Metoder og instrumenter til resultatmåling af indsatser over for ...

forskellige vægte. Et problem ved denne metode er at afgøre hvordan de
forskellige vægte skal bestemmes, samt at der er mere regnearbejde forbundet
hermed.
Der er forskellige tilgange til udledningen af vægte. Man kan fx bede eksperter
eller et panel, som repræsenterer befolkningen, om at allokere værdier til hver item
eller tilstand. Disse skulle gerne være overensstemmende med det begrebsmæssige
grundlag for målingen og omgivelserne, hvori instrumentet anvendes. Det er
således ikke sikkert, at vægte, anvendt i forbindelse med én omgivelse, kan
anvendes i en anden. Her må vægtene reevalueres.
Som alternativ til eksperternes/panelets vurdering af vægte kan disse eventuelt
udledes empirisk gennem anvendelsen af statistiske metoder - fx multipel
regressionsmetoden, hvor man forsøger at forudsige en score fra et antal
uafhængige items, der tillægges forskellige vægte, der vælges, så ligningens
forudsigelsesevne maksimeres, eller faktoranalyse, hvor de enkelte items’ score på
en faktor bruges som relative vægte.
Hvorvidt anvendelsen af forskellige vægte empirisk viser sig at have nogen
indflydelse på de psykometriske egenskaber, afhænger af hvilke kilder, man
spørger. Således viser nogle fund, at vægtene ikke har megen indflydelse herpå,
mens andre finder, at det signifikant øger et indeks’ evne til at forudsige en score
for et karaktertræk eller adfærd. Dette synes dog til en vis grad at afhænge af, hvor
mange items der er med. Hvis der er mange (ca. 40) vil vægtning ikke påvirke den
samlede score, mens man ved færre items kan opnå en vis effekt (Streiner, 1995, p.
87). Ligeledes kan vægtning være relevant, såfremt man har mange urelaterede
items, som ofte set i forbindelse med funktionel statusmåling. Ellers er
konklusionen ofte den, at vægtning som regel ikke er anstrengelserne herved værd.
38