84635 DF 02-2013_01-32_web.pdf - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

Raseri DF raser! Dansk Folkeparti er Danmarks mest rasende parti – i hvert fald hvis man skal tro den danske journalistskare. Men er Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer virkelig så vrede? Vi har spurgt Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, der jo burde vide det… Af Kenneth Kristensen Berth 729 gange har Dansk Folkeparti raset over et politisk tema de sidste fem år – det er mere end 200 gange flere raserianfald end det ellers i Folketinget noget større Socialdemokrati, der ligger nummer to på Dansk Folkeblads uvidenskabelig raseriundersøgelse. Vi har via medieovervågningsbureauet Infomedia undersøgt, hvor mange gange i de sidste fem år printmedierne har brugt betegnelsen ”x parti raser” – og resultatet er slående: Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer er bare meget mere rasende end andre folketingspolitikere. Søren Søndergaard er pressechef for Dansk Folkeparti, og vi har bedt ham svare på, hvordan det er at være pressechef for Danmarks mest rasende parti? ”Det er fantastisk! Og et af de letteste for en pressechef. Ledelsen ved, hvad den vil, partiets mål er klare og kommunikationen sidder jo i reglen lige i skabet. Også, når der rases. Tænk tanken: At være pressechef i et parti uden mål eller passion!? Sådan et sted, hvor folk sidder og skummer af indebrændthed og uforløst vrede. DF raser, får det sagt, får det ud og kommer videre. Sådan!” siger en – måske ikke rasende – men så i hvert fald engageret pressechef. Men hvorfor er Dansk Folkeparti mere rasende end alle de andre partier? ”Jamen, jeg tror bare, vi er bedre end andre til at rase og reagere på de rigtige tidspunkter. Timing er alt – også når det gælder ægte raseri. Enhedslisten bliver f.eks. virkelig rasende ind i mellem og råber op om at ”pisse på” vælgerne og ”krone-for-krone-kompensationer”, og hvad ved jeg. Men hvad har de fået ud af det? Ikke en jante, og da slet ikke indflydelse på den regering, de selv har peget på og støtter. Når DF raser får vi grænsekontrol, ældrecheck, penge til sygehuse osv,” siger Søndergaard og ligner en pressechef, der på en eller anden måde er glad for alt det raseri. 4 Men har Dansk Folkeparti da slet ikke tænkt sig at lægge en dæmper på alt det raseri? ”Absolut ikke. Passion i politik er sundt og godt. Søren Espersen sagde engang, og jeg minder ham frekvent om det, for han sagde det før, han selv blev politiker…., at ”politik er følelser, reelt ikke en skid andet”. Det er så sandt som det er sagt. Og raseri er jo en følelse, alle kan forholde sig til, så hvorfor dog skrue ned?” spørger pressechefen og fortsætter: ”Men når ret skal være ret, så er sandheden jo nok den, at DF ret sjældent raser. Det er vel 10 år siden, mindst, at DF selv afskaffede ordet ”raser” i pressemeddelelser. Men medierne elsker jo at skrive, at ”DF raser” over dit og dat, og det har de åbenbart været så flittige med, at DF indtager førerpositionen også i den henseende. Og det er da bedre at være nummer 1 til at rase end at være kedsommelig og nummer sjok som Liberal Alliance – der jo ikke er ret gode til at rase men til gengæld er evigt forurettede over skatterne, overførselsindkomsterne, lovgivningen og 117 andre ting, hvor Danmark efter deres mening ikke minder nok om Schweiz og USA,” siger Søren Søndergaard med et skælmsk smil. Dansk Folkeblads udsendte raseri-reporter bliver dog nødt til at have svar på, hvilket emne Dansk Folkeparti fortsat raser mest over. Jeg har fundet fire eksempler, hvor DF har været rasende over det ene eller det andet. Vil ”Han ser nu hverken specielt brysk eller rasende ud, pressechefen for Danmarks mest rasende parti, Søren Søndergaard. Men et eller andet sted må al den raseri jo være gemt. Dansk Folkeblad undersøger sagen.” du løfte sløret for, hvad Dansk Folkeparti har været mest rasende over? A Anbefalingerne fra regeringens kommission om ungdomskriminalitet B At tatovørbranchen selv skal stå for at registrere autoriserede tatovører C At lokale slagere ikke må sælge deres produkter uden for en radius på 50 km medmindre de får en engrosautorisation eller D At badmintonspillere fra Kina har meldt afbud til Denmark Open? ”Uh den er svær, for det hele er så rasende interessant og relevant, grubler Søndergaard. Men okay, svaret må være d. Så klart d. Det ligner ikke noget! Det der ping-pong fjerbold er ikke mindst en asiatisk ting, hvor jo især kineserne i årevis har styret max, så skal de da også møde op, så danskerne kan få bank på hjemmebane – og ikke kun i Paris, og hvor vi ellers har fået læsterlige Kina-tæv i fjerbold. Jeg tror, det var i Paris for et par år siden, at mere end halvdelen af finalisterne var kinesere – og hvem gider se kinesere slå kinesere? Jeg mener nu i øvrigt, at de kinesere alligevel dukkede op til Denmark Open, så DFs raseri hjalp. Også dér!” griner DFs pressechef. Foto: Carsten Lundager
Ny ordfører I orkanens øje Dansk Folkeparti har fået ny finansordfører. 14. februar overtog René Christensen ordførerposten fra DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl Af René Teige Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er blandt meget andet kendt for at møde til forhandlinger i Finansministeriet, bevæbnet med digre økonomiske værker med masser af gule ’post-it mærkater’, som signalerer, at han har fuldstændig styr på alle detaljer i en finanslov. Nu skifter de tykke bøger og gule mærker ejermand. Det er Dansk Folkepartis René Christensen, der fremover skal få danskernes husholdningsbudget til at gå op. Og det har han alle forudsætninger for at mestre. René Christensen har nemlig varetaget ordførerposter på områder som fødevarer, landbrug og fiskeri, børne- og ungeordfører samt for forældreansvarsloven. ”René Christensen er en dygtig og erfaren politiker, og jeg er sikker på, at han er den rigtige til posten. Nu bliver jeg også siddende i Finansudvalget, så hvis vores nye finansordfører har brug for et godt råd, så skal han nok få det, smiler Kristian Thulesen Dahl, der har været finansordfører for DF siden partiet blev stiftet i 1995 I orkanens øje René Christensen glæder sig til den nye udfordring: ”Jeg er utroligt glad for at partiet har set på mig som overtager efter Kristian til den her post. Jeg opfatter det som et skulderklap. Man kan sige, at det er et par store sko, jeg skal fylde ud, og jeg ser det som en stor og spændende udfordring. Der bliver noget at se til, men jeg føler mig godt klædt på til at løfte opgaven. Finansudvalget er der, hvor det sker, og det er vel enhver politikers ambition at befinde sig i ’orkanens øje’”, siger René Christensen. Han understreger, at det er en særligt spændende opgave at overtage finansordførerposten netop nu. ”Al den reformiver der bliver lagt for dagen, siger han med henvisning til SU-forhandlinger, vækstplan og kontanthjælpsreform. Går efter grænsehandelen Dér, hvor DF adskiller sig fra de øvrige partier, er dér, hvor de andre taler om overskud Kristian Thulesen Dahl overrækker sin efterfølger som finansordfører, René Christensen, de berømte økonomiske bøger, fyldt med gule, røde og grønne sedler. hele tiden. Vi taler om mennesker og samfundsmæssig udvikling. Vi skal klæde befolkningen bedre på til at imødegå tilstrømningen af østarbejdere. Så vi vil ikke lægge os fast på at tjene milliarder og kun det. Hvis vi kan finde et provenu, vil vi gerne investere i gennemførelse af uddannelser, jobskabelse via blandt andet boligjobordning samt en målrettet indsats mod grænsehandelen. Og så er jeg altså ikke enig med Mette Frederiksen i at det er kontanthjælpsmodtagerne, der skal betale for en lavere selskabsskat til blandt andre Novo Nordisk. Tværtimod. DF deltager ikke i kapløbet om at blive mest liberal, ej heller indgår vi i debattens sprogbrug: De pisser på samfundet samt lignende latrinære udtryk – blandt andet i forbindelse med debatten om kontanthjælpsmodtagere..,” siger finansordføreren. 43-årige René Christensen er uddannet automekaniker i 1990 og har arbejdet som afdelingsleder og værkfører frem til 2005, hvor han skiftede spor og blev efterskolelærer. Han blev valgt ind som byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune i 2008 og kom i Folketinget samme år De seneste fem år har han haft en række ordførerposter, blandt andet ordfører for fødevarer, landbrug og fiskeri, børne- og ungeordfører samt ordfører for forældreansvarsloven. Siden 2009 har han været formand for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. René Christensen fik 2.643 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2009, og dermed var han den største stemmesluger i Guldborgsund Kommune. Ved Folketingsvalget i 2011 fik René Christensen 2.580 personlige stemmer i Sjællands Storkreds, dermed blev han den DF-kandidat, der fik næst flest stemmer i kredsen. Kun Pia Kjærsgaard fik flere. 5
Page 1 and 2: Nr. 2 • april 2013 • 17. årgan
Page 3: Nyhedsbrev Kristians ABC A Praktik
Page 7 and 8: Derfor begynder jeg hvert eneste v
Page 9 and 10: Program for Dansk Folkepartis Grund
Page 11 and 12: Lars Hedegaard Jeg er i god kampfor
Page 13 and 14: nisme afbrød i februar 2012 en gud
Page 15 and 16: Mortens EU-dagbog I EU overgår vir
Page 17 and 18: landkortet bedre, når vi også bli
Page 19 and 20: KALENDER KALENDER KALENDER Inge Lis
Page 21 and 22: Pia Kjærsgaard mødtes med Aung Sa
Page 23 and 24: Foto: Scanpix Det er ingen aprilsna
Page 25 and 26: Historiebussen Historiebussen - nu
Page 27 and 28: Er danskerne racister? Nej, naturli
Page 29 and 30: Schweiz uger uden at få frisk luft
Page 31 and 32: Jeg kunne desværre ikke selv delta

84635 DF 02-2013_01-32_web.pdf - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?