Bilag 1: Beregning af omkostningsækvivalenter
Bilag 1: Beregning af omkostningsækvivalenter
Bilag 1: Beregning af omkostningsækvivalenter
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Regressionerne, der inddrager ledningernes dimensioner, gav ikke<br />
fornuftige og robuste resultater. Ledningernes dimensioner er derfor udeladt<br />
<strong>af</strong> modellen.<br />
Forsyningssekretariatet har vurderet på baggrund <strong>af</strong> en række<br />
regressionsanalyser, at der ikke er grundlag for at inddrage stordriftsfordele<br />
i omkostningsækvivalenten for ledninger. Det skyldes, at der ikke er en<br />
overbevisende tendens i data, som bekræfter en sammenhæng mellem<br />
driftsomkostningerne og stordriftsfordele.<br />
Resultaterne <strong>af</strong> de gennemførte regressioner peger på, at det er regressionen<br />
i ligning (13), der bedst og mest robust forklarer selskabernes<br />
driftsomkostninger ved at drive rentvandsledninger. I denne regression har<br />
det været nødvendigt at slå længden <strong>af</strong> rentvandsledningerne i land og by<br />
sammen og slå længden <strong>af</strong> rentvandsledningerne i city og indre city<br />
sammen. Denne model er fornuftig, idet modellen kan håndtere, at<br />
selskaberne har rentvandsledninger i forskellige zonekategorier. Herudover<br />
kan modellen håndtere, at selskaberne har forskellige typer <strong>af</strong><br />
forsyningsområder, hvor indbyggertætheden kan variere. Dette skyldes, at<br />
regressionen bygger på længden <strong>af</strong> ledninger i forskellige zonekategorier.<br />
Stik<br />
Driftsomkostningerne ved at drive stik forventes i udgangspunktet at<br />
<strong>af</strong>hænge <strong>af</strong> antallet <strong>af</strong> stik og zoneplaceringen. <strong>Beregning</strong>en <strong>af</strong><br />
omkostningsækvivalenten for stik kræver en mere kompliceret beregning<br />
end for de andre costdrivere for vandforsyninger. Det er nødvendigt at tage<br />
forsyninger med stik i indre cityzonen ud <strong>af</strong> datasættet og i første omgang<br />
kun beregne driftsomkostninger forbundet med stik i zonerne land, by og<br />
city på baggrund <strong>af</strong> regressionsanalysen.<br />
Dette har været nødvendigt, da variationen i driftsomkostningerne for de<br />
forsyninger, som har stik i indre cityzone, har adskilt sig meget fra de øvrige<br />
forsyninger. Det betyder, at fem ud <strong>af</strong> de seks selskaber, som har stik i indre<br />
city har en høj Cook’s D og derfor er blevet identificeret som outliere i<br />
modellen. Idet der kun er et enkelt selskab med stik i indre city tilbage i<br />
observationssættet, vil en regression indeholdende en variabel for stik i<br />
indre cityzone ikke være repræsentativ.<br />
Forsyningssekretariatet har derfor udført en regression med variable for stik<br />
i land-, by- og cityzonerne. Herefter har Forsyningssekretariatet estimeret<br />
driftsomkostningerne ved at drive stik i indre city-zone på baggrund <strong>af</strong> de<br />
selskaber, som har stik i indre city-zone.<br />
Den mest velegnede model til at beskrive de samlede omkostninger ved at<br />
drive stik er ligning (14), hvor Y angiver de samlede driftsomkostninger<br />
forbundet med stik, X1 angiver antal stik i landzone, X2 angiver antal stik i<br />
byzone, X3 angiver antal stik i cityzone og X4 angiver antal i indre cityzone:<br />
26