Bilag 1: Beregning af omkostningsækvivalenter

Indledning
Dette bilag har en relativ teknisk karakter og er primært en gennemgang af
den statistiske metode, der ligger til grund for Forsyningssekretariatets
beregning af omkostningsækvivalenterne til brug for benchmarkingen af
vand- og spildevandsforsyningerne.
Omkostningsækvivalenterne udtrykker sammenhængen mellem
forsyningernes driftsomkostninger, og de underliggende forhold der
bestemmer, hvor store driftsomkostningerne er.
Det er vigtigt, at resultaterne af benchmarkingen er så præcise som mulig.
Ulempen ved at sigte mod størst mulig præcision er dog, at de metoder der
anvendes, kan være ret komplicerede. Forsyningssekretariatet har vurderet,
at præcision i denne sammenhæng vægter højest.
I det følgende beskrives først den metode, som Forsyningssekretariatet har
brugt til at beregne omkostningsækvivalenterne. Dernæst er der en detaljeret
gennemgang af beregningen af de seks omkostningsækvivalenter for
vandforsyningerne og de otte omkostningsækvivalenter for
spildevandsforsyningerne.
Forsyningssekretariatet har bedt samtlige selskaber indberette en række
oplysninger om deres costdrivere. Selskaberne er således blevet bedt om at
fordele deres driftsomkostninger ud på hver enkel costdriver samt angive de
underliggende forhold, der er identificeret for hver costdriver, fx antal stik i
byzone. Hvert selskabs oplysning indenfor de enkelte costdrivere betegnes
som en observation.
Mindste kvadraters metode
For at finde en generel sammenhæng imellem omkostningerne og de
underliggende forhold - kaldet omkostningsækvivalent - har
Forsyningssekretariatet benyttet regressionsanalyse. I regressionsanalysen
bliver der benyttet mindste kvadraters metode. Metoden består i at fastlægge
en linje (sammenhæng), der minimerer summen af kvadratet på den lodrette
afstand til linjen, jf. figur 1.
3