FARVEL TIL POLITHUSET

Et år på
London School of Economics
Af Alexander Andersen
Jeg har altid syntes, det ville være enormt
spændende og vigtigt for mig at komme
til udlandet for at studere og arbejde. Efter
at have læst på polit siden 2000, med en
afstikker til matematikstudiet 2003/04,
søgte jeg derfor på egen hånd et par af de
internationale topuniversiter (LSE, New York
University og Columbia) og blev efterfølgende
optaget på London School of Economics
(LSE) “Finance and Economics” til
at tage en etårig mastergrad i 2005/2006.
Det er ret overskueligt at søge til LSE; man
opretter en profil og ansøger online på
deres hjemmeside, men jeg vil anbefale at
man søger så tidlig som muligt, fordi de
optager løbende. Jeg mener, at koblingen
mellem makroøkonomi og finansiering er
interessant og meget brugbar og efter at
have taget diverse makrofag samt været
holdlærer for 1. og 2. årsstuderende, faldt
fokus i mit tilfælde på finansiering og LSE.
Bolig
Jeg flyttede i slutningen af august til London
til et af de såkaldte “intercollegiate halls,”
som er et kollegium for både LSE-studerende
og andre universiteter i London.
Nærmere bestemt bor jeg på Lillian Penson
Hall lige ved Hyde park til en, efter danske
forhold, meget høj husleje – 5500 kr. om
måneden for et værelse. Mange af mine
medstuderende bor på LSE-kollegierne,
idet de kan tilbyde en lavere husleje end
markedspriserne, og fordi flere af kollegierne
har måltider inkluderet.
Uddannelsen
Uddannelsen fordeler sig på tre semestre
med ti ugers undervisning i efteråret
(“Michalmas term”), 10 i foråret (“Lent
term”) og 2 uger i “Summer term” og er
delt op på tre obligatoriske fag (Financial
Economics, Financial Econometrics og
Microeconomics) og to valgfag. Her har
jeg valgt Financial Risk Analysis og Applied
Corporate Finance. Vi er ca. 65 studerende
på årgangen og miljøet er enormt internationalt,
hvilket er meget inspirerende! LSE er
et af verdens mest internationale universiteter.
Danske studerende er dog godt
repræsenteret. Således er vi fire danskere
på linien, udover mig nemlig Jannik, Ulf og
Sverre (alle fra polit), og jeg har kendskab
til flere danskere på de andre linier. Hvad
der fra starten har slået mig er den entusiasme,
man finder blandt de studerende.
Det er folk med drive! Med undtagelse af et
enkelt fag, Financial Economics, som kaldes
et af de sværeste fag på LSE, er fagene
ikke på meget højere niveau end på KU.
Opgaverne er måske en anelse sværere,
men til gengæld dømmes der også mildere.
Således opnås den maksimale karakter,
“distinction,” ved 70 point ud af 100 og
man består med 50 point. Jeg mener
polituddannelsen på mange måder er
glimrende til at ruste en til et år på LSE og vi
står bestemt ikke ringere i gennemsnit end
medstuderende fra andre lande. En ting, jeg
godt kan lide ved LSE, er deres brug af faste
office hours, hvor man komme med faglige
problemer til underviseren.
Det sociale
At være væk fra de trygge rammer er til
tider hårdt, men det er også sundt, tror
jeg. Hvis man ellers er udadvendt, er det
ikke noget problem at skabe en masse nye
venskaber i London, fordi man er mange
i samme bås. Således havde jeg selv i
december to canadiere med på weekendbesøg
i Danmark og jeg har også været på
tur til Budapest med en amerikansk/ungarsk
dobbelt statsborger. Folk er generelt meget
åbne, og det er fedt at opleve, at man er
meget villig til at dele ud af egen viden. Der
er ikke samme tendens til at enhver holder
på sit, som jeg synes er en af de negative
sider ved polit. LSE har desuden en række
gode sportsfaciliteter såsom squash og badmintonbaner
tæt på skolen, og hver onsdag
er der karaoke i den tilhørende bar, “The
three tuns.” Der har været en del sociale
aktiviteter på årgangen, bl.a. en fodboldtur
24 POLITEN #2 2006
til Oxford, og jeg arrangerede i marts en
jazz-aften til en af de mest legendariske
jazzklubber i verden, Ronnie Scott’s Jazz
Club i Soho.
Job
På LSE er der et såkaldt “Career Service
Center,” som formidler kontakter mellem
skolen og virksomheder, holder cv-seminarer
mv. En ting der har slået mig, er
hvor stor vægt der lægges på karriere efter
uddannelsen. I oktober havde vi en stor
messe med mange af de store banker og
konsulentvirksomheder med bl.a. Goldman
Sachs, Morgan Stanley, Merrill Lynch.
Vil man gerne arbejde i London, er det
om at være tidligt ude med ansøgninger,
gerne mellem et halvt til et helt år før, og
mange af de store steder har frist allerede i
november.
Jeg søgte 12 stillinger og har været til et
par interviews. Det første var et hollandsk
trading firma, Optiver, hvor jeg kom igennem
en ret skrap matematisk test i London
og efterfølgende blev interviewet i deres
hovedkvarter i Amsterdam. Her fandt jeg
dog ud af, at det ikke lige var mig. Efterfølgende
har jeg haft interview med JPMorgan
i London, hvor jeg dummede mig på en
af deres “mind teasers,” som er udbredt til
interviews:
Opgaven var: Jeg kaster maksimalt en terning
tre gange, men du må vælge hvornår
der skal stoppes, dvs. efter runde 1, 2 eller
3. Når der stoppes får du det terningen viser
i kr. Hvor meget er du som risikoneutral
agent villig til at betale for at deltage i dette
spil? Pointen med disse slags spørgsmål er
ikke, at du skal komme frem til det rigtige
svar (selvom det selvfølgelig er det bedste),
men de undersøger din tankegang, og
hvordan du forsøger at arbejde dig frem
mod løsningen.
Et par erfaringer rigere søgte jeg et internship
hos den store amerikanske investeringsbank,
Goldman Sachs (GS). Denne
gang var jeg virkeligt forberedt, efter at
have indset hvor hård konkurrencen er