Læs et uddrag

med Christiansborgs brand sidstnævnte år. Uheldigvis havde Ordenskapitlet
da til huse på selve slottet, og alle de ældre levnedsbeskrivelser blev i lighed
med slottet flammernes bytte. Da tykke protokoller i modsætning til løse
papirer er vanskeligt brandbart materiale, lykkedes det til alt held at redde hele
serien af ridderprotokoller fra 1808 og fremefter, hvori navnene på alle dekorerede
er optegnet, ofte sammen med en begrundelse for tildelingen, dato for
dekoration og nødtørftige personlige data. Takket være disse protokoller har
vi bevaret et overblik over, hvem der blev dekoreret fra 1808 og fremefter og
ofte også hvorfor, selv om selve levnedsbeskrivelserne afleveret op til 1884 desværre
definitivt er gået tabt. Men uanset dette repræsenterer den nuværende
samling alligevel en uvurderlig kulturhistorisk skat dækkende et stykke danmarkshistorie,
der rækker langt tilbage i 1800-tallet, hvilket også illustreres
af de her gengivne beretninger, hvoraf flere rummer levende erindringer, der
rækker helt tilbage til Treårskrigen 1848-51.
Administrationen af levnedsbeskrivelserne – derunder deres indhentning,
opbevaring og senere anvendelse i historisk forskning – påhviler den kongelige
ordenshistoriograf. Med henblik på at sikre, at ordensmodtagerne kunne
skrive så frit og åbent som muligt om vigtige tildragelser i deres liv og om de
afgørende hændelser, der havde formet deres livsbane, traf han fra begyndelsen
den afgørelse, at biografierne som udgangspunkt skulle opbevares utilgængeligt
i Ordenskapitlet i 50 år efter forfatterens død, medmindre denne
selv havde truffet anden bestemmelse. Denne regel, der nogenlunde svarer til
Arkivlovens generelle regler for adgang til personfølsomme arkivalier, er stadig
gældende. Dog er det muligt at få tidligere adgang i forbindelse med seriøs
historisk forskning, hvis der foreligger en skriftlig tilladelse fra de nærmeste
efterladte. De her gengivne beretninger er alle så gamle, at de ikke mere er
omfattet af 50-års-reglen.
Hovedparten af de her gengivne levnedsbeskrivelser hidrører fra Dannebrogsmænd,
dvs. modtagere af Dannebrogsmændenes Hæderstegn, Sølvkorset.
Under De Slesvigske Krige 1848-51 og 1864 fandt Sølvkorset tillige anvendelse
som et særligt tapperhedstegn til menige og underbefalingsmænd, som
havde udmærket sig særskilt i kampene. Fortjente officerer modtog oftest et
ridderkors for deres indsats. Under og efter 1. Slesvigske Krig 1848-51 uddeltes
der således omkring 2.000 dekorationer for tapperhed. Deraf var 325 ridderkors
og omkring 1.640 Sølvkors. Under og lige efter 2. Slesvigske Krig 1864
62 VEJEN HJEM