Læs et uddrag

ordenen, hvis særlige sigte mod den nye middelstand yderligere understregedes
med en bestemmelse om, at den skulle gives som et ydre tegn “paa
erkiendt Borgerværd”. Dannebrogordenen skulle ikke længere være et privilegium
for de højeste rangklasser.
Nyordningen af 1808 er stadig grundlaget for Dannebrogordenens anvendelse,
dog med nogle mindre justeringer hen ad vejen. Kommandørklassen
blev således i 1864 opdelt i to grader, kommandør af første og anden grad.
Det samme skete i 1952 med ridderklassen, der opdeltes i ridder af første
grad og ridder. Samtidig ændrede Dannebrogsmændenes Hæderstegn (Sølvkorset)
betegnelse til Dannebrogordenens Hæderstegn. Det skulle derefter
kunne anvendes i særlige tilfælde og kun tildeles personer, som i forvejen var
dekoreret med Dannebrogordenen. De personer, som hidtil havde modtaget
Dannebrogsmændenes Hæderstegn, skulle for fremtiden dekoreres med ridderordenens
laveste grad. Endelig bestemtes det i 1951, at også kvinder kunne
dekoreres med Dannebrogordenen.
Til administration af det således stærkt udvidede ordensvæsen oprettedes i
forbindelse med 1808-reformen De Kongelige Ridderordeners Kapitel – i daglig
tale Ordenskapitlet – med tilhørende sekretariat. Dertil knyttedes også et
embede som De kongelige ordeners historiograf, hvis opgave det var at skrive
og vedligeholde ordenernes historie og indsamle biografiske oplysninger om
de dekorerede som grundlag for de nekrologer over de i årets løb afdøde riddere,
som skulle oplæses ved de årlige ridderfester. Dem forudså man afholdt
på Rosenborg eller i Frederiksborg Slotskirke. Det sidste blev nu en kort
fornøjelse. Den første ridderfest fandt sted i 1809 og den sidste i 1813. Efter
statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814 var det ikke mere tiden til slig
festivitas, og de er aldrig blevet genoptaget siden. Derimod bestod embedet
som ordenshistoriograf, og han fortsatte ufortrødent med at indsamle biografiske
oplysninger om ridderne. Denne indsamling antog hurtigt den form, at
nyudnævnte riddere blev bedt om at indsende en skriftlig selvbiografi, som
derefter blev arkiveret i Ordenskapitlet. På denne måde opstod den enestående
personalhistoriske samling, som opbevares i Ordenskapitlets arkiv og i
dag omfatter omkring 40.000 danske selvbiografier.
Den nuværende samling, hvori de 60, der her er aftrykt, indgår, omfatter
udelukkende selvbiografier afleveret efter 1884. Der skete nemlig det yderst
beklagelige, at hele den ældre samling fra 1808 til 1884 gik tabt i forbindelse
ORDENSKAPITLET OG LEVNEDSBESKRIVELSERNE
61