Kærlighed 16 sider A4.indd

Kærlighed
Bliv klogere på kærligheden!
10 KÆRLIGHEDSBØGER
Austen, Jane: Stolthed og fordom
Blicher, St. St.: Hosekræmmeren
Fielding, Helen: Bridget Jones dagbog
Holst, Hanne-Vibeke: Theresetrilogien
Jacobsen, J. P.: Fru Marie Grubbe
Jacobsen, Jørgen-Frantz: Barbara
Jong, Erica: Luft under vingerne
Lynggaard, Klaus: Martin og Victoria
Mitchell, Margaret: Borte med blæsten
Shakespeare, William: Romeo og Julie
Undervisningsforløb om kærlighedens kulturhistorie
Kulturhistorisk Museum Randers . Randers Kunstmuseum . Randers Bibliotek

Den romantiske kærlighed
Den romantiske kærlighed i form af forelskelse og ægteskab af kærlighed er i dag totalt dominerende
i den vestlige verden. I den romantiske kærlighed lader man følelsen af lidenskab være
det afgørende for valg af partner - ikke fornuften. Sådan har det ikke altid været, den romantiske
kærlighed dukkede først for alvor op i Nordeuropa i slutningen af 1700-tallet. Først blandt
borgerskabet og senere op igennem 1800-tallet blandt adel, bønder og arbejdere. Udløseren
var den demokratiske og liberale udvikling, der begyndte i slutningen af 1700-tallet.
Vifte fra 1700’tallet
Når de unge af det bedre borgerskab
gik til bal i 1800-tallet og i begyndelsen
af 1900-tallet, var det for at
træffe andre unge med den samme
sociale og økonomiske baggrund.
Ved ballet var der meget strenge regler
for, hvordan man skulle opføre sig.
Især skulle den unge pige passe på,
at hendes rygte forblev pletfri, ellers
kunne hun ikke blive godt gift. Viften
blev brugt af de unge piger til at flirte
med. En let banken med en lukket
vifte mod hjertet betød: Jeg elsker
dig og lider.
Fornuftsægteskab kontra
kærlighedsægteskab
Et kærlighedsægteskab og et tvangsægteskab
afbilledet i 1788 af den tyske
grafiker D.N. Chodowiecki. I 1700tallets
slutning begyndte kritikken af
tvangsægteskaberne. Nu blev idealet,
at man skulle giftes af kærlighed og
ikke af fornuft. Stikkene tilhører Statens
Museum for Kunst.
2

”Det egentlige ideal i den unge piges hjerte er en stærk mand, som hun kan læne sig til,
som hun kan betro sit liv til, og som leder, fører og beskytter hende.”
(Butler og Gurre: Liv og Kønsliv, 1908)
Først i 1880 fik en gift kvinde råderet over egne tjente penge, mens ægtemanden indtil 1899 var sin
kones formynder. Ugifte kvinder, der var fyldt 25 år, var derimod blevet tilkendt myndighed i 1857.
I 1925 blev der indført fuld retlig og økonomisk ligestilling mellem ægtefællerne.
Ved Engsøen
”Maa jeg tage din haand, nu det dufter af Hø,
og den sølvblanke Helt skjærer Strimer i Sø,
maa jeg føre dig did til den nærmeste stak
og se Kjærulden kysse på Skjørt og på Frak”
(Jeppe Aakjær 1866 – 1930: Til min elskede, 1909.)
Brudesko fra midten af 1700’tallet
Brudeskoene har gennem tiderne haft en stærk
symbolsk betydning. Skoene var et symbol på
jomfruelighed, når bruden tog skoene af, mistede
hun sin uskyld. Indtil midten af 1900-tallet ventede
hovedparten af pigerne med at have deres seksuelle
debut, til de var blevet gift.
Aakjærs friske, livsbekræftende og positive livssyn kommer tydeligt til udtryk. Han ser kærligheden
som en naturlig del af mennesket. Aakjær tilhørte Den Jyske Bevægelse, der var repræsenteret ved
Johannes V. Jensen, Marie Bregendahl, Johan Skjoldborg og Thøger Larsen. Forfattere, der alle er
karakteriseret ved at beskrive deres hjemstavn med en høj grad af realisme og sanselighed, og som
alle så mennesket i samspil med naturen.
Til en veninde
”Der er en trolddom på din læbe,
der er en afgrund i dit blik,
der er i lyden af din stemme
en drøms æteriske musik”.
(Emil Aarestrup 1800 – 1856: Digte, 1838.)
I romantikken blev det seksuelle aspekt mere frigjort og forbundet med dyb beundring og fascination
for og af kvinden ud fra teorien om, at mænd og kvinder er ligeberettigede i kærligheden. I
Danmark blev romantikken først markeret af Adam Oehlenschläger i digtsamlingen ”Digte 1803”.
Emil Aarestrup tilhører den danske romantisme, hvor man normalt også placerer Steen Steensen
Blicher og H. C. Andersen.
3

”Jeg ... elsker... dig, Guy! Jeg... elsker dig! Sallys stemme var næppe mere end en hvisken,
men han hørte hende, og han overdængede hende med brændende, lidenskabelige kys,
som gjorde alt andet i denne verden ligegyldigt.”
(Barbara Cartland 1901 – 2000: Den frelsende ridder, 1976 på dansk, på org. 1970.)
Barbara Cartland er verdens ubestridte førstedame, når det gælder romantisk litteratur. Gennem 20
år skrev hun en bog hver 14. dag - og alle handlede de om den store kærlighed. De fleste forbinder
Barbara Cartland med genren triviallitteratur. Genren er kendt og berygtet for sin beskrivelse af romantik,
virkelighedsflugt og lykkelige heltinder, og med en simpel handling opbygget efter en fastlagt
skabelon. Her kan den kvindelige læser slappe af efter en fortravlet hverdag, og drømme sig ind i
romanens univers med helte og heltinder i en spændende, begivenhedsrig og dramatisk verden,
hvor den kvindelig hovedperson frelses af ridderen på den hvide hest og løftes op til et socialt mere
velstillet liv, end hun kom fra. En anden kendt forfatter i genren er Danielle Steel.
Jørgen Sonne:
Romersk karneval,
1846. Olie på lærred,
65,0 x 91,5 cm.
Der er amoriner i luften i Jørgen
Sonnes festlige genremaleri
Romersk karneval, 1846. En
sortklædt kvinde er i færd med at
spå en lokal skønhed, der rødmende
sænker blikket. Blandt
tilskuerne står flere unge mænd og
sender længselsfulde blikke mod
kvinderne. Det solbeskinnede
billede var så populært hos det
danske publikum, at Sonne
lavede det i flere udgaver.
Jørn Rønnau: Slangehjerte, 1992.
Elmetræ, højde 70 cm.
Ud af et hundrede år gammelt elmetræ har Jørn Rønnau
formet sin hyldest til kærligheden. Hjertet er et af de
mest brugte symboler i verden – det er næsten blevet en
kliché. Og alligevel kommer det igen og igen. Skulpturen
kan få en til at tænke på det at skære hjerter med
navnetræk på sin udkårne ud på træer i skovene, men
for Jørn Rønnau er hjertet også symbol på nogle af de
grundlæggende kræfter, som former vores liv, individuelt
og sammen.
4

Den fornuftige kærlighed
Helt frem til 1800-tallet handlede det ikke om kærlighed, når man valgte sin ægtefælle. Ægteskabet
anså man derimod i alle økonomiske lag for en social og praktisk ordning, der byggede på
slægtens videreførelse, økonomisk fornuft og en nødvendig arbejdsdeling. Et udbredt ordsprog
var da også: Det er bedre at finde kæresten i et dejtrug end i en springdans.
Det betød ikke, at der ikke kunne komme kærlighed i ægteskabet. Tværtimod mente man, at
kærlighed var en ”nådegave”, som Gud gav til de nygifte. Kærligheden kom efter brylluppet og
forudsatte et troende og fromt ægtepar.
Våbenskjold fra 1716
Et broderet våben fra 1716, som har tilhørt
Wilhelm Adolph Greve zu Rantzow
og hans hustru Charlotte Louise
født Grevinde Sayn-Wittgenstein-
Homburg. Greveparret boede på
godset Løvenholm øst for Randers.
Helt frem til 1800-tallet valgte man ikke
sin ægtefælle af kærlighed. Ægteskabet
anså man for en social og praktisk
ordning, der byggede på familiens
videreførelse, økonomisk fornuft og en
nødvendig arbejdsdeling.
Kærligheden kom efter brylluppet.
Storkøbmand Niels Jacobsen
og Maren Pedersdatter
Købmandsdatteren Maren Pedersdatter
fra Randers forøgede gennem to ægteskaber
sin formue så betydeligt, at hun
var byens rigeste kvinde, da hun døde
som enke i 1635. På stikket fra begyndelsen
af 1600 ses hun med sin anden
mand, storkøbmanden Niels Jacobsen.
Et godt giftermål betød at bevare formuen
og helst også at forøge den.
5

Trolovelse i 1500’tallet
Indtil slutningen af 1600-tallet
blev en trolovelse efterfulgt af et
samleje anset for et retsgyldigt
ægteskab. En trolovelse kunne
derfor kun ophæves ved dom.
Modsat adelen og borgerskabet
bevarede almuen skikken helt
frem til slutningen af 1700-tallet.
Herefter blev kun en kirkelig
vielse regnet for lovformelig. På
dette stik af svenskeren Olaus
Magnus fra 1555 ses en trolovelse
mellem to unge. At en trolovelse
ikke var et anliggende alene for de
to unge, antydes af de to ældre
personer på stikket.
”Hvem skal jeg vælge? Sværmeriske Damer er det uendelig dejligt at være forlovet med, men ikke gift
med. De lærde damer er utålelige som gifte koner. Huslige fruentimmer, er husets sande prydelse.”
(Forlægger og bogtrykker Julius Strandberg: Kjærlighedens Veileder og Lives Lykkestjerne, 1869.)
Ægteskabet blev ind i 1800-tallet anset som en nødvendig og praktisk arbejdsdeling mellem
mænd og kvinder. Manden arbejdede i byerne ofte uden for hjemmet, mens konen passede
huset og børnene.
”HENRIK: Ha, ha, ha, ha, ha, ha! Det er utroligt! Hun er fuldstændig forgabt! Hvad kan
de rådne klæder dog ikke gøre? Jeg har ved gud ikke haft andet i tankerne end lidt halløj med
min herres klæder og ekvipage, jeg tænkte ikke på også at gøre min lykke. Det går mig ligesom
manden i komedien, der tog en doktordragt på for at spille fin mand, og så endte som
virkelig doktor. Jeg ender som virkelig hanrej. Den gode frøken er koket som et ondt år.”
(Ludvig Holberg 1684 – 1754: Henrik og Pernille, 1724.)
”Nygift
Med vore nygifte næser
trykket mod alle butiksruder
går vi på indkøb.
Rokkende af indeklemt fryd
ligner vi bagfra pingviner
luffe i luffe.
Skælvende vrager vi mellem
40 og 60 watt.
Salig fryd når en prop er sprunget
i den elektriske måler,
Blomster vokser frem af håret på damen
der sælger os tandbørster.
Vi køber kysk to.”
(Klaus Rifbjerg født 1931: Under vejr med mig selv, 1956.)
Ludvig Holberg har i sine komedier gjort en dyd ud
af, at få de rette folk gift - ofte med hjælp af tjenestefolkene,
f.eks. Henrik og Pernille. Det samme gør sig
gældende i Jane Austens bøger, hvor det ikke blot
er vigtig at gifte sig med den rette af kærlighed, men
hvor fornuften og dermed den kommende ægtemands
formue også spiller en rolle.
Hverdagsoplevelser bliver en fantastisk ting, når man
er sammen med sin elskede. Hverdagslivet får ny betydning,
og banale oplevelser løftes til ukendte højder.
De elskende lever på en sky, hvor det at være sammen
er en glæde fyldt med begejstring. Forelskelsen rummer
enten paradis eller helvede, vi er enten frelste eller
fortabte.
6

C. W. Eckersberg:
Portræt af etatsråd Guldbrand Magnus Arentz
og etatsrådinde Arentz, F. Hvass, ca. 1823
I starten af 1800-tallet opstod ønsket hos det nye borgerskab
om, at lade sig forevige i repræsentative portrætter.
Portrætter, der demonstrerede de borgerlige værdier som
ægteskabelig troskab, flid, arbejdsomhed og retskaffenhed.
Portrætterne er malet med den for Eckersberg særegne
videnskabelige naturalisme, hvor alt fra ægteparrets rødmossede
ansigter til diverse rynker og dobbelthager nådesløst
blotlægges.
Julius Exner: Bruden pyntes, 1891.
Olie på lærred, 84 x 110 cm.
Omgivet af sine veninder og sin mor er den
rødkindede brud ved at blive pyntet. Hun
er ikke klædt i hvid kjole, men i en traditionel
folkedragt der sammen med hjemmets
indretning vidner om, at ægteskabet ikke blot
handler om kærlighed, men også familiens og
slægtens videreførelse. I sine genrebilleder
tager Exner aldrig videre hensyn til de sociale
vilkår på landet. Her fortæller han historien
om de sorgløse bønder fra Amager, der ubesmittet
af civilisationen lever et muntert liv i
pagt med egnens traditioner.
Hans Smidth:
Hedelandskab, u.å.
Olie på lærred,
92,5 x 127 cm.
Hans Smidths realistiske skildring
fra den jyske hede fortæller tragedien
om en ung pige, der tvunget
af samfundets uskrevne love,
har måttet opgive en plads som
tjenestepige, efter at hun er kommet
i ulykke. Hun har ladet sig
lokke af en ung mand og har født
et barn udenfor ægteskabet, hvad
tidens moral bestemt ikke tillod.
Nu er pigens far og manden, der
går ved at siden af kærren, ved at
arrangere ægteskab med pigen
baseret på mere fornuftsbetonede
grunde.
7

Den forbudte kærlighed
Indtil 1700-tallet var der en stærk, religiøs seksualmoral, som foreskrev seksuel afholdenhed og
kun accepterede seksuelt samkvem mellem ægtefolk med henblik på avl af børn. Den seksualitet,
der ikke havde med avl af børn at gøre, var syndig. Med industrialiseringen og den voksende bykultur
i 1800-tallet begyndte seksualmoralen at blive en individuel og privat sag, der hørte til bag
hjemmets fire vægge. Den offentlige kontrol fra kirkens og statens side blev afløst af den enkeltes
samvittighed.
Da ungdomsoprøret indtraf i 1960’erne og 1970’erne ændrede seksualmoralen sig markant. Fri
sex blev ikke alene et slagord, men betød også, at det for første gang blev helt legitimt at have
sex uden for ægteskabet. Adgangen til p-piller og fri abort fik stor betydning, da den muliggjorde
den nye moral. Det ændrede sig i 1980’erne, da kønssygdommene AIDS og HIV dukkede op. Seksualmoralen
blev igen mere restriktiv, og idealet om den eneste ene vandt frem.
Let påklædt dame i 1920erne
En ung pige affører sig sit tøj til en varietéforestilling i Randers i 1920erne. Hendes optræden lå langt fra, hvad en god og respektabel kvinde
i 1920’ernes Randers kunne tillade sig. Hendes arbejde medførte derfor, at hun lå nederst i den sociale rangorden i samfundet. Den respektable
kvinde blev opfattet som uden seksualitet, mens manden blev opfattet som et stærkt seksuelt væsen. Kærligheden for kvinden var
åndelig, mens kærligheden for manden var åndelig og fysisk.
”Det er fuldstændig i orden og absolut ikke udtryk for manglende stil at kaste sig
frådende over hinanden den allerførste aften, hvis lysterne er til det.”
(Chefredaktør Jesper Uhrup og forfatter Sanne Udsen i Alt for damerne, 2007)
Grænserne for kærligheden har aldrig været bredere end i dag. I dag kan alle mænd og kvinder
over 15 år i princippet frit vælge den partner, de vil være sammen med. Det frie valg har betydet,
at mange i dag ikke vælger én partner for livet.
Vovet postkort fra 1910
Vovet postkort fra 1910. På kortet tænder
kvinden mandens cigaret, hvilket skulle lede
betragterens tanker i seksuel retning. Erotiske
følelser viste man ikke offentligt, så at sende
og modtage sådan et postkort var vovet.
8

Fladlus
”Vi fandt udtrykket ”at gå i seng med hinanden”
fuldkommen fjollet.
Der var jo aldrig nogen seng.
Der var opgange, porte, retirader,
buskadser og en enkelt høstak (uden nåle)
i en ottedages ferie.
Og da der med årene endelig
kom noget i retning af en seng
ind i billedet
var en del af fortryllelsen
gået tabt.”
(Tove Ditlevsen 1917 – 1976: Til en lille pige. Efterladte digte, 1978.)
Langt op i det 20. århundrede var sex i borgerskabet
noget, der fandt sted inden for husets fire
vægge. Det forholdt sig anderledes i arbejderklassen,
hvor pigerne ikke var under det samme opsyn
af forældrene. Pigerne gik på arbejde og færdedes
mere frit end borgerskabets piger. Sex uden for
ægteskabet var ikke ualmindeligt blandt arbejderklassen.
Med Freuds tanker om Id’et, jeg’et og
overjeg’et begyndte kunstnerne i højere grad at
fortolke konflikten mellem spontane lyster og opdragelse.
Tove Ditlevsen kredsede konstant i sine
værker omkring temaer som forelskelse, kærlighed,
ægteskab og utroskab. Hun havde en formidabel
evne til at krybe ind i intimsfæren og beskrive problemerne
med lysten og kærligheden.
Erotisk tobaksdåse fra 1700-tallet
Indtil 1700-tallet var der en stærk, religiøs seksualmoral,
som foreskrev seksuel afholdenhed og kun accept af
seksuelt samkvem mellem ægtefolk med henblik på avl af
børn. Den seksualitet, der ikke havde med avl af børn at
gøre, var syndig. At det ikke var let for kirken og staten
at håndhæve en streng seksualmoral i samfundet,
ses af motivet på tobaksdåse fra 1700-tallet.
Motivet er to kvinder i en elskovsscene
””Markee!” råbte hun, hvad laver du dernede?” ...
”Mark!” råbte Natasha og kom ned ad trappen mod os.
”Jamen, du kommer sammen med en pige,” sagde jeg som en fremhævelse af det selvfølgelige.
”Nej, faktisk ikke mere,” sagde han. ”Bare middag? En eller anden gang?”
”Okay,” hviskede jeg. ”Okay.”
Bagefter tænkte jeg, at jeg hellere måtte gå hjem nu, da Natasha vogtede over alle min bevægelser,
som om hun var en krokodille, og jeg var kommet lidt for nær hendes æg, og jeg havde givet
Mark Darcy min adresse og mit telefonnummer, og vi havde aftalt at mødes tirsdag.”
(Helen Fielding født 1959: Bridget Jones’ dagbog, 1996.)
Forbudt kærlighed er ofte en del af chick lit genren, der primært henvender sig til kvinder i
20’erne og 30’erne. En typisk problemstilling i genren handler om kvinder, som har levet i et
trygt, fast parforhold, og som skilles fra kæresten og må acceptere tilværelsen som singlekvinde
med økonomiske problemer, utroskab, caféliv, sex og meget mere. Foruden Helen Fieldings
bøger om Bridget Jones er Sophie Kinsellas Shopaholic-bøger, dagbogsnotaterne om Nynne og
forfatteren Marian Keyes banebrydende inden for genren.
Første gang jeg mødte hende
”Første gang jeg mødte hende, stod hun i en dør og var gift med en anden mand (en af mine venner),
og jeg tænkte: ”Ved Frankenstein, hende vil jeg ha” – og det fik jeg så to år efter.”
(Dan Turèll 1946 – 1993: Et forfatterskab i udvalg, 1994.)
Dan Turèll giver en fin indførelse i forførelsen ved ”første møder”. Kan det lade sig gøre at elske
to eller flere på én gang? Vi elsker alle sammen flere mennesker. Det sker, at to venner elsker den
samme kvinde, at du pludselig bliver forelsket i en anden. Det giver grobund til en evigt tilbagevendende
konflikt. Den moralske holdning kommer derved i konflikt med driften.
9

”I nogle minutter talte ingen af dem, og i den tid tror
jeg, han (Heathcliff) gav hende (Catherine) flere kys,
end han havde givet hende i hele sit tidligere liv, men
min frue havde kysset ham først, og af udtrykket i hans
ansigt forstod jeg, at han næsten ikke kunne tåle at se
på hende. For det første blik havde overbevist ham om,
at der ikke var noget håb om bedring for hende – at
hun var dømt til døden.”
(Emily Brontë 1816-1855: Stormfulde højder, 1847)
Temaet er den forbudte og farlige erotiske kærlighed i en
familie, hvor helten og heltinden er vokset op sammen.
Problemerne bliver ikke mindre af, at der er stor social
forskel mellem Catherine og Heathcliff. Kærligheden
mellem dem er så stærk og altopslugende, at forfatteren
Peter Carlsen: Sex-paralysappeal
(Frit efter Wilhelm Freddie), 1994
Peter Carlsens kunstværk er en parafrase over Wilhelm
Freddies buste ”Sex-paralysappeal” fra 1934, der i 1937
blev beslaglagt af politiet, mens Freddie selv blev sendt
i fængsel for pornografi. Nu er den oprindelige assemblage
blevet modelleret i porcelæn, parat til at stå i
vindueskarmen i ethvert hjem.
Tiina Forstadius: Museumsstykke, 2003. Olie på lærred, 76 x 110 cm.
Den vestlige mandeverdens lumre kvindesyn, udmøntet i drømmen om at kvinden skal være et erotisk lystobjekt til mandens frie rådighed
som var hun en orientalsk haremskvinde er oppe til kærlig afklapsning i Tiina Forstadius’ billede ”Museumsstykke” fra 2003. Billedet kan dog
også tolkes som et opgør med tidens skønhedsidealer og som en hyldest til kvinden som et seksuelt væsen.
10

Den ulykkelige kærlighed
I den romantiske kærlighed har fornuften ingen plads, da kærligheden er en altfortærende
følelse. Det giver rum for mistro, forstillelse og jalousi mellem de elskende. De forstår
derfor ikke hinanden, hvor gerne de end ville. Det betyder, at katastrofen ofte ikke er fjern.
Selvdestruktion er en del af den ultimative kærlighed. Derfor dør de elskende ofte i romantiske
noveller, operaer og film.
Kvinde afstraffes i
1727 med piskning
Afvigende seksuel adfærd som
homoseksualitet og sex uden for
ægteskabet blev indtil slutningen af
1700-tallet straffet hårdt. Et homoseksuelt
forhold kunne straffes med,
at mændene blev brændt på bålet.
Sex uden for ægteskabet kunne
straffes med offentligt bodsgang i
kirken og bødestraf. Kvinden kunne,
tredje gang det skete, straffes med
piskning på byens torv. På et
nyhedsblad fra 1727 ses bl.a.
en kvinde, der bliver afstraffet
med piskning.
Det lykkelige og
ulykkelige ægteskab
Stikkene fra 1700-tallet viser forskellen
mellem et lykkeligt og et ulykkeligt
ægteskab. Skilsmisse havde mand og
kone kunnet opnå siden 1500-tallet, dog
kun hvis årsagen var utroskab, svigagtig
rømning eller impotens ved ægteskabets
indgåelse. Først i slutningen af 1700tallet
kunne man blive skilt på grund af
uoverensstemmelser.
”Hun sad i Esbens seng, og havde lagt hans hoved i sit skjød; men da jeg så nøjere til, var
han så bleg som et liig; hans ansigt og lagnerne var røde af blod. Jeg gav et skrig af mig, og
segnede om på jorden; men Cecil vinkede ad mig med den ene hånd, og klappede hans kind
med en anden. ”Tys! Tys!” sagde hun, ”nu sover min kjereste den søde søvn.””
(Steen Steensen Blicher 1782 – 1848: Hosekræmmeren, 1829.)
Cecil og Esben kan ikke få hinanden. Cecils far ønsker en mere velhavende svigersøn. Cecil
bliver sindssyg og slår sin elskede ihjel. Kort tid efter dør Cecils far af sorg over sin datters
sindssyge. Dette er prisen for at forhindre den romantiske kærlighed. Faderen ville gøre det
godt for sin datter ved at finde en mand, der kan forsørge hende, men kommer i stedet til at
gøre hende ondt. Ulykkelig kærlighed kan føre til hvad som helst, også stor litteratur. Der er
utallige eksempler i det litterære univers, der beskriver dilemmaet mellem fornuft og lidenskab.
11

”De er gået gennem dine hænder, du har tørret støvet af dem, jeg kysser dem tusinde gange,
thi du har berørt dem! Du, himmelske ånd, fremmer min beslutning og du, Lotte, rækker mig
redskaberne, du, af hvis hænder jeg ønskede at modtage døden og ak! nu også modtager den”
(Johann Wolfgang von Goethe 1749 – 1832: Den unge Werthers lidelser, 1774.)
I den romantiske ånd får Goethe forvandlet den erotiske energi til noget åndeligt. Den
unge Werthers lidenskab er som en fortærende feber. Han må kræve alt eller miste alt.
Hans kærlighed er og bliver for stor til at han kan bære den, og som følge deraf går han
til grunde. Hovedvægten lægges på følelsen og ikke på fornuften og forstanden.
”Også for dem, Frøken, var jo alt det, der hændte i aftes, kun en lykkelig spøg.
Brevet gled ud af hendes hænder. Hun syntes, at hendes følelse var stivnet, at åndedraget
døde hvinende i hendes bryst. Hun så kun brevet, som gled ned ad hendes kjole. Papiret var
en grå plet midt i alt det sorte.”
(Herman Bang 1857 – 1912: Pernille i Tunge melodier, 1880.)
Ulykkelig kærlighed, hvor kun den ene part er forelsket eller ønsker et lille eventyr, får store følelser
frem, følelser der ofte beskrives i litteraturen. Ulykkelig kærlighed fremkalder en forandring,
hvor den, der er forelsket, kan opleve ufattelige lidelser, der gør livet uudholdeligt og uden værdi.
Agnes Slott-Møller: Ved Kirken.
Visen om Terkel Trundesen, 1918.
Randers Kunstmuseum
Billedet er en skitse til et af Agnes Slott-Møllers billeder inspireret af
de danske folkeviser. Det fortæller historien om Terkel Trundesen, der
netop hjemkommet fra en lang ufrivillig rejse finder sin elskede, stolt
Adeluds, gift med en anden. Billedet forestiller den dramatiske scene
hvor Terkel opsøger sin udkårne ved kirken, og for første gang efter
hjemkomsten får mulighed for at tale alene med hende.
”Hør du stolten Adeluds
Du Allerkæreste min:
Heller var det dine frænders Raad
Eller det var viljen din?
Hør du Terkel Trundesen
Og allerkæresten min:
Det var alt mine Frænders Raad
Og aldrig Viljen min”
(Folkevisen om Terkel Trundesen)
12

”Udbred dit tætte forhæng, elskovs nat, så de, som elsker hemmeligt, kan mødes, og ingen
spejder se, mens Romeo, uset, og ikke hørt af nogen, når min favn. Ved elskovs gerning kan de
elskende jo se ved deres egen skønheds lys, og, dersom kærlighed er blind, så enes den bedst
med natten.”
(William Shakespeare 1564 – 1616: Romeo og Julie, 1595.)
Romeos og Julies ulykkelige kærlighed er en historie mellem to fjendtligstillede familier, hvor ægteskab
er forbudt. Kærligheden er dermed en overtrædelse af forældrenes ønske. I mødet med
Julie bliver Romeo for første gang virkelig forelsket – grænseløst og uden betingelser. De er begge
parate til at ofre alt for kærligheden, endog deres liv. De ender med at dø i hinandens arme. Den
ultimative kærlighedshistorie, som har dannet skole for et stort antal forfattere op til vore dage.
Sven Dalsgaard: Efterskrift, 1990.
Blandede materialer, 100 x 81 cm.
”P.S. Jeg glemte at sige, at jeg elsker dig!” Kunne være
budskabet i dette fine stykke objektkunst af Sven Dalsgaard.
Symbolerne taler deres klare sprog. Hjertet der er ramt af
en pil beretter om kærlighed, mens hammeren for enden af
kæden viser, at hjertet hvert øjeblik kan blive knust. Nederst
ses et lille brev, hvor kun notitsen ”P.S.” er synlig. Dalsgaards
særlige rebuslignende billeder involverer ofte publikum ved, at
opfordre dem til at ”deltage” i billedets fuldendelse. Tager vi
hammeren og knuser hjertet? Eller lader vi hjertet forblive helt
og efterlader håbet om, at den elskede vil være lydhør overfor
bønnen?
Vilhelm Bjerke Petersen: Surrealistisk motiv,
1936. Olie på lærred, 80,5 x 115,5 cm.
Som mange af de andre surrealister var Vilhelm Bjerke
Petersen stærkt inspireret af Freuds psykoanalyse, erotikken
og kærligheden. I maleriet fra 1936 tematiseres længslen
efter kærlighed gennem adskillelige flertydige symboler: den
rygvendte kvinde ser længselsfuldt ud mod det grønne frodige
landskab og den lyserøde sky med det kyssende par.
Jens Juel: Portræt af Madam Wuldem, ca. 1795.
Olie på lærred, 109,5 x 91,5 cm.
Et gådefuldt portræt af en ung, ugift kvinde med løst hår og jomfruelig
hvid kjole gemmer på en historie om død og ulykkelig kærlighed. Den
unge pige på billedet døde få år efter sit bryllup, og billedet er ikke, som
man kunne tro, malet forud for giftermålet. Det er bestilt af hendes mand
Jens Wuldem efter hendes død for at mindes sin unge hustru. En kort
levnedsbeskrivelse af Jens Wuldems liv skrevet af en god ven i 1813 fortæller:
”Hendes Gravmindes Afbildning hang paa hans Væg, og ofte hang
hans Øje ved det med Vemod, hendes Billede stod præget i hans Hjerte,
og det formåede ikke Tiden at udslette. Saaret lægtes men det ømmedes
endogsaa ved den mindste Berøring”.
13

Viderebearbejdelse og inspiration
Spørgsmål til diskussion på klassen:
1. Diskuter hvad begrebet kærlighed rummer i de fire forskellige temaer.
2. Hvad er forskellene mellem den forbudte og den romantiske kærlighed?
Er der nogen af de udvalgte kilder, der omhandler disse forskelle?
3. Sammenfat kvindetyperne og mandetyperne i citater, malerier og genstande.
Hvilke kønsroller forestiller du dig, at disse typer indgår i?
4. Diskuter ud fra kilderne hvordan den forbudte kærlighed har ændret sig over tid.
Hvorfor tror du den har ændret sig?
5. Hvordan fortæller de forskellige slags kilder om kærligheden?
Virker de virkelighedsnære eller som ren fantasi?
6. Hvilke kilde/kilder synes du giver det bedste billede af kærligheden? Hvorfor?
7. Hvem er kildernes ophavsmænd, og hvad betyder det for synet på
kærligheden gennem tiderne?
8. Findes den romantiske kærlighed i virkeligheden?
9. Hvad er den romantiske kærligheds virkemidler?
10. Er der forskel på forbudt kærlighed i dag og for 200 år siden?
11. Hvad er forskellen på den romantiske og fornuftige kærlighed?
Af hvilke grunde bliver man gift i dag?
Spørgsmål eleverne selv kan arbejde med:
1. Findes den romantiske kærlighed i virkeligheden?
2. Indgås der også fornuftsægteskab i dag?
3. Hvem har skrevet om ”fornuftig kærlighed”?
4. Hvad er chick lit? Findes der en mandlig pendant?
5. Hvornår er kærlighed forbudt?
6. Hvordan beskrives ulykkelig kærlighed?
7. Hvordan bruger du kærlighedslitteraturen?
8. Er der paralleller til Romeo og Julie i dag?
9. Er der forskel på chick lit litteraturen og triviallitteraturen?
10. Af hvilke grunde blev man gift i 1500- og 1600-tallet?
11. Af hvilke grunde blev man gift i 1800- og 1900-tallet?
12. Hvornår blev den gifte kvinde myndig? Og hvem var indtil da hendes formynder?
13. Hvordan blev mandens seksualitet opfattet i 1700-tallet og i 1800-tallet?
14. Hvordan blev kvindens seksualitet opfattet i 1700-tallet og i 1800-tallet?
15. Hvordan bliver mandens og kvindes seksualitet opfattet i dag?
16. Hvad betyder kærlighed for dig?
17. Hvilke billeder handler om forholdet mellem den romantiske og den fornuftige kærlighed?
18. Hvilke symboler bruger kunstnerne til at beskrive noget om kærligheden?
19. Beskriv ligheder og forskelle på tre af de kvindefremstillinger vi ser i kunstværkerne
med hensyn til kærlighed.
20. Mal eller tegn et billede, der viser din opfattelse af kærligheden.
14

Litteraturliste og links:
Skønlitteratur:
Austen, Jane: Fornuft og følelse. 1811.
Bang, Herman: Pernille: Tunge melodier. Schou, 1880.
Bjørnkjær, Kristen: Kærestesorg. Gyldendal, 1976. Heri Hvis du forlader mig.
Blicher, Steen Steensen: Hosekræmmeren. 1829.
Brontë, Emily: Stormfulde højder. 1847.
Cartland, Barbara: Den frelsende ridder. Winther, 1970.
Ditlevsen, Tove: Lille verden. Athenæum, 1942. Heri De evige tre.
Ditlevsen, Tove: Til en lille pige. Efterladte digte. Gyldendal, 1978. Heri Fladlus
Drachmann, Holger: Sange ved Havet. 1877. Heri Rav.
Fielding, Helen: Bridget Jones’ dagbog. 1996.
Goethe, Johann Wolfgang von: Den unge Werthers lidelser. 1774.
Holberg, Ludvig: Epistel nr. 89. (Om mærkelige ægteskaber). 1748.
Holberg, Ludvig: Henrik og Pernille. 1724.
Jacobsen, J. P.: Fru Marie Grubbe. 1876.
Jacobsen, J. P.: Niels Lyhne. 1880.
Jokeren: Storby stodder. Samlede tekster 2003-1994. Lindhardt og Ringhof, 2003.
Rifbjerg, Klaus: Under vejr med mig selv. Gyldendal, 1956. Heri Nygift.
Rifbjerg, Klaus: Rifbjergs digte. Udvalgt af Brostrøm. Gyldendal, 2001.
To som elsker hinanden: Kærlighed i ord og billeder. Samlet af Ingeborg Bugge. Gyldendal, 2007.
Shakespeare, William: Romeo og Julie. 1597.
Tafdrup, Pia: Springet over skyggen. Udvalgte digte 1981-2006. Gyldendal, 2007.
Turéll, Dan: Dan Turéll - et forfatterskab i udvalg. Borgen, 1994.
Turèll, Dan: Storby-Blues. Borgen, 1977. Heri Teenager in love.
Aakjær, Jeppe: Til min elskede. 1909.
Aarestrup, Emil: Digte. 1838.
Aarestrup, Emil: Udvalgte digte. 1998.
Faglitteratur:
Alberoni, Francesco: Forelskelsens veje, Lindhardt og Ringhof, 1994. (13.17)
Chagall - kærlighedens univers. Red. Dorthe Rugaard Jørgensen og Christian Gether. Heri Dorthe Rugaard Jørgensen:
I kærlighedens navn. Arken, Museum for Moderne Kunst, 2005. (99.4)
Danmarks Gamle Folkeviser. Bind 8-9. Ved Axel Olrik og H. Grüne Nielsen. Universitets-Jubilæets Danske Samfund:
Akademisk Forlag, 1967 (1905-23). Heri Terkel Trundesen. (8621)
Danske Folkeviser. Ved Ernst Frandsen, bd. 2. Thaning & Appel, 1945. Heri Ebbe Skammelsen og Torbens datter. (86.21)
Dansk kulturhistorisk Opslagsværk. Alstrup, Erik og Olsen, Poul Erik (red.). Bind 1 og 2. Dansk Historisk
Fællesforening, 1991. (96)
Eilertsen, Mogens: Adam og Eva: Træk af parforholdets kunst- og kulturhistorie. Frydenlund, 2003. (70.99)
Heinskou, Birgitte: Køn, kærlighed og seksualitet. Gyldendal Uddannelse, 1999. (30.17)
Den jyske Historiker, Nr. 41. Werks Forlagsdistribution, 1987. Heri Karin Hansen, og Merete Qvist: Man kan kalde
det kærlighed. (90.7)
Den jyske Historiker, Nr. 41. Werks Forlagsdistribution, 1987. Heri Thorsten Borring Olesen og Niels Arne Sørensen: Da
chaperonen forsvandt. (90.7)
Kaivola-Bregenhøj, Annikki: Bondebryllup. Foreningen Danmarks Folkeminder, 1983. (39.5)
Kærlighed. Værker af Lone Høyer Hansen m. fl. Kunsthallen Brænderigården, 2007 (70.029)
Kærlighed til... Redaktion: Lise Høyrup og Bente Jensen. Statens Arkiver, 2001. Heri Kofod, Else Marie: Kærlighedens
hemmelige sprog.
Kærlighedens ansigter: Fra førromantik til vore dage. Red. af Palle Ove Christiansen & Svend Nielsen. C. A. Reitzel,
2002. (39.6)
Malthe-Bruun, Kim, Malthe-Bruun, Kim: Kim. Thanning & Appel, 1945. (99.4)
Ny dansk kunsthistorie, Bind 3-10. Fogtdal, 1993-1996. (70.96)
Ord & billede: Ti temaer i dansk kunst gennem 500 år. Bodil Billeskov Bøving, Ellis Fink Nielsen, Pia Strandbygaard
Frandsen. Haase, 2002.
Slott-Møller, Agnes: Folkevisebilleder. Aschehoug, 1923. (99.4)
Sørensen, Hanne Schaumburg: Kærlighed – kærlighedens kulturhistorie gennem 500 år. Udstillingskatalog nr. 5. Kulturhistorisk
Museum 2007
Den Store Danske Encyklopædi. Jørn Lund (red.). Gyldendal, 1994-2002. (03)
Aalbæk-Nielsen, Kai: Kærlighed i det 15.-18. århundrede. Bind 3. Gyldendal, 2001. (13.17)
Aalbæk-Nielsen, Kai: Kærlighed i det 19.-20. århundrede. Bind 4. Gyldendal, 2003. (13.17)
Links:
Den fulde tekst til de ældre skønlitterære citater, vil i flere tilfælde kunne findes på www.adl.dk.
Ældre digte kan findes på www.kalliope.org.
www.forfatterweb.dk - kræver password – gå fx ind via www.randersbib.dk
eller en undervisningsinstitution med abonnement.
www.litteratursiden.dk
www.wikipedia.dk
Tak for hjælp og inspiration til de skønlitterære citater og til litteraturlisten til cand. mag. Rita Houmann Jensen
fra Randers Statsskole.
15

Bliv klogere på kærligheden!
Hermed tilbyder Kulturhistorisk Museum Randers, Randers Kunstmuseum og
Randers Bibliotek et undervisningsforløb om kærlighedens kulturhistorie i litteraturen,
kunsten og historien til folkeskoler og gymnasier. Vi ønsker gennem litteratur,
kunstværker og faktuelt historisk materiale at give en bredere, dybere og tværfaglig
forståelse af kærlighedens kulturhistorie.
Fire tværfaglige temaer er fundet frem: Den romantiske kærlighed, den fornuftige
kærlighed, den forbudte kærlighed og den ulykkelige kærlighed.
Til undervisningsforløbet er der tilknyttet omvisninger og undervisningsmateriale.
Omvisning folkeskolen
Omvisnings- og opgavetilbud specielt henvendt til klassetrin fra 7. klasse til 10.
klasse og gælder i ugerne 39, 40 og 41 fra kl. 9-12. (med undtagelse af mandage
og fredag den 12. oktober). Vi tilbyder Jer en omvisning, der består af 10 min.
oplæsning af skønlitteratur, 40 min. omvisning i en nyåbnet særudstilling om kærlighed
på Kulturhistorisk Museum efterfulgt af en 25 min. omvisning på Randers
Kunstmuseum.
Omvisning handelsskoler, gymnasier og HF
Omvisnings- og opgavetilbud specielt henvendt til HF, gymnasie- og handelsskoleklasser
gælder i ugerne 43 og 44 fra kl. 9-12. (med undtagelse af mandage).
Vi tilbyder Jer en omvisning, der består af 10 min. oplæsning af skønlitteratur, 40
min. omvisning i en nyåbnet særudstilling om kærlighed på Kulturhistorisk Museum
efterfulgt af en 25 min. omvisning på Randers Kunstmuseum.
Yderligere information og omvisning kan I bestille på Kulturhistorisk Museum på
telefon 86 42 86 55. Omvisninger for folkeskoleklasser er gratis, mens omvisninger
for handelsskoler, gymnasier og HF klasser koster 400 kr. Der er fri entré. Der kan
maksimum være 30 deltagere per omvisning.
KULTURHUSET
Kulturhistorisk Museum
Randers
Stemannsgade 2
8900 Randers
Tlf. 86 42 86 55
khm@khm.dk
www.khm.dk
Randers Bibliotek
Stemannsgade 2
8900 Randers
Tlf. 87 10 68 00
im@randersbib.dk
www.randersbib.dk
Randers Kunstmuseum
Stemannsgade 2
8900 Randers
Tlf. 86 42 29 22
info@randerskunstmuseum.dk
www.randerskunstmuseum.dk
WWW.HORNSLET-BOGTRYKKERI.DK