Metoder og instrumenter til resultatmåling af indsatser over for ...

individets funktionsstatus (fysiske form, følelser, daglige aktiviteter, sociale
aktiviteter, ændring i sundhed og overordnet sundhedsstilstand) måles, eller
instrumentet 15D (Sintonen, 2001), som indeholder 15 såkaldte dimensioner. Her
opfanger et enkelt item dimensionen, alternativt domænet.
Et instrument kan dog bestå af multi-item multidimensionale mål, hvor der for
hvert domæne eksisterer flere dimensioner, som igen har forskellige komponenter,
der beskrives ved flere items. Hver metode har sine fordele, men også sine
begrænsninger. Bl.a. vil valget få indflydelse på instrumentets evne til at være
følsomt over for individrelaterede ændringer over tid.
Fordelen ved de globale spørgsmål er, at de er forholdsvis hurtige og lette at
besvare og analysere. Ulempen ved disse og ved en-skala items er, at deres evner i
forbindelse med diskriminering og følsomhed over for ændringer, er meget
begrænsede (McColl, 1997, p. 19). Her vil multi-item multidimensionale
instrumenter således være mere relevante.
1.5.3.1. Profiler versus indeks
For multi-item multidimensionale instrumenter eksisterer der grundlæggende to
måder, hvormed man kan præsentere resultaterne; nemlig som profiler eller som
indeks.
Profiler skal forstås som sæt af separate dimensionsscorer. Fortalere for
profiltilgangen argumenterer, at da sundhed er et multidimensional begreb, bør
scorerne på de forskellige dimensioner præsenteres separat, idet man ikke vil
kunne tolke noget ud fra en samlet score. Især i de situationer, hvor det er
nødvendigt at kunne bedømme et individs præstation på forskellige dimensioner,
er profiler det mest anvendelige.
Til forskel fra profiler er indeks et enkelt tal på grundlag af alle dimensioner.
Grunden til, at man i visse situationer vælger at indeksere scorerne er bl.a., at det
32