Læs et uddrag

SØNDERJYLLAND OG
DANMARKSHISTORIEN
“Allerførst takker jeg Deres Majestæt for min udnævnelse til Dannebrogsmand.”
Således indleder den firsårige danselærer i Sønderborg Franz Petersen
den korte levnedsbeskrivelse, han i 1921 indsender til Ordenskapitlet.
Baggrunden er, at den danske konge efter Genforeningen i 1920 endelig
har fået mulighed for at dekorere de endnu overlevende danske veteraner fra
1864, som efter krigen er endt under tysk herredømme, og andre, som har
gjort en særlig indsats for eller i den tabte landsdel, der nu er vendt “hjem”.
I det følgende er samlet 60 af disse mænds selvbiografiske beretninger indsendt
til Ordenskapitlet, sådan som det kræves til gengæld for at få tildelt en
orden.
Franz Petersen husker godt krigen, hvor han var underofficer: “ … jeg blev
indkaldt til 21. infanteriregiment. Vi blev straks dirigeret til Holsten, og da forbundstropperne
afløste os, gik vi til Dannevirke, hvor vi sloges med østrigerne
en hel eftermiddag. Så kom tilbagetoget til Sønderborg, hvorfra vi efter et par
dages forløb blev indskibet til Fredericia. Efter bombardementet og adskillige
fægtninger og skærmydsler sejlede vi til Hals i Jylland. Imidlertid kom freden,
og vi slesvigere blev så hjemsendt.”
Men selv om hovedpunkterne i krigens gang endnu står ham klart, er det
også tydeligt, at livet siden har budt på både lyse og mørkere stunder, som er
værd at mindes, nu hvor det nærmer sig sin afslutning. For Franz Petersen
som for mange af de andre er kone og børn – både dem, der overlevede, og
de døde – vigtige at få med i historien: “Vi har haft seks børn, de to døde, og
10 VEJEN HJEM