VVM Miljø - Vejdirektoratet

Udbygning af Helsingørmotorvejen 

mellem Isterød 

og Øverødvej 

VVM-redegørelse 

Miljø 

Rapport 347 

2009

2 

Vejdirektoratet 

Niels Juels Gade 13 

Postboks 9018 

1022 København K 

Telefon 7244 3333 

Telefax 3315 6335 

Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej 

VVM-redegørelse. Miljø 

Rapport 347 

Undersøgelserne er løbende blevet drøftet og koordineret i et teknikerudvalg med 

følgende medlemmer: 

Rudersdal Kommune Gudmundur Asgeirsson 

Hørsholm Kommune Katrine Aare Langer 

Fredensborg Kommune Stefan Weck 

Trafikselskabet Movia Stig Prehn 

Vejdirektoratet Ole Kirk 

Vejdirektoratet Tabassum Hussain 

Vejdirektoratet Hans-Carl Nielsen 

Endvidere har følgende deltaget som observatører: 

By- og Landskabsstyrelsen Søren Rasmussen 

Miljøstyrelsen Brian Kristensen 

Følgende konsulentfirmaer har deltaget i undersøgelserne: 

• Rambøll har bistået med skitseprojektering af det samlede projekt omfattende 

veje, broer og afvanding. 

• Rambøll har bistået med miljøundersøgelser og miljøvurderinger 

• COWI har bistået med støjberegninger 

• Tetraplan har bistået med trafikberegninger 

• Claus Bjarrum Arkitekter har bistået med æstetisk rådgivning 

• Carl Bro og ÅF-Hansen & Henneberg har bistået med rådgivning vedr. trafikledelsessystem 

Redaktion Hans-Carl Nielsen og Marianne Lund Ujvári 

Layout Tina Dilling Petersen 

Grundkort © Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 

Foto Rambøll, Vejdirektoratet 

Tryk Lassen Offset 

Oplag 2.000 

Copyright Vejdirektoratet 

Papirudgave ISBN 978-87-7060-190-0 ISSN 0909-4288 

Netudgave ISBN 978-87-7060-191-7 ISSN 1600-4396 

Denne og andre publikationer kan bestilles hos Schultz Distribution enten til 

schultz@schultz-grafisk.dk eller på telefon 4322 7300

Udbygning af Helsingørmotorvejen 

mellem Isterød 

og Øverødvej 

VVM-redegørelse 

Miljø 

Rapport 347 

2009

Indholdsfortegnelse 

1. Indledning ...................................................................................5 

2. Sammenfatning ..........................................................................7 

2.1 Miljøpåvirkninger ...........................................................................7 

2.2 Planforhold ....................................................................................8 

2.3 Friluftsliv ........................................................................................8 

2.4 Luft og klima .................................................................................9 

2.5 Landskab .......................................................................................9 

2.6 Kulturarv og arkæologi ................................................................10 

2.7 Plante- og dyreliv .........................................................................10 

2.8 Overfladevand .............................................................................12 

2.9 Grundvand ..................................................................................12 

2.10 Råstoffer og affald .......................................................................13 

2.11 Forurenede grunde ......................................................................14 

3. Baggrund og metode................................................................15 

3.1 Proces og lovgrundlag ..................................................................15 

3.3 Dataindsamling ............................................................................17 

3.4 Feltundersøgelser .........................................................................17 

4. Projektets udformning .............................................................18 

5. Planforhold ................................................................................19 

5.1 Metode .......................................................................................19 

5.2 Eksisterende forhold ....................................................................19 

5.3 Virkninger af udbygningen ..........................................................23 

6. Friluftsliv ....................................................................................24 



6.3 Afværgeforanstaltninger ..............................................................28 

7. Luft og klima .............................................................................29 

7.1 Metode .......................................................................................29 


7.3 Virkninger af udbygningen .........................................................30 

8. Landskab ...................................................................................32 

8.1 Metode .......................................................................................32 



9. Kulturarv ...................................................................................41 

9.1 Metode .......................................................................................41 



9.4 Afværgeforanstaltninger .........................................................48 


3


4 

10. Plante- og dyreliv ......................................................................49 

10.1 Metode .......................................................................................49 

10.2 Eksisterende naturforhold og spredningsmuligheder ....................50 



11. Overfladevand ..........................................................................71 

11.1 Metode .......................................................................................72 


11.3 Det fremtidige afvandingssystem .................................................75 



12. Grundvand ................................................................................82 

12.1 Metode .......................................................................................82 




13. Råstoffer og affald ....................................................................86 

13.1 Råstoftyper og -mængder ............................................................86 

13.2 Affaldstyper og -mængder ...........................................................86 



14. Forurenede grunde ...................................................................89 

14.1 Metode .......................................................................................89 




15. Afledte socioøkonomiske forhold ...........................................93 

15.1 Støj, støv og emissioner ...............................................................93 

16. Afværgeforanstaltninger .........................................................94 

16.1 Anlægsfasen ................................................................................94 

16.2 Driftsfasen ...................................................................................96 

17. Eventuelle manglende viden og oplysninger .........................97 

18. Referencer .................................................................................98 

Kortbilag ...........................................................................................100 

Kort 5.1 Planforhold – kommuneplanlægning 

Kort 5.2 Planforhold – lokalplanlægning 

Kort 6.1 Friluftsliv og rekreative områder 

Kort 8.1 Landskab og jordbund 

Kort 9.1 Kulturarv 

Kort 10.1 Natur, vand og § 3 områder 

Kort 10.2 Lokaliteter 

Kort 12.1 Grundvand

1. Indledning 

Kapitel 1 - Indledning 

Udbygningen af Helsingørmotorvejen til 6 spor fra Jægersborg til Øverød har medført 

en markant forbedring af de trafikale forhold på strækningen, men på den 4-sporede 

strækning nord for Øverød er der fortsat dagligt fremkommelighedsproblemer i 

myldretiden. Disse problemer søges afhjulpet ved at fortsætte udbygningen til 6 spor 

mellem Isterød og Øverødvej. 

Projektet er en udmøntning af trafikaftalen af 5. november 2003, hvor det er anført, at 

der skal udarbejdes beslutningsgrundlag med henblik på igangsættelse af projektet. 

VVM processen blev startet i december 2006 med udsendelse af et debatoplæg, der 

blev fulgt op af et borgermøde i januar 2007. Offentligheds- og idéfasen blev afsluttet 

i februar 2007, hvorefter de tekniske delundersøgelser blev igangsat. Forkortelsen 

VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. 

Vejdirektoratet har på denne baggrund gennemført en VVM-undersøgelse for en 

udbygning af Helsingørmotorvejen fra 4 til 6 spor på strækningen mellem Isterød og 

Øverødvej. Denne miljøvurderingsrapport er en del af det materiale, der er udarbejdet 

i forbindelse med VVM-undersøgelsen. 

Miljøundersøgelserne (ekskl. støj) er udmøntet i følgende rapporter og notater: 

• Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej fra 4 til 6 spor. 

VVM-redegørelse. Miljøvurderingsrapport. (denne rapport) 


VVM-redegørelse, Miljøundersøgelser og –vurderinger. Faunapassager. 


VVM-redegørelse, Miljøundersøgelser og –vurderinger. Kortlægningsrapport. 

• Udvidelse af Helsingørmotorvejen. Forudsætningsnotat for miljø. 

• Forudsætninger for feltundersøgelser i forbindelse med udbygning af Helsingørmotorvejen. 

Det samlede VVM arbejde omfatter desuden undersøgelser og rapporter vedrørende vejteknik, 

afvandingsforhold, støj, landskabelige og arkitektoniske forhold samt trafik- og 

effektberegninger. Miljøundersøgelserne er foregået parallelt med projekteringen, hvilket 

har betydet at miljøhensyn er blevet indarbejdet i projektet undervejs i processen. 

Rapporten omhandler en række temaer, og for hvert tema er der udarbejdet et oversigtskort 

over hele vejstrækningen. Disse temakort er indsat som bilag bagest i rapporten. 

5

Kapitel 1 - Indledning 

6

2. Sammenfatning 

Der er undersøgt to forslag til udbygning af motorvejen. 

Kapitel 2 - Sammenfatning 

• Hovedforslaget er en asymmetrisk udbygning af den eksisterende vej. Udvidelsen 

er så vidt mulig lagt i den side af vejen, hvor der er færrest konflikter i forhold til 

nærliggende boligområder. Det er det mest omfattende projekt, da dele af den eksisterende 

vejbane ikke kan genbruges, men skal nyanlægges. 

• Alternativet er så vidt mulig en symmetrisk udvidelse på begge sider af den eksisterende 

vej. Denne løsning giver bedre mulighed for at genbruge den eksisterende 

vejbane. 

I forbindelse med udbygningen ombygges broer og tilslutningsanlæg i nødvendigt omfang. 

Især ombygges tilslutningsanlægget ved Isterød (TSA 9) væsentligt, men også 

udformningen af TSA 10 ved Hørsholm Kongevej ændres. I Hovedforslaget ændres 

kun på vestsiden af motorvejen og i Alternativet på begge sider. 

Udbygningen medfører endvidere væsentlige ændringer i vejens afvandingssystem.. 

2.1 Miljøpåvirkninger 

På basis af miljøundersøgelser og den foreslåede udbygning af motorvejen, er miljøpåvirkningen 

under anlæg og drift beskrevet for både Hovedforslaget og Alternativet. 

På grundlag heraf er beskrevet hvilke afværgeforanstaltninger, der kan nedbringe de 

negative påvirkninger mest mulig. De beskrevne afværgeforanstaltninger er alle indarbejdet 

i projektet for at begrænse miljøpåvirkningerne mest muligt. 

2.2 Planforhold 

Planforhold omfatter de bindinger i arealanvendelsen, der er udstukket i forbindelse 

med lokal-, kommune- og regionplanlægningen. 

Københavns og Frederiksborg amter blev nedlagt med udgangen af 2006. I den forbindelse 

blev Hovedstadens Udviklingsråds seneste regionplan fra 2005 ophøjet til et 

landsplandirektiv, der er gældende i en overgangsperiode, indtil det bliver erstattet af 

ny planlægning. Visse dele er allerede erstattet af Fingerplan 2007 der udgør det overordnede 

grundlag for hovedstadsområdets kommuners planlægning af bl.a. trafikanlæg, 

byudvikling og grønne kiler. 

Helsingørmotorvejens udbygning på strækningen Isterød-Øverødvej, indgik allerede 

som en planlagt udvidelse i Regionplanen fra 2005. For nyanlæg og ombygning af 

vejanlæg gælder det generelt, at den samlede miljøbelastning ikke må øges. Der er 

samtidig krav om, at der sikres sammenhæng mellem det regionale trafikstinet og det 

regionale rekreative stinet, og at der etableres sikret skæring ved nye statsveje. 

7


8 

Langs motorvejen løber en række ledninger og kabler. Især ligger to store vandledninger 

så tæt på vejen, at de flere steder kommer i konflikt med udbygningen og må omlægges. 

Undersøgelseskorridoren grænser op mod det såkaldte ’ydre storbyområde’ samt 

’landområde’, idet Helsingørmotorvejen på nogle strækninger udgør selve grænsefladen 

imellem de to zoner. Østsiden af vejen er domineret af byzone med boligbyggeri, 

kolonihaver og forskerparken SCION ved Hørsholm. Kun mellem Brådebæk og 

Trørød er der et større sammenhængende område med landzone øst for vejen. 

Vestsiden af motorvejen grænser op til landzone på størstedelen af strækningen; kun 

omkring Gl. Holte er der boliger og rekreative arealer. Der er landbrugsinteresser i 

størstedelen af landområdet, og nord for Isterød er der udpeget et særligt værdifuldt 

landbrugsområde. Der er ingen skovrejsningsområder og kun mindre områder med 

fredskov bliver berørt. 

2.3 Friluftsliv 

Motorvejen forløber igennem et landskab, hvor marker og naturområder er opdelt af 

bymæssig bebyggelse og trafikale anlæg. Der er forskellige rekreative områder og 

aktiviteter, bl.a. i form af sportsanlæg, rideklubber, spejderhus, stier og naturområder. 

Nord for Isterød ligger Hørsholm Haveforening, der grænser direkte op til motorvejen 

på den østlige side. Haveforeningen er til de andre sider afgrænset af grønne, fredede 

arealer og ligger ikke i tilknytning til anden bebyggelse. Haveforeningen vil blive 

væsentligt påvirket af vejudvidelsen. Dele af de yderste parceller mod motorvejen vil 

således blive inddraget som en del af vejudvidelsen. 

En spejderhytte ved Gl. Holtevej får også motorvejen tættere på. Trafikstien rute 50, 

langs motorvejen påvirkes af udvidelsen, men flyttes i nødvendigt omfang. 

De største konflikter opstår i anlægsfasen hvor Gl. Holtevej og Egebækvej lukkes for 

al trafik. Der vil dog blive etableret en midlertidig stioverføring ved Egebækvej for 

fodgængere, cyklister og ryttere. 

2.4 Luft og klima 

Beregninger viser, at udbygningen i både Hovedforslaget og Alternativet medfører en 

stigning på 0,12 % i antal kørte km og i CO 2 -udledning i hovedstadsområdet sammenlignet 

med, hvis motorvejen ikke udbygges (beregnet i 2015). Stigningen svarer til 

2.800 tons CO 2 pr. år. Beregningen indregner dog ikke fuldt ud den reduktion i CO2, 

der kommer som følge af, at køkørsel i myldretiden forsvinder og at køremønstret generelt 

bliver bedre som følge af den forbedrede kapacitet på motorvejen. For NO X , og 

SO 2 følger stigningerne den tilsvarende stigning i trafikken, mens niveauet for kulbrinter 

(VOC) er stort set uændret. Dette skyldes, at udledningen af VOC falder ved højere 

hastighed.


2.5 Landskab 

Landskabet i undersøgelseskorridoren kan overordnet betegnes som et bakket morænelandskab, 

der veksler imellem landskaber i mindre skala, der opleves relativt 

lukkede pga. mange levende hegn, bevoksninger og bebyggelse, og landskaber i større 

skala, der opleves mere åbne. 

Store strækninger af undersøgelseskorridoren er udpeget som værdifulde landskaber: 

• Usserød Ådal nord for Isterød er på begge sider af motorvejen udpeget som værdifuldt 

landskab, og på den østlige side er ådalen fredet. 

• Fra Isterød og mod syd til Hørsholm Kongevej ændrer landskabet vest for motorvejen 

karakter fra et åbent landskab i stor skala og med lange kig, til et landskab i 

mindre skala med trærækker og skovbeplantninger og kun momentvis udsyn over 

landskabet. 

• Motorvejsstrækningen imellem Brådebæk og Gl. Holte løber på tværs af et værdifuldt 

landskab ved landsbyen Sandbjerg. Motorvejen ligger hævet og opdeler derved 

landskabet, der på østsiden er karakteriseret ved små markparceller, levende 

hegn, søer og beplantninger. Mod vest ligger et område med mindre skovplantninger 

der skærmer både for udsyn fra og indkig til motorvejen. 

9


10 

• Øst for Gl. Holte består det værdifulde og fredede landskab af relativt store marker 

opdelt af levende hegn. Vejen ligger højt i det kuperede landskab og er synlig 

fra en del af det omkringliggende område, mens beplantningen langs vejen gør, 

at landskabet herfra kun opleves momentvis. En del af dette landskab udgøres af 

tunneldalen omkring Maglemoserenden, der foruden udpegningen som værdifuldt 

landskab også er udpeget som geologisk interesseområde. 

Lige syd for undersøgelseskorridoren ligger Kighanerenden i bunden af en tunneldal, 

hvoraf dele er udpeget som geologisk interesseområde. 

Der er flere mindre lavbundsområder langs motorvejen, men ingen potentielle vådområder. 

Det største lavbundsområde ligger i midten af tilslutningsanlægget ved Isterød 

(TSA 9). 

Motorvejen kommer til at fremstå lidt mere markant i landskabet på grund af de ekstra 

spor, men den væsentligste umiddelbare konsekvens for landskabet er dog fjernelse af 

vegetationen langs vejen, der giver forøget synlighed og forøget udsigt. 

Mere permanente effekter ses nord for Hørsholm Kongevej hvor det nye tilslutningsanlæg 

i Hovedforslaget breder sig ind over det grønne område mod vest. Mod øst 

nedlægges i Alternativet en række boliger ved Brådebæk. Der er ikke væsentlig forskel 

på konsekvenserne for landskabet af de to udbygningsforslag. 

2.6 Kulturarv og arkæologi 

Der er udpeget kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier på begge sider 

af motorvejen ved Sandbjerg og Gøngehuse. Det drejer sig om en del af landsbyen 

Sandbjerg på østsiden af vejen, der aldrig blev udskiftet, og det drejer sig om et mindre 

område ved Gøngehuse, der består af dyrkede marker og folde, typisk adskilt af 

levende hegn eller diger. 

Hovedforslaget påvirker området ved Sandbjerg idet en skærmende bevoksning langs 

motorvejen fjernes. Ved Alternativet rykkes vejen lidt tættere på området og en større 

del af bevoksningen fjernes, hvilket øger den visuelle påvirkning. Kulturmiljøet vest 

for motorvejen ved Gøngehuse er mindre sårbart over for ændringer af motorvejen, 

idet kun en smal bræmme af området ligger i direkte kontakt til motorvejen. 

Diger er ofte vigtige kulturhistoriske landskabselementer og kan også være betydningsfulde 

levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Sådanne jord- eller stendiger 

er ofte registreret og beskyttet efter museumsloven. To jorddiger berøres, dvs. 

afkortes i forbindelse med vejbyggeriet. 

Der er udført en arkæologisk analyse, der omfatter en korridor på mellem 200 og 400 

m langs hele strækningen. Det vurderes, at der er et højt antal fortidsminder i området. 

På bakker og bakkeplateauer forventes først og fremmest spor af bopladser og eventuelt 

grave fra sidste halvdel af bondestenalderen, yngre bronzealder og ældre jernal-


der, mens der i lavbundsområderne forventes fund af bopladser fra jægerstenalder og 

bondestenalder. 

2.7 Plante- og dyreliv 

I forbindelse med den planlagte udvidelse af vejen er de biologiske forhold omkring 

Helsingørmotorvejen undersøgt og kortlagt. Herunder også mulighederne for dyrenes 

spredning på tværs af vejen. 

Mere end 70 lokaliteter langs vejen er undersøgt. Det drejer sig i første række om lokaliteter, 

der i forvejen er registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, dvs. 

vandhuller, moser, enge m.v. over en given størrelse, samt udpegede vandløb. Men 

også en række lokaliteter, der ikke tidligere er registreret, er blevet undersøgt. Der var 

ikke på forhånd kendskab til særlig værdifuld eller sjælden natur langs vejen, så der 

har især været fokus på dyr og planter, der gennem EF-Habitatdirektivet er omfattet af 

krav om særlig streng beskyttelse. 

Det gælder paddearter som spidssnudet frø og stor vandsalamander. Padder er mobile 

og har en stor aktionsradius, men er også følsomme og overlever ikke forsøget på at 

krydse en motorvej. De våde lokaliteter er bl.a. undersøgt for ynglende padder i det 

tidlige forår. Desuden er vegetationen registreret på alle lokaliteter i juli-august, hvor 

den er bedst udviklet. 

Helsingørmotorvejen blev bygget for ca. 50 år siden, og plante- og dyreliv har siden 

måttet tilpasse sig dette vilkår. En motorvej er en uoverstigelig barriere for de fleste 

dyr, og der er ikke i den eksisterende vej indbygget nogen form for passagemuligheder 

ud over almindelige vejbroer og underføringer. 

Undersøgelserne påviste et varieret kulturlandskab med mange næringspåvirkede lokaliteter 

med en artsfattig vegetation, men også mange lokaliteter med en god bestand 

af padder. Både spidssnudet frø og stor vandsalamander, som er strengt beskyttede 

arter, og andre, f.eks. skrubtudse og grøn frø, er fundet langs motorvejen. 

7 arter af flagermus kendes fra området. Alle danske arter af flagermus er omfattet af 

Habitatdirektivets krav om streng beskyttelse. I forbindelse med undersøgelserne er 

der ikke fundet oplagte levesteder for markfirben langs motorvejen. De øvrige strengt 

beskyttelseskrævende arter er ikke fundet langs motorvejen. 

Motorvejsstrækningen passerer ingen Natura 2000-områder. Afstanden mellem motorvejen 

og de nærmeste Natura 2000-områder er 2-4 km. Da alle Natura 2000-områder 

ligger i andre afstrømningsområder end motorvejen vurderes det, at områderne ikke 

påvirkes af udbygningen. 

Da Helsingørmotorvejen kun udvides med et begrænset antal meter, er de direkte 

effekter i al væsentlighed begrænsede til de naturarealer og vandhuller, der påvirkes 

af vejprojektet. Virkningerne berører planter og dyr, der lever i eller ved vandet eller 

11


12 

bruger vandhullet i dele af deres livscyklus som f.eks. padder eller (vand)flagermus. Påvirkningerne 

kan ske ved permanent inddragelse af vandhuller, moser, skovarealer eller 

andre naturtyper, eller ved midlertidig påvirkning af naturarealer, vandhuller og vandløb 

i forbindelse med byggeriet og f.eks. ændringer af motorvejens afvandingssystem. 

Vandhuller, der nedlægges permanent, erstattes således, at der anlægges to nye vandhuller 

for hvert der nedlægges. 

• I Hovedforslaget oprettes der i alt 8 erstatningsvandhuller. 

• Ved gennemførelse af Alternativet oprettes der 7 erstatningsvandhuller. 

Oprettelsen af erstatningsvandhuller må forventes at gavne padder, men også vandflagermus, 

der ellers kunne tænkes at blive påvirket af nedlæggelsen af vandhuller. 

Flagermus har aktionsradier på mange kilometer, og i betragtning af områdets meget 

varierede landskab med småskove, trægrupper og hegn, vurderes den begrænsede 

fældning af vegetation langs Helsingørmotorvejen ikke at påvirke flagermusenes muligheder 

for at finde føde. 

Ved gennemførelse af Hovedforslaget fældes 0,7 ha og ved Alternativet 0,5 ha fredskov. 

Nedlagt fredskov erstattes sædvanligvis med plantning af det dobbelte areal et 

andet sted. 

Ved gennemførelse af ovenstående tiltag forventes det, at en udbygning af vejen ikke 

vil skade flora og fauna. Dette gælder både Hovedforslaget og Alternativet. 

2.8 Overfladevand 

Motorvejens afvandingssystem er ikke tidssvarende. I forbindelse med forøgelse 

af vejarealet og den deraf afledte større vandmængde der skal ledes væk, udbygges 

afvandingssystemet. Der etableres et lukket opsamlingssystem og vandet ledes til bassiner 

med reguleret afløb. Bassinerne bygges med tilstrækkelig volumen så der højest 

sker overløb hvert 5. år. 

Der etableres i alt 6 bassiner hvoraf de 3 er nye og de 3 er udvidelser af eksisterende 

bassiner. Ved at sikre tilstrækkelig opholdstid til, at stof kan bundfældes, reduceres 

indholdet af forurenende stoffer. Derved når koncentrationen i recipienten ikke skadelige 

niveauer. Recipienten er i de fleste tilfælde vandløb der løber mod Øresund. Kun 

i et enkelt tilfælde løber vandet til en mose, Gammelmose, syd for Brådebæk hvorfra 

vandet formodentlig nedsiver. 

2.9 Grundvand 

Der er særlige drikkevandsinteresser i hele undersøgelsesområdet og der er registreret 

en række indvindingsboringer og kildepladser. Men kun enkelte indvindingsboringer


for disse kildepladser findes i nærheden af undersøgelsesområdet eksempelvis omkring 

tilslutningsanlægget ved Isterød (TSA 9). Baseret på en vurdering af lertykkelsen 

over grundvandsmagasinerne er den geologiske sårbarhed høj på store strækninger 

navnlig omkring Isterød og Gl. Holte. Hvor Gammelmose ligger, er den geologiske 

sårbarhed lav og beskyttelsen af grundvandsressourcen generelt god. Gammelmose 

er et afløbsfrit sø- og moseområde, der som nævnt ovenfor modtager vejvand via et 

regnvandsbassin. 

Den væsentligste risiko for forurening af grundvandet er knyttet til nedsivning af forurenende 

stoffer fra ubefæstede arealer langs vejen samt i tilfælde af trafikuheld med 

spild af stoffer. Vejvandssystemet bliver som nævnt væsentlig opgraderet og det nye 

vejanlæg vil forbedre beskyttelsen af grundvandet uanset valg af udbygningsforslag. 

2.10 Råstoffer og affald 

I anlægget af ekstra vejbaner vil der blive benyttet forskellige råstoffer, primært i form 

af stabilgrus, bundsikring (sand og grus), asfalt, beton og stål. Ved anlæg af vejen 

13


14 

fremkommer der også forskellige råstoffer (f.eks. jord og grus ved afgravning), som så 

vidt muligt bliver genindbygget i vejanlægget. 

Der skal bruges ca. 179.000 tons asfalt til det samlede vejprojekt uanset udbygningsforslag. 

Heraf kommer ca. 66.000 tons fra genanvendelse af asfalt fra den eksisterende 

vej. Således forbruges der i alt ca. 113.000 tons ny asfalt. Forbruget af asfalt vurderes 

ikke at være problematisk. Dog vægtes genanvendelse af opbrudt asfalt højt, idet der i 

asfalt indgår ikke-fornybare ressourcer som sten, skærver og olie. 

Der bliver i projektet gjort en særlig indsats for at optimere udnyttelsen af ressourcer 

ved at anvende genanvendelige materialer og ved at genanvende alle potentielt genanvendelige 

affaldsfraktioner. Endvidere vil overskudsjord blive indbygget i projektet 

eksempelvis som støjvolde o.l. 

2.11 Forurenede grunde 

Undersøgelseskorridoren omkring Helsingørmotorvejen er gennemgået med henblik 

på at kortlægge lokaliteter med kendt eller potentiel jordforurening. Jordforurening 

kan skyldes nedlagte lossepladser eller udledninger eller nedgravning af affald på 

industrigrunde, og er i så fald ofte allerede kendte. Jordforurening kan også ske ved 

opfyld af vandhuller eller grusgrave med affald eller ved deponering af affald eller 

allerede forurenet jord som fyldmateriale ved bygge- og anlægsprojekter. I sådanne 

tilfælde er forureningen ofte ikke kendt, eller der mangler viden om hvilken form for 

forurening, der er tale om. 

De kortlagte grunde er opdelt i ’Vidensniveau 1’ og ’Vidensniveau 2’ i henhold til Lov 

om forurenet jord. V2 registreringer er lokaliteter, hvor der er konstateret en forurening, 

som kan have skadelig effekt på mennesker og miljø, mens V1 registreringer 

er lokaliteter, hvor der er potentiel risiko for forurening, baseret på oplysninger om 

lokalitetens tidligere eller nuværende anvendelse. 

Der ligger 7 forurenede grunde inden for en afstand af 100 m fra motorvejen, hvoraf 3, 

der alle er V2 registrerede, støder direkte op til vejen. 

Derudover vil det øverste jordlag langs motorvejen generelt være forurenet på grund 

af trafikken. Denne forurening udgøres typisk af bly og polyaromatiske hydrocarboner 

(PAH’er) samt andre oliekomponenter. 

Ved arbejde i forurenet jord skal jorden bortskaffes eller indbygges i projektet efter 

særlige regler. Skal der ske grundvandssænkning ved en olieforurenet grund skal der 

etableres olieudskiller, således at grundvandet kan afledes uden fare for miljøet.

3. Baggrund og metode 

Kapitel 3 - Baggrund og metode 

3.1 Proces og lovgrundlag 

Der er gennemført miljøundersøgelser og -vurderinger af et hovedprojektforslag samt 

et alternativ i overensstemmelse med VVM bekendtgørelsen. 

Dette indebærer, at anlæggets virkning på befolkningen, dyr, planter, jord, luft, vand, 

klima og landskab samt den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv og afledte socioøkonomiske 

effekter skal beskrives og vurderes. Det medfører endvidere, at anlægget 

skal udformes, så dets virkninger på miljøet mindskes. Hvor det er relevant, udpeges 

foranstaltninger, der kan kompensere for anlæggets negative virkninger. 

VVM-redegørelsen skal tilvejebringe tilstrækkelig viden til, at politikere og borgere 

kan vurdere de miljømæssige konsekvenser af projektet og sammenligne alternativer. 

Anlægget og dets virkninger på miljøet beskrives og offentliggøres derfor i en form 

der kan danne grundlag for en kvalificeret offentlig debat om anlæggets miljøkonsekvenser. 

Der indgår to offentlige høringer i VVM-undersøgelsen; en forudgående 

offentlighedsfase, hvor der ved opstarten af miljøundersøgelsen indkaldes ideer og forslag, 

og en afsluttende offentlighedsfase ved fremlæggelsen af VVM-undersøgelsen, 

hvor der indkaldes bemærkninger og indsigelser. 

Vejanlægget løber gennem Rudersdal Kommune og Hørsholm Kommune. 

3.2 Metode 

Som grundlag for vurderingen af mulige miljøkonflikter ved udvidelsen af vejanlægget 

er der foretaget en indsamling af eksisterende data samt udført trafik- og effektberegninger. 

Desuden er der gennemført feltundersøgelser af naturforhold, plante- og 

dyreliv. Nedenfor er det angivet, hvilke miljøforhold der er undersøgt og vurderet. 

• Planforhold 

• Luftforurening og støj 

• Barriereeffekt 

• Landskab og geologi 

• Naturforhold 

• Kultur- og bymiljøer 

• Vandmiljø 

• Råstoffer 

• Forurenet jord 

• Lys 

• Affald 

• Afledte socioøkonomiske påvirkninger 

15


Figur 3.1 

Kortudsnit over den 

undersøgte vejstrækning 

16 

De nævnte miljøforhold er vurderet i forhold til 0-alternativet, som er den trafikale 

situation i år 2015, hvis der ikke udvides fra 4 til 6 spor. 

Fastlæggelsen af linjeføringerne og den tekniske udformning af vejanlæggene er sket 

som en iterativ proces i samspil med miljøundersøgelserne. Dette betyder, at vejprojekterne 

er blevet justeret for at begrænse miljøpåvirkningen, og der er indarbejdet 

forskellige afværgeforanstaltninger. Det er således de miljøoptimerede vejprojekter, 

der beskrives og vurderes i denne rapport. 

Miljøundersøgelsen er hovedsageligt udført inden for en korridor på 200 m på hver 

side af Helsingørmotorvejen. I enkelte områder er korridoren udvidet for at skaffe 

bedre overblik over naturforholdene. 

De trafikale forhold danner grundlag for beregningerne af de afledte effekter som barriere, 

støj og emissioner. Trafikberegningerne for forholdene med og uden en udbygning 

af Helsingørmotorvejen er beskrevet i Tetraplan (2009). Støjforholdene afrapporteres 

separat.

3.3 Dataindsamling 

Der er foretaget feltundersøgelser, som beskrives nærmere i næste afsnit samt indhentet 

oplysninger om natur- og kulturforhold ved litteratursøgninger og dataindhentning 

fra Miljøcenter Roskilde, Skov- og Naturstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen, 

Danmarks Miljøportal, de nu nedlagte København og Frederiksborg Amter og Hovedstadens 

Udviklingsråd, Rudersdal og Hørsholm Kommuner, lokale museer, jagtforeninger 

samt grønne organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk 

Ornitologisk Forening, Botanisk Forening samt webbaserede naturdatabaser som 

Fugleognatur.dk og Herpetologisk Fænologi. 

3.4 Feltundersøgelser 

Feltundersøgelserne er foretaget i områder i undersøgelseskorridoren, der er beskyttet 

efter Naturbeskyttelseslovens § 3 og i andre områder, hvor der forventes et vist naturindhold. 

Desuden er sten- og jorddiger, der er beskyttet efter § 29a i Museumsloven 

undersøgt. Udover deres kulturhistoriske værdi har diger ofte værdi som levesteder 

eller spredningsveje for dyr og planter. Udvælgelsen er sket på baggrund af de tidligere 

amters udpegning af § 3-områder og § 29a-diger, som de fremgår på arealinfo. 

dk (Miljøportalen), luftfotos, registreringer på Kort10, samt ved observationer i felten. 

Feltundersøgelserne blev udført i perioden april 2007 til juli 2007, med supplerende 

undersøgelser i februar 2008 og er detaljeret beskrevet i en kortlægningsrapport (Rambøll 

2007a). 

Foruden en generel beskrivelse af naturforholdene langs motorvejen har undersøgelserne 

særligt haft til formål at undersøge forekomst og leveforhold for beskyttede 

plante- og dyrearter. Undersøgelserne har generelt kortlagt: 

• Naturtype/landskabstype, 

• Vegetation/plantesamfund, 

• Fauna, med særlig fokus på padder og krybdyr. 


Undersøgelserne startede i marts 2007 med paddeundersøgelser og sluttede i juli 2007 

med botaniske undersøgelser. Efterfølgende (februar 2008) blev området omkring 

Kighanerenden undersøgt, med de begrænsninger som årstiden giver. 

I alt er der undersøgt over 70 lokaliteter, hvoraf omkring halvdelen er vandhuller. For 

hver undersøgt lokalitet er udarbejdet et skema med en generel beskrivelse, fotos, samt 

en artsliste over registrerede dyr og planter. Disse lokalitetsskemaer findes som bilag 

til kortlægningsrapporten (Rambøll 2007a). 

17

Kapitel 4 - Projektets udformning 

18 

4. Projektets udformning 

Der er foretaget vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af at udvide Helsingørmotorvejen 

fra 4 til 6 spor mellem Isterød og Gl. Holte. 

Der undersøges to forslag: 

1. Hovedforslaget er en asymmetrisk udbygning af den eksisterende vej, hvor udbygningen 

samtidig bidrager til at tilpasse kurverne, og hvor udvidelsen så vidt mulig 

er lagt i den side af vejen, hvor der er færrest konflikter i forhold til nærliggende 

boligområder. 

2. Alternativet er så vidt mulig udvidet symmetrisk omkring den eksisterende vejs 

centerlinie. Denne løsning giver bedre mulighed for at genbruge den eksisterende 

vejbane. 

Detaljeret beskrivelse af projektet fremgår af den vejtekniske rapport (Rambøll 

2008b). 

Forslagene er sammenlignet med 0-alternativet, hvor vejen er uændret, men hvor trafikken 

er fremskrevet til år 2015 på lige fod med de to undersøgte forslag.

5. Planforhold 

Kapitel 5 - Planforhold 

Der henvises til kortbilag 5.1 og 5.2, der viser planforhold for henholdsvis kommune- 

og lokalplanlægningen langs strækningen. 

5.1 Metode 

Planforholdene er beskrevet på baggrund af oplysninger vedr. region-, kommune- og 

lokalplanlægning fra Rudersdal og Hørsholm Kommuner. 

Undersøgelsesområdet ligger inden for de nedlagte Københavns og Frederiksborg amter, 

for hvilke Hovedstadens udviklingsråds regionplan (HUR) fra 2005 og Fingerplan 

2007 er gældende. 

5.2 Eksisterende forhold 

I det følgende beskrives de planmæssige forhold i områderne omkring motorvejen i 

forhold til arealudpegninger, tekniske anlæg, eksisterende og planlagte ledninger m.v. 

5.2.1 Regionplan 

HUR’s Regionplan 2005 har som udgangspunkt at skabe en ’vækstmetropol, der er 

baseret på bæredygtig udvikling’. Der lægges blandt andet vægt på, at der i hovedstadsområdet 

er kort afstand til grønne områder og åbent landskab samt, at der er en 

velfungerende og effektiv infrastruktur for alle transportformer. 

Regionplanen indeholder retningslinjer for en række af de områder, der vil blive 

gennemgået i de følgende kapitler, og kun de overordnede retningslinjer gennemgås 

herunder. 

Fra 1. august 2007 trådte en ny Fingerplan (et landsplandirektiv) i kraft, som delvis 

erstatter Regionplanen. Fingerplanen udgør det overordnede grundlag for kommunernes 

planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet. 

Denne inddrages i relevant udstrækning i det følgende. 

Land- og byzone samt arealanvendelse 

Undersøgelseskorridoren grænser op mod såvel ’ydre storbyområde’ som ’landområde’, 

idet Helsingørmotorvejen på nogle strækninger udgør grænsefladen imellem de to 

zoner. Det ydre storbyområde opdeles i den ny Fingerplan i to typer: dels en type der 

omfatter de eksisterende byfingre og dels arealer som grænser op mod landområderne. 

Langt størstedelen af byområderne i undersøgelseskorridoren, uanset om de ligger i 

’byfingeren’ eller i ’grænsende til landområde’, anvendes til almindelig boligbebyggelse. 

19


20 

I Rudersdal Kommune udgøres undersøgelsesområdet af byområder af ’byfingertypen’ 

omkring Gl. Holte og omkring Brådebæk samt Forskerparken Scion. 

Ved TSA 9, Isterød ved Hørsholm er der udlagt arealer til kontor- og serviceerhverv og 

ved den nordlige afgrænsning af undersøgelseskorridoren er der udlagt et område til 

industri og fremstilling. 

Imellem byområderne i Rudersdal Kommune findes landområder, der er udpeget til 

grønne kiler/kystkiler. 

Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land 

Beskyttelsesinteresserne omfatter landskabelige, geologiske, kulturhistoriske samt 

biologiske interesseområder og lavbundsarealer. De biologiske interesseområder reflekterer 

bl.a. forekomsten af beskyttede naturområder jf. naturbeskyttelseslovens § 3, 

idet interesseområderne er udpeget under hensyntagen til, hvor de beskyttede områder 

er placeret, og hvor der er mulighed for eventuelle spredningskorridorer områderne 

imellem. 

Regionplanens retningslinjer for landområdets anvendelse betyder, at tilstanden i udpegede 

beskyttelsesområder ikke må ændres, hvis det forringer værdien eller muligheden 

for at styrke eller genoprette værdien af området. Der kan dog fraviges herfra, 

såfremt ændringen kan begrundes i samfundsmæssige hensyn. 

I det øvrige landområde skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og 

kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares. 

Regionplanen lægger vægt på, at de regionale friluftsområders rekreative funktioner 

sikres. Der er udlagt en ’ny grøn ring’ i Regionplanen fra 2005, hvori der endvidere er 

udlagt en ny regional rekreativ sti. 

Den del af Sjælsø-kilen der ligger omkring tilslutningsanlæggene 10 og 11 indgår i 

den nye grønne ring, der ligger på tværs af de grønne kiler i den eksisterende struktur. 

En udlagt overordnet rekreativ sti følger den grønne ring, og forudsættes at krydse 

motorvejen i området syd for tilslutningsanlæg 10. 

I hele undersøgelsesområdet er der landbrugsinteresser og nord for tilslutningsanlægget 

ved Isterødvej (TSA 9) er udpeget et særligt værdifuldt landbrugsområde. 

Der er ikke skovrejsningsområder i undersøgelseskorridoren, men udpegede områder, 

hvor skovrejsning er uønsket. Der skal derfor kun tages hensyn til de eksisterende 

skovområder. Af disse er flere fredskov. 

De fleste private skove over 20 ha og alle offentlige skove er fredskov og der er 

begrænsninger jf. Skovloven mod ændring af anvendelsen, herunder etablering af 

vejanlæg. Der skal søges dispensation fra Skovloven hos Skov- og Naturstyrelsens lo-

Figur 5.1: 

Fredskovsarealer i 

umiddelbar nærhed 

af Helsingørmotorvejen 

Fredskov 

Vejføring 


kale enheder Øresund og Hovedstaden, som forventes at stille krav om, at der oprettes 

erstatningsarealer andet steds med et areal, der er dobbelt så stort som det nedlagte og 

i øvrigt efter nærmere aftale med myndighederne. 

Vand 

Regionplanen foreskriver, at der i områder, hvor der er udlagt kildepladszoner eller 

områder med særlige drikkevandsinteresser, som hovedregel ikke må gives tilladelse 

til nye grundvandstruende aktiviteter med mindre lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør 

placeringen. Veje kan som udgangspunkt betegnes som grundvandstruende 

anlæg, medmindre der foretages afbødende foranstaltninger. 

21


22 

Vandløb, og søer større end 100 m 2 skal have et alsidigt plante- og dyreliv, der er 

karakteristisk for den pågældende type. Derudover er en række større søer og vandløb 

målsat med mere specifikke krav til de biologiske forhold og vandkvalitet. 

Trafikanlæg og andre større tekniske anlæg 

Helsingørmotorvejens udvidelse strækningen, der indgår i denne undersøgelse, er 

udlagt som planlagt udvidelse i Regionplanen fra 2005. For nyanlæg og ombygning af 

vejanlæg gælder det, at den samlede miljøbelastning ikke må forøges. 

I regionplanen er der endvidere krav om, at der skal sikres sammenhæng mellem det 

regionale trafikstinet og det regionale rekreative stinet. Desuden skal der ved nye statslige 

vejanlæg indarbejdes sikret skæring for de overordnede regionale rekreative stier 

og sammenhæng mellem det overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige 

regionale rekreative stinet. 

Langs med Helsingørmotorvejen løber en række ledninger og kabler og især ligger 

vandledningerne på lange strækninger meget tæt på motorvejen. Ved Usserød Å nord 

for TSA 9 krydser vandledninger under motorvejen og forbindes til Sjælsø Vandværk. 

Dernæst følger to vandledninger motorvejen langs hele strækningen mod syd. Afstanden 

til vejen er kun ca. 20 m på lange strækninger, og enkelte steder især ved tilslutningsanlæggene 

er afstanden mindre. 

Et højspændingsjordkabel ligger på motorvejens vestlige side fra koblingsstationen 

syd for Stasevang langs hele strækningen mod syd, men ligger i alle tilfælde mere end 

200 m fra vejen. Nord for koblingsstationen løber en 132 kV højspændingsluftledning 

parallelt med motorvejen, men også her er afstanden mere end 200 m. 

5.2.2 Kommuneplanlægning 

Arealanvendelse 

Den overvejende del af arealanvendelsen på vestsiden af Helsingørmotorvejen er i 

kommuneplanerne for Hørsholm og Rudersdal udpeget som landzone og landområde. 

Kun omkring Gl. Holte ved vejudvidelsens sydlige del adskiller arealanvendelsen sig 

ved at indeholde andre områdetyper bl.a. boligområder, rekreativt område, og områder 

til offentlige formål samt et mindre erhvervsområde. På østsiden af motorvejen er 

arealanvendelsen præget af både boligområder, rekreative arealer, erhverv og landområder. 

Lokalplanlægning 

Lokalplanlægningen følger i store træk kommuneplanlægningen, med ganske få 

undtagelser, der ofte drejer sig om mindre forskelle i grænsedragningen imellem to 

forskellige udpegninger. I et enkelt tilfælde er der dog tale om planlægning af en 

anden type arealanvendelse, end den der er fastlagt i kommuneplanen. Vest for motorvejen 

nord for TSA 9, Isterød er der udpeget et perspektivområde. Der er endnu ikke 

lokalplanlagt for området, men Hørsholm Kommune har visioner om at udvikle et nyt 

boligområde i nuværende landzone.


5.3 Virkninger af udbygningen 

Regionplanlægning 

Udbygningen af Helsingørmotorvejen er på visse strækninger i konflikt med de regionale 

udpegninger af eksempelvis kulturmiljøer og værdifulde landskaber. Påvirkningerne 

beskrives mere indgående i de pågældende fagkapitler. 

Udvidelsen af motorvejen medfører endvidere inddragelse af fredskovsarealer. De inddragede 

arealer udgør for hovedforslaget omkring 5.000 m 2 , mens de for alternativet er 

omkring 7.500 m 2 . 

Der forventes etableret nye arealer med skov svarende til det dobbelte af, hvad der 

beslaglægges til vejanlæg. Fredskovområder, der inddrages til arbejdsareal under anlægsfasen 

genetableres med særlig brynbevoksning, således at disse rande af skovbryn 

på sigt medvirker til at skabe en beskyttelse af skoven mod vindpåvirkning. 

Kommuneplanlægning 

Udvidelsen af motorvejen påvirker i mindre grad planlægningen på kommunalt plan. 

Påvirkningerne er meget generelle eksempelvis i tilfælde, hvor vejen går igennem områder, 

der er udpeget landområder. Derfor gennemgås påvirkningerne mere detaljeret i 

de efterfølgende kapitler, der omhandler f.eks. landskaber og kulturmiljøer i det åbne 

land eller påvirkning af befolkningen. 

Lokalplanlægning 

På det lokale niveau betyder vejudvidelsen mindre planlægningsmæssige påvirkninger. 

Det gælder eksempelvis ved Askehavegård, der endnu ikke er lokalplanlagt, men 

udlagt som såkaldt perspektivområde for etablering af primært boliger. 

De øvrige påvirkninger er ikke af særskilt planlægningsmæssig karakter og beskrives i 

de følgende kapitler. 

23

Kapitel 6 - Friluftsliv 

24 

6. Friluftsliv 

De rekreative og friluftsmæssige værdier i området er registreret på baggrund af regionale 

udpegninger og på baggrund af øvrig relevant litteratur vedr. områdets friluftsinteresser 

samt lokalkendskab. I analysen af, hvilke konsekvenser vejudvidelsen vil have 

på de rekreative muligheder, fokuseres der på den egentlige fysiske påvirkning, støj og 

visuelle oplevelse. Den fysiske påvirkning er særlig aktuel i forbindelse med motorvejens 

skæring af rekreative stiforbindelser. 

Der henvises til kortbilag 6.1, der viser stiforbindelser, rekreative områder mv. 


Generelt 

Motorvejen forløber igennem et landskab, hvor marker og naturområder er opdelt af 

bymæssig bebyggelse og trafikale anlæg. I området er der forskellige rekreative områder 

og aktiviteter, bl.a. i form af sportsanlæg, stier og naturområder. 

Rekreative områder 

Museet Gl. Holtegård, opført i 1756, er beliggende i Gl. Holte på motorvejens vestlige 

side. Udover at bygningerne fungerer som ramme for skiftende kunstudstillinger, 

er museets barokke haveanlæg af rekreativ værdi. Haven ligger i omtrent 300 meters 

afstand til motorvejen. 

Søllerød Naturpark, der hører under Skov- og Naturstyrelsens distrikt Hovedstaden, 

indeholder et bredt spektrum af friluftstilbud og er derudover også af stor formidlingsmæssig 

værdi, i kraft af områdets forskellige landskabstyper og plejeformer. Naturparken 

omfatter Rygård Overdrev, Rygård Fredskov og Søllerød Kirkeskov, hvorigennem 

Søllerød Ådal løber. Området indeholder gang-, cykel- og ridestier, flere søer hvor fiskeri 

er tilladt, bålpladser, lejrpladser samt en golfbane hvor Søllerød Golfklub holder 

til. Her er offentlig færdsel også tilladt (Skov- og Naturstyrelsen 2004). 

Langs vestsiden af motorvejen, nord for Øverødvej, ligger et område der i kommuneplanen 

er udpeget til fritidsanlæg. Det er et grønt område med et par kunstige bakker, 

en hestefold, en tilgroet sø og fire tennisbaner. Området ligger ved trafikstien langs 

motorvejen og det krydses af stien ”Rudersdalsruten”. 

Kolonihaver 

Nord for Isterød ligger Hørsholm Haveforening, der grænser op til motorvejen på dens 

østlige side. Haveforeningen er i øvrigt afgrænset af grønne arealer og ligger ikke i 

tilknytning til anden bebyggelse. 

Ved Langhaven i Trørød, ca. 500 meter øst for motorvejen, ligger Haveforeningen 

Skovly, opdelt på tre forskellige veje, Hasselvej, Kirsebærvej og Æblevej.

Figur 6.1 

I Hørsholm Haveforening 

ligger de 

nærmeste huse 

mindre end 25 m 

fra den eksisterende 

motorvej. 


Sportsanlæg 

Holte Rideklub er et større ridecenter med hestepension og rideskole, som ligger placeret 

tæt op ad motorvejen ved udvidelsens sydlige grænse. Ridecentret omfatter flere 

staldbygninger og folde samt et ridehus, der ligger tæt ved motorvejen. 

Golfbaner 

Der findes i relativt kort afstand til motorvejen to golfbaner, der ligesom ridesporten er 

en populær, men pladskrævende sportsaktivitet. 

Hørsholm Golfklub beliggende nordøst for Isterødvej, er en 27 hullers golfbane. Den 

restaurerede Lerbækgård fra begyndelsen af 1800-tallet danner rammen for mange af 

klubbens faciliteter (Hørsholm 2007). Søllerød Golfklub hører til i Søllerød Naturpark, 

hvor det kuperede terræn skaber gode forhold for klubbens 18 hullers golfbane 

Spejderhytter 

Inden for undersøgelseskorridoren er der kun lokaliseret en enkelt ejendom med spejderaktiviteter, 

beliggende nær underføringen af Gl. Holtevej. I relativt kort afstand fra 

motorvejen findes endvidere flere spejderhytter. Det gælder eksempelvis Det Danske 

Spejderkorps hytte ’Colleruphus’, beliggende syd for Høje Sandbjerg. 

Stisystemer 

Usserød Å løber fra Sjælsø mod nord til Nivåen syd for Nivå. Cykelrute 36 følger åen, 

og består på lange strækninger af grusstier, der kun er beregnet til cyklister og gående. 

På korte strækninger anvendes dog offentlige veje. Det sker bl.a. hvor Helsingørmotorvejen 

krydses ved TSA 9. 

25


Figur 6.2 

Fiskehejren i søen ved 

Mariehøj bidrager til 

naturoplevelsen på 

”Tusindbensruten”. 

26 

Hørsholm Kommune har ønske om at forlægge stisystemet så det krydser under Helsingørmotorvejen 

i en ny tunnel langs Usserød Å. Forbindelsen indgår også i kommunens 

skitseprojekt vedrørende Askehavegård. 

Den regionale trafiksti, rute 50, løber langs motorvejen og krydser denne via Hørsholm 

Kongevej. Ruten følger på en stor del af strækningen de større veje, men på 

strækningen imellem TSA 11 og Øverødvej følger stien en separat cykelsti, der ligger 

på motorvejens vestlige side. 

Rudersdalruten er en løbe-, vandre- og cykelrute, der forløber ad eksisterende stier og 

veje igennem store dele af Rudersdal Kommune. Ruten er over 43 km lang, og forbinder 

Kajerød i vest med Vedbæk i øst. Ruten krydser motorvejen via Egebækvej ved 

Gl. Holte syd for TSA 13.

Figur 6.3 

Tusindbenruten er 

en rekreativ sti for 

børn ved Mariehøj i 

Rudersdal Kommune 


Egebækvej anvendes også som ridesti, primært af ryttere fra Holte Rideklub. 

I Gl. Holte findes desuden den nyanlagte ”Tusindbenrute”, som har forbindelse til 

Rudersdalstien. Tusindbenruten er beliggende ved Mariehøj Naturlegeplads, og er en 

sti på ca. 1000 meter, der henvender sig til børn. Langs med stien findes forskellige 

udfordrende aktiviteter (Rudersdal Kommune 2007). 

Udover disse stier krydser motorvejstrækningen flere andre større og mindre veje der 

også bruges rekreativt. Fra nord mod syd gælder det Fredensborgvej, Hørsholm Kongevej, 

Sandbjergvej, Gøngehusvej, Gammel Holtevej, Øverødvej og Egebækvej. 


Hvor intet andet er anført, er påvirkningerne sammenlignelige i hovedforslaget og 

alternativet. 


Det rekreative område, Fredtoften, berøres ikke direkte af udvidelsen, men kan opleve 

midlertidige støj- og støvgener i forbindelse med anlægsarbejdet. Søllerød Naturpark 

ligger ligeledes i en afstand fra motorvejen, der betyder at den ikke påvirkes direkte af 

udvidelsen. 

Gl. Holtegård og det tilhørende barokke haveanlæg påvirkes ikke af projektet. Imellem 

haveanlægget og motorvejen vokser et beplantningsbælte, som afskærmer for motor- 

27


28 

vejen. Beplantningen udgør en bred bræmme, hvorved motorvejen fortsat vil være 

skjult, også selvom der fældes en række træer i forbindelse med udvidelsen. 

Kolonihaver 

Hørsholm Haveforening der ligger placeret nord for Isterød, der ligger umiddelbart 

op til motorvejen, vil blive væsentligt påvirket af vejudvidelsen. En del af arealerne 

tilhørende de yderste parceller mod motorvejen vil således blive inddraget som en del 

af vejudvidelsen. 

Sportsanlæg 

Holte Rideklub syd for Gl. Holte påvirkes også i form af arealinddragelse, idet et areal 

langs med motorvejen bliver inddraget i anlægsperioden ligesom der inddrages et areal 

til udvidelse af det eksisterende regnvandsbassin. 

Det udpegede fritidsområde nord for Øverødvej ligger tæt på motorvejen, hvorved en 

del af plantebæltet mod vejen kan blive fjernet og motorvejen derfor bliver mere synlig 

Spejderhytte 

Spejderhytten, der er beliggende ved underføringen af Gl. Holtevej, vil blive påvirket 

af vejudvidelsen. Selve bygningen kan bevares, men en del af bevoksningen langs 

med motorvejen kommer til at indgå som en del af vejudvidelsen. Konsekvenserne er i 

store træk ens for de to vejforslag på denne strækning. 

Stisystemer 

Trafikstien, rute 50, påvirkes på flere lokaliteter. Det gælder i forbindelse med udvidelsen 

af motorvejsbroen ved krydsningen af motorvejen på Hørsholm Kongevej, hvor 

stien udgøres af en dobbeltrettet cykelsti. Derudover ligger cykelstien relativt tæt på 

motorvejen på strækningen imellem TSA 11, Gøngehusvej og TSA 13, Øverødvej, 

hvilket bevirker at den bliver flyttet længere mod vest. 

Underføringen ved Gl. Holtevej nedrives og nyopføres. Dette bevirker, at den lukkes 

for al trafik i anlægsperioden. Børn til og fra skole samt øvrige trafikanter må derfor 

benytte Øverødvej/Langhaven, mens anlægsarbejderne står på. 

Broen ved Egebækvej påregnes lukket i anlægsperioden, hvilket vil påvirke Rudersdalruten. 

Der etableres imidlertid en midlertidig bro for gående, cyklende og ridende. 

6.3 Afværgeforanstaltninger 

Den planlagte stiforbindelse ved tilslutningsanlæg 9, vil i forbindelse med vejudvidelsen 

blive etableret vest for anlægget i form af en underføring. 

Rudersdalruten krydser motorvejen ved broen på Egebækvej. Der vil i anlægsfasen 

blive etableret en midlertidig stioverføring, som både kan anvendes af gående, cyklister 

og ryttere. Denne forbindelse er eksempelvis vigtig for Holte Rideklub, der er afhængig 

af at kunne krydse motorvejen for at få forbindelse til ridestierne øst for vejen.

7. Luft og klima 

Kapitel 7 - Luft og klima 

Emissioner fra vejtrafik er afhængige af trafikmængden, sammensætningen af køretøjer, 

samt hastigheden der køres med. 

Lokalt påvirker emissionerne fra trafikken trafikanterne selv, samt boliger og arbejdspladser 

der er naboer til vejen. Spredning og fortynding af de udledte stoffer 

på gadeplan er afhængig af vejrmæssige og topografiske forhold. Regionalt påvirker 

emissionerne flora og fauna og globalt bidrager CO 2 -udslippet fra vejtrafikken til 

klimaeffekter. 

Der henvises til notat om ’Trafikafledte miljø- og Sikkerhedsmæssige effekter’, der 

behandler resultaterne af luftforureningsberegningerne og simuleringerne af fremtidige 

forhold i området, for detaljer omkring beregningsmodellen og opgørelsesmetoder 

(Tetraplan 2009). 

7.1 Metode 

Da Helsingørmotorvejen er en eksisterende vej, opgøres projektets konsekvenser med 

hensyn til emissioner både i totale emissioner og i ændringer i forhold til 0-alternativet. 

Emissionsberegningerne er udført for det samlede influensvejnet, der indgår 

i trafikmodelberegningerne. Beregningerne er gennemført for år 2015, og kun for 

hovedforslaget idet der ikke forventes at være forskel mellem en symmetrisk og asymmetrisk 

udbygning. 

EU’s officielle model for emissioner, COPERT III, er benyttet som udgangspunkt 

for beregningerne. Modellen benytter standardemissioner for forskellige køretøjskategorier 

afhængig af hastigheden der køres med. Køretøjskategorierne opdeles efter 

brændstoftype, motorstørrelse og emissionsnorm. Vognparkens fordeling på køretøjs- 

kategorier og emissionsnormer for 2015 er afstemt med forudsætningerne som indgår i 

Vejdirektoratets PUS system. 

Emissionerne er opgjort for følgende komponenter: 

• NO X (kvælstofilte) 

• SO 2 (svovldioxid) 

• CO 2 (kuldioxid) 

• CO (kulilte) 

• VOC (flygtige organiske forbindelser) og 

• partikler (mindre end 10µm) 

- og derudover er det samlede årlige energiforbrug opgjort. 

29


30 


Da motorvejen allerede findes, er området i forvejen belastet med trafikafledt forurening, 

men der findes ingen luftkvalitetsmålinger fra området omkring motorvejen. 

Forureningen stammer dels fra udstødningsgasser og dels fra støv fra dæk, motorer og 

bremser. I det følgende beskrives de beregnede parametre kort. 

Bilers udstødning indeholder en blanding af Kvælstofoxider (NO X ), hovedsageligt NO 

og nogle få procent NO 2 . NO 2 er sundhedsskadeligt, og der er fastsat grænseværdier 

for det, mens der ikke findes grænseværdier for NO alene. Imidlertid sker der i atmosfæren 

en kemisk omdannelse, hvorved der hurtigt dannes sundhedsskadelig NO 2 . 

Mængden af NO 2 i luften er i høj grad afhængig af tilstedeværelsen af ozon i luften. 

Foruden lokale effekter har NO X ’er tillige regionale effekter i form af skader på skove 

og forsuring af søer. 

Svovldioxid (SO 2 ) dannes bl.a. ved afbrænding af fossilt brændstof. SO 2 omdannes 

til svovlsyre og sulfat i løbet af omkring et døgn. SO 2 har primært regionale effekter i 

form af skader på skove og forsuring af søer, idet det er årsag til ”sur nedbør”. Svovldioxid 

kan dog også give anledning til luftvejsproblemer, hvorfor der er fastsat grænseværdier 

for, hvor meget SO 2 der må være i luften. 

Kulilte (CO) udsendes hovedsageligt fra benzindrevne køretøjer pga. ufuldstændig 

forbrænding. CO er en giftig luftart, der i større mængder kan hindre blodets iltoptagelse. 

CO nedbrydes kun langsomt i atmosfæren. 

Flygtige organiske forbindelser (VOC’er) findes i benzin, men kan også dannes i 

motorer pga. ufuldstændig forbrænding. Flere VOC’er er kræftfremkaldende og der er 

derfor fastsat grænseværdier for koncentrationen. 

Partikulær forurening omfatter f.eks. bremsestøv og forbrænding i dieselbiler bidrager 

til den sundhedsskadelige partikelforurening. De mindste partikler (mindre end 1 µm), 

som dannes ved forbrænding og kemiske reaktioner i atmosfæren menes at være de 

mest skadelige for helbredet. Der er imidlertid stadig stor usikkerhed om sammenhæng 

mellem sundhedsskader og partikelstørrelser. 

Der kommer tungmetaller fra slitage på motorer, dæk og bremsebelægninger. Tungmetaller 

er giftige eller kræftfremkaldende selv i små mængder. 


Energiforbrug og CO 2 udslip 

I tabel 7.1 er resultaterne for trafikarbejde, energiforbrug og CO 2 udslip afledt af trafikberegningerne 

vist for 0-løsningen og for hovedforslaget i 2015.


0-løsning Stigning ved udbygningen 

i forhold til 0-løsningen 

Trafikarbejde (mio km pr. år) 13.572 16,7 (0,12 %) 

Energiforbrug (GJ pr. år) 33.128.875 38.342 (0,12 %) 

CO 2 udslip (Tons pr. år) 2.411.779 2.786 (0,12 %) 

Tabel 7.1 Beregnet årligt trafikarbejde, energiforbrug og CO 2 udslip i 0-løsningen (ingen udbygning) 

og ved udbygning. 

Beregningerne viser, at udbygningen medfører en stigning på 0,12 % sammenlignet 

med 0-løsningen i 2015. Stigningen svarende til 2.800 Tons CO 2 pr. år er beskeden og 

skyldes, at øget trafikmængde og hastighed til dels opvejes af reduceret tomgangskøsel 

og kørsel i lave gear. 

Emissioner 

Konsekvenser for luftforureningen er beregnet som samlede emissioner i udbygningsscenariet 

sammenholdt med de samlede emissioner i 0-løsningen. Der er ikke skelnet 

mellem forskellige strækninger eller mellem by- og landområder. De beregnede årlige 

emissioner fremgår af Tabel 7.2. 

For komponenterne NO X , og SO 2 følger stigninger den tilsvarende stigning i trafikarbejdet, 

mens niveauet for kulbrinter (VOC) er stort set uændret. Dette skyldes at emissionsfaktoren 

for VOC falder ved højere hastighed. 

Stigningen for CO og partikler er større end stigningen for trafikarbejdet (0,12 %), 

hvilket er forårsaget af højere hastigheder. 

Der er generelt tale om meget beskedne stigninger i emissionerne for de beregnede 

forureningskomponenter. 

0-løsning Stigning ved udbygningen 

i forhold til 0-løsningen 

CO 8.593 37,5 (0,44 %) 

NO X 2.648 3,4 (0,13 %) 

Partikler 108 0,3 (0,24 %) 

VOC 279 0,2 (0,06 %) 

SO 2 77 0,1 (0,14 %) 

Tabel 7.2 Beregnede emissioner for CO, NO X , partikler, VOC og SO 2 i 0-løsningen (ingen udbygning) 

og ved udbygning 

31

Kapitel 8 - Landskab 

32 

8. Landskab 

Detaljerede kort over relevante udpegninger af værdifulde landskaber mv. fremgår af 

kortbilag 8.1. 

De landskabelige forhold danner grundlag for at vurdere vejudvidelsens landskabelige 

konsekvenser. I denne analyse fokuseres på påvirkningerne af landskaberne set ude fra 

det pågældende landskabsområde, mens der er mindre fokus på trafikantoplevelsen af 

landskabet. 

For nærmere vurdering af de visuelle og æstetiske påvirkninger med særlig fokus på 

oplevelsen af landskabet set fra trafikanternes synsvinkel, findes i baggrundsnotat 

vedr. de æstetiske forhold udarbejdet af Claus Bjarrum Arkitekter. 

Langs Helsingørmotorvejen er der i dag på visse strækninger etableret støjskærme. I 

forbindelse med udvidelsen vil nogle af de eksisterende skærme blive suppleret med 

nye skærme på udvalgte strækninger. Den visuelle påvirkning fra støjskærmene behandles 

ikke særskilt. 

8.1 Metode 

Vurderingen af de landskabelige påvirkninger er dels foretaget på baggrund af den 

forudgående kortlægning (Rambøll 2007), hvori det eksisterende landskab er beskrevet 

og analyseret, og dels efter supplerende besigtigelser i området. Påvirkningen af 

landskab er således vurderet med særlig vægt på de regionale udpegninger af værdifulde 

landskaber og geologiske interesseområder, da disse er udtryk for en overordnet 

landskabelig sammenhæng i et større område. Derudover er lavbundsarealerne inddraget 

i vurderingen af påvirkninger. 


Landskabet i undersøgelseskorridoren kan overordnet betegnes som et bakket moræ 

ne landskab, der veksler imellem landskaber i mindre skala, der opleves relativt 

lukkede pga. mange levende hegn, bevoksninger og bebyggelse, og landskaber i større 

skala, der opleves mere åbne. 

Helsingørmotorvejen opdeler landskaberne pga. den fysiske og ofte visuelle barriereeffekt. 

På visse strækninger er motorvejen mindre synlig i kraft af den afskærmende 

effekt af vejbeplantning eller terrænformer. På disse strækninger opleves landskaberne 

momentvis set fra motorvejen, hvor der er skabt kig imellem vejbeplantningen.

Figur 8.1 

Værdifulde landskaber 

På andre strækninger er motorvejen mere synlig set fra det omkringliggende landskab, 

hvor terrænet er med til at skabe sigtelinjer igennem større områder, og hvor der 

er mere sparsom beplantning. 

8.2.1 Værdifulde landskaber 

Omkring Helsingørmotorvejen er der udpeget værdifulde landskaber for at sikre de 

landskaber, der besidder tydelige egnskarakteristiske træk, hvad enten der er tale om 

sammensatte og varierede eller mere ensartede landskabstyper jf. HUR 2005. Store 

strækninger af undersøgelseskorridoren indeholder værdifulde landskaber og disse 

beskrives for delstrækningerne i det følgende. 

Værdifuldt landskab 

Vejføring 


33


34 

Usserød Ådal 

Ådalen nord for Isterød sammenfletningen er udpeget som værdifuldt landskab. Udpegningen 

omfatter Usserød Ådal på østsiden af Helsingørmotorvejen og strækker sig 

mod Sjælsø på vestsiden af motorvejen. Øst for motorvejen er ådalen fredet. På begge 

sider af motorvejen er der spredt beplantning, der omkranser åen. Dette bevirker, at 

ådalens konturer og selve åen stort set ikke er synlig set fra motorvejen. Derudover er 

selve tilslutningsanlægget, TSA 9, Isterød er et dominerende anlæg, der tager noget af 

fokus fra ådalen. 

Imellem Isterød og Høsterkøb 

Den nordlige strækning fra Isterød tilslutningen mod syd går igennem et landskab, 

der mod vest har en åben karakter med markparceller i større skala sammenlignet med 

det generelle billede i området, hvilket hænger sammen med herregårdslandskabet 

tilknyttet Nebbegård ved Sjælsø. Set fra motorvejen betyder det, at der er åbnet op for 

længere kig i landskabet, mens selve motorvejen også er mere synlig set udefra. 

Nord for tilslutningsanlægget TSA 10, Hørsholm Kongevej er der ved Høsterkøb 

spredt beplantning langs med vejen i form af trærækker eller egentlige skovbeplantninger, 

der skaber momentvis udsyn over markerne mod vest. Landskabet ændrer derfor 

karakter fra at være åbent til at være mere lukket og i mindre skala. Strækningen 

mellem TSA 10 og Sandbjerg er på vestsiden af motorvejen uden beplantning mod det 

åbne land. Det sammensatte og kuperede landskab bevirker at udsynet fra motorvejen 

er begrænset til markerne i umiddelbar tilknytning til vejen. 

Imellem Brådebæk og Gl. Holte 

Motorvejsstrækningen imellem Gl. Holte og Brådebæk løber på tværs af et værdifuldt 

landskab ved landsbyen Sandbjerg. Motorvejen ligger hævet og opdeler derved 

landskabet, der på østsiden er karakteriseret ved små markparceller, levende hegn, søer 

og beplantninger. Sandbjerg ligger tæt på motorvejen, hvorved bilerne er synlige, på 

de korte strækninger hvor der ikke er beplantning. På vestsiden af motorvejen ligger et 

mindre område med spredt skovbeplantning, der afskærmer for udsyn fra motorvejen 

og ligeledes skjuler vejen fra det omkringliggende landskab. Det kuperede terræn, der 

er stigende mod vest, er desuden medvirkende til at motorvejens synlighed mindskes 

herfra. 

Øst for Gl. Holte 

Det udpegede værdifulde landskab øst for Gl. Holte består af dyrkede marker opdelt 

af levende hegn. Området er omkranset af bebyggelse, motorvejen samt andre større 

veje, og er et afgrænset landskabsområde i kraft af en ensartet struktur af relativt store 

marker. Området opleves kun momentvis set fra motorvejen pga. af beplantningen 

langs vejen. Det kuperede terræn betyder, at motorvejen er synlig fra en del af det 

udpegede landskab. 

8.2.2 Geologiske interesseområder 

Interesseområderne indeholder arealer, der i kraft af terrænformer og landskabstræk 

kan formidle den geologiske udviklingshistorie f.eks. i form af morænedannelser,

Figur 8.2 

Fotoet viser det værdifulde 

landskab nord 

for Gl. Holte ved. 

Sandbjerg, set mod 

syd fra Gøngehusvej. 

I baggrunden ses motorvejen 

og broen ved 

Elleslettegårdsvej. 


dødislandskaber eller tunneldale. Udpegningerne skal sikre, at landskabsformerne ikke 

sløres eller ændres visuelt eller fjernes ved bortgravning og lignende. 

Maglemoserenden 

Tunneldalen omkring Maglemoserenden er udpeget som geologisk interesseområde, 

hvorfor der ikke må laves terrænreguleringer og andre arbejder, der kan sløre landskabets 

oprindelige former. Tunneldalen strækker sig fra Øresund ved Vedbæk ind i landet 

og afsluttes omkring Gøngehuse. Således gennemskærer den eksisterende Helsingørmotorvej 

dette landskabselement vest for Gl. Holte. Udpegningen er sammenfaldende 

med en del af udpegningen som værdifuldt landskab, som tidligere beskrevet og illustreret 

jf. Figur 8 1. Landskabet og de terrænmæssige karakteristika er synlige fra en 

del af motorvejsstrækningen. 

Kighanerenden 

Umiddelbart syd for undersøgelseskorridoren forbinder en tunneldal ved Kighanerenden 

Øresund med Furesø. Udpegningen løber således på tværs af motorvejen. På vestsiden 

af vejen ligger Holte Rideklub, der i kraft af beplantning, bygninger og støjvolde 

hindrer udsynet fra vejen til en del af området. Der er dog fint udsyn til engområdet 

langs åen syd for rideskolen. Der er et langt kig gennem landskabet mod øst til den 

nordlige side af tunneldalen, hvor de geologiske former er tydelige, mens dalbunden, 

der ikke er en del af udpegningen, er sløret af bevoksning. Samtidig er motorvejen 

synlig fra det åbne land, da vejen her forløber på en dæmning uden væsentlig beplantning. 

8.2.3 Lavbundsarealer 

Der findes enkelte lavbundsarealer langs med motorvejsstrækningen, men ingen 

potentielle vådområder i umiddelbar nærhed af vejen. Det største lavbundsareal der 

35


Figur 8.3 

Geologi og lavbund 

36 

Potentielt vådområde 

Øvrige lavbundsarealer 

Geologisk interesseområde 

Vejføring 

bliver påvirket af vejudvidelsen, er et areal i midten af tilslutningsanlægget ved TSA 9, 

Isterød. Der er tale om et stort vandlidende græsareal med enkelte trægrupper bestående 

af gran og forskellige løvtræer. 

De øvrige registrerede lavbundsarealer er mindre og ligger fortrinsvis langs motorvejsstrækningens 

nordlige og sydlige del. I Gl. Holte er der sammenfald mellem 

de registrerede lavbundsområder og søerne langs motorvejen, bortset fra i TSA 12,

Figur 8.4 

Lavbundsareal 

omsluttet af Isterød 

tilslutningsanlæg, 

TSA 9. Motorvejen 

løber i venstre side af 

billedet vinkelret på 

rækken af nåletræer, 

men er skjult af den 

øvrige bevoksning. 

Elleslettegårdsvej hvor der ved siden af vejvandsbassinet er registreret et ganske lille 

lavbundsområde. Den vestlige del af TSA 10, Hørsholm Kongevej er ikke registreret 

som lavbundsområde, men tilslutningsanlægget er bygget på et tidligere moseområde, 

og der er stadig vådbundsvegetation og lejlighedsvis frit vandspejl i anlægget. 


Kriterierne for at vurdere, hvorvidt motorvejsudvidelsen medfører en væsentlig 

påvirkning af de udpegede landskaber, bygger dels på en vurdering af landskabets sårbarhed 

og dels på omfanget af vejudvidelsen. Eksempelvis kan et værdifuldt landskab, 

der har en åben karakter være sårbart over for motorvejens øgede synlighed, mens 

et mere lukket landskab kan være mindre sårbart, da der ikke i samme grad er lange 

sigtelinjer i landskabet, der påvirkes af ændringerne. Udvidelsens påvirkning afhænger 

desuden af linjeføringen, dvs. på hvilken side af vejen udvidelsen vil blive udført, da 

dette kan medføre forskellige konsekvenser i forhold til den eksisterende beplantning, 

terræn mv. 

Værdifulde landskaber 


Usserød Ådal 

Ved Usserød Ådal, der er fredet øst for motorvejen, vil motorvejsudvidelsen være 

markant grundet etablering af et udvidet rampeanlæg, der vil inddrage en del af åda- 

37


38 

len. Det vurderes ikke, at hovedforslaget vil påvirke oplevelsen af ådalen væsentligt 

sammenlignet med de eksisterende forhold, da Helsingørmotorvejen i forvejen udgør 

en visuel barriere. Derudover er det kun en smal bræmme af ådalen, der støder op til 

motorvejen, hvilket bevirker at påvirkningen er begrænset til et mindre areal. Set fra 

motorvejen vil der sandsynligvis blive åbnet mere op for kig ind i ådalen, da noget af 

den eksisterende beplantning bliver fjernet. Vejudvidelsen vurderes ikke at påvirke det 

udpegede landskab vest for motorvejen væsentligt. 

Tilslutningsanlæggets udformning (TSA 9, Isterød) er i store træk ens for de to vejforslag, 

og medfører derfor sammenlignelige effekter. 

Imellem Isterød og Høsterkøb 

Udvidelsen vil ikke medføre væsentlige ændringer langs den nordlige vejstrækning, 

dvs. fra Isterød til rastepladsen nord for Brådebæk, idet der er begrænset vejbeplantning 

på denne strækning. Den nuværende rasteplads på vestsiden af motorvejen vil 

blive inddraget i vejudvidelsen. Skovbevoksningen, der ligger som en skærm for 

rastepladsen, betyder at ændringerne ikke vil være synlige set fra det omkringliggende 

landskab, hvorved den visuelle effekt er begrænset. 

Den sydlige del af strækningen berøres i kraftigere grad i form en ny udformning af 

tilslutningsanlæg TSA 10, Hørsholm Kongevej, der breder sig ind over det grønne 

område vest for motorvejen. 

Alternativet kan sidestilles med hovedforslaget på den nordlige strækning. Det nordvendte 

tilslutningsanlæg samt vejens forøgede bredde betyder, at en række af boligerne 

nærmest motorvejen på vejene Hyldestykket og Toftebjervej nedlægges. Indgrebet 

i det grønne område vest for Hørsholm Kongevej er noget mindre end i hovedforslaget. 

Imellem Brådebæk og Gl. Holte 

I hovedforslaget vil tilslutningsanlægget TSA 10, Hørsholm Kongevej, passere gennem 

en bevoksning på et vådbundsområde, der nu er omkranset af det eksisterende 

tilslutningsanlæg vest for motorvejen. Påvirkningen vurderes ikke at få væsentlige 

konsekvenser i forhold til de landskabelige værdier omkring Hørsholm Kongevej. 

Syd for tilslutningsanlægget er landskabet relativt åbent mod vest, og vejudvidelsen 

vil ikke medføre væsentlige ændringer af de fysiske forhold, udover at virke mere 

markant i kraft af de ekstra spor. 

På østsiden af vejen vil en del af vejbeplantningen blive fjernet, hvilket forventes at 

medføre visuelle ændringer ved broen over Sandbjergvej, der dog vil være af lokal 

betydning på grund af terræn og øvrig beplantning. 

Syd for Sandbjergvej fjernes en del af beplantningen på begge sider af vejen, hvilket 

også her vurderes at medføre lokale konsekvenser, men ikke konsekvenser for det 

udpegede større sammenhængende landskabsområde her.

Nord for tilslutningsanlægget ved Gøngehusvej vil der være ændringer, idet motorvejsbroen 

flyttes længere mod nord. Det betyder, at en del af den eksisterende beplantning 

fjernes, men det vurderes ikke at have effekter på de åbne landskaber. 

På denne sydlige del af strækningen vurderes påvirkningerne for både hovedforslag og 

alternativet at være begrænsede. 

Øst for Gl. Holte 

Det udpegede landskab vil blive påvirket af udvidelsen, idet motorvejens synlighed 

øges. En stor del af bevoksningerne på østsiden af motorvejen vil blive fjernet, hvilket 

især skyldes det kuperede terræn, der resulterer i nye brede vejskråninger, da vejen 

ligger på en dæmning. De levende hegn og småbevoksninger i nærområdet vil fortsat 

være med til at skabe visuelle skærme i landskabet, således at den visuelle påvirkning 

bliver begrænset til at mindre område. 

Alternativet adskiller sig kun minimalt fra hovedforslaget og påvirkningerne ved de to 

linjeføringer vurderes at være næsten identiske. 

Geologiske interesseområder 

Konsekvenserne for de geologiske interesseområder består primært i direkte fysiske 

ændringer i forbindelse med terrænbearbejdning. Indirekte påvirkes områderne, hvis 

synligheden af områderne fra vejen ændres, eller hvis vejen bliver mere synlig oplevet 

fra områderne. 

Maglemoserenden 

Det geologiske interesseområde er i dag delvist synlig set fra motorvejen, hvor der 

ikke er beplantning. Udvidelsen vil medføre, at en del af beplantningen bliver fjernet, 

i takt med at der etableres nye skrænter. Påvirkningen på det geologiske område vil 

grundet omfanget af vejudvidelsen være begrænset. 

Alternativet adskiller sig ikke markant fra hovedforslaget. 


Kighanerenden 

Det geologiske interesseområde syd for Gl. Holte vurderes ikke at blive påvirket 

nævneværdigt af motorvejsudvidelsen, da der ikke vil forekomme fysiske indgreb i det 

udpegede område bortset fra en udvidelse af det eksisterende vejvandsbassin syd for 

rideskolens folde. 

Lavbundsarealer 

De få lavbundsarealer, der støder op til motorvejen, vil i nogle tilfælde blive arealmæssigt 

reduceret i forbindelse med vejudvidelsen, og der kan i forbindelse med arbejdet 

blive tale om midlertidig eller permanent grundvandssænkning af disse områder. 

Lavbundsarealet ved Isterød vil blive påvirket væsentligt af vejudvidelsen pga. den 

komplicerede tilslutning til motorvejen. Det vil betyde, at arealet gennemskæres af nye 

veje, og der vil blive placeret et nyt vejvandsbassin på arealet. Som konsekvens heraf 

39


40 

vil størstedelen af bevoksningen blive fældet. Arealet er i forvejen meget påvirket af 

de trafikale anlæg, hvorfor det ikke anses for særligt sårbart overfor yderligere påvirkninger.

9. Kulturarv 

Kapitel 9 - Kulturarv 

Beskrivelsen af områdets kulturmæssige indhold omfatter en registrering af udpegede 

kulturmiljøer, enkeltfund, fortidsminder mv. Tilsammen danner de et billede af de kulturhistoriske 

værdier i området, der risikerer at blive påvirket af vejudvidelsen. 

Der henvises til kortbilag 9.1, der viser fredninger, regionale udpegninger, fortidsminder 

mv. 

9.1 Metode 

De kulturhistoriske værdier langs strækningen er beskrevet på baggrund af regionale 

udpegninger og fredninger, oplysninger fra Hørsholm Egns Museum, Rudersdals Museer, 

Kulturarvsstyrelsens database DKC Online samt øvrige beskrivelser af lokalområdet. 


Kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier 

Der er udpeget kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier i området. Et 

kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der afspejler specifikke træk af den 

samfundsmæssige udvikling. Derved er kulturmiljøer en kombination af landskab 

og kulturhistoriske spor. Eksempler på kulturmiljøer kan være herregårdslandskaber, 

landsbyejerlav eller en husmandsudstykning. Et område med kulturhistoriske værdier 

indeholder enkeltelementer af kulturhistorisk værdi. Der er således mulighed for at de 

to typer udpegninger kan være sammenfaldende. Kulturhistoriske interesser kan også 

være knyttet til områder, hvor der ikke er synlige spor, men stor sandsynlighed for at 

finde værdifulde genstande i jorden. 

Langs med motorvejen findes enkelte udpegede kulturmiljøer, der ligger helt op til 

vejen. Det gælder ved Sandbjerg, hvor der på vestsiden af motorvejen er udpeget et 

område omkring Gøngehuse, der både er et kulturmiljø og område med kulturhistoriske 

værdier. Området består af dyrkede marker og folde, der ofte er adskilt af levende 

hegn eller diger. Størstedelen af de levende hegn står i en nord-sydgående retning. 

Området har en grøn karakter skabt af de levende hegn, skovbevoksninger samt 

spredte træer og buske. 

På østsiden af motorvejen ved Sandbjerg er der ligeledes udpeget et kulturmiljø og 

område med kulturhistoriske værdier, der strækker sig længere mod øst og bl.a. dækker 

skovområdet ved Folehave. En del af landsbyen Sandbjerg indgår i udpegningen 

og består af en samling gårde, der ikke er udflyttede. 

41


Figur 9.1 

Kulturmiljøer og områder 

med kulturhistoriske 

værdier. 

42 

Kulturmiljø og område med 

kulturhistoriske værdier 

Område med kulturhistoriske 

værdier 

Vejføring 

Fredninger 

De fredede områder langs vejstrækningen er primært tilstandsfredninger, hvilket betyder, 

at områderne er fredede grundet deres landskabelige og kulturmæssige værdier 

som ønskes bevaret uændret. På strækningen findes således fredninger der omfatter 

landskaber, kirker, landbrugsarealer og tilhørende bygninger samt naturområder. Fredningerne 

er særligt koncentrerede omkring den sydlige del af motorvejsstrækningen. 

På Helsingørmotorvejens vestlige side findes der arealfredninger omkring Nebbegård, 

der er en tidligere herregård vest for Isterød, og omkring planteskolen i Høsterkøb ved 

TSA 10. 

Ved Gammel Holte er der tilstandsfredninger, der har til formål at beskytte områdernes 

kulturmiljø og beholde bælter af store klassiske landskaber bestående af eksempelvis 

græsnings- og landbrugsarealerne tilhørende Malte Gård og Holte Gård. De fredede 

arealer ved Gl. Holte består af dyrkningsarealer og mindre skovbevoksninger.

Figur 9.2 

Mens de fleste beskyttede 

diger i området 

fremstår som 

ganske lave volde, der 

kun kan erkendes, 

fordi de er bevoksede, 

fremstår diget 

nr. 6, ved Gøngehuse 

som en mere end 10 

m bred og 2-4 m høj 

vold. Her afslutningen 

mod cykelstien langs 

motorvejen. 


Særlige og øvrige landsbyer 

Høsterkøb er udpeget som særlig landsby grundet de bevaringsværdige kulturhistoriske 

værdier. Isterød og Sandbjerg er udpeget som øvrige landsbyer, jf. HURs regionplan 

2005. 

Fortidsminder 

Langs med strækningen findes flere fredede fortidsminder i form af eksempelvis dyssekamre, 

gravhøje, voldsteder, runestene, ruiner, helligkilder m.v. Fortidsminderne er 

beskyttede jf. museumsloven, mens enkelte derudover også er beskyttede af naturbeskyttelsesloven 

og de fleste synlige fortidsminder afkaster en 100 meter beskyttelseslinje. 

Der ligger ingen fredede fortidsminder inden for 100 meter fra den eksisterende 

Helsingørmotorvej. 

I udkanten af undersøgelseskorridoren findes 2 milepæle. Disse er fredede, men afkaster 

ingen beskyttelseslinjer jf. Naturbeskyttelsesloven § 18. 

Kirkebeskyttelsesområder 

Langs med motorvejen findes to kirker Høsterkøb Kirke og Gammel Holte Kirke i 

nærheden af vejen. Kirkerne er beskyttede af en 300 meter byggelinje, jf. naturbeskyttelseslovens 

§ 19. Byggelinjerne skal sikre, at der ikke etableres skæmmende 

eller dominerende byggerier i nærheden af kirkerne, som vil kunne påvirke kirkernes 

synlighed i landskabet. 

Høsterkøb Kirke på Gøngehusvej, der er fredet, ligger omkring 600 meter fra motorvejen. 

Gammel Holte Kirke er Rudersdals Kommunes yngste kirke opført i 1978. 

Kirken ligger i krydset af Kohavevej og Langhaven 450 m fra motorvejen. 

43


Figur 9.3 

Fredede områder og 

diger 

44 

Fredede områder 

Beskyttede diger 

Vejføring 

Diger 

Sten- og jorddiger udgør et vigtigt kulturhistorisk landskabselement, men er ofte også 

betydningsfulde som levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Diger, der opfylder 

en række kriterier, er beskyttede jf. museumslovens § 29a, men afkaster ingen 

beskyttelseslinjer. Der kan både være tale om diger langs oprindelige veje, stengærder 

omkring skove eller andre former for diger, der har haft en hegnsfunktion. 

En overvejende del af de besigtigede diger er vanskelige at erkende i felten, og i de 

fleste tilfælde kan man kun gætte sig til placeringen ud fra bevoksningen i form af 

træer eller buske.

Figur 9.4 


nr. 1-2 

Figur 9.5 


nr. 3-4 

Figur 9.6 


nr. 5-6 


1) Høsterkøb landsby har opdelt markerne 

tilhørende landsbyens gårde såsom 

Lundegård og Nygård med diger. Resterne 

af den nordligste udstrækning af et af 

disse ses i dag ved Toftebjerg Rasteplads 

på østsiden af motorvejen. Det er bevokset 

med levende hegn og afgrænser en del 

af rastepladsen mod øst og nord. Denne 

del af Høsterkøbsdigerne er beskyttet 

(lokalitet 28). 

2) Grænsen mellem Nygård og Brådebæk 

gård ses fortsat i diget mellem Nygård og 

Brådebæk Mose. Også denne del af diget 

er beskyttet (lokalitet 20). 

3) Syd for tilslutningsanlæg 11 er et dige 

med et levende hegn omfattet af beskyttelsen 

af sten- og jorddiger. Diget udgør 

en del af digestrukturen omkring landsbyerne 

Sandbjerg og Gøngehuse, hvoraf 

en lang række diger og hegn er beskyttede. 

Nærmest motorvejen er det et ganske 

markant dige (lokalitet 15). 

4) På østsiden af motorvejen ved tilslutningsanlæg 

12 er en del af den historiske 

opdeling af markerne omkring Gl. Holte 

landsby omfattet af beskyttelsen af sten- 

og jorddiger (lokalitet 11). 

5) På vestsiden af motorvejen ved tilslutningsanlæg 

13 ligger Gl. Holtegård og 

Mariehøjcentret, hvor der er registreret 

beskyttede sten- og jorddiger. Særligt i 

den tilstødende park er digerne tæt på 

den eksisterende motorvej (


46 

Arkæologiske fund 

Hørsholm Egns Museum har undersøgt de arkæologiske forhold i undersøgelseskorridoren 

og har udarbejdet en arkæologisk analyse (2008). 

Der er langs motorvejsstrækningen kun registreret få enkeltfund, bopladser, kogegruber, 

gravhøje mv. Ingen af fundene er fredede eller synlige i landskabet og afkaster 

derfor ingen beskyttelseslinje. Fundene er ofte koncentreret omkring de store infrastrukturanlæg 

som Helsingørmotorvejen og nedgravning af elkabler og gasledninger. 

Fundene afspejler således i høj grad nutidig anlægsaktivitet og er ikke nødvendigvis 

repræsentative for de forhistoriske aktivitetsspor i området. 


De fleste kulturhistoriske værdier i området indgår i større strukturer eller har en 

afstand til Helsingørmotorvejen således at en udvidelse af den eksisterende vej ikke 

betyder væsentlige nye påvirkninger. Der er dog konsekvenser for områder i umiddelbar 

nærhed af vejen. 

Kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier 

Området ved Sandbjerg på østsiden af motorvejen vil blive påvirket af udvidelsen 

som følge af, at en del af beplantningen langs motorvejen fjernes, hvorved motorvejen 

bliver mere synlig fra landskabet og omvendt. De øvrige levende hegn i området 

afskærmer for motorvejen og betyder derved at den visuelle påvirkning er begrænset 

til et mindre areal. 

Det alternative udbygningsforslag har en større negativ effekt på kulturmiljøerne, idet 

udvidelsen er placeret længere mod øst, hvorved vejen kommer til at ligge tættere på 

et antal huse og betyder, at en større del af bevoksningen fjernes. Kulturmiljøet vest 

for motorvejen ved Gøngehuse er mindre sårbart over for ændringer af motorvejen, 

idet kun en smal bræmme af området ligger i direkte kontakt til motorvejen. Området 

vurderes derfor ikke at blive væsentlig påvirket af udvidelserne. 

Fredninger 

Det fredede areal omkring planteskolen ved tilslutningsanlæg nr. 10 vurderes at være 

mindre sårbart over for de fysiske ændringer i forbindelse med motorvejsprojektet, ud 

fra den betragtning at området i forvejen er præget af store erhvervsbygninger. Indgreb 

i det fredede område kræver dog fredningsnævnets tilladelse. 

De fredede områder, der støder op til Helsingørmotorvejen øst for Gammel Holte, 

bliver påvirket i form af arealinddragelse og fjernelse af en del af vejbevoksningen, 

hvorved motorvejen bliver mere synlig fra de åbne landskaber. En del af terrænet bliver 

ændret i form at etablering af skråninger, hvilket bevirker at de vejnære vandhuller 

risikerer at blive påvirket. 

Landsbyer 

Høsterkøb ligger i en afstand fra motorvejen der betyder at den ikke vil blive påvirket


af udvidelsen. Isterød påvirkes af motorvejsudvidelsen i forbindelse med ændringerne 

af TSA 9, og i mindre grad af udvidelsen af selve motorvejen. 

Sandbjerg vurderes at blive påvirket af udvidelsen, da landsbyen ligger meget tæt på 

motorvejen, der på denne strækning ligger forhøjet i terrænet. Særlig udvidelsen af 

motorvejsbroen vil påvirke landsbyen, da der samtidig fjernes en del bevoksning. 

Det alternative udbygningsforslag har en større negativ effekt i forhold til Sandbjerg, 

da denne linjeføring ligger længere mod øst, dvs. tættere på landsbyen. 

Fortidsminder 

Ingen fredede fortidsminder vurderes at blive påvirket af udvidelsen, da de alle ligger i 

en vis afstand fra motorvejen. 

Kirkebeskyttelsesområder 

De to kirker, der ligger tættest på motorvejen, ligger begge i en afstand fra motorvejen 

47


48 

der betyder, at de ikke påvirkes af udvidelsen. Det vurderes heller ikke at kirkerne 

påvirkes i forhold til sigtelinjer og synlighed. 

Diger 

Enkelte af digerne påvirkes af udbygningen. 

1) Diget nord for Brådebæk ved Toftebjerg rasteplads berøres ikke af udvidelsen. 

2) Diget syd for Brådebæk berøres ikke. 

3) Dette dige er et af de mere markante i området, og afsluttes i form af en betonstøttemur 

mod cykelstien, der løber langs motorvejens vestlige side, jf. Figur 9.3. I forbindelse 

med anlægsfasen vil diget blive afkortet, da det er nødvendigt at flytte cykelstien 

længere mod vest pga. de nye tilkørselsramper. 

4) De beskyttede diger forgrener sig ved motorvejen og omkranser en bevoksning, 

der indgår som en del af vejbeplantningen. Vejudvidelsen vil medføre en reduktion af 

bevoksningen og i mindre grad af selve digerne. 

5) Digerne ligger i parken ved Gl. Holtegård relativt tæt på motorvejen, men der forventes 

ikke at være risiko for at digerne påvirkes. 

6) Digerne ved Holte Rideklub bliver ikke påvirket af vejudvidelsen. 

Arkæologiske fund 

I forbindelse med anlægsarbejdet kan der være risiko for at støde på nye fund af kulturhistorisk 

værdi. 


For at mindske effekten på landsbyen Sandbjerg har Rudersdal Museer anbefalet, at 

vejen på denne strækning udvides mod vest, for at skåne landsbyen bedst muligt (Rudersdal 

Museer 2007). 

For at undgå forsinkelser i anlægsarbejdet vil der blive udført arkæologiske forundersøgelser 

således, at eventuelle nye fund i videst mulig omfang kan blive udgravet og 

registreret, inden vejbyggeriet igangsættes. 

Museumsloven foreskriver jf. § 27 stk. 2, at hvis der findes spor af fortidsminder under 

jordarbejder, skal anlægsarbejdet straks standses, og fundet skal anmeldes til det nærmeste 

statsanerkendte, kulturhistoriske museum

10. Plante- og dyreliv 

Kapitel 10 - Plante- og dyreliv 

Helsingørmotorvejen blev bygget for ca. 50 år siden og på et tidspunkt, hvor der ikke 

var fokus på natur eller krav om at sikre spredningsmulighederne for dyr i forbindelse 

med anlæg af vejen. Siden da er trafikken på vejen øget og naturen omkring er blevet 

yderligere fragmenteret af byudvikling og andre veje. 

I forbindelse med den planlagte udvidelse af vejen er de biologiske forhold omkring 

Helsingørmotorvejen herunder mulighederne for spredning af dyr på tværs af vejen 

undersøgt og kortlagt og i det følgende beskrives resultaterne. Endvidere foretages 

vurdering af konsekvenserne som følge af den planlagte udvidelse med vejprojektets 

indarbejdede afværgeforanstaltninger. 

10.1 Metode 

Ved feltundersøgelser er plante- og dyreliv blevet undersøgt og registreret systematisk. 

De fleste våde lokaliteter er blevet besøgt flere gange, idet padderne registreres under 

æglægning, ved lysning om natten og ved ketchning efter larver. Vegetationsundersøgelser 

er foretaget efter midsommer. 

Fugle, pattedyr, krybdyr og insekter er blevet registreret ved direkte observationer og 

indirekte via f.eks. sang eller spor. Feltundersøgelserne er suppleret med litteraturoplysninger 

og oplysninger fra databaser og fra eksperter fra skovdistrikterne og fra 

Københavns Universitet samt fra lokale foreninger og beboere. 

En 6 spors motorvej er en uoverstigelig barriere for de fleste dyr (DMU 2002), og af 

spredningsbiologiske grunde har det derfor været vigtigt at undersøge virkningen af 

vejen i et lidt større perspektiv. Flora og faunaundersøgelserne har således indledningsvis 

omfattet ca. 50 lokaliteter inden for en zone på 200 meter til hver side af den 

eksisterende vej, men for at give en bedre forståelse for udbredelsen på tværs af vejen 

er korridoren udvidet i visse områder, og yderligere ca. 60 lokaliteter er undersøgt. 

Disse lokaliteter dækker hele den strækning af motorvejen, som ligger mellem Kokkedal 

og Øverødvej. 

Der har været særlig fokus på padderne, idet flere lokalt almindelige paddearter optræder 

på bilag IV til EU Habitatdirektivets § 12 og dermed er omfattet af et EU krav 

om streng beskyttelse. Beskyttelsen bestemmer bl.a., at deres yngle- og rasteområder 

ikke må ødelægges uden at der anlægges erstatningsbiotoper. I forbindelse med padde- 

og vegetationsundersøgelserne er vandinsekter på bilag IV ekstensivt eftersøgt i de 

vejnære vådområder. 

De undersøgte lokaliteter omfatter områder, der er registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3 og områder udvalgt på baggrund af luftfotos, samt yderligere 

49


50 

områder lokaliseret ved færdsel i området. Der har således været fokus på vandhuller 

og disses omgivelser, idet de både har selvstændig værdi som levested for en række 

dyr og planter, og sammen med andre småbiotoper kan de indgå i spredningsveje i et 

ellers opsplittet landskab og fungere som en slags trædesten mellem andre og måske 

mere sammenhængende og værdifulde områder. Desuden er småsøer, i modsætning til 

større søer, ofte værdifulde ynglelokaliteter for padder, især hvis de er lavvandede og 

lysåbne, og hvis omgivelserne ellers giver mulighed for føde og skjul uden for yngletiden. 

Feltundersøgelserne fandt sted i perioden marts til juli 2007 med enkelte opfølgende 

undersøgelser frem til februar 2008. De undersøgte lokaliteter er vist på Kortbilag 10.1 

og er gennemgået og vurderet enkeltvis på lokalitetsskemaerne i Kortlægningsrapporten 

(Rambøll 2007a) hvor også resultaterne er behandlet og kommenteret. 

10.2 Eksisterende naturforhold og spredningsmuligheder 

Helsingørmotorvejens omgivelser er altovervejende kulturlandskab præget af bydannelse, 

men også med områder med landbrug, småskove og træplantninger, vandhuller, 

moser, levende hegn og vandløb, og hvor flere af de åbne arealer er ekstensivt drevet. 

Mange vandhuller, søer, moser og vandløb er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Det er størrelsen af lokaliteten tillige med en konkret vurdering af, om der har 

udviklet sig et karakteristisk naturligt plante- og dyreliv, der afgør beskyttelsen. Inden 

for undersøgelseskorridoren findes ca. 50 vandhuller, moser og småsøer, der er beskyttet 

efter Naturbeskyttelseslovens § 3. 

De fleste af de undersøgte § 3 områder er næringsbelastede og tilgroede med en robust 

og artsfattig bredvegetation, er ofte helt uden undervandsvegetation og er uden større 

selvstændig naturværdi. Enkelte områder er plejet ved græsning, eller indgår i større 

sammenhængende naturområder, hvilket øger naturværdien. 

Motorvejsstrækningen passerer ingen Natura 2000-områder. De nærmeste områder er 

EF-habitatområderne H191 Nedre Mølleådal, som Helsingørmotorvejen krydser 2 km 

syd for projektområdet og H122 Bøllemosen i Jægersborg Hegn, der ligger ca. 2 km 

sydøst for projektområdet. Øvre Mølleådal med Furesøen og Vaserne, der ligger 4 km 

vest for projektområdet, er udlagt som både EF-fuglebeskyttelsesområde F109 og EFhabitatområde 

H123. Afstanden mellem projektområdet og Natura 2000 områderne er 

mindst 2 km, og da de ligger i andre afstrømningsområder end projektområdet, således 

at eventuelle vandbårne forureninger ikke kan nå dem, vurderes det indledningsvist at 

de hverken påvirkes direkte eller indirekte, og Natura 2000 områderne vil derfor ikke 

blive behandlet yderligere. 

Helsingørmotorvejens barriereeffekt er stor og de eksisterende muligheder for spredning 

af padder og pattedyr er begrænsede. Figur 10.1 viser underføringer (markeret 

med blå skrift), der kan fungere som faunapassager for sky pattedyr og padder, hvorimod 

overføringer (markeret med rød skrift) typisk er højtliggende asfalterede og

Figur 10.1 

Kort over eksisterendepassagemuligheder 

er markeret med 

pile. Røde pile markerer 

overføringer, mens 

blå pile markerer 

underføringer. 


belyste veje uden skjul og derfor mindre velegnede. Mindre sky pattedyr som ræve 

benytter sig sandsynligvis af samtlige passagemuligheder. Da flere af underføringerne 

udgøres af oplyste veje eller af rørlagte vandløb, fungerer disse reelt ikke som faunapassager 

eksempelvis Donse Å, Gedevadrenden og Usserød Å, der kun kan benyttes af 

vandløbsdyr. 

10.2.1 Naturlokaliteter og passagemuligheder 

I det følgende beskrives strækningsvis nogle af de mere betydningsfulde naturlokaliteter 

og de eksisterende muligheder for spredning af dyr. 

Strækningen mellem Isterød og Hørsholm Kongevej 

Den nordligste del af strækningen består mod vest af åbne marker ned mod Sjælsø, og 

mod øst af forskerparken SCION, der ligger i et område med et vist naturpræg. Dette 

område udgør en grøn forbindelse mellem Folehave og Rude Skov via Slotsparken og 

Arboretet. Langs den sydlige del af strækningen er der mod vest et område med frugtplantager, 

der har forbindelse til småsøerne omkring Lillesø og Høsterkøb og videre 

til Rude Skov. Lok. 83 ved Lillesø har en meget stor bestand af stor vandsalamander 

(Bilag IV-art), men også den tilgroede lok. 20 der ligger helt op ad motorvejen huser 

stor vandsalamander. Langs østsiden er et villakvarter omkring Brådebæk Sø (lok. 25) 

med et par små vandhuller i ringe forfatning nær vejen (lok. 26 og 27), der dog begge 

huser lille vandsalamander. 

51


52 

Figur 10.2 

Lokalitet 48 ligger kun ca 20 m fra motorvejen på det nyligt fredede område ”Usserød Ådal”. Vandhullet 

er ikke § 3-registreret, men opfylder kravene til beskyttelse under § 3 i Naturbeskyttelsesloven. 

Vandhullet er ikke helt nyt, da der allerede er etableret lidt bredvegetation af bl.a. dunhammer 

og undervandsvegetation med kransnålalger. 

Figur 10.3 

Usserød Å underføres gennem denne tunnel. Længere inde deles den i to runde rør. Billedet er 

taget fra vestsiden af vejen. Der er ingen passagemulighed for landdyr.

Midt på strækningen går en stitunnel under motorvejen ved Toftebjerg rasteplads (se 

Figur 10.4). Stien forbinder området omkring forskerparken SCION med et område 

nord for Høsterkøb med plantage, søer og marker. Stien er asfalteret og har brolagte 

kanter. Tunnelindekset (forholdet mellem tværsnitsareal og længden af tunnellen) er 

inden udvidelse af motorvejen < 0,5, hvilket er for snævert for rådyr, men tilstrækkeligt 

for mindre og mellemstore pattedyr. Stien er ikke særlig befærdet og indgangene 

har god dækning med træer og buske. 

Der er ingen gode paddelokaliteter inden for korridoren på østsiden af vejen og passagen 

anvendes formodentlig ikke af padder i dag. Derimod fungerer den sandsynligvis 

som faunapassage for mindre og mellemstore pattedyr, idet den ikke er særligt trafikeret 

og i øvrigt omgivet af natur. 

Strækningen mellem Hørsholm Kongevej og Gøngehusvej 

På begge sider af motorvejen er der på denne strækning et varieret landskab med 

mange små vandhuller, levende hegn, bevoksninger og småskove, der tilsammen giver 

mulighed for et varieret dyreliv. På østsiden af motorvejen nord for Sandbjerg ligger 

Gammelmose; lidt skov, mose og en samling småsøer (lok 22, 23 og 24) hvoraf den 

nærmeste ligger helt op ad motorvejen og modtager vejvand fra denne. Den huser 

en god paddefauna herunder spidssnudet frø. På vestsiden af motorvejen ligger flere 

vandhuller overfor Gammelmose i området op mod Hørsholm Kongevej, herunder et 

fladvandet vandhul med spidssnudet frø nær motorvejen (lok 90), og selve tilslutningsanlægget 

(TSA 10) rummer også et fugtigbundsområde (lok. 106). Mod syd og vest er 

der forbindelse til Rude Skov og mod øst til skoven Folehave. 

Figur 10.4 

Stitunnellen ved Toftebjerg Rasteplads 


53


54 

Figur 10.5 

Sandbjergvejs underføring set fra østsiden af vejen (fra Sandbjerg landsby). 

Figur 10.6 

Lok 12 - lavvandet sø med fåregræssede omgivelse og en ø i midten. Hvis der ikke etableres 

andefodring, kan det vedblive at være en god lokalitet med fin sammenhæng med resten af det 

ekstensivt udnyttede areal.

Figur 10.7 

Underføringen af Gl. 

Holtevej 


Sandbjergvej (Figur 10.5) føres under Helsingørmotorvejen i en tunnel med et indeks 

> 1. Der er god dækning med buske på begge sider af underføringen, men den leder 

direkte ind i Sandbjerg mod øst og vejen er forsynet med gadebelysning, ligesom der 

mangler dækning eller adskillelse fra trafikken i selve tunnelen. Passagen er derfor 

ikke særlig velegnet til den mere sky fauna. Der er ingen forbindelse mellem Gammelmose 

øst for motorvejen og vandhullerne på den vestlige side. 

Strækningen mellem Gøngehusvej og Øverødvej 

På de fredede landbrugsarealer mellem Gl. Holte og Trørød øst for strækningen findes 

der nogle fladvandede søer og små vandløb på åbne arealer (lok. 10, 12 og 14), og 

fåregræsning på nogle af arealerne er med til at give gode vilkår for både vegetation 

og fauna. 

Den vestlige side af strækningen er domineret af villakvarteret i Gl. Holte, men både 

nord og syd herfor er der adgang til åbne, naturprægede områder. Vandhullerne er 

forholdsvis få og spredte, men paddebestanden er god og selv i tilslutningsanlægget 

ved Elleslettegårdsvej er der et lille vandhul der fungerer som vejvandsbassin (lok. 13) 

med både spidssnudet frø og lille vandsalamander. 

Gl. Holtevej føres under Helsingørmotorvejen på den sydlige del af strækningen. 

Underføringen er oplyst om natten og uden gennemgående bevoksninger eller andre 

skjul, og skønnes derfor kun af begrænset værdi for dyrelivet. 

Gl. Holtevej er den eneste passagemulighed for padder og mindre pattedyr på strækningen, 

der forbinder de fredede åbne arealer øst og vest for Gl. Holte og motorvejen, 

og den forbinder ikke natur- eller ubebyggede områder direkte, idet den på vestsiden 

passerer gennem 3-400 m villakvarter. 

55


Figur 10.8 

Lokaliteterne 1-5 

udgør tilsammen et 

fint og varieret lille 

naturområde med 

skov, sø og mose. 

56 

Strækningen syd for Øverødvej 

Syd for Egebækvej på den østlige side af motorvejen er der en lille skov med et par 

småsøer, lidt skovmose og en veludviklet ellesump (Lokaliteterne 1–5), der til sammen 

danner et fint sammenhængende og varieret område med forbindelse til området langs 

Kighanerenden. Her er der rådyr og formentlig forskellige mindre pattedyr. På den 

østlige side af vejen er der fundet butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander, 

mens der ikke blev fundet padder på den vestlige side. Rudersdalstien forløber gennem 

området og giver mulighed for anvendelse af området til rekreative formål. 

Området omkring strækningen består af en blanding af villabebyggelse, områder med 

parkagtig karakter og en rideskole. 

I den sydlige del af strækningen er vandløbet Kighanerenden ført under i et 95 m langt 

rør uden banketter (niveau D), og næsten parallelt hermed er en tørunderføring i form 

af et 55 m langt betonrør med en diameter på 80 cm (niveau C). 

10.2.2 Padder 

Ved feltundersøgelserne er der fundet butsnudet frø, spidssnudet frø, grøn frø, skrubtudse 

og stor og lille vandsalamander. Heraf er spidssnudet frø og stor vandsalamander 

opført på Habitatdirektivets bilag IV, dvs. arter hvis bevaringsstatus ikke må forringes. 

Løgfrø, der også er listet på bilag IV, blev eftersøgt, men ikke fundet. Andre paddearter 

er ikke relevante for området. 

I det følgende vises de undersøgte lokaliteter med rødt, mens registreringer af de forskellige 

paddearter vises med gult:

Spidssnudet frø 

Spidssnudet frø yngler i et bredt spektrum af vandhulstyper, men foretrækker åbne 

områder med lavvandede, helst solbeskinnede, damme eller søer med brede lavvandede 

zoner. Den er fundet i det bælte, der forbinder Folehave med Rude Skov. Dette 

mønster er en naturlig konsekvens af, at spidssnudet frø har brug for vandhuller til at 

yngle i, enge og overdrev til at fouragere i samt skovområder til at overvintre i. Den er 

også fundet i vejvandsbassinet midt i TSA 12, Hørsholm Kongevej. Spidssnudet frø er 

opført på Habitatdirektivets bilag IV. 

 

 

 


 

57


58 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Butsnudet frø 

Butsnudet frø er fundet langs hele undersøgelseskorridoren. De største ynglebestande 

(> 300 ægklumper) er fundet syd for Stasevang, tæt på Helsingørmotorvejen. Butsnudet 

frø ligner spidssnudet frø både af udseende og i krav til levesteder, men er lidt 

mere udbredt og stiller mindre krav til sommeropholdssted. Butsnudet frø yngler lidt 

tidligere, og det kan ikke udelukkes, at visse af de yderste lokaliteter (lokaliteter > 200 

m fra Helsingørmotorvejen) er besøgt for sent til registrering af ægklumper.


Grøn frø 

Grøn frø forekommer i hele undersøgelseskorridoren og især på den vestlige side af 

Helsingørmotorvejen. Den er særlig talrig i bæltet, der forbinder Folehave med Rude 

Skov. Den yngler i vandhuller af meget vekslende kvalitet og også på lokaliteter beliggende 

tæt ved motorvejen samt i vejvandsbassinet ved tilslutningsanlæg 12. 

 

 

59


 

 

 

60 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skrubtudse 

Skrubtudsen er en meget robust paddeart og klarer sig godt i mange typer vandhuller. 

Den findes også i større og dybere vandhuller og søer, idet dens yngel ikke i så 

høj grad er udsat for at blive spist af fisk og vandfugle. I nærværende undersøgelse er 

skrubstudsen da også fundet i søer med fisk langs hele strækningen bortset fra et lille 

område ved tilslutningsanlægget ved Isterød.


Stor vandsalamander 

Stor vandsalamander er fundet i vandhuller tæt ved Helsingørmotorvejen på den centrale 

strækning af vejen. Vandhullerne er små, oftest lysåbne og har rigelig forekomst 

af vandplanter og er tæt ved skov eller levende hegn. Stor vandsalamander opholder 

sig tæt ved vandhullerne hele sæsonen. 

Lokalitet 83 nord for Høsterkøb har en meget stor bestand af stor vandsalamander (> 

300 individer). Stor vandsalamander er listet på Habitatdirektivets bilag IV. 

61


 

 

62 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lille vandsalamander 

Der er observeret lille vandsalamander i hele undersøgelseskorridoren såvel øst for 

Helsingørmotorvejen som vest for. 

Sædvanligvis foretrækker lille vandsalamander ligesom de fleste andre padder at yngle 

i lysåbne vandhuller uden fisk og svømmefugle, da disse typisk æder larverne. Ved 

feltundersøgelserne er der dog fundet lille vandsalamander i adskillige vandhuller med 

fisk og fugle samt i flere stærkt overskyggede vandhuller. Da der også er fundet flere 

eksemplarer i ret nyanlagte vandhuller, viser det, at lille vandsalamander er relativt 

tolerant i forhold til dens omgivelser.

10.2.3 Krybdyr 

Krybdyr er eftersøgt i forbindelse med det øvrige feltarbejde både forår og sommer. 

Almindelig firben, markfirben, stålorm, snog og hugorm findes i det nordøstlige Sjælland, 

men der blev ved feltarbejdet kun fundet snog, og kun på en enkelt lokalitet 

(Gammelmose, lok. 24). Snog er forholdsvis almindelig i Nordsjælland og findes uden 

tvivl ved flere af de undersøgte vandhuller. Den findes typisk ved soleksponerede søer 

og moser med mange frøer 

Markfirben er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV og findes hyppigt på steder med 

løs sandet jord så som klitter, heder og overdrev og også ofte på bane- og vejskråninger. 

Der blev ikke observeret markfirben langs Helsingørmotorvejen under feltundersøgelserne, 

hvilket dog ikke udelukker deres tilstedeværelse. Der er på den anden 

side heller ikke fundet oplagte lokaliteter. Markfirben er i Nordsjælland efterhånden 

hovedsagelig knyttet til kysten og kystnære områder, men er især tidligere også fundet 

på flere indlandslokaliteter (Frederiksborg Amt 2001). 

Almindeligt firben og stålorm er begge almindelige i Nordsjælland især i skovbryn og 

krat, mens hugorm er mindre almindelig i området og foretrækker mere åbent og tørt 

landskab. 

10.2.4 Pattedyr 

En lang række pattedyr er rapporteret som tilstedeværende i undersøgelsesområdet. 

Både ræv og grævling er almindeligt udbredt i området (Baagøe & Jensen 2007), og 

der blev bl.a. fundet en frisk rævegrav i tilslutningsanlægget ved Elleslettegårdsvej 

(TSA12). Endvidere er andre almindelige arter som mink og hare også meget udbredt i 

området (Jf. Hørsholm og Omegns Jagtforening). 

De mindre mårdyr som brud, ilder, og hermelin og husmår findes i området og formentlig 

også langs Helsingørmotorvejen, men status kendes ikke. Skovmår findes i 

denne del af Nordsjælland, men der er ingen egnede levesteder langs motorvejen. 

Derudover er der veletablerede bestande af rådyr og flagermus. 

Flagermus 

Alle danske arter af flagermus er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV dvs. strengt 

beskyttede arter. Flagermus formerer sig langsomt og er derfor følsomme over for 

påvirkninger. Det vides ikke præcist hvilke arter, der lever langs vejen, men syv flagermusearter 

er kendt fra området (Baagøe & Jensen 2007): 

• Vandflagermus 

• Troldflagermus, 

• Dværgflagermus, 

• Brunflagermus, 

• Sydflagermus, 

• Skimmelflagermus, 

• Langøret flagermus. 


63


64 

Forekomsten af flagermus i undersøgelseskorridoren er ikke undersøgt nærmere, da 

det indledningsvist er blevet vurderet, at vejudvidelsen ikke vil medføre væsentlige 

påvirkninger af mulige bestande og at flagermusenes jagtmønstre allerede vurderes at 

være tilpasset tilstedeværelsen af motorvejen. Der er langs motorvejen en del træer og 

buske, enkeltstående eller som grupper og hegn. En del af disse er plantet som værn, 

eller etableret mere eller mindre tilfældigt på skrænter og afgravninger. 

Dværg-, syd- og langøret flagermus er knyttet til skovbryn og parkagtige landskaber 

og kan især tænkes at fouragere her. Sydflagermus er dog ikke almindelig i Nordøstsjælland. 

Andre arter er helt afhængige hule træer eller træer med løs bark til overnatning, 

overvintring eller yngel, og det drejer sig især om trold- og brunflagermus, mens 

f.eks. langøret-, og dværgflagermus bruger dem lejlighedsvist, og vandflagermus kun 

om sommeren. Vandhullerne langs motorvejen kan udnyttes som jagtrevir af vandflagermus, 

der stort set udelukkende jager over vandflader. 

Øvrige bilag IV – arter 

De øvrige terrestriske bilag IV-pattedyrarter; hasselmus, birkemus og odder er ikke 

kendt fra Nordsjælland og er ikke eftersøgt. 

Hjortevildt 

En anden væsentlig pattedyrgruppe er hjortevildtet. Ifølge Dansk Pattedyratlas 

(Baagøe og Jensen 2007) forekommer der i undersøgelsesområdet: 

• Rådyr 

• Dådyr 

• Krondyr 

Rådyr er et af de mest almindelige pattedyr i Danmark. Den trives godt i et landskab 

med en blanding af skov og dyrkede marker og er almindeligt forekommende i skovene 

og det åbne land langs begge sider af motorvejen. Skov og Naturstyrelsen (2007) 

vurderer, at de lokale bestande langs Helsingørmotorvejen har en sådan størrelse, at 

det ikke anses for nødvendigt for overlevelsen at sikre udveksling mellem bestandene 

på de to sider af motorvejen. Rådyrene færdes ugeneret tæt ved motorvejen, hvor det 

er muligt at opholde sig i og færdes langs levende hegn og lunde. 

Rådyr er standdyr, og bevæger sig derfor typisk rundt i afgrænsede områder og søger 

kun i mindre grad efter nye lokaliteter. Alligevel forsøger en del rådyr at krydse 

Helsingørmotorvejen og en undersøgelse af fordelingen af trafikdræbte større dyr i 

Danmark viser flere uheld på strækningen, men ingen udprægede ”sorte pletter” på 

Helsingørmotorvejen (Andersen & Madsen 2007). 

Observationerne fra feltundersøgelserne viser, at strækningen fra Isterød til Øverødvej 

indeholder bestande af rådyr, der sandsynligvis alle har tilknytning til Folehave, 

Sandbjerg og de øvrige skovområder på den østlige side af vejen og Rude Skov på 

den vestlige side af vejen.

Dådyr er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men er indført som jagtvildt først 

og fremmest i dyrehaver. Ved vinterfodring opretholdes en stor bestand af fritlevende 

dåvildt bl.a. i Gribskov, og strejfende individer kan træffes over store dele af Nordsjælland 

herunder langs Helsingørmotorvejen, hvor den dog ikke er almindelig. 

Krondyr er naturligt hjemmehørende i Danmark og lever vildt i Nordsjælland, men 

kerneområdet er ved Tisvilde og strejfende kronvildt forekommer kun meget sporadisk 

nær projektområdet langs Helsingørmotorvejen (N. E. Worm 2007, P. Søland, 2007). 

10.2.5 Insekter 

I Nordsjælland findes mange arter af insekter herunder flere arter der er opført på Habitatdirektivets 

bilag IV. 

Stor kærguldsmed, der er sjælden i Danmark men findes i Nordsjælland, er knyttet til 

små brunvandede søer med hængesæk – en naturtype der ikke findes langs Helsingørmotorvejen. 

Grøn mosaikguldsmed er sjælden i Danmark og yngler udelukkende i vandhuller med 

værtsplanten Krebseklo. Grøn mosaikguldsmed er ikke påvist, men krebseklo er fundet 

i et vandhul på en planteskole, lok. 91, i en afstand af ca 150 m fra vejen. 

Lys skivevandkalv er kendt fra Vaserne ved Furesøen, som det ene af to fund steder på 

Sjælland. Den er ikke fundet ved ketchning efter smådyr i vandhullerne. 

De øvrige insekter på bilag IV, grøn kølleguldsmed, bred vandkalv, eremit og sortplettet 

blåfugl er ikke fundet i Nordsjælland i nyere tid, og er ikke blevet eftersøgt, 

Tykskallet malermusling er opført på habitatdirektivets bilag IV. Den er ikke kendt fra 

Nordsjælland og er ikke blevet eftersøgt. 

10.2.6 Vegetation 

Ved vegetationsundersøgelserne blev der ikke registreret plantearter, der er sjældne, 

rødlistede, fredede eller på anden måde beskyttede. Ingen af de 7 plantearter på habitatdirektivets 

bilag IV blev fundet eller er kendt fra området. Til gengæld blev der 

fundet en del invasive arter bl.a. kæmpe bjørneklo og gyldenris. 


Da Helsingørmotorvejen kun udvides med et begrænset antal meter er de direkte 

effekter i al væsentlighed begrænsede til de naturarealer og vandhuller, der påvirkes 

af vejprojektet. Virkningerne berører planter og dyr, der lever i eller ved vandet eller 

bruger vandhullet i dele af deres livscyklus som f.eks. padder eller (vand)flagermus. 

Udbygningen af motorvejen medfører: 


65


66 

• Permanent inddragelse af vandhuller, moser, skove eller andre naturtyper. 

• Midlertidig påvirkning af naturarealer, vandhuller og vandløb i forbindelse med 

ændringer af motorvejens afvandingssystem. 

For at afhjælpe nogle af de negative konsekvenser, som udvidelsen af Helsingørmotorvejen 

vil få for den omgivende natur, vil der blive indarbejdet afværgeforanstaltninger 

i form af erstatningsnatur. 

10.3.1 Vandhuller 

Udvidelsen af Helsingørmotorvejen medfører, at maksimalt 9 lokaliteter påvirkes 

afhængigt af den valgte løsning jf. Tabel 10.1. Enkelte påvirkes kun i forbindelse med 

anlægsfasen. I forbindelse med hel eller delvis nedlæggelse af vandhuller anlægges 

der erstatningsvandhuller efter følgende principper: 

• Vandhuller, der nedlægges permanent, erstattes i forholdet 1:2, dvs. for hvert vandhul 

der nedlægges anlægges der to nye. 

• Vejvandsbassiner, der falder ind under naturbeskyttelseslovens § 3, og som flyttes 

eller udvides, erstattes i forholdet 1:1, dvs. at der foruden det nye bassin anlægges 

ét erstatningsvandhul. 

• Nye vandhuller anlægges i forholdet 1:1 som erstatning for vandhuller, hvor arealet 

reduceres eller vandtilførslen ændres. 

• Moser kan erstattes med vandhuller - i erkendelse af at det er svært at anlægge nye 

moser – eller evt. ved naturopretningstiltag. 

Samlet set vurderes udbygningen af Helsingørmotorvejen udelukkende at give anledning 

til påvirkninger af vandhuller i anlægsfasen. For alle vandhuller, der er omfattet 

af Naturbeskyttelseslovens § 3 skal der søges om dispensation ved ændringer eller 

nedlæggelse. 

I hovedforslaget oprettes i alt 8 erstatningsvandhuller som følge af, at der permanent 

nedlægges 2 vandhuller, 2 vandhuller/vejvandsbassiner nedlægges, men erstattes med 

nye og 2 vandhuller får inddraget areal. Et enkelt risikerer udtørring. 

Ved gennemførsel af alternativet oprettes 7 erstatningsvandhuller som følge af at der 

nedlægges 1 vandhul og 2 nedlægges og erstattes med nye. Der inddrages areal af 2 og 

1 risikerer udtørring. 

10.3.2 Fredsskov 

Erstatning af inddraget fredsskov er gennemgået i afsnit 5.3. Princippet er at den 

erstattes i forholdet 1:2. Erstatningsskov forventes at kunne rejses i området. Fredsskovene 

er af Skov og Naturstyrelsen vurderet til at have et lavt antal arter pr. skov (1-27).


10.3.3 Passager 

For at forbedre passageforholdene for padder og pattedyr er muligheden for etablering 

af passager udelukkende rettet mod faunaen undersøgt. Principperne for placeringen af 

sådanne passager ville i givet fald være følgende: 

• Usserød Å’s underføring, der forbinder naturområder, suppleres ved ombygning 

med banketter, så den også kan bruges af landfaunaen. 

• Der indbygges 2 underføringer i form af faunarør for padder og mindre og mellemstore 

pattedyr på strækninger med natur eller åbent land på begge sider af vejen og 

tilpasset lokale forhold. Rørene placeres hvor vejen ligger på dæmning. Passagerne 

placeres, hvor der på baggrund af feltundersøgelserne kan dokumenteres et reelt 

behov, og hvor spredning og udveksling mellem naturområder eller områder med 

et stort naturindhold kan støttes af en passagemulighed. 

Udformningen af passager tager udgangspunkt i Vejdirektoratets vejledning ”Fauna- 

og menneskepassager” (Vejdirektoratet 2000). 

10.3.4 Padder 

I anlægsfasen vil 3 vandhuller, der med sikkerhed fungerer som ynglelokalitet for 

habitatarterne spidssnudet frø og stor vandsalamander blive nedlagt. 

Udvidelsen af Helsingørmotorvejen indeholder væsentlige forbedringer for padder, 

idet der dels sker forbedring af eksisterende og etablering af nye passagemuligheder 

på tværs af vejen og dels anlægges 7-9 vandhuller afhængigt af løsning til erstatning af 

nedlagte eller ændrede vandhuller. 

Det vurderes derfor, at udvidelsen af Helsingørmotorvejen vil medføre, at bevaringsstatus 

for alle paddearter i området herunder arter på Habitatdirektivets bilag IV sikres 

og, at spredningsmuligheder og ynglelokaliteter forbedres væsentligt i forhold til 

tidligere. 

10.3.5 Krybdyr 

Vejudvidelsen medfører, at der etableres nye, ubevoksede skråninger, som i en periode 

vil være egnede for bilag IV-arten markfirben. Med mindre der gennemføres regelmæssig 

slåning af skrænterne af hensyn til markfirben vil disse efter få år dog være 

vokset til og forholdene vil være status quo. Skråningerne er også velegnede levesteder 

for almindelige firben, der dog tåler væsentlig mere vegetation end markfirbenene. 

Der er flere af de vandhuller der nedlægges eller påvirkes ved vejudvidelsen, der er 

velegnede levesteder for snog, bl.a. lokalitet 22 ved Gammelmose, lokalitet 14 nord 

for Elleslettegårdsvej og lokalitet 13 i udfletningen til Elleslettegårdsvej. Der er sammenfald 

mellem gode paddelokaliteter og levesteder for snog, der har padder og paddelarver 

som vigtigste fødekilde. Etablering af erstatningsvandhuller og forbedring af 

vilkårene for padder vil også være til gavn for snogebestanden. 

67


68 

Hovedforslagets 

Virkning 

Alternativets 

Virkning 

Erstatning 

Fra nord for TSA 9, Isterød til TSA 10, Hørsholm Kongevej 

Lokalitet 50, vandhul øst for vejen Påvirkes i anlægsfasen. Påvirkes i anlægsfasen. Oprenses. 

Der foreligger en løsningsmulighed, hvor Usserød Å’s underføring omlægges med banketter på hver side af vandløbet til 

gavn for spredning af såvel padder som mindre pattedyr. Dette svarer til niveau B, hvilket vil sige banketter på mindst 1,5 m 

jvf. Fauna- og Menneskepassager (Vejdirektoratet, 2000). 

En variant heraf inkluderer en cykel- og gangsti langs den nordlige bred af åen. Denne løsning er mindre ideel for dyrelivet, 

idet spredningsmulighederne kan blive forringet, hvis passagen skal fungere for både vilde dyr og mennesker. 

Lokalitet 20, vandhul vest for vejen Vandhullet nedlægges Vandhullet nedlægges Erstattes i forhold 1:2 

permanent af det nye permanent af det nye 

TSA 10 og anlæg af nyt TSA 10 og anlæg af nyt 

regnvandsbassin. regnvandsbassin. 

Brolægningen langs siderne af stitunnel ved Toftebjerg Rasteplads erstattes med muld og vegetation. Herved forbedres 

passagemulighederne for faunaen. Erstatningsvandhuller etableres nær passagen på begge sider af vejen sammen med 

paddehegn.. 

Mellem TSA 10, Hørsholm Kongevej og TSA 11, Gøngehusvej 

Lokalitet 22, øst for vejen. Består af: 22a påvirkes i anlægs- 22a påvirkes i anlægs- 22a oprenses 

22a som er et vandhul og 

fasen.fasen. 

22b erstattes i forhold 

22b som er et vejvandsbassin 

22b nedlægges pga. 22b nedlægges pga. 1:1. 

anlæg af nyt bassin. anlæg af nyt bassin. (ét vandhul; derudover et 

nyt bassin) 

Lokalitet 90, vandhul vest for vejen Nedlægges pga. vejudvi- Påvirkes i anlægsfasen. Erstattes i forhold 1:2 

delse mod vest. 

(HF) eller oprenses (ALT). 

Der foreligger en løsningsmulighed, hvor der etableres faunapassage på niveau B (rør m diameter på minimum 1,5 m) nord 

for Sandbjerg, hvor komplekset af vandhuller ved Gammelmose i øst forbindes med vandhullerne på den vestlige side af 

vejen. Erstatningsvandhuller anbefales etableret nær passagen på begge sider af vejen sammen med paddehegn. 

Mellem TSA 11, Gøngehusvej og TSA 13, Øverødvej 

Lokalitet 14, vejvandsbassin øst for vejen Nedlægges pga. vejud- Nedlægges pga. anlæg Erstattes i ratio 1:1 

videlsen og anlæg af nyt af nyt bassin. 

(ét vandhul; derudover et 

bassin. 

nyt bassin) 

Lokalitet 10, vandhul øst for vejen Arealinddragelse. Påvirkes i anlægsfasen. Erstattes i forhold 1:1 

(HF) Oprenses (ALT). 

Lokalitet 13, vejvandsbassin i TSA 12 Regnvand ledes til nyt Regnvand ledes til nyt Erstattes i forhold 1:1. 

bassin, eksisterende bassin, eksisterende 

bassin bør bevares men bassin bør bevares men 

risikerer at tørre ud. risikerer at tørre ud. 

Der foreligger en løsningsmulighed, hvor der etableres en faunatunnel i form af et rør med diameter 1,5 m (tørpassage niveau 

B) i den nordlige udkant af Gl. Holte. Landskabsfredningen øst for motorvejen kan forhindre anlæg af ny beplantning 

og vandhuller. Tunnelen vil gavne mindre pattedyr (ræv, harer og mårdyr), der er mindre sky og bevæger sig over åbent 

terræn, i markskel og hegn.. 

Syd for TSA 13, Øverødvej 

Lokalitet 7, vandhul øst for vejen Påvirkes i anlægsfasen. Påvirkes i anlægsfasen. Oprenses. 

Lokalitet 8, vandhul vest for vejen Påvirkes i anlægsfasen. Arealinddragelse Oprenses (HF) Erstattes i 

forhold 1:1 (ALT). 

Lokalitet 3, vandhul øst for vejen 

Der etableres ingen passager 

Påvirkes i anlægsfasen. Påvirkes i anlægsfasen. Oprenses. 

Tabel 10.1 Oversigt over hvilke vandhuller og vejvandsbassiner, der påvirkes i hhv. hovedforslaget (HF) og i alternativet (ALT) 

og over de planlagte erstatningsvandhuller. Endvidere fremgår hvor der er planlagt etableret faunapassager og paddehegn.


10.3.6 Pattedyr 

Udvidelsen af Helsingørmotorvejen forventes ikke at medføre forringelse for den 

omkringlevende pattedyrfauna, som antages at have tilpasset sig forholdene gennem 

motorvejens 50-årige levetid. Hvis man beslutter sig for etablering af flere nye 

passage muligheder vurderes det at kunne medføre forbedrede spredningsmuligheder 

for de lokale bestande af mindre og mellemstore pattedyr. 

På de strækninger, hvor vejudvidelsen medfører, at beplantningen langs vejen ryddes, 

vil udsynet for bilisterne over for bl.a. råvildt forbedres, og antallet af trafikdrab derfor 

sandsynligvis mindskes. 

Forøgelsen af areal og antal af vandhuller er en forbedring af vandflagermusens 

jagtområder, mens fældning af træer og buske kan betyde at enkelte biotoper for andre 

arter forsvinder eller forringes, i det mindste for en periode. Flagermus har aktionsradier 

på mange kilometer, og i betragtning af områdets meget varierede landskab med 

småskove, trægrupper og hegn, vurderes fældning af vegetation langs motorvejen ikke 

at påvirke flagermusenes fourageringsmuligheder. Det er formodentlig i højere grad 

manglen på overnatnings- og ynglelokaliteter, der begrænser udbredelsen af mange 

flagermusearter, og der kan ældre træer udgøre væsentlige lokaliteter. Der er ingen 

rigtig gamle træer langs vejen, men der er enkelte især popler og egetræer, som er ved 

at have en alder og struktur der gør dem anvendelige for flagermus. 

10.3.7 Insekter 

Der nedlægges vandhuller, hvortil der er knyttet en almindelig insektfauna. Idet der 

etableres flere vandhuller end der nedlægges, vil biotopgrundlaget for insekterne på 

sigt forbedres. 

10.3.8 Vegetation 

Der er ikke observeret plantearter, der kræver særlige hensyn i forhold til udvidelsesprojektet. 

Langs strækninger af vejen eksisterer i dag en ældre beplantning, der dels afskærmer 

for blikket til og fra vejen og dels virker som ledelinje for dyr i området. Denne 

beplantning reduceres dels på grund af arealinddragelse langs visse strækninger og 

dels på grund af arkitektoniske overvejelser. Dette har ikke effekt på den overordnede 

vegetationsstruktur i området omkring Helsingørmotorvejen, men kan have indflydelse 

på lokale småfugle, insekter og evt flagermus knyttet til beplantningen. 

10.3.9 Natura 2000 områder 

Der ligger ingen Natura 2000 områder nær eller nedstrøms projektområdet og ingen 

sådanne områder påvirkes derfor direkte eller indirekte af udvidelsen. 


Erstatningsvandhuller anlægges minimum et år, før anlægsarbejdet med vejudvidelsen 

69


70 

sættes i gang således, at en vis vandhulsvegetation kan etablere sig inden eksisterende 

vandhuller nedlægges. 

Den nøjagtige placering af alle erstatningsvandhuller afklares i forbindelse med detailfasen, 

men placeringen skal dels skabe forbindelse til overvintringssteder, og dels 

frembyde potentielle ynglemuligheder. Erstatningsvandhullerne anbefales etableret 

dels på begge sider af motorvejen ved stitunnellen ved Toftebjerg Rasteplads, dels på 

begge sider af vejen nord for Sandbjerg. 

I god tid inden fældning af de relativt få større træer langs vejen skal det vurderes om 

de er potentielle som opholdssted for flagermus og i så fald skal der opsættes flagermuskasser 

som erstatning. I den forbindelse skal man være opmærksom på at hule 

træer og træer med spættehuller ikke må fældes i perioden 1. februar – 31. august jvf. 

Vildtforvaltningsloven.

11. Overfladevand 

Motorvejsudvidelsen kan påvirke søer og vandløb midlertidigt eller permanent gennem 

• Nedlæggelse af søer 

• Omlægning af vandløb 

• Ændret hydrologi ved tilledning af vejvand 

• Udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet 

Kapitel 11 - Overfladevand 

De to først punkter er behandlet i Kapitel 10, mens dette kapitel behandler de to sidste 

punkter i forhold til lovgivning og gældende målsætninger for vandområderne. 

Nedbør der falder på befæstede overflader nedsiver ikke, men afstrømmer uden væsentlig 

forsinkelse. Dette kan giver anledning til store vandføringsvariationer og eventuelt 

erosion i de fraførende vandløb. Vejvandet indeholder desuden en række stoffer, 

der stammer fra f.eks. dækslid, biludstødning, vejsalt, nedfald fra luften og spild fra 

uheld på vejen. 

71


72 

Det eksisterende afvandingssystem er af ældre dato og indeholder en blanding af nedsivning, 

direkte afledning til større og mindre vandløb og grøfter, og afledning til både 

naturlige søer og gravede bassiner. 

I forbindelse med udvidelsen af motorvejen øges det befæstede areal og dermed 

mængden af vejvand, og det skal sikres at lovgivning og målsætninger overholdes for 

den samlede vandafledning. 

11.1 Metode 

De berørte vandområders nuværende tilstand er beskrevet i en Kortlægningsrapport 

(Rambøll 2007a) på grundlag af feltbesigtigelser, regionplaner, recipientkvalitetsplaner 

og supplerende oplysninger fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg kommuner, 

og de nu nedlagte amter og HUR. Virkningerne af afstrømning fra vejen er vurderet på 

baggrund af oplysninger om vejens længde- og tværprofil, nedbørsdata fra DMI og under 

anvendelse af Vejdirektoratets regler om afvandingskonstruktioner (Vejdirektoratet 

2005). Afvandingssystemet er detaljeret beskrevet af Rambøll (2008b). 

Afværgeforanstaltningerne er udarbejdet under hensyntagen til Vejdirektoratets regler 

for området. Vilkår for udledninger fra befæstede arealer skal normalt ikke baseres 

på de almindelige kvalitetskrav i Bekendtgørelse nr. 921 af 8/10/1996 (Miljø- og 

Energiministeriet 1996). Derimod skal det sikres, at udledningen ikke forårsager akut 

giftvirkning i vandområdet (Miljøstyrelsen 1999). Til at vurdere dette er det undersøgt, 

om bekendtgørelsens kvalitetskrav er opfyldt ved middelvandføring i vandløbet og 

middelafstrømning fra vejen. 


I undersøgelseskorridoren er en række målsatte søer og vandløb, samt øvrige søer og 

vandløb beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 af betydning for afvandingen af 

motorvejen. I dette kapitel behandles kun områder, der påvirkes af vejafvandingen. De 

øvrige områder der påvirkes, er behandlet i Kapitel 10. 

Målsætninger for vandløb er baseret på den biologiske tilstand og inddeles i følgende 

klasser: 

A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde 

B0 Vandløb uden fiskeinteresse, men hvor der ønskes et alsidigt plante- og dyreliv. 

B1 Gyde- og/eller yngelopvækstområde for laksefisk 

B2 Laksefiskevand. dvs. opvækst og opholdsområde for laksefisk 

B3 Karpefiskevand opvækst- og opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpefisk 

C-F Forskellige grader af lempet målsætning

Figur 11.1 

Målsatte vandløb og 

øvrige vandløb og søer 

beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven. 

Der 

er ingen vandløb med 

skærpet målsætning i 

området. 

Mange vandløbsstrækninger 

er rørlagte, og 

da kortet kun viser de 

synlige vandløb kommer 

disse ofte til et 

fremstå som løsrevne 

og usammenhængende 

fragmenter. 

Lempet målsætning 

Generel målsætning 

Øvrige vandløb 

§3 Beskyttet sø 


Vandløbene klassificeres desuden efter sammensætningen af smådyrsfaunaen (Dansk 

Vandfauna Indeks, DVFI) i syv klasser hvor ”7” er bedst. 

Tilsvarende målsættes søer med Skærpede krav(A), basismålsætninger (B) og lempede 

krav (C). 

11.2.1 Vandløb 

Helsingørmotorvejen ligger øst for hovedvandskellet og alle vandløb løber østpå mod 

Øresund. De vandløb, der krydses eller påvirkes, er alle er målsatte med en generel 

målsætning. Vandløbene er fra nord mod syd: 

73


Figur 11.2 

Ovenfor vejunderføringen 

er Usserød Å 

restaureret og gensnoet 

og fremtræder 

med fine fysiske forhold 

og omgivelser. 

74 

Usserød Å udspringer i Sjælsø ca. 1 km opstrøms motorvejen. Åen er 2 – 3 m bred 

og vandføringen og til dels vandkvaliteten styres af afløbet fra Sjælsø, samt af udledninger 

fra Sjælsmark og Sjælsø Renseanlæg og regnvand fra separate afløbssystemer. 

Der udledes også ureguleret vejvand fra ca. 2 km motorvej. Årsmiddelvandføringen 

ved udløbet fra Sjælsø er 187 l/s og medianminimumsvandføringen kan skønnes til 

ca. 75 l/s. Nedstrøms motorvejen passerer åen gennem tre tidligere mølledamme, 

inden den efter ca. 3,5 km løber sammen med Donse Å. Der er gennem de seneste år 

gennemført flere tiltag for at forbedre vandkvaliteten og styringen af vandmængden 

i åen. Åen er genslynget på begge sider af motorvejen, og de fysiske forhold i åen er 

ganske gode. Usserød Å er målsat som B3-vandløb (karpefiskevand) på strækningen 

fra Sjælsø til kort før sammenløbet med Donse Å. Herefter er åen målsat som B1 

(gyde- og opvækstvand for ørred). Målsætningen, der også foreskriver en faunakvalitet 

svarende til faunaklassen 5 (DVFI), har hidtil ikke været opfyldt. 

Vejdamsrenden, og den nordlige sidegren Vejdamrendens Birende, udspringer vest for 

motorvejen og Gl. Holte. Vandløbene er her rørlagt og kommer først til syne øst for 

motorvejen hhv. nord for Gl. Holtevej og nord for Elleslettegårdsvej og løber over de 

fredede arealer som en dyb grøft. Begge grene af vandløbet modtager vejvand fra motorvejen 

via regnvandsbassiner. Baseret på oplandsstørrelse kan middelvandføringen 

anslås til 8 - 12 l/s. Gennem Trørød er vandløbet igen delvist rørlagt og løber herefter 

sammen med Maglemoserenden. Vejdamsrenden og Vejdamrendens Birende er på den


ca. 1 km lange åbne strækning mellem motorvejen og Trørød målsat som karpefiskevand 

(B3) og et faunaindeks på 5 (DVFI). Målsætningen er opfyldt. 

Kighanerenden krydser motorvejen ca. 500 m syd for undersøgelseskorridoren, men 

modtager vejvand fra strækningen via et regnvandsbassin ved Holte Rideklub. Vandløbet 

udspringer Søllerød Naturpark ca. 1 km opstrøms motorvejskrydsningen og løber 

i en gravet rende til motorvejskrydsningen, hvor vandløbet er 1 – 1,5 m bredt. Kighanerenden 

støder til Maglemoserenden nær dennes udløb i Øresund. Kighanerenden er 

målsat som gyde- og opvækstvand for ørreder (B1), og der er krav om faunaklasse 5 

(DVFI). Ved målestationen 3 km nedstrøms motorvejen er målsætningen ikke opfyldt. 

Vandkvaliteten ved motorvejskrydsningen er heller ikke god, og alene den fysiske 

udformning og bundforhold gør, at det ikke er sandsynligt, at vandløbet kan opfylde 

målsætningen. Ved målestationen er middelvandføringen ca. 30 l/s, og ved motorvejskrydsningen 

kan den anslås til ca. 12 l/s. 

11.2.2 Søer 

Der er kun én målsat sø, der berøres af undersøgelseskorridoren. 

Brådebæk Mose er en delvis kunstig sø, der er opstået ved tørvegravning. Søen 

modtager vand fra en halv snes små vandhuller, de omkringliggende haver og samt 

ureguleret vejvand fra Helsingørmotorvejen. Mod nordøst har søen afløb gennem en 

rørledning til Ubberød Dam og videre via Flakvad Rende til Øresund. Søen har et 

areal på ca. 4 ha. Opholdstiden i søen kendes ikke. Den er omgivet af villaer, er meget 

næringsrig, og har en forholdsvis ringe vandkvalitet. 

Brådebæk Mose har i Regionplan 2005 en generel målsætning, B. Det betyder, at søen 

skal have et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, der kun i ringe grad er påvirket af 

menneskelig aktivitet. Målet er yderligere specificeret i sigtdybde og fosforkoncentration. 

I 1990 opfyldte den ikke målsætningen og tilstanden i dag er ukendt. 

11.3 Det fremtidige afvandingssystem 

Det nye afvandingssystem vil blive etableret som et tæt system med kantopsamling og 

afledning via nedløbsbrønde og tætte ledninger for at hindre nedsivning af vejvand til 

grundvandet. Alt det afledte vejvand bliver ledt til regnvandsbassiner, og der bliver i 

den forbindelse etableret flere nye og større bassiner. Bassinerne bliver våde bassiner 

med olieudskiller og reguleret afløb, således at bundfældelige stoffer og olie tilbageholdes, 

og således at hydraulisk overbelastning af recipienterne undgås. Stuvningsvoluminet 

er af en størrelse, så overløb højst finder sted en gang hvert 5. år. Ved dimensioneringen 

af afvandingssystemet er indregnet en sikkerhedsfaktor på 1,3 svarende til 

en dimensionsgivende regn på 172 l/ha/s 

Afledningen af vejvandet til recipienter kræver tilladelse jf. Miljøbeskyttelsesloven. I 

tilladelserne vil der blive fastlagt nærmere vilkår for afledningen. Den endelige dimensionering, 

udformning og placering af bassinerne skal ske i overensstemmelse med 

disse vilkår, som fastlægges endeligt i forbindelse med detailprojekteringen. 

75


Figur 11.4 

Brådebæk Mose er 

den eneste målsatte 

sø i undersøgelseskorridoren. 

76 


Nedbør, der falder på befæstede overflader, nedsiver ikke, men afstrømmer uden 

væsentlig forsinkelse fra vegetation eller topografi. Hvis dette vejvand afledes ureguleret 

kan det give anledning til store vandføringsvariationer og eventuelt erosion i de 

fraførende vandløb. 

Vejvandet indeholder desuden en række stoffer, der stammer fra f.eks. vejbelægning, 

dækslid, bremsestøv, biludstødning, vejsalt, nedfald fra luften og spild fra uheld på 

vejen. Hvis vandet nedsives kan det forurene jorden, og i værste fald grundvandet, og 

hvis vandet ledes til søer og vandløb kan det påvirke dyr og planter dér. 

Det eksisterende afvandingssystem er af ældre dato og indeholder en blanding af nedsivning, 

direkte afledning til større og mindre vandløb og grøfter, og afledning til både 

naturlige søer og gravede bassiner.

Placering af nye regnvands- 

bassiner 

Mellem TSA 9, Isterød og TSA 10, Hørsholm Kongevej 

Beskrivelse Max. 

udledning l/s 

Der etableres et nyt bassin i tilslutningsanlægget 

TSA9 ved Isterødvejen. 

Bassinet modtager vejvand fra 5,7 ha 

vej og tilslutningsanlæg og dækker et 

areal på 2600 m 2 . Der etableres udløb 

mod nord til Usserød Å opstrøms 

motorvejskrydsningen. Udledningen 

er begrænset til 2 l/s/ha reduceret 

vejareal. 

Der etableres et nyt bassin øst for motorvejen, 

med udløb til Brådebæk Sø 

nordvest for vejen. Bassinet modtager 

vejvand fra 3,2 ha vej og har et areal 

på 1600 m 2 . 

Mellem TSA 10, Hørsholm Kongevej og TSA 11, Gøngehusvej 

Det eksisterende bassin bibeholdes og 

udvides til 1100 m 2 . Bassinet modtager 

vand fra 2.2 ha vej og udleder 

til Gammelmosen der består af flere 

mere eller mindre forbundne vandhuller. 

Mellem TSA 11, Gøngehusvej og TSA 13, Øverødvej 

Det eksisterende bassin udvides fra ca 

1800 m2 til 4200 m 2 . Bassinet modtager 

vand fra 6,8 ha vej og afleder til 

Vejdamsrendens Birende, der efter ca. 

700 m løber sammen med Vejdamsrenden. 

Bassinet ligger i et fredet 

område. 


Recipient Middel 

vandføring, 

recipienten l/s 

11 Usserød Å 187 

6 Brådebæk Sø Ukendt 

Brådebæk sø 

har afløb til 

Ubberød Dam 

og videre 

via Flakvad 

Rende til 

Øresund 

4 Gammelmose Ukendt 

8 Vejdamsrendens 

Birende 

Der er ikke 

afløb fra 

Gammelmoseområdet, 

og vandet 

nedsiver formodentlig 

10 

De to grene 

af Vejdamsrenden 

har 

tilsammen en 

anslået middelvandføring 

på 10 l/s 

77


Syd for TSA 13, Øverødvej 

78 

Der etableres et nyt bassin på ca. 

1100 m 2 , der modtager vand fra 

ca.1,8 ha vej og afleder til Vejdamsrenden. 

Bassinet er beliggende på en 

tidligere losseplads og skal etableres 

med membran i bunden. Der skal 

muligvis etableres foranstaltninger for 

at hindre gasindsivning i de nærliggende 

bygninger. Bassinet ligger i et 

fredet område. 

Det eksisterende bassin bibeholdes og 

udvides til 1800 m 2 . Bassinet modtager 

vand fra 4.0 ha vej og afleder til 

Kighanerenden opstrøms motorvejen. 

Bassinet ligger i et fredet område 

2 Vejdamsrenden 

10 Kighanerenden 

Se ovenfor 

Tabel 11.1 Placering af regnvandsbassiner. Bassinstørrelser og maksimale udledninger er ikke 

endelige men afventer eventuelle ændrede krav i den kommende vandplan. Bassinerne er vist for 

Hovedforslaget. Den maksimale udledning fra bassinerne er vist i tabellen; den gennemsnitlige 

udledning er ca 1/10 heraf. 

I forbindelse med udvidelsen af motorvejen øges det befæstede areal og dermed 

mængden af vejvand, og det sikres, at lovgivning og målsætninger overholdes for 

den samlede vandafledning. 

I det planlagte afvandingssystem opsamles alt vejvand, og det betyder, at jord og 

grundvand i højere grad end i dag beskyttes mod nedsivende forurenende stoffer. 

Når vejarealet udvides og en væsentlig større del af vejvandet opsamles, betyder det 

en risiko for en større belastning af overfladerecipienterne dvs. vandløb og søer både 

med hensyn til vandmængder og med hensyn til forurenende stoffer. 

Der falder ca. 610 mm nedbør om året i Nordsjælland. Det svarer til en gennemsnitlig 

arealafstrømning på ca. 0,2 l/ha/s. Vejafsnittene, der afleder til de forskellige 

recipienter varierer i størrelse mellem 1,8 og 6,8 ha (Tabel 11.1), svarende til en gennemsnitlig 

afstrømning på mellem 0,4 og 1,4 l/s. Det må betragtes som ubetydeligt i 

forhold til vandløbenes middelvandføring (Tabel 11.1) og påvirker ikke vandløbenes 

(eller søernes) mulighed for at opfylde målsætningerne. Omkring halvdelen af det 

vand der rammer vejanlægget ville under alle omstændigheder være endt i vandløbene 

via nedsivning til dræn eller grundvand. 

12

Figur 11.5 

Vejvandsbassinet ved 

Holte Rideklub vil få 

fordoblet sit areal og 

kapacitet. Bassinet 

ligger på et fredet 

areal og afvander til 

Kighanerenden. 


Afløbet fra regnvandsbassinerne er reguleret for at beskytte recipienten mod alt for 

store afstrømningspulse. Kravene til afstrømningsudjævningen varierer, men er for 

recipienterne i Hørsholm kommune sat til 2 l/ha/s, mens det for recipienterne i Rudersdal 

Kommune er sat til max 10 l/s per recipient svarende til 0,12 l/ha/s i Vejdamsrenden 

og 2,5 l/ha/s i Kighanerenden. Det vurderes ikke at skade vandløbene eller forhindre 

at de kan opfylde deres målsætning i fremtiden. 

Der bygges 6 bassiner med et areal, der er markant større end det nuværende bassinareal. 

Vejvandsbassiner udvikler sig og vokser normalt ”ind” i § 3-beskyttelsen jf. Naturbeskyttelsesloven, 

idet de med tiden udvikler et vist naturindhold. Tre af bassinerne 

placeres i fredede områder, hvilket kræver en dispensation. I to tilfælde drejer det sig 

om udvidelse af eksisterende bassiner og i det tredje placeres bassinet på en tidligere 

losseplads, der for tiden anvendes til oplag af forskelligt byggemateriel. Bassinerne 

udvikler som nævnt et vist naturindhold og de forventes ikke at være i modstrid med 

udpegningsgrundlaget for de gældende landskabsfredninger. 

To bassiner afleder ikke til vandløb. Bassinet ved Brådebæk afleder til Brådebæk Sø 

hvorfra det via Ubberød dam ender i Flakvad rende. Bassinet syd for Ubberød afleder 

til Gammelmose, et ca. 10 ha stort sø- og moseområde uden overfladisk afløb. 

Virkningen af de to alternativer adskiller sig ikke, da det befæstede areal er ens for de 

to alternativer. 

Forurenende stoffer 

Vejvand indeholder en række forurenende stoffer der kan påvirke tilstanden i recipienten: 

• Suspenderet stof 

• Kvælstof, fosfor, organisk stof 

• Tungmetaller 

• PAH, MTBE og andre organiske miljøfremmede stoffer 

• Pesticider 

• Vejsalt og øvrige glatførebekæmpelsesmidler 

79


80 

Stofferne stammer fra slitage af selve vejen, slid på bilernes dæk og bremser, korrosion 

samt udstødning og endvidere forskelligt materialespild fra bilerne samt atmosfærisk 

nedfald. 

Disse stoffer kan påvirke vandløb og søer på hver deres måde. Partiklerne sedimenterer 

i vandløbene og ændrer eksempelvis gydeforholdene for fisk. Gødningsstofferne 

fosfor og kvælstof stoffer øger planktonproduktionen især i søer, mens atter andre 

stoffer kan ophobes i de vandlevende organismer med eventuelle toksiske effekter til 

følge. Om koncentrationen af stofferne er høj nok til at påvirke tilknyttede organismer 

afhænger af vejen, vandets eventuelle rensning og vandets fortynding i recipienten. 

Gennemsnitskoncentrationer af forurenende stoffer i vejvand i tabel 10.2 stammer fra 

gennemsnitlige koncentrationer af forurenede stoffer i vejvand fra danske og udenlandske 

undersøgelser (Vejdirektoratet 2005). 

Det skal bemærkes, at de fundne koncentrationer af forurenende stoffer stammer fra 

undersøgelser af veje med stor variation i trafikmængde og med store variationer i 

fundne koncentrationer. Det er konstateret, at der er en sammenhæng mellem trafikmængden 

og koncentrationen af stoffer, men der er derudover en stor tidsmæssig 

variation i sammensætningen af vejvand; ved regn efter lang tids tørke indeholder den 

første afstrømning væsentlig højere koncentrationer af skadelige stoffer end afstrømningen 

efter lang tids regn. 

Ved langsom gennemstrømning af bevoksede forsinkelsesbassiner kan 40 – 80 % af de 

forurenende stoffer tilbageholdes; især indholdet af partikler og partikelbundne stoffer 

reduceres effektivt. En fortynding i recipienten er dog alligevel nødvendig for at overholde 

kravene til udledning af forurenende stoffer til ferskvand (tabel 11.2). Kravene 

til fortynding skal være opfyldt ved gennemsnitlig udledning og ved middelvandføring 

i vandløbet. Ingen af vandløbene har problemer med at opfylde behovet for fortynding, 

og det har Brådebæk Sø formodentlig heller ikke, Udledningen til Gammelmose 

er vanskeligere at vurdere, idet der ikke er et (kendt) afløb fra området. Men vurderet 

ud fra oplandsstørrelse til mosen, er der heller ikke et problem her. 


11.5.1 Anlægsfasen 

I anlægsfasen bliver større arealer ubefæstet og vegetationsløs jord eksponeret i kortere 

eller længere perioder. Det gælder både arealer indenfor det fremtidige vejanlæg 

og på arbejds- og oplagsarealer. Disse arealer er særlig udsat for regn- og vinderosion, 

og det er derfor vigtigt at anlægge vejvandsbassinerne tidligt i anlægsfasen således 

at recipienterne beskyttes mod høje koncentrationer af suspenderet stof, og det vil 

formentlig være nødvendigt at etablere en række midlertidige afværgegrøfter og fældningsbassiner 

for at beskytte vandhuller og vandløb i området. Disse bassiner bør som 

minimum have et rumfang på 60 m 3 pr. ha arbejdsområde.

Forurenende stoffer i 

vejvand 

Typiske stofkoncentrationer 

i vejvand 

mg/l 

Typiske udløbskoncentrationer 

fra regnvandsbassin 

mg/l 

Kravværdier 

Suspenderet stof 30 – 60 10 – 20 - 

Organisk stof 25 - 60 20 - 35 - 

Total N (kvælstof) 1 - 2 0,8 – 1,2 - 

Total P (fosfor) 0,2 - 0,5 0,1 – 0,2 - 

mg/l 

Nødvendig 

fortynding i 

recipienten 

Cu (kobber) 0,005 – 0,025 0,004 – 0,020 0,012 0 – 2x 

Pb (bly)* 0,05-0,125 0,015 – 0,090 0,0032 5 – 30x 

Zn (zink) 0,125 – 0,40 0,1 – 0,2 0,110 0 – 2x 

PAH, (polycykliske aromatiske kulbrinter) 0,002 µg/l 0,0006 µg/l 0,001 0x 

*Afspejler ikke fuldstændig det reducerede koncentrationsniveau som følge af blyfri benzin 


Tabel 11.2 Koncentrationer af forurenende stoffer i vejvand (Vejdirektoratet 2005) med angivelse af 

kravværdier (Miljø- og Energiministeriet 1996, Miljøministeriet 2006) ved udledning til ferskvand. 

11.5.2 Driftsfasen 

Regnvandsbassiner etableres, som beskrevet ovenfor, for at beskytte vandløb og andre 

vådområder mod forurenende stoffer og store vandføringspulser. Bassinerne etableres 

med permanent vandspejl og med vegetation – f.eks. tagrør eller dunhammer – for at 

forbedre rensningen. Eventuel beplantning skal passe ind i områdets naturtype. Ved at 

dimensionere bassinerne med et vådvolumen på 250 m 3 pr. hektar reduceret vejareal 

sikres at vandets opholdstid i bassinerne kun et par gange om året kommer under 3 

dage, og der regnes med et stuvningsvolumen, der forhindrer overløb hyppigere end 

hvert 5 år. I stuvningsvoluminet er yderligere indregnet en ”reserve” på 30 % for at 

tage højde for fremtidige ændringer. 

81

Kapitel 12 - Grundvand 

82 

12. Grundvand 

Der henvises til kortbilag 12.1, der viser grundvandsforholdene i området. 

12.1 Metode 

Vurderingen af projektets konsekvenser i forhold til beskyttelsen af grundvandet og 

drikkevandsinteresserne langs undersøgelseskorridoren er foretaget på grundlag af 

Frederiksborg og Københavns amters indsatskortlægning, eller i mangel heraf på 

grundlag af geologiske basisdatakort, og efter regionplanens retningslinjer for beskyttelse 

af drikkevandsområder og områder omkring kildepladser. 

Derudover er anvendt HUR´s regionplan for 2005 (gældende), boredata fra Zeusdatabasen 

via GoogleMap, første basisanalyse og risikoanalyse for Vanddistrikt HUR 

2006. 


Det primære grundvandsmagasin i undersøgelseskorridoren er knyttet til Danienkalken 

og stedvis til smeltevandssand i direkte hydraulisk kontakt til kalken eksempelvis 

mellem Sjælsø og Hørsholm. Linjeføringen strejfer mod syd den østlige del af Søndersø-dalen, 

et geologisk kompliceret område gennemskåret af talrige tunneldale opfyldt 

med smeltevandsmateriale. I disse aflejringer af overvejende sand og grus kan der 

optræde frit grundvandsspejl. Sidstnævnte øger ressourcens geologiske sårbarhed. 

Baseret på den kumulative lertykkelse over grundvandsmagasinerne i hele HUR-området 

er der udarbejdet et temakort, som viser ressourcens sårbarhed omkring Helsingørmotorvejen. 

I henhold til Miljøstyrelsens definition af beskyttelsesklasser er områder 

med mindre end 15 meter lerdække klassificeret med betegnelsen ’Ringe beskyttelse’ 

jf. figur 12.1. I disse områder skal det ved en ændret arealanvendelse sikres, at denne 

nye anvendelse sker med hensyn til grundvandsbeskyttelsen. 

Det fremgår af figuren, at den geologiske sårbarhed på store strækninger er høj (15 meter lerdække). 

Gammelmose er et afløbsfrit sø- og moseområde, der modtager vejvand fra strækningen 

mellem Hørsholm Kongevej og Gøngehusvej. 

Der er særlige drikkevandsinteresser i hele undersøgelsesområdet jf. figur 12.2 og der 

er registreret en række indvindingsboringer og kildepladser. Omkring drikkevandsboringer 

og kildepladser for almene vandværker er der udlagt beskyttelseszoner.

Figur 12.1 

Dæklag i grundvandsdannende 

områder 

baseret på den 

kumulative lertykkelse 

og med angivelse af 

kildepladszoner. 

Kummulativ lertykkelse 

0 - 5 meter 

5 - 10 meter 

10 - 15 meter 

15 - 30 meter 

> 30 meter 

Vejføring 

Kildepladszone 

USSERØD 

KOKKEDAL 

HØRSHOLM 

GAMMEL 

HOLTE 


Omkring Hørsholm og Sjælsø findes vigtige kildepladszoner, men kun enkelte indvindingsboringer 

for disse kildepladser findes i nærheden af undersøgelsesområdet 

eksempelvis omkring tilslutningsanlægget ved Isterød (TSA 9). 


Begge de undersøgte udbygningsforslag omfatter en udbygning i det eksisterende 

vejtracé og udvidelsen af motorvejen vil uanset forslag medføre en øget mængde af 

vejvand, der skal afledes. 

Det eksisterende afvandingssystem bygger på en blanding af nedsivning, direkte 

afledning til større og mindre vandløb og grøfte, og afledning til søer og gravede 

N 

TRØRØD 

83


Figur 12.2 

Særlige drikkevandsinteresser 

og 

indvindingsoplande 

omkring TSA 9. 

84 

bassiner, men i forbindelse med udbygningen af Helsingørmotorvejen etableres et 

nyt afvandingssystem, der principielt er ens for begge forslag. Der etableres et lukket 

afvandingssystem med kantopsamling af vejvandet fra motorvejen i vejsiderne og med 

afledning via nedløbsbrønde og tætte ledninger. Der etableres regnvandsbassiner ved 

alle udløb. Alle bassiner vil blive tætnet i sider og bund for at hindre nedsivning. 

Den væsentligste risiko for forurening af grundvandet er knyttet til nedsivning af 

forurenende stoffer fra ubefæstede arealer langs vejen samt i tilfælde af uheld, der 

medfører spild af stoffer, der kan spredes til grundvandet. Med udformningen af 

afvandingssystemet ved udbygningen vil risikoen for forurening ved uheld med spild 

på ubefæstede arealer (rabatter) og ved eventuel nedsivning af forurenende stoffer fra 

trafik eller spild blive minimeret i forhold til de eksisterende forhold. 

Derudover vil vejudvidelsen i begge forslag, hvor der sker en øgning af vejbredden på 

strækningen medføre, at der sker en reduktion af grundvandsdannelsen om end denne 

konkret vurderes at være af marginal betydning for den samlede grundvandsdannelse i 

området.


Det bemærkes, at oppumpet vand fra grundvandssænkninger eksempelvis i forbindelse 

med ombygning af broanlæg kan være påvirket af nærliggende grundvandsforureninger. 

Det forventes, at den øverste del af den nuværende rabatjord langs vejtracéet er forurenet. 

Forureningskomponenterne forventes primært at omfatte stoffer med begrænset 

mobilitet i jord (PAH, tungere olieforbindelse og bly), hvorfor risikoen for spredning 

til grundvandet vurderes til at være yderst begrænset. 

Ved udbygningen vil rabatjorden blive fjernet ved udvidelse af vejbredden. Rabatjorden 

vil i anlægsperioden blive midlertidigt oplagret på nærmere udpegede arealer og 

siden genindbygget i projektet. Der vurderes ikke at være nogen risiko for forurening 

af grundvandet som følge af jorddisponeringen af rabatjord i projektet. 


Afvandingen fra vejudbygningen af Helsingørmotorvejen vil ske i lukket system og 

med udledning til sø- eller vandløb gennem bassiner. Disse vil blive anlagt med tæt 

bund eller membran for at begrænse nedsivningen med forureningskomponenter og 

således beskytte grundvandsinteresserne. Det skal bemærkes at der ikke er afledning 

til vandløb fra Gammelmose. Vandet må derfor antages at nedsive. Der vurderes ikke 

at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger. 

85

Kapitel 13 - Råstoffer og affald 

86 

13. Råstoffer og affald 

Forbruget af råstoffer, bygge og anlægsmaterialer samt affaldsproduktion er overslagsmæssigt 

opgjort for både hovedforslag og alternativ 

13.1 Råstoftyper og -mængder 

I anlægget af ekstra vejbaner vil der blive benyttet forskellige råstoffer, primært i form 

af stabilgrus, bundsikring (sand og grus), asfalt, beton og stål. Forbruget af råstofferne 

er opgjort ud fra beregninger på grundlag af det foreliggende projektforslag, og det 

terræn som vejen passerer igennem. 

Ved anlæg af vejen vil der også fremkomme forskellige råstoffer (f.eks. jord og grus 

ved afgravning), som så vidt muligt vil blive genindbygget i vejanlægget. Herunder 

regnes materialer i vejkassen der afdækkes ved forskydning af vejen. 

13.2 Affaldstyper og -mængder 

Overskudsjord, som ikke er indbygningsegnet (f.eks. muldjord), skal bortskaffes, 

såfremt det ikke kan benyttes til terrænændringer eller lignende. 

Ved nedbrydning af eksisterende bygværker dannes der ligeledes en mængde affald, 

som primært består af beton og asfalt. Endvidere vil der opstå en mindre mængde affald 

bestående af skrottet vejbelysning, dæksler, master og evt. skilte. 

Vejudvidelsen vil endvidere medføre, at en del planter, buske og træer skal fjernes, og 

dermed bortskaffes. 

Vejudvidelsen foregår på en strækning der løber gennem Rudersdal og Hørsholm 

Kommuner, og affaldet, der er at betegne som erhvervsaffald, skal som udgangspunkt 

derfor sorteres og behandles jf. den enkelte kommunes regulativer for erhvervsaffald. 

I forbindelse med bortskaffelse af affald, skal der entreres med registrerede transportører. 

De involverede kommuner har aftale med I/S Nordforbrænding om bortskaffelse 

af byggeaffald, og I/S Nordforbrænding fungerer endvidere som anviser af modtagepladser 

i forhold til bortskaffelse af de forskellige affaldsfraktioner 

Reglerne for bortskaffelse af bygge- og anlægs- og nedrivningsaffald fremgår af 

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni om affald (Affaldsbekendtgørelsen) 

med senere ændringer.

Tabel 13.1 

Forbrug af råstoffer 

og generering af affald 

i hovedforslaget. 

Råstoffer Enhed 

Muld- og blødbundsarbejder 

Muldafrømning m 3 73.000 

heraf rabatjord(forurenet) m 3 15.000 

Muldpåfyldning m 3 38.000 

Muldoverskud m 3 35.000 

Blød bund der udskiftes m 3 3.000 

Jordarbejder 

Jordafgravning m 3 505.000 

Jordindbygning m 3 158.000 

Jordoverskud m 3 347.000 

Belægningsarbejder 

Asfalt tons 161.000 

Heraf genbrug tons 57.000 

Stabilgrus og bundsikring m 3 368.000 

Heraf genbrug m 3 65.000 

Bro- og tunnelarbejder 

Beton m 3 1.200 

Stål tons 300 

Affald 

Beton i bygværker m 3 800 

Beton i kørebaner m3 0 

Tabel 13.1 Forbrug af råstoffer og generering af affald i hovedforslaget. 

Det producerede affald skal kildesorteres og opdeles i fraktionerne: 

• Rene stenmaterialer – til genanvendelse 

• Ren beton – til genanvendelse 

• Asfalt – til genanvendelse 

• Blandinger af rene stenmaterialer og ren beton – til fyldpladser 

• Blandinger af beton og asfalt fra veje – til fyldpladser 

• Jern og metal – til genanvendelse 


87


88 

Forbrændingsegnet materiale såsom rent træ skal bortskaffes og genanvendes eller 

alternativt forbrændes hos I/S Nordforbrænding og for Rudersdal kommune også I/S 

Vestforbrænding. 

Forurenet jord skal altid frasorteres, såfremt det ikke genindbygges i projektet. Jorden 

skal deponeres og flytningen af jorden skal anmeldes til relevant kommune. Imprægneret 

træ (ikke-forbrændingsegnet) skal ligeledes frasorteres og deponeres. 


Der forbruges i alt ca. 179.000 tons asfalt for det samlede vejprojekt hvoraf ca. 66.000 

tons genbruges fra den eksisterende vej. Således forbruges der i alt ca. 113.000 tons ny 

asfalt. Forbruget af asfalt vurderes ikke at være problematisk, men da der indgår ikkefornyelige 

ressourcer som sten, skærver og olie i asfalt vægtes genbrug af opbrudt 

asfalt højt. 

Forbruget af stabilgrus og bundsikring kan opgøres til i alt ca. 415.000 m 3 hvoraf 

65.000 m 3 er genbrug. Forbruget svarer til ca. 10 % af et års indvinding indenfor regionen, 

og det forventes derfor, at den nødvendige grus kan skaffes lokalt. 

Mængden af overskudsjord er opgjort til 385.000 m 3 på baggrund af de indledende 

geotekniske vurderinger af jordens egenskaber, men da arealet for vejudvidelsen ligger 

i et dødislandskab, kan selv relativt begrænsede områder indeholde lommer af flere 

forskellige materialer. 

Forbruget af beton og stål er beskedent og skønnes ikke at give problemer i forhold til 

tilgængelige ressourcer. 

Det forventes at ca. 35.000 m 3 beton fra broer og vejbane ikke kan genanvendes men 

må bortskaffes som affald, der som udgangspunkt skal sorteres og behandles efter 

kommunens anvisninger. 

Der forventes ikke at være væsentlige forskelle i forbruget af råstoffer, bygge og anlægsmaterialer 

samt affaldsproduktion mellem hovedforslag og alternativ. 


Der bliver i projektet gjort en særlig indsats for, at optimere ressourceudnyttelsen ved 

at anvende genanvendelige materialer og ved at genanvende af alle potentielt genanvendelige 

affaldsfraktioner. Endvidere vil overskudsjord blive indbygget i projektet, 

eventuelt som støjvolde.

14. Forurenede grunde 

Kapitel 14 - Forurenede grunde 

14.1 Metode 

Undersøgelseskorridoren omkring Helsingørmotorvejen er gennemgået med henblik 

på at redegøre for lokaliteter med kendt eller potentiel jordforurening. 

Kortlægningen af forurenede grunde er en fortløbende proces som Region Hovedstaden 

er ansvarlig for, og oplysningerne om forurenede og potentielt forurenede lokaliteter 

er derfor hovedsagelig indhentet herfra. 

Jordforurening kan skyldes sløjfede lossepladser eller udledninger eller nedgravning 

af affald på industrigrunde, og er i så fald ofte allerede kendte, men det kan også ske 

ved opfyld af vandhuller eller grusgrave med affald eller ved deponering af affald eller 

allerede forurenet jord som fyldmateriale ved bygge- og anlægsprojekter. Med henblik 

på at lokalisere potentielt forurenede grunde, som endnu ikke er V1 registrerede, er 

serier af flyfotos fra årene 1945 til 1990 systematisk sammenlignet. Der er lokaliseret 

yderligere fem områder, som er vurderet relevante i forhold til motorvejsudbygningen, 

og hvor der skal gennemføres miljøtekniske undersøgelser i projekteringsfasen, evt. i 

forbindelse med geotekniske detailundersøgelser. 


De kortlagte grunde er opdelt i ’Vidensniveau 1’ og ’Vidensniveau 2’ i henhold til Lov 

om forurenet jord. V2 registreringer er lokaliteter, hvor der er konstateret en forurening, 

som kan have skadelig effekt på menneske og miljø, mens V1 registreringer er 

ejendomme, hvor der er potentiel risiko for forurening, baseret på oplysninger om lokalitetens 

tidligere eller nuværende anvendelse. Oplysninger om alle kortlagte grunde 

fremgår af kortlægningsrapporten (Rambøll. 2007a) 

I det følgende er en oversigt over forurenede lokaliteter, der er beliggende inden for 

100 m fra den eksisterende Helsingørmotorvej og hvor der potentielt kan være risiko 

for konflikt med udbygningen uanset løsning. Disse grunde er alle beliggende i Rudersdal 

kommune. 

Der vil derudover generelt kunne findes en forurening af det øverste jordlag langs 

motorvejen på grund af trafikken. Denne forurening udgøres typisk af bly og polyaromatiske 

hydrocarboner (PAH’er) samt andre oliekomponenter. 

89


90 

Lokalitet 205-0099, Frederiksborgvej 25, Hørsholm 

Der har fra før 1972 ligget en tankstation og der er påvist forurening med benzin- og olieforbindelser 

i jord og grundvand. En del af den oprindelige forurening er senere fjernet og 

i efteråret 2006 er der etableret et afværgeanlæg til yderligere oprensning af grundvandet. 

Området ligger op til tilslutningsanlæg nr. 9. 

Lokalitet 205-0000467, Ravnsnæsvej 232, Hørsholm 

Kortlagt på V1-niveau omfatter 320 m2. Der har i perioden 1948-1995 været skydebane 

på ejendommen. Jorden kan således være forurenet med bly og kviksølv. Området ligger 

omkring 100 m fra den eksisterende Helsingørmotorvej. 

Lokalitet 205-0454, Toftebjergvej 37,Hørsholm 

Blev forurenet i 1984, da en tankvogn væltede og betydelige mængder brændstof løb ud 

på arealet. Der blev umiddelbart efter uheldet igangsat forskellige afværgeforanstaltninger, 

som ophørte i 1998, hvor der kun var en mindre restforurening tilbage. I 2002 blev der i 

én ud af 7 boringer fundet spor af benzinforurening i 3-6 m’s dybde, samt forurening med 

tungere olier i sedimentet i søen, hvorfor arealet fortsat er kortlagt på V2-niveau. Lokaliteten 

ligger i direkte tilknytning til Helsingørmotorvejen. 

Lokalitet 205-0000291, Gøngehusvej 262, Hørsholm 

Kortlagt på V1-niveau på baggrund af oplysninger om, at der fra 1970’erne til 1985 har 

været deponeret slagger i en gammel sandgrav, hvilket kan give jordforurening med tungmetaller. 

Endvidere har der været en maskinstation, der kan medføre olie- og benzinspild og 

endelig er der oplysninger om opbevaring af diverse affald på lokaliteten, der kan medføre 

forurening med olie- og benzin, tungmetaller mm. Området ligger omkring 100 m fra den 

eksisterende Helsingørmotorvej. 

Lokalitet 205-0290, Sandbjergvej 4,Hørsholm 

1959-1979 og i 1989 fyldplads på begge sider af motorvejen med kvas, bildæk, isoleringsmateriale, 

gamle olietanke, bilskrot m.m. Undersøgelser viser, at der vest for motorvejen 

ikke er fundet forurenet jord, mens der øst for motorvejen er fundet et udbredt fyldlag med 

bl.a. skrald, slagger, plast, alufolie og forskellige metalgenstande m.m. Analyser af fyldet 

viser et betydeligt indhold af tungmetallerne bly, arsen og cadmium. Endvidere er der påvist 

kulbrinter. Området ligger omkring 100 m fra den eksisterende Helsingørmotorvej. 

Lokalitet 181-00009, Gammel Holtevej 24, Holte 

1957-1969 lå en biostabiliseringsstation, der har frasepareret biomassen fra dagrenovation, 

hvorefter denne er komposteret. Ejendommen er V2 kortlagt. Der genereres gas fra lossepladsen 

primært fra bunden af fyldlaget og på den centrale del af området. Der er ikke 

oplyst noget om perkolathåndteringen på anlægget. Området støder op til Helsingørmotorvejen. 

Lokalitet 181-00059, Langhaven 4, Nærum 

Tankstation fra 1958 til i dag. Der er i 2001 udført en forureningsundersøgelse på ejendommen, 

hvor der blev konstateret kraftig forurening af jorden med benzin- og olieprodukter 

i området ved tankningsstederne ud mod Langhaven. Området ligger omkring 50 m fra 

Helsingørmotorvejen.


Flyfotos 

Langs Helsingørmotorvejens østside ved stationering 53.200 er et vandhuller blevet 

opfyldt mellem 1952 og 1967. Ved stationering 54.600 er tre vandhuller blevet opfyldt 

mellem 1945 og 1952. Disse vandhuller er eventuelt blevet opfyldt i forbindelse med 

det første anlæg af motorvejen. 

I forbindelse med etablering af transformatorstationen på Gl. Holtevej ved stationering 

57.400 er der foretaget opfyldning i området. Dette arbejde ses på flyfotos fra 1972. 

I forbindelse med etableringen af motorvejen er der ved stationering 57.900 foretaget 

jordarbejder til brug for et fletteanlæg. Dette ses på luftfotos fra 1945 og 1952. Imidlertid 

blev disse udfletningsveje opgivet og findes ikke efter 1967. På nyere flyfotos 

anes vejene svagt som struktur i afgrøderne på den nuværende mark, men der er ikke 

en indikation på jordforurening. 


En udvidelse af Helsingørmotorvejen kan berøre arealer, hvor jorden er eller muligvis 

er forurenet. Jorden som er indbygget i den eksisterende vejkasse genbruges dog i 

udvidelsesprojektet, og skal således ikke håndteres særligt. 

Håndtering af forurenet jord kan derfor dels blive aktuelt i forbindelse med arealinddragelse 

til brug for selve vejanlægget og dels i forbindelse med anlægsfasen, hvor 

områder midlertidigt benyttes til byggeareal samt parallelle kørselsveje. Desuden 

inddrages væsentlige arealer, hvor der bygges nye tilslutningsanlæg som foreslået i 

begge udbygningsalternativer eller hvor vejen anlægges over niveau i forhold til det 

omgivende terræn. 

Såfremt det i forbindelse med anlægsarbejdet bliver nødvendigt at benytte grundvandssænkende 

foranstaltninger, kan dette potentielt medføre tilstrømning af forurenet 

vand fra områder, der ellers ikke grænser umiddelbart op til Helsingørmotorvejen. Det 

er således afgørende om der er konflikter mellem de forurenede områder og grundvandsboringernes 

influensradius. 

De kortlagte grunde i undersøgelseskorridoren for Helsingørmotorvejen er primært 

forurenede med olie- og benzinprodukter samt PAH’er og tungmetaller. Der findes 

dog, som det ses af ovenstående gennemgang også andre forureningstyper eksempelvis 

tetrachlorethylen, som er en væske, der ikke er opløselig i vand. Ved oppumpning 

af grundvand risikerer man at trække væsken med op til skade for mennesker og miljø. 

Isopropanol, som er et opløsningsmiddel, og dets nedbrydningsprodukt, acetone, er en 

anden forureningstype, der findes i korridoren og som begge er vandopløselige. Derfor 

er der risiko for, at denne forureningstype vil blive transporteret væk fra udgangslokaliteten 

ved grundvandspumpning. De lokaliteter, som er kendetegnede ved disse typer 

af forurening, ligger dog alle i en afstand til Helsingørmotorvejen der gør, at de ikke 

vil blive berørt af eventuelle grundvandssænkende foranstaltninger. 

91


92 

På lokaliteter med olie og benzinforureninger, vil en eventuelt fri fase i grundvandet 

blive transporteret mod boringen med det oppumpede grundvand. Derimod vil tungere 

olier, PAH’er og de fleste tungmetaller være bundet til jorden og derfor ikke blive 

transporteret med en grundvandsstrøm. En undtagelse herfra er metallisk kviksølv, 

som ved mikrobiel methylering omdannes til vandopløselige organiske kviksølvforbindelser, 

der er giftige for såvel mennesker som økosystemet. Såfremt der grundvandsænkes 

i nærområdet, bør lokaliteten på ved stationering 53.200 derfor underkastes 

miljøtekniske undersøgelser, hvorefter det skal besluttes om man vil foretage særlige 

foranstaltninger. 

På lokaliteter, hvor der genereres perkolat, skal der ligeledes tages særlige hensyn, idet 

perkolatet flyttes med grundvandsstrømmen og er uhensigtsmæssig at få transporteret 

ind i kildepladszoner, da det sure og reducerede perkolat giver en gennemtrængende 

smag i drikkevandet. 


Håndtering af forurenet jord skal ske i overensstemmelse med Lov nr. 370 af 2. juni 

1999 om forurenet jord samt bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 

om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer 

samt offentligt vejareal. 

Hvis et kortlagt areal er fastlagt som indsatsområde, skal der indhentes tilladelse hos 

kommunerne, inden et bygge- og anlægsarbejde kan påbegyndes. 

Pumpes der grundvand op i områder med olieforurening opstilles en olieudskiller evt. 

i kombination med et kulfilter, således at det oppumpede spildevand kan reinfiltreres et 

sted, hvor grundvandssænkning ikke er aktuelt, uden fare for miljøet. 

Såfremt miljøtekniske undersøgelser viser, at lokaliteter med øvrige forureningstyper 

ligger inden for grundvandssænkende boringers influensradius, vil afværgeboringer 

blive iværksat, så en spredning af forureningen hindres.

Kapitel 15 - Afledte socioøkonomiske forhold 

15. Afledte socioøkonomiske forhold 

De afledte socioøkonomiske forhold omfatter en beskrivelse af projektets miljøkonsekvenser, 

der har væsentlige effekter på mennesker og samfund, dvs. på erhverv og 

samfundsgrupper i nærområdet. 

Da der er tale om en udvidelse af eksisterende vej, vil der være forhold, som ikke er 

relevante at behandle, eksempelvis vejens barriereeffekt, hvor det vurderes at der ikke 

vil forekomme væsentlige ændringer. 

15.1 Støj, støv og emissioner 

I anlægsfasen vil udvidelsen medføre gener for befolkningen i form af støj-, støv- og 

luftgener. 

Udvidelsen af vejen vil generere mere trafik, og det vil derfor også i udgangspunktet 

betyde en øget støjpåvirkning samt partikelforurening af boligerne tæt på vejen. Der 

vil dog blive gennemført støjreducerende tiltag bl.a. med støjreducerende asfalt på motorvejen 

og støjskærme ved boligområder mv. langs motorvejen. 

For mere detaljeret analyse af de støjmæssige påvirkninger og initiativerne for at reducere 

støjgenerne henvises til en selvstændig rapport om støjforholdene. 

93

Kapitel 16 - Afværgeforanstaltninger 

94 

16. Afværgeforanstaltninger 

16.1 Anlægsfasen 

Anlægsfasen kan medføre følgende påvirkninger på miljøet: 

• Støj- og luftforurening samt vibrationer til og fra arbejdsarealet 

og selve anlægsarealet 

• Støj- og luftforurening langs alternative trafikale ruter 

• Spild fra jord- og andre transporter 

• Jordkomprimering og jorderosion 

• Forurening af overfladevand 

• Forstyrrelser og ødelæggelse af natur, flora og fauna 

• Påvirkning af det kulturhistoriske landskab 

• Midlertidig afbrydelse eller omlægning af veje og stier 

• Forbrug af råstoffer 

• Generering af affald 

Nedenfor er angivet hvilke afværgeforanstaltninger der vil blive benyttet under anlægsfasen 

for at begrænse disse effekter via en miljøledelsesplan. For mere specifikke 

afværgeforanstaltninger henvises i stedet til de enkelte kapitler. 

16.1.1 Miljøledelsesplan 

En miljøledelsesplan, der inkorporerer hensyn til nedenfor listede områder, vil blive 

udarbejdet og kvalitetssikret af sagkyndige under detailprojekteringen. 

Jordbund 

For jordbunden i området i og omkring anlægsarealet vil der i miljøledelsesplanen 

blive stillet krav til minimering af kørsel i lavbundsarealer samt tæt på søer og vandhuller. 

Vandmiljø 

For vandmiljøet vil der tillige blive stillet krav til overfladeafstrømningen fra de blottede 

jordflader under anlægsarbejdet. For at undgå tilførsel af opslemmet materiale til 

recipienter opsamles og tilbageholdes vandet i permanente eller midlertidige bassiner, 

således at partikulært materiale sedimenterer og tilbageholdes. 

Vandbalance, vandføring og vandkvalitet bliver generelt opretholdt i vandområder for 

at sikre vådområders og vandløbs naturkvalitet. Ændring af grundvandsstanden bliver 

derfor så vidt muligt undgået,


Landskab og naturområder 

I miljøledelsesplanen udpeges områder til placering af arbejdspladser, køreveje og 

oplagringspladser. Disse bliver placeret udenfor sårbare områder og længere væk end 

100 meter fra vandløb, grøfter, vandhuller og søer. Arbejdsområdets udbredelse vil 

generelt søgt minimeret i områder med særlig sårbarhed, såsom skovområder, ådale og 

§ 3 beskyttede områder. 

Dyreliv 

Ved anlægsarbejde på lokaliteter hvor der er observeret spidssnudet frø eller stor vandsalamander, 

eller en veludviklet paddebestand i øvrigt, vil der blive stillet følgende 

særlige krav til anlægsarbejdet: 

Arbejdet i og ved vandhuller henlægges til perioden fra oktober til februar, hvor 

dyrene er til stede i mindst mulig antal idet kun et mindretal af dyrene overvintrer i 

vandhuller. Er der vægtige grunde til at sløjfe et vandhul i sommerperioden (juni-september) 

opfiskes padder og paddeyngel og flyttes til erstatningsvandhuller, der under 

alle omstændigheder er etableret senest året inden anlægsarbejdet starter. 

Under anlægsarbejdet bliver vandgennemstrømningen i vandløbene opretholdt i fuldt 

omfang af hensyn til de vandlevende dyr. 

Kulturhistoriske interesser 

Før anlægsfasen og i nødvendigt omfang i anlægsfasen, gennemføres arkæologiske 

forundersøgelser. Eventuelle fund bliver indberettet til Rigsantikvaren eller det lokale 

museum. Arbejdskørsel, jordfyld og terrænændringer nær fortidsminder bliver undgået. 

Friluftsliv 

I anlægsfasen kan friluftslivet blive generet af støj- og luftforurening samt afbrydelse 

af veje og stier. Derudover kan anlægsarbejderne begrænse oplevelsesværdien. For at 

minimere virkningerne vil der i miljøledelsesplanen blive indarbejdet krav om at opretholde 

eksisterende stier så længe som muligt samt at alternative adgangsveje bliver 

etableret og skiltet om. Desuden stilles der krav om, at der i dagblade og på centrale 

steder i kommunerne langs vejstrækningen opsættes information om det igangværende 

arbejde, varighed og alternative ruter. 

Råstoffer og affald 

Rabatjorden vil i anlægsperioden blive midlertidigt oplagret på nærmere udpegede 

arealer og siden genindbygget i projektet. Dermed vurderes der ikke at være nogen 

risiko for forurening af grundvandet som følge af jorddisponeringen af rabatjord i 

anlægsfasen. I det hele taget skal der gøres en særlig indsats for genanvendelse af alle 

potentielt genanvendelige affaldsfraktioner 

95


96 

16.2 Driftsfasen 

Nogle steder har det ikke været muligt at undgå negative konsekvenser for miljøet. 

Derfor er der i projektet indarbejdet nogle løsninger som mindsker konsekvensen eller 

kompenserer for de negative virkninger. De overordnede principper for afværgeforanstaltninger 

er følgende: 

• Vandhuller, der nedlægges eller skades, erstattes med nye i et aftalt forhold. 

• Vejvand opsamles i bassiner med membraner, således at der ikke forekommer 

nedsivning til grundvandet. Partikulært stof sedimenteres i bassinerne der har et 

reguleret udløb således at hydraulisk overbelastning af recipienterne undgås. Bassinerne 

kan desuden aflukkes så evt spild kan opsamles. 

• Forurenet jord indbygges i projektet eller bortskaffes til rensning på et modtageanlæg.

Kapitel 17 - Eventuelle manglende viden og oplysninger 

17. Eventuelle manglende viden og 

oplysninger 

En VVM-redegørelse skal indeholde en oversigt over punkter, hvor datagrundlaget er 

usikkert eller hvor der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. 

I den forbindelse kan der fremhæves følgende aspekter: 

• Faunaens forekomst og udbredelse langs motorvejen er beskrevet ud fra enkelte 

feltbesigtigelser af et begrænset antal lokaliteter suppleret med litteratur- og databaseoplysninger. 

Ud fra de gennemførte besigtigelser vurderes grundlaget at være 

tilstrækkeligt. 

• Der mangler detaljeret viden om vejvands indhold af skadelige stoffer, vejvandsbassinernes 

rensningseffektivitet og om stoffernes virkning i vandmiljøet. 

• Arealer til arbejdspladser og midlertidigt oplag af jord og byggematerialer vil først 

blive endeligt fastlagt under detailprojekteringen. 

97

Kapitel 18 - Referencer 

98 

18. Referencer 

Andersen, P.N., Madsen, A.B. 2007. Trafikdræbte større dyr i Danmark – kortlæg-ning 

og analyse af påkørselsforhold. Faglig rapport fra DMU nr. 626. 58 pp. 

Baagøe, H.J. & Jensen, T.S. (red.). 2007. Dansk Pattedyratlas. Gyldendals Forlag 

DMU, 2002. Barrierer i landskabet - betyder de noget for de vilde dyr? Temarapport 

fra DMU 40/2002. 

Frederiksborg Amt. 1992. Landskabsbeskrivelse. 118 pp 

Gl. Holtegaard 2007: http://www.holtegaard.org/, Gl. Holtegaards hjemmeside, besøgt 

d. 19.06.06 

HUR 2005: Regionplan for Hovedstadsregionen. Visioner og hovedstruktur. Retningslinier 

og redegørelse. 346 pp – samt regionplanens kortmateriale der er tilgængeligt 

via http://kort.arealinfo.dk/ 

Hvitved-Jacobsen et al. 1994. Treatment systems for urban and highway run-off in 

Denmark. Science of the Total Environment. 146/147: 499-506 

Hørsholm Egns Museum 2008: Arkæologisk analyse af Helsingørmotorvejens udbygning 

mellem Isterødvej og Øverødvej og anlæg af nødspor mellem Isterød og Kokkedal. 

Miljø- og Energiministeriet. 1997. Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra 

befæstede arealer. Miljøprojekt nr. 355. 

Miljøministeriet 2006. Bekendtgørelse nr 1669 af 14/12/2006 om miljøkvalitetskrav 

for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller 

havet 

Miljøstyrelsen 2006: Lovbekendtgørelse nr. 1756 af 22. december 2006 om miljømål 

m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Miljøministeriet. 

Miljøstyrelsen 1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter 

miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 155 pp. 

Rambøll. 2007a. Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej. 

Miljøundersøgelser og –vurderinger. Kortlægningsrapport. Rapport til Vejdirektoratet. 

Rambøll. 2007b. Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej. 

Miljøundersøgelser og –vurderinger. Faunapassager. 18 pp

Kapitel 18 - Referencer 

Rambøll. 2008a. Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej. 

Skitseprojekt, Afvanding. 12 pp. 

Rambøll. 2008b. Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej. 

Vejteknisk beskrivelse. 117 pp. 

Rudersdal Museer 2007, brev af 30. januar 2007, adresseret til Vejdirektoratet. 

Skov- og Naturstyrelsen 2007. Mailveksling med vildtkonsulenterne N.E. Worm og P. 

Søland. Tisvilde og Jægersborg skovdistrikter. 

Søgaard, B., Asferg, T. (red.). 2007. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag 

IV - til brug i administration og planlægning. Faglig rapport fra DMU nr. 635 

Tetraplan 2009. VVM for udbygning af Helsingørmotorvejen Trafikberegninger. Trafikmodelberegninger 

af Basis 2004 og 2015 

Vejdirektoratet 2005. Konstruktion og vedligehold af veje og stier. Hæfte 2, Afvandingskonstruktioner. 

Vejregelrådet. 84pp. 

Vejdirektoratet. 2000. Fauna- og menneskepassager. En vejledning. Vejregelforslag fra 

Vejregelrådet, marts 2000. 

Worm, N.E. & P. Søland 2007. Vildtkonsulenter, Jægersborgs Statsskovsdistrikts. Pers 

com. 

99

Kortbilag 

100 

Kortbilag 

Kort 5.1 Planforhold – kommuneplanlægning 

Kort 5.2 Planforhold – lokalplanlægning 

Kort 6.1 Friluftsliv og rekreative områder 

Kort 8.1 Landskab og jordbund 

Kort 9.1 Kulturarv 

Kort 10.1 Natur, vand og § 3 områder 

Kort 10.2 Lokaliteter 

Kort 12.1 Grundvand

Kortbilag 5.1: 

Planforhold - kommuneplanlægning 

Signatur 

Planforhold - kommuneplanlægning 

Boligområde 

Bolig og erhverv 

Erhverv 

Offentlige formål 


Landområdet 

Tekniske anlæg 

Transportkorridor 

Højspæningsjordkabel 

Højspændingsledning 

Planlagt naturgasledning 

Vandledning 

Kommunegrænse 

Vejføring 

Undersøgelseskorridor 

Meter 

500 

101

102 

108R 

108R 

108R 

108R 

108R 

108R 

108R 

108R 

108R 

13R 

13R 

13R 

13R 

13R 

13R 

13R 

13R 

13R 

28R 

28R 

28R 

28R 

28R 

28R 

28R 

28R 

28R 

15R 

15R 

15R 

15R 

15R 

15R 

15R 

15R 

15R 

56R 

56R 

56R 

56R 

56R 

56R 

56R 

56R 

56R 

90R 

90R 

90R 

90R 

90R 

90R 

90R 

90R 

90R 

14R 

14R 

14R 

14R 

14R 

14R 

14R 

14R 

14R 

21R 

21R 

21R 

21R 

21R 

21R 

21R 

21R 

21R 

51R 

51R 

51R 

51R 

51R 

51R 

51R 

51R 

51R 

48R 

48R 

48R 

48R 

48R 

48R 

48R 

48R 

48R 

55R 

55R 

55R 

55R 

55R 

55R 

55R 

55R 

55R 

80R 

80R 

80R 

80R 

80R 

80R 

80R 

80R 

80R 

81R 

81R 

81R 

81R 

81R 

81R 

81R 

81R 

81R 

73H 

73H 

73H 

73H 

73H 

73H 

73H 

73H 

73H 

19R 

19R 

19R 

19R 

19R 

19R 

19R 

19R 

19R 

54R 

54R 

54R 

54R 

54R 

54R 

54R 

54R 

54R 

70H 

70H 

70H 

70H 

70H 

70H 

70H 

70H 

70H 

72H 

72H 

72H 

72H 

72H 

72H 

72H 

72H 

72H 

74H 

74H 

74H 

74H 

74H 

74H 

74H 

74H 

74H 

71H 

71H 

71H 

71H 

71H 

71H 

71H 

71H 

71H 

62H 

62H 

62H 

62H 

62H 

62H 

62H 

62H 

62H 

24H 

24H 

24H 

24H 

24H 

24H 

24H 

24H 

24H 

129H 

129H 

129H 

129H 

129H 

129H 

129H 

129H 

129H 

59F 

59F 

59F 

59F 

59F 

59F 

59F 

59F 

59F 

39F 

39F 

39F 

39F 

39F 

39F 

39F 

39F 

39F 

63H 

63H 

63H 

63H 

63H 

63H 

63H 

63H 

63H 

N 

500 

Meter 

meter 

meter 

meter 

Boligområde 

Bolig og erhverv 

Erhverv 

Offentlige formål 


Landområdet 

Uspecificeret lokalplan 

Lokalplanforslag 

Transportkorridor 

Servitutbelagt kolonihaveområde 

Perspektivområde - Askehavegård 

Signatur 

Planforhold - lokalplanlægning 

Højspændingsjordkabel 

Højspændingsledning 

Planlagt naturgasledning 

Kommunegrænse 

Vandledning 

Vejføring 



Planforhold - lokalplanlægning


Friluftsliv og rekreative områder 

Signatur 

Friluftsliv og rekreative områder 

0 

Fritidsanlæg 

Kolonihaver 

Mariehøj/Ørbækgård - friarealer 

Mark og eng v. Svenstrup og Mortenstrup 

Oplevelsesrige landskaber 

Kystkiler og regionale kiler 

Planlagt dobbeltrettet fællessti 

Planlagt stinet i øvrigt 

Cykelrute 36 

Rudersdalruten 

Regional rekreativ sti 

Trafiksti 

Manglende sikret skæring 

Vejføring 


0 

Kilometer 

103


Landskab og jordbund 

Signatur 

Landskab og jordbund 

Områder med landskabelige værdier 

Områder med geologiske værdier 

Potentielt vådområde 

Lavbundsareal 

Vejføring 


104 

Meter 

500


Kulturarv 

Signatur 

Kulturarv 

Fredede områder 

Fredede fortidsminder 

Kirkebyggelinjer 

Beskyttede sten- og jorddiger 

Mærkepæle 

Historisk vejstrækning 

Særlig landsby 

Område med kulturhistoriske værdier 

Kulturmiljø & område med kulturhistoriske værdier 

Vejføring 


105 

Meter 

500

106 

Donse Å, 

B1 målsat 


Natur, vand og §3-områder 

Signatur 

Natur, 

vand og § 3-områder 

§ 3 beskyttet eng 

§ 3 beskyttet mose 

§ 3 beskyttet overdrev 

§ 3 beskyttet sø 

Åbeskyttelseslinje 

Biologiske interesseområder 

Skov 

§ 3 besky 

ttet vandløb 

Rørlagt vandløb 

Åben grøft 

Rørlagt grøft 

Vejføring 


Gedevad rende, 

B3 målsat 

Usserød Å, 

B3 målsat på 

sydlig strækning 

C målsat 

B1 målsat 

C målsat 

Vejdamsrenden 

Ikke målsat 

B1 målsat 

CD målsat 

B3 målsat 

Meter 

500

107 

110 

110 

110 

110 

110 

110 

110 

110 

110 

111 

111 

111 

111 

111 

111 

111 

111 

111 

112 

112 

112 

112 

112 

112 

112 

112 

112 

3 

4 

1 

5 

2 

8 

6 

7 

9 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

103 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

104 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 11 

11 

11 

11 

11 

11 

11 

11 

11 

13 

13 

13 

13 

13 

13 

13 

13 

13 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

102 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

101 

27 

27 

27 

27 

27 

27 

27 

27 

27 

106 

106 

106 

106 

106 

106 

106 

106 

106 

93 

93 

93 

93 

93 

93 

93 

93 

93 

91 

91 

91 

91 

91 

91 

91 

91 

91 

108 

108 

108 

108 

108 

108 

108 

108 

108 

18 

18 

18 

18 

18 

18 

18 

18 

18 

23 

23 

23 

23 

23 

23 

23 

23 

23 

22 

22 

22 

22 

22 

22 

22 

22 

22 

90 

90 

90 

90 

90 

90 

90 

90 

90 

24 

24 

24 

24 

24 

24 

24 

24 

24 

19 

19 

19 

19 

19 

19 

19 

19 

19 

16 

16 

16 

16 

16 

16 

16 

16 

16 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

94 

94 

94 

94 

94 

94 

94 

94 

94 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

95 

95 

95 

95 

95 

95 

95 

95 

95 

109 

109 

109 

109 

109 

109 

109 

109 

109 

92 

92 

92 

92 

92 

92 

92 

92 

92 

89 

89 

89 

89 

89 

89 

89 

89 

89 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

88 

88 

88 

88 

88 

88 

88 

88 

88 

87 

87 

87 

87 

87 

87 

87 

87 

87 

86 

86 

86 

86 

86 

86 

86 

86 

86 

21 

21 

21 

21 

21 

21 

21 

21 

21 

85 

85 

85 

85 

85 

85 

85 

85 

85 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

28 

28 

28 

28 

28 

28 

28 

28 

28 

96 

96 

96 

96 

96 

96 

96 

96 

96 

97 

97 

97 

97 

97 

97 

97 

97 

97 

14 

14 

14 

14 

14 

14 

14 

14 

14 

98 

98 

98 

98 

98 

98 

98 

98 

98 

84 

84 

84 

84 

84 

84 

84 

84 

84 

83 

83 

83 

83 

83 

83 

83 

83 

83 

29 

29 

29 

29 

29 

29 

29 

29 

29 

53 

53 

53 

107 

107 

107 

107 

107 

107 

107 

107 

107 

34,35 

34,35 

34,35 

34,35 

34,35 

34,35 

34,35 

34,35 

34,35 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

31 

31 

31 

31 

31 

31 

31 

31 

31 

69 

69 

69 

69 

69 

69 

69 

69 

69 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

49 

49 

49 

49 

49 

49 

49 

49 

49 

77 

77 

77 

77 

77 

77 

77 

77 

77 

33 

33 

33 

33 

33 

33 

33 

33 

33 

48 

48 

48 

48 

48 

48 

48 

48 

48 

36 

36 

36 

36 

36 

36 

36 

36 

36 

47 

47 

47 

47 

47 

47 

47 

47 

47 

76 

76 

76 

76 

76 

76 

76 

76 

76 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

82 

82 

82 

82 

82 

82 

82 

82 

82 

79 

79 

79 

79 

79 

79 

79 

79 

79 

80 

80 

80 

80 

80 

80 

80 

80 

80 

78 

78 

78 

78 

78 

78 

78 

78 

78 

52 

52 

52 

52 

52 

52 

52 

52 

52 

38 

38 

38 

38 

38 

38 

38 

38 

38 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

37 

37 

37 

37 

37 

37 

37 

37 

37 

68 

68 

68 

68 

68 

68 

68 

68 

68 

65 

65 

65 

65 

65 

65 

65 

65 

65 

58 

58 

58 

58 

58 

58 

58 

58 

58 

56 

56 

56 

56 

56 

56 

56 

56 

56 

62 

62 

62 

62 

62 

62 

62 

62 

62 57 

57 

57 

57 

57 

57 

57 

57 

57 

41 

41 

41 

41 

41 

41 

41 

41 

41 

67 

67 

67 

67 

67 

67 

67 

67 

67 

66 

66 

66 

66 

66 

66 

66 

66 

66 

64 

64 

64 

64 

64 

64 

64 

64 

64 

63 

63 

63 

63 

63 

63 

63 

63 

63 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

61 

61 

61 

61 

61 

61 

61 

61 

61 

59 

59 

59 

59 

59 

59 

59 

59 

59 

60 

60 

60 

60 

60 

60 

60 

60 

60 

39 

39 

39 

39 

39 

39 

39 

39 

39 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

105 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

99 

99 

99 

99 

99 

99 

99 

99 

99 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

70 

70 

70 

70 

70 

70 

70 

70 

70 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

73 

73 

73 

73 

73 

73 

73 

73 

73 

72 

72 

72 

72 

72 

72 

72 

72 

72 

75 

75 

75 

75 

75 

75 

75 

75 

75 

74 

74 

74 

74 

74 

74 

74 

74 

74 

43 

43 

43 

43 

43 

43 

43 

43 

43 

42 

42 

42 

42 

42 

42 

42 

42 

42 

44 

44 

44 

44 

44 

44 

44 

44 

44 

55 

55 

55 

55 

55 

55 

55 

55 

55 

46 

46 

46 

46 

46 

46 

46 

46 

46 

500 

Meter 

§ 3 beskyttet eng 

§ 3 beskyttet mose 

§ 3 beskyttet overdrev 

§ 3 beskyttet sø 

Åbeskyttelseslinje 

§ 3 beskyttet vandløb 


Vejføring 

Signatur 

Lokaliteter 


Lokaliteter


Grundvand 

Signatur 

Grundvand 

Særlige drikkevandsinteresser 

Almindelige drikkevandsinteresser 

Nitratfølsomme områder 

Kildepladszoner 

Vejføring 


0 500 

108 

meter 

1. 

000 

0 00 500 

1 11 

. 0 0. 

0 0 00 

meter 

Meter 

500

Vejdirektoratet 

Niels Juels Gade 13 

Postboks 9018 

1022 København K 

Tlf.: 7244 3333 

vd@vd.dk 

Vejdirektoratet.dk

VVM Miljø - Vejdirektoratet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?