralen dentperioden, der nu er udvidet fra fi re til seks år, i 2018. Med stor sandsynlighed bliver han også genvalgt for den næste periode - altså frem til 2024, hvor han vil være 72 år. Og så - måske - går på pension! Sagen omkring den feministiske punkgruppe Pussy Riot hensatte dele af Vesten i raseri. Maskerede medlemmer af gruppen
nisme afbrød i februar 2012 en gudstjeneste i den store Frelserkirke midt i Moskva og dansede foran alteret i protest mod den magtfulde ortodokse kirkes støtte til Putin. De kunne være idømt seks år fængsel i henhold til den russiske straffelov, men de tre, der blev dømt, slap med to år (i øvrigt maksimumstraffen for samme forseelse efter dansk straffelov). I et land, hvor den ortodokse kirke får større og større indfl ydelse, ville en betragtelig del af befolkningen nok helst have set, at strafferammen for helligbrøden havde været fuldt udnyttet, men retsinstansen valgte altså at tage hensyn til omverdenens reaktion. Stormagt igen..? Jo, der er alvorlige problemer i Rusland. Korruptionen er voldsom. Mindre oppositionspartier lægges kraftige hindringer i vejen i valgkampen, mens Putin-støtterne, især hans eget parti ”Forenet Rusland”, favoriseres i de altdominerende offi cielle medier. Der er valgmanipulationer eller regulær valgsvindel i visse regioner rundt omkring i landet, hvor de siddende magthavere vil tilgodese egne kandidater. Det forrykker imidlertid ikke helhedsbilledet. Putin ses af et fl ertal af russere som manden, der er garant for at genskabe Ruslands storhed. Under hans styre har russerne genvundet selvværdet og selvrespekten efter den økonomiske, sociale og moralske nedtur i årene efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Dertil kommer en hastigt voksende levestandard, der har skabt en tidligere ukendt og nu ganske velhavende middelklasse.For russerne har politisk stabilitet, økonomisk fremgang - og russisk tilbagevenden til en stormagtsposition - førsteprioritet. Og det er der ingen af de andre kandidater, der kan hamle op med. Et parti på skrømt Ganske vist går Vladimir Sjirinovskij, lederen af det stærkt nationalistiske Liberal-demokratiske Parti, der fi k knap 12 pct. af stemmerne ved seneste parlamentsvalg i 2011 (men hverken kan kaldes liberalt eller demokratisk ), ind for et Europa under entydigt russisk førerskab, men det er alligevel for meget af det gode for vælgerne. Og partiet vil formentlig opløses, når Sjirinovskij en dag falder fra. Det offi cielt uafhængige og socialdemokratiske parti ”Retfærdigt Rusland” fi k ved parlamentsvalget 13 pct. og er formelt i opposition til Putin som en slags ”socialistisk” alternativ. Sandheden er nærmere, at det blev oprettet som støtteparti for Forenet Rusland - der fi k 64 pct. - med det formål at trække stemmer fra kommunisterne, der med 19 pct. af stemmerne holdt pladsen som næststørste parti. En taktik, der i øvrigt synes at være lykkedes - ellers havde kommunisterne fået endnu fl ere stemmer. Stigende kritik og endda I fl ere tilfælde latterliggørelse af Putins og hans styre, der havde været utænkeligt for 10 år siden, er af Vesten og den russiske opposition blevet udlagt som en svækkelse af præsidentens styre. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden ikke netop er et udtryk for, hvor sikkert præsidenten sidder i sadlen. Nu kan han tillade sig kritikken. Russiske intellektuelle, forfattere og journalister - og det er stort set de eneste russere, vi kommer i kontakt med i Vesten (udover de mere ubehagelige kriminelle typer) - vil, når de møder vestlige ligesindede, hovedrystende fortælle, at Putin er en skrækkelig tyran, og at det russiske folk kun drømmer om ”frihed og demokrati” Hvorefter de formentlig vil gå hen og stemme på Putin - eller i hvert fald stemme blankt. For hvad er det reelle alternativ til Putin i dagens Rusland? Svaret lyder kort og godt: Kommunisterne. Og dem er der ikke mange, der ønsker tilbage til magten - formentlig heller ikke fl ertallet af de vælgere, der stemte på dem i 2011. For Ruslands Kommunistiske Parti - arvtageren efter det almægtige Sovjetunionens Kommunistiske Parti, der i 70 år holdt det russiske rige og hele Østeuropa i en skruestik - er efter vestlig målestok faktisk Ruslands eneste ”rigtige” parti. De andre er overvejende centreret omkring en centrumsfi gur, som det er partiets formål at støtte - Putin, Sjirinovskij eller en af de små liberale eller ekstremt nationalistiske kandidater. Stalin spøger Kommunistpartiet holder ved - uanset formanden. Og når så mange stemmer på dem, er det fordi, de ses som en garant for stabilitet og social sikkerhed, ikke mindst blandt de lidt ældre vælgere, der husker den sociale og økonomiske tryghed, der også kendetegnede dagliglivet i Sovjetunionen. En stemme på kommunistpartiet ses som et udtryk for genskabelse af lighed og solidaritet i dagens russiske samfund, der er præget af groteske sociale forskelle. Kommunisterne er for disse vælgere Vladimir Putin er i gang med sin tredje præsidentperiode efter at hans premierminister lige tog fi re år som chef for at overholde lovgivningen om, at en præsident kun kan sidde to perioder á fi re år. også et symbol på fortidens stormagtsstilling. Det er værd at bemærke, at sovjetdiktatoren Stalin ifølge en netop offentliggjort meningsmåling står stadigt mere markant i mange russeres øjne som et udtryk for Ruslands storhed og styrke. Hans brutalitet og uhyrlige forbrydelser, der kostede millioner af menneskeliv, bryder man sig ikke om, men dem vil man helst glemme for i stedet se ham som den, der samlede nationen og sikrede sejren over det nazistiske Tyskland i krigen over alle krige - ”Den store Fædrelandskrig”, hvor de vestlige allierede, USA og Storbritannien, i russisk historieskrivning kun spillede en birolle. Småt er ikke godt De små - set med vestlige øjne - liberale og demokratiske partier, har i øjeblikket ikke en chance i Rusland. Ganske vist får de så godt som ingen taletid i de offi cielle medier, og der lægges talrige hindringer i vejen for deres politiske arbejde, men det er en realistisk vurdering, at disse partier højst ville opnå et godt stykke under 10 pct. af stemmerne tilsammen - selv ved et, hvad vi i Vesten forstår ved et fuldstændigt demokratisk valg. Og hvad er et rigtigt demokrati? I USA f.eks. fi ndes der på landsplan 35 registrerede politiske partier, hvoraf adskillige gennem tiden har opstillet kandidater til Kongressen - og endda præsidentkandidater. Men kun to partier - Demokraterne og Republikanerne - har på grund af valgsystemet en reel mulighed for at få deres kandidater valgt. Ikke specielt demokratisk efter dansk standard, men det er nu engang det amerikanske, demokratiske system. Russerne har så skabt - eller søger i hvert fald efter - deres eget system i kølvandet på sovjettiden og før den tsar-imperiet. Hvad man vel kan kalde et ”styret” eller ”autoritært” demokrati med rod i russiske traditioner. Vi begår i Vesten nok en alvorlig fejl, hvis vi tror, at det store fl ertal af de russiske vælgere føler sig undertrykt af et diktatorisk styre og kun drømmer om - et ”dansk demokrati”. 13
Page 1 and 2: Nr. 2 • april 2013 • 17. årgan
Page 3 and 4: Nyhedsbrev Kristians ABC A Praktik
Page 5 and 6: Ny ordfører I orkanens øje Dansk
Page 7 and 8: Derfor begynder jeg hvert eneste v
Page 9 and 10: Program for Dansk Folkepartis Grund
Page 11: Lars Hedegaard Jeg er i god kampfor
Page 15 and 16: Mortens EU-dagbog I EU overgår vir
Page 17 and 18: landkortet bedre, når vi også bli
Page 19 and 20: KALENDER KALENDER KALENDER Inge Lis
Page 21 and 22: Pia Kjærsgaard mødtes med Aung Sa
Page 23 and 24: Foto: Scanpix Det er ingen aprilsna
Page 25 and 26: Historiebussen Historiebussen - nu
Page 27 and 28: Er danskerne racister? Nej, naturli
Page 29 and 30: Schweiz uger uden at få frisk luft
Page 31 and 32: Jeg kunne desværre ikke selv delta

84635 DF 02-2013_01-32_web.pdf - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?