DLA Nordic Corporate Newsletter - Horten

Q3 / 2007 newsletter fra DLA Nordic
DLA Nordic
Corporate Newsletter
Modernisering af selskabsretten
Ny forældelseslov
Offentliggørelse af intern viden
Forbedrede muligheder for at bremse domænesnyltere
Nye regler om grænseoverskridende fusion og spaltning
DLA Nordic is an international law firm and part of the DLA Piper Group

Leder
Kære læser!
Verden står ikke stille, og det gør vi
bestemt heller ikke.
Vort advokatfirma er i konstant udvikling
og med henblik på også at kunne leve op
til fremtidens krav, har vi indgået kontrakt
med Carlsberg om nyt domicil i Tuborg
Syd.
Carlsberg opfører et domicil, tegnet af
Arkitektfirmaet 3xNielsen i en ny og
spændende arkitektur.
Udgives af:
Advokatfirma DLA Nordic A/S
CVR nr. 16 99 74 04
Ved Stranden 18
1012 København K
Tel: 77 30 40 50
Fax: 77 30 40 77
Mail: info@dlanordic.dk
Web: www.dlanordic.com
2 LEDER
Huset bliver særdeles funktionelt og vil
være den perfekte ramme for et fremsynet
og dynamisk advokatkontor, hvor
faciliteterne på bedste vis understøtter de
behov et moderne advokatkontor har til
fleksibilitet.
Huset er desuden projekteret stort nok til
at kunne rumme de ekspansionsplaner, vi
anser for nødvendige for fortsat at kunne
leve op til vore klienters krav og forventninger
om service på allerhøjeste niveau.
Ansvarlig redaktør:
Søren Hornbæk Svendsen
Soren.Hornbaek.Svendsen@dlanordic.dk
Medredaktør:
Pernille Enevoldsen,
Pernille.Enevoldsen@dlanordic.dk
DLA Nordic Corporate Newsletter udkommer hvert kvartal.
Der må ikke gengives, mangfoldiggøres eller kopieres noget
fra denne publikation uden skriftlig tilladelse fra udgiver
og/eller andre rettighedshavere.
Domicilet står færdigt i efteråret 2009,
hvor vi glæder os til at byde klienter og
forretningsforbindelser velkommen.
Nicolai Horten
Leder af Corporate
DLA Nordic påtager sig intet ansvar for, at tekster og figurer er
korrekte eller fuldstændige.
DLA Nordic Corporate Newsletter produceres af Up-Site.
Redaktionen af dette nummer er sluttet 22. august 2007.
DLA Nordic tryksagsnummer: 0907-DK-05
ISSN 1604-5416

Modernisering af selskabsretten
Kommissionen har den 10. juli 2007 iværksat en høring om
forenkling af selskabsretten m.v. De selskabsretlige regler
var vigtige for opbygningen af det indre marked, og det
var derfor netop på dette område, de første direktiver blev
vedtaget. Kommissionen har nu fundet, at bl.a. den hurtige
teknologiske udvikling har ændret selskabernes erhvervsbetingelser
så meget de seneste 20-30 år, at de eksisterende
EU-direktiver tages op til revision.
Meddelelsen fra Kommissionen indeholder en række forslag til
forbedringer. Særligt foreslår Kommissionen som en del af høringen
to forskellige måder at håndtere moderniseringen på. Første
mulighed er at foretage en gennemgående analyse af alle selskabsdirektiver
og vurdere, om de bør begrænses til at regulere
grænseoverskridende spørgsmål – hvis direktiverne da overhovedet
stadig er nødvendige. Alternativt skal moderniseringen
udelukkende koncentreres om konkrete forenklingstiltag til fordel
for selskaberne i EU, hvilket vil være langt mindre epokegørende.
I Kommissionens meddelelse opfordrer Kommissionen berørte
parter til at fremsætte deres synspunkter om forslagene senest
medio oktober 2007. Herefter vil Kommissionen vurdere konsekvenserne
af de foreslåede ændringer og hvis relevant fremlægge
lovgivningsforslag primo 2008.
Også den nationale danske selskabsret bygger i vidt omfang på
lovgivning, der trådte i kraft for mere end 30 år siden, og
Økonomi- og Erhvervsministeren nedsatte allerede sidste år et
udvalg til modernisering af selskabsretten.
Udvalget har til opgave at foretage en kritisk prøvelse af den
danske selskabsret og herefter afgive en betænkning, som skal
danne grundlag for en ny og tidssvarende aktie- og anpartsselskabslovgivning.
Udvalget består af 28 medlemmer, herunder repræsentanter for
erhvervslivet, universiteter og interesseorganisationer.
Medlemmerne mødes både i plenum og i tre nedsatte underudvalg.
Der er på nuværende tidspunkt afholdt over 30 møder i
underudvalgene, hvor regler indenfor emner som selskabers
ledelse, generalforsamlinger og fusioner ivrigt bliver diskuteret.
Hensigten med udvalgets arbejde er at skabe en bedre systematik
og sammenhæng mellem de enkelte bestemmelser i selskabslovgivningen
og at gøre sproget mere tidssvarende. Samtidig
arbejder udvalget for at skabe en lovgivning, som fremstår
brugervenlig, og hvor der tages hensyn til den teknologiske
udvikling. Udvalget skal desuden vurdere, om dansk selskabsret
er unødigt byrdefuld i forhold til de krav, EU-lovgivningen sætter.
Det må derfor forventes, at det omtalte udspil fra Kommissionen
vil indgå i udvalgets overvejelser.
CORPORATE
Søren Hornbæk Svendsen
Partner i Corporate afdelingen
Ifølge den foreløbige tidsplan skal udvalgets betænkning være
færdig i slutningen af 2008, således at der kan fremsættes lovforslag
til ny selskabslovgivning i folketingsåret 2009/2010.
Har De spørgsmål til artiklen, er De velkommen til at kontakte
advokat Søren Hornbæk Svendsen
(Soren.Hornbaek.Svendsen@dlanordic.dk) eller advokatfuldmægtig
Louise Krath (Louise.Krath@dlanordic.dk)
CORPORATE - MODERNISERING AF SELSKABSRETTEN 3

CORPORATE
Jim Øksnebjerg
Partner i Corporate afdelingen
Tvangsindløsning af minoritetsaktionærer – TDCsagen
– Østre Landsrets afgørelse
Den 13. juni 2007 afsagde Østre Landsret dom i TDCsagen.
Sagen vedrører kapitalfonden og majoritetsaktionæren
Nordic Telephone Company’s (”NTC”) forsøg på at
tvangsindløse minoritetsaktionærerne i TDC A/S (”TDC”)
gennem ændring af TDC’s vedtægter. Sagen er tidligere
beskrevet i Corporate Newsletter Q2/2006.
Baggrund
NTC fremsatte den 2. december 2005 købstilbud på TDC og
opnåede herved pr. 25. januar 2006, 88,2 % af stemmerne og
kapitalen i TDC.
Ved en ekstraordinær generalforsamling den 28. februar 2006 i
TDC blev der vedtaget en vedtægtsbestemmelse om, at selskabets
minoritetsaktionærer ved påkrav fra NTC skulle lade deres
aktier indløse. Vedtægtsbestemmelsen blev vedtaget med 90,93
% af de på generalforsamlingen afgivne stemmer og 90,92 % af
den repræsenterede stemmeberettigede kapital. Dette var dog
mindre end 90 % af det samlede antal aktier og stemmer i TDC,
da ikke alle aktionærer var repræsenteret på generalforsamlingen.
Flere minoritetsaktionærer, herunder Arbejdsmarkedets
Tillægspension ATP (”ATP”), gjorde under generalforsamlingen
indsigelser mod gyldigheden af en eventuel vedtagelse af den
foreslåede vedtægtsændring.
TDC anmodede den 3. marts 2006 Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen om at registrere vedtægtsændringen, hvilket
styrelsen afviste den 8. marts 2006 særligt med henvisning til
aktieselskabslovens § 20b.
Den 6. marts 2006 anlagde ATP sag mod TDC og NTC med principal
påstand om, at TDC og NTC tilpligtedes at anerkende, at
vedtægtsændringen af 28. februar 2006 var ugyldig.
Den 29. maj 2006 anlagde TDC sag mod Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen med påstand om, at styrelsen tilpligtedes at
registrere vedtægtsændringen.
Begge de anlagte sager blev afgjort ved Østre Landsrets dom af
13. juni 2007.
Aktieselskabslovens regler
Ifølge aktieselskabslovens § 20b kan en majoritetsaktionær, der
ejer mere end ni tiendedele af aktierne samt en tilsvarende andel
af stemmerne i et selskab, sammen med selskabets bestyrelse,
bestemme, at de øvrige aktionærer skal lade sig indløse af majoritetsaktionæren.
Tilsvarende gælder ifølge aktieselskabslovens §
20e, såfremt en tilbudsgiver har erhvervet mere end ni tiendedele
af aktierne i et selskab samt en tilsvarende andel af stemmerne.
Aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 3, indeholder herudover en
bestemmelse om, at vedtægtsændringer, hvorved aktionærerne
forpligtes til at lade deres aktier indløse, kun kan vedtages med
mindst ni tiendedeles flertal af de på generalforsamlingen afgivne
stemmer samt af den repræsenterede stemmeberettigede
kapital.
Dommen
Landsretten konstaterede, at NTC hverken alene eller i forening
med andre aktionærer, opfyldte de besiddelseskrav, der er
omtalt i aktieselskabslovens § 20b og § 20e, på tidspunktet for
vedtægtsændringen. Da NTC dermed ikke besad mere en 90 %
af aktierne og stemmerne i TDC på tidspunktet for vedtægtsændringen,
kunne NTC ikke tvangsindløse minoritetsaktionærerne
med hjemmel i aktieselskabslovens § 20b eller § 20e.
Herefter fastslog landsretten, at hverken ordlyden eller forarbejderne
til § 20b, § 20e eller § 79 giver sikkert grundlag for at antage,
at den mindretalsbeskyttelse mod tvangsindløsning, som
udtrykkeligt fremgår af § 20b og § 20e skal kunne fraviges til
skade for mindretalsaktionærerne gennem en vedtægtsændring
i medfør af § 79, stk. 2, nr. 3.
På denne baggrund anså Landsretten vedtægtsændringen af
28. februar 2006 for ulovlig og dermed ugyldig. ATP fik således
medhold i deres principale påstand.
Landsretten fastslog endvidere, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen måtte anses for at have været berettiget til at
nægte registreringen af vedtægtsændringen, idet denne var
ulovlig. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen frifandtes derfor for den
nedlagte påstand om, at de skulle tilpligtes at registrere vedtægtsændringen.
TDC har ved fondsbørsmeddelelse af 20. juni 2007 oplyst, at
hverken TDC eller NTC vil anke Østre Landsrets dom, som dermed
er endelig. Vedtægtsændringen i medfør af § 79, stk. 2, nr.
3 er således bortfaldet og kan ikke danne grundlag for en
tvangsindløsning af minoritetsaktionærerne.
Som konsekvens af TDC-sagen har Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen under sagens forløb pr. 18. oktober 2006
ændret praksis, således at der ikke længere kan ske registrering
af vedtægtsbestemmelser, der giver en aktionær eller en aktionærgruppe
ret til at tvangsindløse øvrige aktionærer, uden at
betingelserne i aktieselskabslovens § 20b er opfyldt.
Har De har spørgsmål til artiklen, er De velkommen til at
kontakte advokat Jim Øksnebjerg
(Jim.Oksnebjerg@dlanordic.dk) eller advokatfuldmægtig
Henrik Rise Jensen (Henrik.Rise.Jensen@dlanordic.dk).
4 CORPORATE - TVANGSINDLØSNING AF MINORITETSAKTIONÆRER – TDC-SAGEN – ØSTRE LANDSRETS AFGØRELSE

Ny forældelseslov
Den 1. januar 2008 træder en ny lov om forældelse af fordringer
i kraft. Samtidig ophæves de nuværende forældelsesregler
i Danske Lov 5-14-4 og 1908-loven.
Formålet med den nye lov om forældelse af fordringer er at
skabe klarhed over de almindelige regler om forældelse.
Derudover skal loven medvirke til, at fordringer afvikles eller
afklares inden for rimelig tid.
Nuværende regler om forældelse
Reglerne om forældelse af fordringer findes i dag i Danske Lov,
i 1908-loven samt i særregler i den øvrige lovgivning.
Danske Lov indeholder en generel, absolut forældelsesfrist på
20 år fra en fordrings stiftelse. 1908-loven fastsætter en forældelsesfrist
på 5 år efter en fordrings forfald. Loven gælder for en
lang række dagligdags fordringer, hvorfor den praktiske hovedregel
i dag er, at fordringer forældes efter 5 år.
Nye regler for fordringers forældelse
Den nye forældelseslov omfatter fordringer på penge eller andre
ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om
forældelse i anden lov.
Loven indfører en almindelig forældelsesfrist på 3 år fra forfaldstidspunktet,
hvorefter en fordring som udgangspunkt er omfattet
af den korte forældelsesfrist. Hvis fordringshaver var ubekendt
med fordringen eller med skyldner, regnes fristen dog først
fra den dag, da fordringshaver fik eller burde have fået kendskab
til fordringen/skyldneren. Anvendelsesområdet for den korte forældelsesfrist
i den nye forældelseslov er således bredere end
efter 1908-loven, hvor kun fordringer angivet i loven er omfattet
af den korte forældelsesfrist.
Den almindelige forældelsesfrist på 3 år suppleres af en absolut
forældelsesfrist på 10 år, som løber fra det tidligste tidspunkt,
hvor fordringshaveren kunne kræve fordringen opfyldt og gælder
selvom fordringshaver er i undskyldelig uvidenhed om sit krav.
Fordringer som følge af person- og miljøskader forældes dog
først efter 30 år.
For fordringer der udspringer af et ansættelsesforhold, gælder
der en særlig forældelsesfrist på 5 år. Fordringer, der er udstedt
COMMERCIAL
Andreas Christensen
Partner i Commercial afdelingen
gældsbrev for, eller som hviler på et særligt retsgrundlag (dom,
forlig m.v.), forældes efter 10 år. Renter og gebyrer af disse fordringer
forældes dog allerede efter 3 år.
Som en nyskabelse skelner loven mellem ”egentlig” og ”foreløbig”
afbrydelse af forældelsesfristen.
Den almindelige forældelsesfrist afbrydes (egentlig afbrydelse)
når
• skyldner udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin
forpligtelse eller
• fordringshaver foretager retslige skridt mod skyldner og forfølger
disse skridt inden for rimelig tid.
Der kan ske en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen – f.eks.
ved at indbringe en sag for en administrativ myndighed. Derved
udløses der en tillægsfrist på 1 år, inden for hvilken egentlig
afbrydelse kan ske. Den hidtidige adgang til at afbryde den 20årige
forældelse efter Danske Lov ved påmindelse af skyldner, er
ikke videreført i de nye regler.
Loven kan ikke fraviges til skade for skyldner ved forudgående
aftale. Aftaler til skade for fordringshaver er heller ikke bindende
for fordringshaver, hvis fordringshaveren handler uden for sit
erhverv, når skyldner er en erhvervsdrivende, der handler som
led i sit erhverv. Bestemmelsen svarer til, hvad der hidtil har
været gældende på ulovbestemt grundlag.
Overgangsregler
Den nye forældelseslov finder anvendelse på fordringer, som er
stiftede, men ikke forældede inden lovens ikrafttræden den 1.
januar 2008. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar
2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet
såvel efter den nye forældelseslov som efter de hidtil gældende
regler.
Har De spørgsmål til artiklen, er De velkommen til at kontakte
advokat Andreas Christensen
(Andreas.Christensen@dlanordic.dk) eller advokatfuldmægtig
Ivan Vijay Thygesen
(Ivan.Vijay.Thygesen@dlanordic.dk).
COMMERCIAL - NY FORÆLDELSESLOV 5

CORPORATE
Jim Øksnebjerg
Partner i Corporate afdelingen
Skattefri omstrukturering – Ændring af fusionsskatteloven
og aktieavancebeskatningsloven
Ved lov nr. 343 af 18. april 2007 blev adgangen til skattefri
omstrukturering uden tilladelse fra SKAT udvidet. Tidligere
krævedes altid tilladelse til skattefri spaltning, skattefri tilførsel
af aktiver og skattefri aktieombytning, mens der i
visse tilfælde krævedes tilladelse til skattefri fusion.
Regelændringerne trådte i kraft den 20. april 2007 og har
virkning for omstruktureringer, der har omstruktureringsdato
fra og med den 1. januar 2007.
Formålet med ændringerne er at give selskaber og koncerner en
mere enkel adgang til at omstrukturere skattefrit. En adgang som
mange af selskabernes konkurrenter i de øvrige EU-lande har.
Reglerne indebærer en væsentlig forenkling og administrativ lettelse
for aktionærer og selskaber.
Overordnet medfører ændringerne, at reglerne om skattefri
omstrukturering bliver objektiveret, således at spaltning, tilførsel
af aktiver og aktieombytning kan gennemføres skattefrit uden tilladelse
fra SKAT. De eksisterende regler opretholdes dog, således
at der kan søges tilladelse fra SKAT til den skattefri omstrukturering.
I disse tilfælde har selskaberne således valgfrihed mellem
regelsættene for skattefri omstrukturering. Med loven ophæves
de eksisterende regler om, at der i visse tilfælde skal indhentes
tilladelse fra SKAT til skattefri fusion. Skattefri fusion kræver
derfor i intet tilfælde tilladelse fra SKAT.
Fordelen, ved at en omstrukturering kan foretages skattefrit, er, at
”overdrageren” ikke bliver afståelsesbeskattet ved overdragelsen
af aktiver og/eller aktier til ”modtageren”. Endvidere kan modtageren
som udgangspunkt indtræde i overdragerens skattemæssige
stilling vedrørende de pågældende aktiver og/eller aktier. Der
kan dermed være store skattemæssige fordele forbundet med at
foretage en skattefri omstrukturering frem for en skattepligtig
omstrukturering.
I det følgende vil de overordnede principper for det objektiverede
skattefri omstruktureringssystem samt de væsentligste betingelser
for de enkelte omstruktureringsformer blive gennemgået.
Fælles værnsregler
Der er ikke efter det nye objektiverede system mulighed for at
nægte tilladelse eller stille vilkår for en tilladelse. Der er derfor
opstillet regler, såkaldte værnsregler, der skal hindre omgåelse af
skattesystemet. Værnsreglerne er delt op i fælles værnsregler og
værnsregler som alene gælder enkelte omstruktureringsformer.
Værnsreglerne gælder alene spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning.
Værnsreglerne skal bl.a. forhindre, at man som et alternativ til et
skattepligtigt salg af aktiver foretager en skattefri omstrukturering
og derefter sælger vederlagsaktierne uden nævneværdig skattepligtig
avance eller foretager store udlodninger med henblik på
nedsættelse af aktieavancen.
Det følger derfor af værnsreglerne, at såfremt vederlagsaktierne
sælges inden 3 år efter omstruktureringstidspunktet, udløser det
aktieavancebeskatning. Endvidere indføres der som udgangspunkt
et loft over udbyttebetalinger i 3 år efter omstruktureringstidspunktet,
således at der i denne periode alene kan udloddes
udbytte svarende til det regnskabsmæssige resultat.
Af andre væsentlige fælles værnsregler kan bl.a. nævnes, at værdien
af vederlagsaktierne (med tillæg af en evt. kontant udligningssum)
skal svare til handelsværdien af de tilførte aktiver og
passiver, og at SKAT af det modtagende/erhvervende selskab
skal have underretning om den skattefri omstrukturering uden tilladelse
senest ved indgivelsen af selvangivelsen for omstruktureringsåret.
Endvidere skal forholdet mellem aktiver og gæld, der ved spaltning
eller aktivtilførsel overdrages til det modtagende selskab,
svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.
Denne regel skal bl.a. forhindre, at det indskydende selskab
tømmes for værdier, således at en skattepligtig aktieavance
reduceres.
Endelig kan det indskydende/erhvervende selskab ved tilførsel af
aktiver og aktieombytning ikke fradrage sit uudnyttede fradragsberettigede
tab på aktier i gevinst på salg af aktier i det modtagende/erhvervende
selskab.
Andre værnsregler
Spaltning
Som hovedregel kan de selskaber, som efter de eksisterende
regler kan deltage i en skattefri spaltning med tilladelse fra SKAT
(primært anparts- og aktieselskaber), ligeledes foretage en skattefri
spaltning uden tilladelse fra SKAT. Der gælder dog visse undtagelser
hertil, bl.a. enkelte tilfælde hvor aktionærer er selskabsdeltagere
i både det indskydende og det modtagende sel-
6 CORPORATE - SKATTEFRI OMSTRUKTURERING – ÆNDRING AF FUSIONSSKATTELOVEN OG AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN
>>>

skab, hvor en selskabsdeltager, der kan modtage skattefrit
udbytte, vederlægges med andet end aktier i det modtagende
selskab, eller hvor en udenlandsk selskabsdeltager har bestemmende
indflydelse i det indskydende selskab.
Aktionærer i det indskydende selskab, som er selskaber, skal
anvende spaltningstidspunktet som erhvervelsestidspunkt for de
vederlagsaktier, der modtages i forbindelse med spaltningen.
Derimod kan aktionærer i det indskydende selskab, der er fysiske
personer, anvende det oprindelige anskaffelsestidspunkt som
anskaffelsestidspunkt for vederlagsaktierne. Værnsreglen skal
modvirke, at selskabsdeltagere udspalter aktiver skattefrit og
umiddelbart efter sælger vederlagsaktierne skattefrit.
Tilførsel af aktiver
Som hovedregel kan de selskaber, som efter de eksisterende
regler kan deltage i en skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse fra
SKAT, ligeledes foretage en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse
fra SKAT. Der gælder dog visse undtagelser hertil, bl.a. tilfælde
hvor det indskydende selskab er hjemmehørende i udlandet
og har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab.
Såvel vederlagsaktier som aktier, som det indskydende selskab
ejede i det modtagende selskab på tilførselstidspunktet, anses
for at være anskaffet på tilførselstidspunktet. Værnsreglen skal
modvirke, at det indskydende selskab overfører værdier til et datterselskab,
hvis aktier herefter afstås skattefrit.
Aktieombytning
De selskaber, som efter de eksisterende regler kan deltage i en
skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse fra SKAT, kan ligeledes
foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse fra SKAT.
Vederlagsaktierne anses for at være anskaffet til samme pris og
på samme tidspunkt som de ombyttede aktier. Dette gælder dog
ikke selskabsdeltagere, der er selskaber, og som ejede aktier i
både det erhvervede selskab og det erhvervende selskab før
ombytningen. For disse selskaber anses alle aktier i det erhvervende
selskab som udgangspunkt for at være anskaffet på
ombytningstidspunktet.
Aktierne i det erhvervede selskab anses for at være anskaffet på
ombytningstidspunktet til den oprindelige anskaffelsessum.
Aktieombytningen bliver således skattepligtig, hvis det erhvervende
selskab sælger aktierne i det erhvervede selskab umiddelbart
efter ombytningen.
Området for de nye regler
De nye objektiverede regler har den fordel for visse omstruktureringer,
at omstruktureringen ikke behøver at have en forretningsmæssig
begrundelse, hvilket er et krav efter de eksisterende regler.
Derfor kan de nye regler med fordel tænkes anvendt i enkle
aktieombytninger, aktieombytninger med efterfølgende
ophørsspaltning af det nystiftede holdingselskab eller spaltning af
selskaber uden erhvervsmæssig aktivitet.
I forhold til værnsreglerne om henholdsvis skattepligt, hvis aktier
sælges inden for 3 år efter omstrukturering, og at udbytte ikke
må overstige det regnskabsmæssige resultat i de første 3 år
efter omstrukturering, vil en ejerkreds, der i de første 3 år efter
omstruktureringen ikke har behov for et væsentligt udbytte eller
likviditet gennem aktiesalg, ligeledes med fordel kunne anvende
de nye regler. Hvis et sådant behov forventes at indtræde, bør
det eksisterende regelsæt imidlertid anvendes.
Ved spaltning og tilførsel af aktiver skal værdien mellem aktiver
og gæld, der overdrages, svare til forholdet mellem aktiver og
gæld i det indskydende selskab. Hvis omstruktureringen ikke
kan opfylde dette krav, bør de eksisterende regler anvendes.
Ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver skal den
overdragne virksomhed udgøre en ”gren” af virksomheden, dvs.
en samlet enhed, der kan fungere selvstændigt. Det vil derfor
ofte være en fordel at anvende det eksisterende regelsæt på
sådanne omstruktureringer, så selskaberne er sikre på, at SKAT
er enig i, at ”grenafgrænsningen” er foretaget korrekt.
Har De har spørgsmål til artiklen, er De velkommen til at
kontakte advokat Jim Øksnebjerg
(Jim.Oksnebjerg@dlanordic.dk) eller advokatfuldmægtig
Henrik Rise Jensen (Henrik.Rise.Jensen@dlanordic.dk).
CORPORATE - SKATTEFRI OMSTRUKTURERING – ÆNDRING AF FUSIONSSKATTELOVEN OG AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN 7

Introduktion
REAL ESTATE
Michael Neumann
Leder af Real Estate Gruppen
Erhvervslejemål – regulering af huslejen til
markedslejen
I henholdsvis Q4/2006 og Q1/2007 af DLA Nordic Corporate
Newsletter gennemgik vi i artiklerne ”Erhvervslejemål – kan uønskede
lejere opsiges?” og ”Erhvervslejemål – hvornår kan udlejer
ophæve” i hvilke situationer, en udlejer har mulighed for at opsige
henholdsvis ophæve uønskede erhvervslejemål.
Som det er nærmere beskrevet i artiklerne, er der særdeles strenge
betingelser for udlejers opsigelse og ikke mindst ophævelse af
et erhvervslejemål.
Et andet og i praksis ikke mindre interessant spørgsmål vedrører
parternes mulighed for i et bestående lejeforhold at kræve huslejen
reguleret, herunder særligt muligheden for at kræve huslejen
reguleret til markedslejen.
Huslejens størrelse og regulering
Det altovervejende udgangspunktet i dansk ret er, at parterne
efter forhandling frit kan bestemme de vilkår, de ønsker skal
gælde for netop deres aftale. Det samme gør sig gældende
indenfor erhvervslejeretten.
Efter erhvervslejelovens bestemmelser afgøres huslejens størrelse
og dennes regulering af parternes aftale. Skulle parterne undtagelsesvist
intet have aftalt vedrørende huslejens størrelse og
regulering, indeholder erhvervslejeloven dog tillige udfyldende
bestemmelser, der regulerer forholdet.
Parterne har således mulighed for at aftale en fast regulering af
huslejen. Typisk ses det aftalt, at huslejen reguleres én gang årligt
i forhold til udviklingen i nettoprisindekset, dog ofte således at det
er aftalt, at huslejen minimum stiger med f.eks. 3 % årligt.
Erhvervslejeloven indeholder en i praksis ofte anvendt bestemmelse
om regulering af huslejen til den såkaldte markedsleje.
Udgangspunktet efter erhvervslejeloven er, at bestemmelsen finder
anvendelse, med mindre parterne har aftalt andet.
Bestemmelsen har særlig betydning i et ejendomsmarked præget
af kraftige konjunkturudsving, idet huslejens størrelse på aftaletidspunktet
i et konjunktursvingende ejendomsmarked få år
efter lejekontraktens indgåelse typisk ikke vil tilsvare lejemålets
markedsleje.
Erhvervslejeloven indeholder tillige en række bestemmelser om
regulering af huslejen i forhold til ændringen i de på ejendommen
hvilende skatter og afgifter. Bestemmelserne vil dog ikke blive
genstand for nærmere omtale i denne artikel.
8 REAL ESTATE - ERHVERVSLEJEMÅL – REGULERING AF HUSLEJEN TIL MARKEDSLEJEN
Regulering til markedsleje
Ifølge erhvervslejelovens § 13 kan huslejen kræves reguleret,
såfremt denne afviger væsentligt fra markedslejen.
Bestemmelsen er efter sin ordlyd reciprok, idet udlejer såvel som
lejer kan kræve huslejen forhøjet henholdsvis nedsat til den gældende
markedsleje. Bestemmelsen er i de senere år oftest set
anvendt af udlejer med henblik på at forhøje huslejen til markedslejen,
men i et stagnerende ejendomsmarked kan det ikke
udelukkes, at bestemmelsen mere regelmæssigt vil blive påberåbt
af lejer.
Markedslejen kan defineres som den husleje en kyndig udlejer og
en kyndig lejer på tidspunktet for varslingen af huslejens regulering
ville aftale for det pågældende lejemål.
Ved fastsættelse af markedslejen indgår en række forhold i
bedømmelsen, herunder særligt lejemålets beliggenhed og lejeniveauet
for sammenlignelige lejemål i kvarteret, ligesom lejemålets
stand, anvendelse, kvalitet, udstyr, vedligeholdelsesstand samt
lejekontraktens vilkår i øvrigt tillægges vægt.
Det fremgår udtrykkeligt af erhvervslejeloven, at regulering til markedsleje
kan ske, selvom der er aftalt uopsigelighed.
Son nævnt er det en betingelse for anvendelse af bestemmelsen,
at den aktuelle leje er væsentlig forskellig fra markedslejen. I praksis
er væsentlighedskravet fortolket som værende en forskel mellem
den aktuelle husleje og markedslejen på ca. 10-15 %.
En lejeforhøjelse (og –nedsættelse) kan gennemføres med 3
måneders varsel til den første i en måned. Lejeforhøjelsen skal
dog fordeles ligeligt over 4 år, således at den fulde effekt først har
virkning efter 4 år. Skal huslejen f.eks. forhøjes med 4.000 kr. pro
anno, fordeles dette således, at huslejen det første år stiger med
1.000 kr., det andet år med 2.000 kr. og så fremdeles.
Varslingen skal tillige overholde en række formkrav. Det er således
en gyldighedsbetingelse, at lejereguleringen er foretaget
skriftligt, samt at denne indeholder oplysning om lejereguleringens
størrelse og lejerens (eller udlejerens) mulighed for at gøre
indsigelse.
>>>

Den part, der ønsker at gøre indsigelse over en varslet lejeregulering,
skal senest 6 uger efter, at kravet om lejeregulering er
kommet frem, skriftligt fremsætte indsigelse overfor den anden
part. Hvis kravet om lejeregulering ønskes fastholdt, skal den
part, som har modtaget indsigelse, senest 6 uger fra udløbet af
indsigelsesfristen indbringe sagen for boligretten med påstand
om fastholdelse af lejereguleringen.
Lejereguleringshindringer
Står man overfor at skulle varsle en lejeregulering, er det vigtigt at
være opmærksom på, at der kan være en række hindringer herfor.
Huslejen kan således ikke altid kræves reguleret, selvom
denne skulle afvige væsentligt fra markedslejen.
Det følger af erhvervslejeloven, at en regulering tidligst kan få virkning
4 år efter, at lejekontrakten er trådt i kraft. Der kan endvidere
først reguleres 4 år efter, at en eventuel regulering i samme retning
sidst er trådt i kraft.
Udgangspunktet efter erhvervslejeloven er, at bestemmelsen om
regulering til markedsleje finder anvendelse. Bestemmelsen er
dog deklaratorisk, hvorfor parterne således kan have aftalt, at
bestemmelsen ikke skal finde anvendelse i lejeforholdet. Er en
sådan aftale indgået mellem parterne, kan ingen af disse derfor
kræve huslejen reguleret til markedslejen.
Parterne kan endvidere have aftalt en anden reguleringsmekanisme,
der er udformet således, at det enten direkte af ordlyden af
bestemmelsen eller efter fortolkning af denne fremgår, at parterne
har forudsat, at den aftalte reguleringsmetode skulle være den
eneste anvendelige reguleringsmetode i parternes indbyrdes forhold.
Er dette tilfældet, kan der ikke reguleres til markedslejen.
Er der aftalt en anden reguleringsmetode, er det i den sammenhæng
vigtigt at være opmærksom på, at der for lejekontrakter
indgået i perioden fra den 1. januar 1992 til den 31. december
1999 gælder det særlige forhold, at udlejer for at kunne regulere
til markedslejen skal have taget et udtrykkeligt forbehold herfor.
Er et sådant forbehold ikke udtrykkeligt taget, vil der ikke gyldigt
kunne reguleres til markedslejen, men alene kunne ske regulering
efter den aftalte reguleringsklausul.
Som det fremgår af ovenstående, kortfattede gennemgang, er
reglerne om lejeregulering komplekse. Artiklen er alene tiltænkt at
give en kort oversigt over nogle af de problemstillinger, man i
praksis kan støde på, og det må således anbefales at søge juridisk
bistand, forinden en lejeregulering iværksættes.
Såfremt De har spørgsmål til ovenstående, er De velkommen
til at kontakte Michael Neumann
(Michael.Neumann@dlanordic.dk) eller Martin Jastram
(Martin.Jastram@dlanordic.dk).
REAL ESTATE - ERHVERVSLEJEMÅL – REGULERING AF HUSLEJEN TIL MARKEDSLEJEN 9

COMMERCIAL
Andreas Christensen
Antiterrorregler
10 COMMERCIAL - ANTITERRORREGLER
Partner i Commercial afdelingen
Antiterrorregler underminerer straflempelse i kartelsag
De nye danske regler om leniency giver anledning til at vurdere
erfaringer, som vores nabolande har hentet med tilsvarende regler.
Et eksempel er sagen om en engelsk pensioneret direktør,
der risikerer udlevering til afsoning af fængselsstraf i USA på
grund af leniencyregler og antiterrorlove. Nu afventes den engelske
Højesterets afgørelse.
Ian Norris, pensioneret direktør i Morgan Crucible, har anket den
engelske landsrets afgørelse om at udlevere ham til retsforfølgning
i USA for konkurrencelovsovertrædelser.
Mange danskere har nok aldrig hørt om Morgan Crucible og i
endnu mindre grad om Ian Norris, men i konkurrenceretlige
kredse er navnet Ian Norris blevet ganske berømt i løbet af de
sidste par år.
Ian Norris var en succesrig direktør for den engelske virksomhed
Morgan Crucible, i USA, men da han fik konstateret prostatakræft
valgte han at flytte tilbage til England. Han fortsatte dog i
virksomheden og i løbet af 2001-2002 assisterede han Europa-
Kommissionen med at optrævle et kartel inden for kulstof- og
grafitproduktområdet. Han og hans virksomhed assisterede i en
sådan grad, at Morgan Crucible gik helt fri for straf. Til gengæld
blev de øvrige deltagende virksomheder idømt bøder på samlet
ca. 100 mio. Euro.
Ian Norris burde således kunne have trukket sig tilbage med god
samvittighed, nydt sine resterende år og brugt sin energi på at
bekæmpe kræften. Problemet er, at hans samarbejde med myndighederne
i Europa i form af hjælp til EuropaKommissionen kun
gælder kartellets virke i Europa. Kartellet havde imidlertid også
virkning i USA, og her er leniency ikke kommet på tale.
Tværtimod ønsker forbundsdomstolen i Philadelphia,
Pennsylvania, at få udleveret Ian Norris til at blive retsforfulgt for
overtrædelse af de amerikanske konkurrenceregler og regler for
mened. Han anklages for at have løjet overfor de amerikanske
konkurrencemyndigheder samt for at have forsøgt på at
destruere beviser, hvilket anses for at være en grov overtrædelse
af amerikanske regler. Anklagepunkterne kan alle medføre
fængselsstraf.
>>>

Ian Norris og de andre direktører havde overfor de amerikanske
myndigheder fastholdt, at møderne mellem karteldeltagerne ikke
havde været rammen om noget ulovligt – noget der i sagen ved
EuropaKommissionen har vist sig ikke at være i overensstemmelse
med sandheden. USA ønsker nu Ian Norris udleveret
under henvisning til en udleveringsaftale mellem USA og
Storbritannien. Denne udvekslingsaftale er en følge af den ”terrorpakke”,
der blev vedtaget i Storbritannien efter 11. september
2001. Dette har i sig selv skabt problemer, da udleveringsaftalen
stiller færre krav til, hvad amerikanerne skal bevise for at få udleveret
personer end hvad briterne skal.
De konkurrenceretlige overtrædelser i USA skete i perioden mellem
1986 og 2002. Kartelvirksomhed i form af aftalte priser blev
dog først selvstændigt strafbart i Storbritannien i 2003, hvorfor
amerikanerne forsøger at få Ian Norris udleveret på anklager om
forsøg på bedrageri (conspiracy to defraud), da traktaten ellers
ikke vil kunne udgøre grundlaget for udlevering. Indtil videre har
de engelske domstole altså ment, at ulovlige prisaftaler og kartelvirksomhed
kan sammenlignes med bedrageri, så foreløbig
står Ian Norris til udlevering.
Udsigten til at skulle i fængsel må for den kræftsyge Ian Norris
være skræmmende, men det er ikke desto mindre, hvad han
sandsynligvis kan se frem til. De engelske domstole har nemlig
indtil videre lagt vægt på, at overtrædelserne i USA godt kan
sammenlignes med forsøg på bedrageri.
Skønt Ian Norris sagen ikke drejer sig om Danmark eller danske
forhold, kan den alligevel vise sig at blive relevant. I forbindelse
med de nye danske straflempelsesregler, kan overtrædelser af
amerikanske (eller andre jurisdiktioners) regler komme frem i
lyset og på den måde medføre, at virksomheden kommer i
andre landes myndigheders søgelys. Dette kan lede til lignende
udleveringsspørgsmål i Danmark. Man kan forestille sig, at en
virksomhed og dennes direktør får fuld immunitet over for straf i
Danmark og efterfølgende bliver udleveret til et andet land – for
dér at blive anklaget for de overtrædelser, der er givet immunitet
for i Danmark.
Har De spørgsmål til artiklen, er De velkommen til at kontakte
advokat Andreas Christensen
(Andreas.Christensen@dlanordic.dk) eller advokatfuldmægtig
Mikkel Taanum (Mikkel.Taanum@dlanordic.dk).
COMMERCIAL - ANTITERRORREGLER 11

CORPORATE
Lise Lotte Hjerrild
Partner i Corporate afdelingen
Nye regler om grænseoverskridende fusion og spaltning
På trods af at EU-retten hjemler adgang til gennemførelse
af grænseoverskridende fusioner og spaltninger mellem
selskaber beliggende i forskellige medlemsstater, har der -
med undtagelse af de særlige regler om SE- og SCE-selskaber
- ikke tidligere været danske regler herom.
Vedtagelsen af en ny lov gør det nu muligt for danske selskaber
at deltage i grænseoverskridende fusioner og spaltninger med
andre selskaber inden for EU/EØS. I det følgende gennemgås
hovedtrækkene i loven, der har baggrund i et EU-direktiv samt
en dom fra EF-domstolen.
I Corporate Newsletter Q1/2007 omtalte vi lovforslaget om
grænseoverskridende fusion og spaltning mellem danske aktieog
anpartsselskaber og tilsvarende selskaber i andre EU/EØSlande.
Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. juli
2007.
Med de nye regler får danske virksomheder en øget fleksibilitet,
idet det bliver lettere at planlægge og gennemføre reorganiseringer
af virksomhedernes aktiviteter på fællesskabsplan.
Grænseoverskridende fusioner og spaltninger er nu, som
udgangspunkt, underlagt de samme principper og regler som
gælder for nationale fusioner og spaltninger.
Reglernes anvendelse og beskyttelseshensyn
De nye regler finder alene anvendelse på fusioner og spaltninger,
hvor de udenlandske selskaber der deltager i reorganisationen, i
struktur ligner danske aktie- eller anpartsselskaber. Endvidere er
det et krav ved en grænseoverskridende spaltning, at de andre
deltagende selskabers lande tillader grænseoverskridende
spaltninger.
Som nævnt er det udgangspunktet, at de grænseoverskridende
fusioner og spaltninger følger reglerne for nationale fusioner og
spaltninger. Således skal der udarbejdes en fusions- eller spaltningsplan,
og ledelserne i de deltagende selskaber skal udarbejde
en redegørelse, hvor fusions- eller spaltningsplanen forklares
og begrundes. For at beskytte kreditorerne er det, som ved
nationale fusioner og spaltninger, påkrævet, at en uafhængig
vurderingsmand udarbejder en erklæring om, hvorvidt kreditorerne
i de enkelte selskaber efter fusionen eller spaltningen vil
være tilstrækkeligt sikret. Tilsvarende skal en vurderingsmand
afgive en udtalelse om, hvorvidt vederlaget til aktionærerne er
rimeligt og sagligt. Dette skal primært sikre mindretalsaktionærer
en rimelig beskyttelse, fordi aktionærerne kan kræve en godtgørelse
fra selskabet, hvis vurderingsmanden vurderer, at vederlaget
ikke er rimeligt.
12 CORPORATE - NYE REGLER OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FUSION OG SPALTNING
Ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger er der en
række yderligere særlige hensyn at tage, herunder hensyn til
medarbejdere og mindretalsaktionærer. Dette medfører bl.a., at
en fusions- eller spaltningsplan tillige skal indeholde oplysninger
om fusionens eller spaltningens sandsynlige følger for beskæftigelsen,
og at ledelsen i sin redegørelse skal redegøre for fusionens/spaltningens
følger for aktionærer, kreditorer og medarbejdere.
Omvendt kan en vurderingsmandsudtalelse om fusions- eller
spaltningsplanen, herunder om vederlaget til aktionærerne undlades,
i en grænseoverskridende fusion eller spaltning, hvis
samtlige aktionærer samtykker.
Medarbejdernes medbestemmelsesret
Ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger søger reglerne
at sikre, at danske medarbejdere bevarer retten til medbestemmelse
på samme niveau efter en grænseoverskridende
fusion eller spaltning. Tilsvarende skal udenlandske medarbejdere
sikres mindst samme medbestemmelse som danske medarbejdere,
hvis det fortsættende selskab i en grænseoverskridende
fusion eller spaltning er et dansk selskab.
Har medarbejderne i et dansk selskab ret til medbestemmelse,
gælder der i grænseoverskridende spaltninger et yderligere krav
i forhold til EU-direktivet. En sådan grænseoverskridende spaltning,
hvor et dansk selskab indskyder sine aktiver og passiver i
udenlandske selskaber, er kun tilladt, hvis lovgivningen i de modtagende
selskabers lande også beskytter medarbejdernes ret til
medbestemmelse.
Mindretalsaktionærer
En aktionær i et ophørende selskab, der har modsat sig en
grænseoverskridende fusion eller spaltning, kan kræve, at selskabet
skal indløse hans aktier. Baggrunden herfor er, at det fortsættende
selskab kan være underlagt en ny selskabsform og
nye retsregler, som det ikke har været muligt at forudsige, da
den pågældende aktionær erhvervede sin aktiepost i det ophørende
selskab. Desuden kan det være besværligt rent praktisk
for aktionæren, hvis det fortsættende selskab har hjemsted i et
andet land, end det ophørende selskab.
Aktionæren i det ophørende selskab har derfor mulighed for at
kræve, at selskabet indløser aktieposten, således at aktionæren
ikke bliver aktionær i det fortsættende selskab. Samme mulighed
gives ikke til aktionærer i det fortsættende selskab, idet
dette selskab ikke ændrer selskabsform eller hjemsted i forbindelse
med fusionen eller spaltningen.
>>>

Gennemførelse af grænseoverskridende fusion eller spaltning
Når alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for
fusionen eller spaltningen, er afsluttet, udsteder Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen en attest herom til de deltagende danske selskaber.
For at kunne gennemføre den grænseoverskridende
fusion eller spaltning for de deltagende danske selskaber, skal
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtage tilsvarende attester fra
registreringsmyndighederne for de deltagende udenlandske selskaber.
Grænseoverskridende fusion og spaltning af andre virksomhedsformer
Reglerne finder udover aktie- og anpartsselskaber tilsvarende
anvendelse på grænseoverskridende fusioner og spaltninger af
andre selskaber med begrænset ansvar (f.eks. et a.m.b.a.),
såfremt fusionen eller spaltningen sker med sammenlignelige
selskaber i andre EU-lande.
Endvidere har erhvervsdrivende fonde mulighed for at fusionere
med sammenlignelige fonde i andre EU-lande, eller med datterselskaber
i andre EU-lande, hvis Økonomi- og
Erhvervsministeren generelt giver tilladelse til sådanne fusioner i
en bekendtgørelse. En sådan bekendtgørelse er indtil videre
ikke udstedt.
Har De spørgsmål til artiklen, er De velkommen til at kontakte
advokat Lise Lotte Hjerrild
(Lise.Lotte.Hjerrild@dlanordic.dk) eller advokatfuldmægtig
Jonas Hansen (Jonas.Hansen@dlanordic.dk).
CORPORATE - NYE REGLER OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FUSION OG SPALTNING 13

CORPORATE
Lise Lotte Hjerrild
Partner i Corporate afdelingen
Offentliggørelse af intern viden
Oplysningspligten
Den 20. april 2007 offentliggjorde Finanstilsynet et notat om
børsnoterede selskabers pligt til at offentliggøre intern viden.
Notatet havde til formål at redegøre for Finanstilsynets forståelse
af oplysningspligten efter gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om markedsmisbrug.
Finanstilsynets notat er udarbejdet på baggrund af Fondsrådets
behandling og fortolkning af en principiel sag.
Notatet medførte en del kritik fra især to anerkendte professorer
samt Finansrådet og Dansk Industri, idet det medførte en stramning
af de gældende regler. Inden implementeringen af markedsmisbrugsdirektivet
fortolkede man i dansk ret oplysningspligten
således, at den indtrådte, når et forhold var blevet en realitet,
uanset om forholdet var formaliseret. Det vil sige, at en
oplysning om f.eks. en kommende fusion skulle offentliggøres,
når beslutningen herom reelt var truffet; ikke allerede under de
indledende forhandlinger, og ikke først når en underskrift forelå.
Med Finanstilsynets notat ændredes denne retstilstand.
Finanstilsynets notat foreskriver nemlig, at oplysningspligten indtræder,
så snart et forhold kan beskrives som intern viden. Intern
viden er specifikke oplysninger, som ikke er offentliggjort, om
selskabet eller værdipapirerne, og som må antages at få mærkbar
betydning for kursdannelsen på værdipapirerne. Ethvert trin
i f.eks. et overtagelsestilbud kan i sig selv udgøre intern viden,
herunder oplysninger om igangværende forhandlinger.
Selskabet må derfor som udgangspunkt offentliggøre, at det
indgår i forhandlinger, også selvom det ikke er sikkert, at tilbuddet
gennemføres, jf. dog nærmere om udsættelse nedenfor.
Det er netop denne pligt til at offentliggøre viden om endnu usikre
forhold, der har vakt størst røre. Finanstilsynets nye fortolkning
betyder, at børsnoterede selskaber skal oplyse om forhold, der
måske aldrig bliver til noget eller som hastigt ændrer sig.
Kritikerne mener, at nyfortolkningen vil betyde en uoverskuelig
strøm af informationer til markedet, og det er da heller ikke svært
at forestille sig, hvordan reglerne i praksis kan blive mere til
skade end til gavn for de investorer, reglerne er tiltænkt at
beskytte.
Udsættelse
Gennemførelsen af markedsmisbrugsdirektivet betyder ifølge
Finanstilsynet, at f.eks. et børsnoteret selskab hurtigst muligt
skal offentliggøre intern viden, der direkte vedrører selskabets
virksomhed. Selskabet har dog mulighed for at udsætte offentliggørelsen,
så længe det er nødvendigt, såfremt offentliggørel-
14 CORPORATE - OFFENTLIGGØRELSE AF INTERN VIDEN
sen vil skade selskabets berettigede interesser. Berettigede
interesser kan f.eks. være igangværende forhandlinger eller lignende
forhold, men det bemærkes, at udsættelse af offentliggørelse
af intern viden sker på selskabets eget ansvar.
Selskabets mulighed for udsættelse forudsætter, at udsættelsen
ikke vil kunne vildlede offentligheden, og at selskabet kan sikre,
at den interne viden behandles fortroligt. Dermed er også sagt,
at hvis det ikke lykkes at holde den interne viden eller dele heraf
fortroligt, så skal selskabet øjeblikkeligt offentliggøre den interne
viden, uanset hvem der har lækket den interne viden. Selskabet
har dog ikke pligt til at kommentere løse rygter i f.eks. pressen.
Tvivl om lovlighed
Finanstilsynet har med sit notat redegjort for, hvordan tilsynet
mener, at oplysningspligten i dag skal fortolkes.
Fremgangsmåden er dog fra flere sider blevet anfægtet, idet det
bl.a. er påpeget, at Finanstilsynet godt to år efter lovens ikrafttræden
ikke kan anlægge en ny fortolkning uden ny lovhjemmel.
Dette gælder særligt i betragtning af, at oplysningsforpligtelsen
er strafsanktioneret.
Ikke desto mindre fastholder Finanstilsynet sin nye fortolkning.
Tilsynet oplyser, at kun hvis Fondsrådet ændrer holdning, eller
hvis Erhvervsankenævnet træffer en konkret afgørelse imod tilsynets
opfattelse, vil tilsynet ændre sin fortolkning.
Den manglende afklaring på, hvorvidt Finanstilsynet af egen drift
kan ændre oplysningspligten for børsnoterede selskaber, skaber
en vis usikkerhed på markedet. Børsnoterede selskaber må indtil
videre i samråd med deres rådgivere tage aktivt stilling til hver
enkelt situation og således søge at sikre sig mod en eventuel
politianmeldelse fra Finanstilsynets side.
Har De spørgsmål til artiklen, er De velkommen til at kontakte
advokat Lise Lotte Hjerrild
(Lise.Lotte.Hjerrild@dlanordic.dk) eller advokatfuldmægtig
Louise Krath (Louise.Krath@dlanordic.dk).

Korte nyheder på skatteområdet
Overdragelse til ejendomsvurdering ÷ 15 pct.
Landsskatteretten har i en konkret sag afgjort, at en far kunne
overdrage en lejlighed til sin datter til ejendomsvurderingen ÷ 15
pct., uanset at faderen kort forinden havde erhvervet lejligheden
til en højere pris. Faderen havde overtaget ejendommen pr. 1.
marts 2005 for 2.650.000 kr. og videresolgt den i december
2005 til sin datter for 1.870.000 kr. (hvilket svarede til den offentlige
ejendomsvurdering ÷ 15 pct.). Ved Landsskatteretten fik
faderen medhold i værdiansættelsen. Såfremt der forud for
handlen mellem far og datter havde foreligget en konkret, højere
sagkyndig vurdering af lejlighedens værdi fra en ejendomsmægler,
ville sagen formentlig have fået et andet udfald, idet
faderen så ville være blevet beskattet af forskellen mellem den
fastsatte pris og markedsværdien.
Flere mobiltelefoner på arbejdsgivers regning
Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at medarbejdere
må have flere arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner inden for den
skattemæssige værdiansættelse af fri telefon, som er højst
3.000 kr. for 2007, også selv om telefonerne bruges af familien
derhjemme. Men mobilen skal som udgangspunkt stå i arbejdsgiverens
eller medarbejderens eget navn. Det gælder også, selv
om der ikke lægges skjul på, at medarbejderen stiller telefonen
til rådighed for resten af familien.
Tysk moms via brug af mellemhandler
Vestre Landsret har godkendt, at et firma kan udstille sine varer
i Danmark og sælge dem via en mellemhandler fra Tyskland.
Dermed skal kunden kun betale den billigere tyske moms.
Sagen for Vestre Landsret drejede sig om den momsmæssige
bedømmelse af et dansk-tysk grænsehandelsarrangement vedrørende
salg af jetbåde m.v. til danske kunder. Landsretten fandt
efter en samlet bedømmelse af transaktionerne i arrangementet,
at leveringen af bådene til kunderne var sket i Tyskland, og at
omsætningen derfor ikke kunne anses som momspligtig i
Danmark. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte
transaktionerne ud fra misbrugsbetragtninger, idet den omstændighed,
at arrangementet ubestridt var etableret for at drage fordel
af den lavere tyske momssats på (dengang) 16 pct., ikke i sig
selv fandtes at stride imod formålet med 6. momsdirektivs
beskatningsstedsregler.
Agenthonorar fradragsberettiget
Skatterådet har bekræftet, at en professionel fodboldspiller skal
beskattes af et beløb, som blev betalt til en spilleragent af den
købende danske fodboldklub. Efter aftalen mellem spilleren og
agenten havde agenten krav på et honorar, såfremt spilleren
skiftede klub eller forlængede sin kontrakt. Klubbens betaling af
honoraret til agenten, der varetog spillerens og ikke klubbens
interesser, måtte anses som betaling af spillerens udgift.
Agenthonoraret kunne ikke anses som en reduktion af spillerens
OFFENTLIG RET
Bjarne Becher Jensen
Partner i afdelingen for offentlig ret
bruttoløn. Skatterådet udtalte desuden, at spilleren kunne fratrække
udgiften til honoraret under hensyn til den nære sammenhæng
imellem de skattepligtige indtægter og agenthonoraret.
Det er hermed blevet fastslået, at et agenthonorar kan være
afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten, så
honoraret dermed lever op til § 6 a i statsskatteloven.
Aktieombytninger efterfulgt af udbyttebetalinger ikke skattepligtige
EF-Domstolen har udtalt, at skattefri aktieombytninger, der efterfølges
af udbyttebetalinger, ikke er skattepligtige, medmindre der
er tale om en bindende aftalt modydelse for aktierne, eller der er
tale om skattesvig eller skatteunddragelse, som kan begrunde at
ombytningen beskattes. I den konkrete sag erhvervede de to
anpartshavere i et dansk anpartsselskab hver én af de to aktier
à 1 IEP i et irsk kapitalselskab. Herefter forhøjede kapitalselskabet
selskabskapitalen ved at udstede 21.000 nye aktier à 1 IEP.
To dage senere ombyttede de to anpartshavere deres anparter i
anpartsselskabet med alle de nyudstedte aktier i kapitalselskabet.
Efter denne ombytning ejede de hver 10.501 aktier i kapitalselskabet.
To dage senere modtog kapitalselskabet et udbytte
på 2.742.616 IEP (ca. 26.000.000 DKK) fra det nyerhvervede
anpartsselskab. To dage senere besluttede man på generalforsamling
i kapitalselskabet at udlodde et udbytte på 2.742.616
IEP til de to deltagere. Skattemyndighederne mente, at ombytningen
af selskabsandelene skulle beskattes. Sagen endte i
Østre Landsret, som forelagde spørgsmålet for EF-Domstolen.
Med EF-domstolens afgørelse er det således fastslået, at skattefri
aktieombytninger, der efterfølges af store udbyttebetalinger
er skattefrie, uanset at udbyttebetaling finder sted umiddelbart
efter ombytningen. Det er nu op til Østre Landsret at afgøre, om
dispositionerne i den konkrete sag har karakter af skattesvig eller
skatteunddragelse.
Har De spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at
kontakte advokat Bjarne Becher Jensen
(Bjarne.Jensen@dlanordic.dk), advokat Luise Høj
(Luise.Hoj@dlanordic.dk) eller advokatfuldmægtig Sanne
Camilla Jensen (Sanne.Camilla.Jensen@dlanordic.dk)
CORPORATE - KORTE NYHEDER PÅ SKATTEOMRÅDET 15

IMMATERIALRET
Anders Valentin
Partner i Immaterialrets afdelingen
Nye europæiske regler om lovvalg - ved erstatning
uden for kontrakt
I maj 2007 nåede Europa-Parlamentet og Kommissionen
efter flere års arbejde til enighed om formuleringen af en
ny forordning om lovvalget ved forpligtelser uden for kontraktforhold.
Forordningen kaldes af historiske årsager
Rom II-forordningen, selv om den ikke har nogen speciel
relation til Rom.
Forordningens hovedområde er de erstatningsretlige lovvalg.
Enkelte typer erstatningskrav er holdt uden for forordningen. Det
gælder for eksempel det selskabsretlige erstatningsansvar, herunder
bestyrelsesansvar og revisoransvar.
Ifølge forordningen kan parterne som hovedregel aftale, hvilket
lands regler der skal finde anvendelse på deres tvist.
Forordningens regler er derfor kun relevante, når der ikke foreligger
en gyldig aftale om lovvalget. I praksis vil det nok høre til
sjældenhederne, at parterne har aftalt, hvilket lands regler der
skal finde anvendelse, da forordningen jo netop finder anvendelse
på erstatningskrav uden for kontrakt, hvor der normalt ikke
foreligger nogen relevant aftale mellem parterne.
Hovedreglen om lovvalget i sager om erstatning uden for
kontrakt
Krav om erstatning uden for kontrakt skal ifølge forordningen
som udgangspunkt vurderes efter loven i det land, hvor den
direkte skade er opstået eller truer med at opstå. Dette gælder,
uanset hvor den begivenhed, der udløste skaden, fandt sted, og
uanset hvor skaden måtte have indirekte følger. Har parterne på
tidspunktet for skadens opståen sædvanligt opholdssted i
samme land, er det dog dette lands regler, der skal finde anven-
delse. Skulle sagen undtagelsesvist have en åbenbart stærkere
tilknytning til et andet land end skadestedets land / parternes
fælles opholdsland, skal dette lands regler dog finde anvendelse.
Forordningen er ikke begrænset til skader, der allerede er opstået
på tidspunktet, hvor lovvalgsspørgsmålet bliver aktuelt.
Tvister vedrørende truende skader er også omfattet. Dette har
betydning i sager, hvor en truende skade søges forebygget for
eksempel ved hjælp af et fogedforbud.
Særregler om lovvalget i sager om erstatning uden for
kontrakt
I forordningen er der en række særregler vedrørende lovvalget
inden for specielle retsområder.
Produktansvar
Produktansvarskrav er som udgangspunkt underlagt loven i det
land, hvor den skadelidte havde sit sædvanlige opholdssted på
skadestidspunktet.
Urimelig handelspraksis
Forordningen indeholder også regler om lovvalget ved forpligtelser,
som udspringer af "urimelig handelspraksis". Det er hovedreglen,
at sådanne krav skal vurderes efter loven i det land, hvor konkurrenceforholdene
eller forbrugernes kollektive interesser påvirkes
eller risikerer at blive påvirket direkte og væsentligt. I sager, hvor
"den illoyale konkurrencehandling" udelukkende påvirker en
bestemt konkurrents interesser, finder de tidligere omtalte regler
16 IMMATERIALRET - NYE EUROPÆISKE REGLER OM LOVVALG - VED ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT
>>>

om sager, hvor parterne har fælles domicilland, og sager, der
åbenbart har stærkest tilknytning til et bestemt land, også anvendelse.
De ovennævnte lovvalgsregler er blandt andet relevante
for erstatningskrav og vederlagskrav i anledning af ulovlige efterligninger
af andre virksomheders produkter, ulovlig omgang
med erhvervshemmeligheder og ulovlig benyttelse af
andres forretningskendetegn, jf. sanktionsbestemmelsen i
markedsføringslovens § 20.
Miljøskader
For så vidt angår miljøskader eller skader forårsaget af miljøskader
giver forordningen skadelidte mulighed for at vælge mellem
hovedreglen om skadesstedets land og loven i det land, hvor
den skadevoldende begivenhed fandt sted.
Immaterialretlige krænkelser
Forordningens regler om lovvalget vedrørende forpligtelser, der
udspringer af krænkelser af rettigheder med virkning for hele EF
("EF-rettigheder"), omfatter indtil videre kun EF-varemærker og
EF-design. Bliver der indført andre rettigheder med virkning for
hele EF - for eksempel det EF-patent, der i mange år har været
på Kommissionens tegnebræt, vil de nye EF-rettigheder automatisk
blive omfattet af forordningen. Endvidere reguleres lovvalget
ved forpligtelser, der udspringer af krænkelse af andre immaterialrettigheder,
herunder nationale varemærker og nationale
designregistreringer.
For så vidt angår EF-rettigheder, skal de pågældende rettighedsforordninger
finde anvendelse i det omfang, de indeholder regler
af relevans for de rejste krav. I alle spørgsmål, der ikke reguleres
af den pågældende forordning, skal et krav vurderes efter loven
i den medlemsstat, hvor rettigheden blev krænket.
For så vidt angår andre rettigheder end EF-rettigheder, skal
domstolene anvende "loven i det land, for hvilket beskyttelsen
gøres gældende". På trods af den noget kryptiske formulering er
der ingen tvivl om, hvad der menes. I forarbejderne er det nemlig
præciseret, at tanken er, at domstolene skal anvende reglerne
i det land, hvorfra den krænkede rettighed stammer. Er der
tale om krænkelse af et tysk patent, skal den tyske patentlovs
sanktionsregler for eksempel finde anvendelse.
Mange sager føres på en kombination af markedsføringsretlige
regler - i Rom II-forordningens terminologi: regler om "urimelig
handelspraksis" - og immaterialretlige regler. Et omtvistet produkt
kan for eksempel udgøre en patentkrænkelse og samtidig
være en ulovlig produktplagiering i strid med markedsføringslovens
§ 1. I princippet er det uheldigt, at de markedsføringsretlige
og de immaterialretlige aspekter af sådanne sager i forordnin-gen
er underlagt forskellige lovvalgsregler. I langt de fleste
tilfælde vil de forskellige lovvalgsregler dog nok føre til
samme lovvalg. Den reelle skade ved denne skønhedsfejl ved
forordningen må derfor betragtes som ret beskeden.
Har De spørgsmål til artiklen, er De velkommen til at kontakte
advokat Anders Valentin
(Anders.Valentin@dlanordic.dk).
IMMATERIALRET - NYE EUROPÆISKE REGLER OM LOVVALG - VED ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT 17

IMMATERIALRET
Mads Nygaard Madsen
Partner i Immaterialretsafdelingen
Forbedrede muligheder for at bremse domænesnyltere
DIFO og DK Hostmaster har pr. 1. juli 2007 indført nye regler,
der skal begrænse typosquatting
Typosquatting er betegnelsen for en systematisk registrering af
domænenavne, der bortset fra enkelte bogstaver svarer til allerede
eksisterende domænenavne - f.eks. www.dansekbank.dk,
som næsten svarer til www.danskebank.dk.
Formålet kan være at lede den bruger, der taster forkert, ind på
krænkerens egen hjemmeside – i stedet for den hjemmeside,
som brugeren egentlig ville ind på. Derved opnår krænkeren -
ved at snylte på det først registrerede domænenavn - en forøget
trafik på sin egen hjemmeside med deraf følgende indtjeningsmuligheder.
Et andet typisk motiv bag typosquatting er at søge at sælge det
registrerede domænenavn til overpris til den, hvis domænenavn
det nye domænenavn er en "efterligning" af.
Før de nye regler blev indført, var den som fik krænket sit
domænenavn ved typosquatting typisk nødt til at indlede en sag
ved Klagenævnet for Domænenavne og afvente den sags afgørelse,
før krænkelsen kunne bringes til ophør.
De nye regler giver den administrerende direktør for DK
Hostmaster, som administrerer .dk-domænerne, ret til, i enighed
med bestyrelsesformanden for DIFO (DK Hostmasters ejer), at
suspendere et domænenavn med øjeblikkelig virkning efter
begæring fra en anmelder, hvis domæne krænkes.
Registranten af det domænenavn, som anmelderen har begæret
suspenderet, får en svarfrist på 72 timer, hvorefter DK
Hostmaster på det foreliggende grundlag afgør, om betingelserne
for, at domænet kan suspenderes, er opfyldt.
Registranten af det krænkende domænenavn har mulighed for
at indbringe sagen for Klagenævnet for Domænenavne inden 4
uger efter beslutningen om suspendering. Sker dette ikke, sletter
DK Hostmaster domænenavnet.
Betingelserne for at suspendere domænenavnet er følgende:
• at der er nærliggende risiko for, at internetbrugere, der
søger anmelderens domænenavn, ved en fejlagtig indtastning
ledes over på en hjemmeside eller anden tjeneste, der
er tilgængelig under det krænkende domænenavn,
• at registranten af det krænkende domænenavn ikke har
nogen varemærkerettigheder, navnerettigheder eller øvrige
kendetegnsrettigheder til det anmeldte domænenavn, og
18 IMMATERIALRET - FORBEDREDE MULIGHEDER FOR AT BREMSE DOMÆNESNYLTERE
• at registranten af det krænkende domænenavn eller en
anden, som må formodes at drive virksomhed i nær tilknytning
til denne, har foretaget registreringer af andre domænenavne
med nærliggende risiko for forveksling som omtalt
ovenfor.
Reglerne trådte i kraft 1. juli 2007 og er allerede i betydeligt
omfang blevet anvendt af DK Hostmaster. Fra den 6. juli til den
19. juli blev der således truffet afgørelse i 60 sager vedrørende
klager over typosquatting. I 46 af disse sager er domænenavnet
blevet suspenderet, og i 8 sager har registranten af det anmeldte
domænenavn valgt frivilligt at overdrage eller slette domænenavnet.
Har De spørgsmål til artiklen, er De velkommen til at kontakte
advokat Mads Nygaard Madsen
(Mads.Nygaard.Madsen@dlanordic.dk) eller advokatfuldmægtig
Johanne Strabo Thøgersen
(Johanne.Strabo@dlanordic.dk).

Principielle afgørelser fra Finanstilsynet og
Erhvervsankenævnet
Flytning af kunder uden samtykke
En forsikringsmægler og en forsikringsagent flyttede ved sædvanlig
forfaldsdag en række kunder til et andet forsikringsselskab
uden kundernes samtykke.
Det var Finanstilsynets vurdering, at det var i strid med god skik
for forsikringsmæglere og god skik for finansielle virksomheder,
hvis kundernes forsikringer flyttedes fra et forsikringsselskab til
et andet uden kundernes forudgående samtykke.
Det var ligeledes Finanstilsynets vurdering, at det var i strid med
god skik for forsikringsmæglere, at forsikringsmægleren undlod
at rådgive kunderne om, hvorvidt den bedste løsning af kundernes
forsikringsbehov var at blive i det nuværende forsikringsselskab
eller at skifte til et andet forsikringsselskab.
Endelig fandt Finanstilsynet, at det var i strid med god skik for
finansielle virksomheder, at forsikringsagenten ikke oplyste kunderne
om, at agenten havde indgået aftale med et nyt forsikringsselskab,
og at agenten derfor ikke længere kunne tegne
forsikringer til det gamle selskab.
Bestyrelsesmødereferater skal udarbejdes særskilt for hver
investeringsforening
Et investeringsforvaltningsselskab administrerede ca. 25 investerings-,
special-, hedge- og fåmandsforeninger. Bestyrelserne
for foreningerne bestod af de samme bestyrelsesmedlemmer.
Der blev derfor holdt fælles bestyrelsesmøder og udarbejdet fælles
bestyrelsesreferater.
I sin afgørelse af 15. marts 2006 pålagde Finanstilsynet bestyrelsen
at udarbejde særskilte referater for hver af de ca. 25 foreninger,
på trods af, at foreningerne fungerede som en helhed i praksis.
Det var Finanstilsynets opfattelse, at særskilte bestyrelsesreferater
indgår i de krav, der stilles til en forsvarlig ledelse.
Erhvervsankenævnet fandt i sin kendelse af 19. marts 2007, at
der ikke kunne udarbejdes et samlet referat for foreningernes
fælles bestyrelsesmøder. Ankenævnet udtalte, at et bestyrelsesreferat
tjener som bevis for, hvad der er foregået under bestyrelsesmødet.
Ifølge § 36, stk. 1 må bestyrelsesmedlemmer ikke
uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de
under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med.
Ankenævnet lagde navnlig vægt på, at nyvalgte bestyrelsesmedlemmer
- uanset at der ikke længere måtte være identisk
sammensætning af bestyrelserne i foreningerne - også har ret til
at gennemgå tidligere bestyrelsereferater. Et nyvalgt bestyrelsesmedlem
ville således herigennem kunne få kendskab til fortrolige
oplysninger om andre foreninger.
Ankenævnet stadfæstede på den baggrund Finanstilsynets
afgørelse.
Investeringsforenings overtræk på bankkonto var ulovlig
låneoptagelse
Erhvervsankenævnet udtalte i sin kendelse af 17. januar 2007, at
en investeringsforenings overtræk på en bankkonto var at sidestille
med ulovlig låneoptagelse.
Efter Investeringsforeningsloven må en investeringsforening ikke
optage lån. Hvad der forstås ved begrebet ”lån” er ikke defineret
i loven eller i det bagvedliggende direktiv.
På grund af en menneskelig fejl kom valutakontoen i en investeringsforenings
afdeling til at udvise en negativ saldo på ca. 1,6
mio. EUR fra den 30. december 2005 til den 2. januar 2006.
Fejlen havde ingen indvirkning på afdelingens samlede likviditet.
Finanstilsynet fandt, at det ikke kunne tillades, at en forening eller
en afdeling havde overtræk på en konto herunder en valutakonto,
idet det måtte sidestilles med optagelse af lån. Dette gjaldt,
selvom overtrækket var midlertidigt. Det var ligeledes
Finanstilsynets vurdering, at enkelte konti med isoleret set negative
indeståender reelt måtte sidestilles med en låneoptagelse på
de enkelte konti, selv om det samlede indestående i depotbanken
ikke var negativt.
Ankenævnet fandt efterfølgende, at den negative saldo indebar,
at kontohaver skyldte pengeinstituttet penge, og derfor var at
sidestille med optagelse af lån. Dette gjaldt uanset, om overtrækket
var aftalt mellem bank og forening. Ankenævnet tillagde
det ikke betydning, at foreningens samlede indestående i banken
var positivt, idet hver enkelt konto er et selvstændigt retsforhold
mellem kunden og pengeinstituttet.
Ankenævnet stadfæstede på denne baggrund Finanstilsynets
afgørelse.
Har De spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at
kontakte advokat Søren Hornbæk Svendsen
(Soeren.Hornbaek.Svendsen@dlanordic.dk) eller advokatfuldmægtig
Sanne Camilla Jensen
(Sanne.Camilla.Jensen@dlanordic.dk).
PRINCIPIELLE AFGØRELSER FRA FINANSTILSYNET OG ERHVERVSANKENÆVNET 19

DLA Nordic har ca. 140 medarbejdere, heraf
ca. 75 jurister. DLA Nordic er en del af DLA
Piper Group, der samlet omfatter ca. 6.000
medarbejdere, herunder ca. 3.200 advokater
fordelt på 62 kontorer i 24 lande i Asien,
Afrika, Europa, Mellemøsten og USA.
Advokatfirma DLA Nordic A/S
Ved Stranden 18
1012 København K
Tel: 77 30 40 50
Fax: 77 30 40 77
1604-5416
Mail: info@dlanordic.dk
Web: www.dlanordic.com ISSN