VVM Miljø - Vejdirektoratet

vejdirektoratet.dk

VVM Miljø - Vejdirektoratet

Udbygning af Helsingørmotorvejen

mellem Isterød

og Øverødvej

VVM-redegørelse

Miljø

Rapport 347

2009


2

Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13

Postboks 9018

1022 København K

Telefon 7244 3333

Telefax 3315 6335

Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

VVM-redegørelse. Miljø

Rapport 347

Undersøgelserne er løbende blevet drøftet og koordineret i et teknikerudvalg med

følgende medlemmer:

Rudersdal Kommune Gudmundur Asgeirsson

Hørsholm Kommune Katrine Aare Langer

Fredensborg Kommune Stefan Weck

Trafikselskabet Movia Stig Prehn

Vejdirektoratet Ole Kirk

Vejdirektoratet Tabassum Hussain

Vejdirektoratet Hans-Carl Nielsen

Endvidere har følgende deltaget som observatører:

By- og Landskabsstyrelsen Søren Rasmussen

Miljøstyrelsen Brian Kristensen

Følgende konsulentfirmaer har deltaget i undersøgelserne:

• Rambøll har bistået med skitseprojektering af det samlede projekt omfattende

veje, broer og afvanding.

• Rambøll har bistået med miljøundersøgelser og miljøvurderinger

• COWI har bistået med støjberegninger

• Tetraplan har bistået med trafikberegninger

• Claus Bjarrum Arkitekter har bistået med æstetisk rådgivning

• Carl Bro og ÅF-Hansen & Henneberg har bistået med rådgivning vedr. trafikledelsessystem

Redaktion Hans-Carl Nielsen og Marianne Lund Ujvári

Layout Tina Dilling Petersen

Grundkort © Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen

Foto Rambøll, Vejdirektoratet

Tryk Lassen Offset

Oplag 2.000

Copyright Vejdirektoratet

Papirudgave ISBN 978-87-7060-190-0 ISSN 0909-4288

Netudgave ISBN 978-87-7060-191-7 ISSN 1600-4396

Denne og andre publikationer kan bestilles hos Schultz Distribution enten til

schultz@schultz-grafisk.dk eller på telefon 4322 7300


Udbygning af Helsingørmotorvejen

mellem Isterød

og Øverødvej

VVM-redegørelse

Miljø

Rapport 347

2009


Indholdsfortegnelse

1. Indledning ...................................................................................5

2. Sammenfatning ..........................................................................7

2.1 Miljøpåvirkninger ...........................................................................7

2.2 Planforhold ....................................................................................8

2.3 Friluftsliv ........................................................................................8

2.4 Luft og klima .................................................................................9

2.5 Landskab .......................................................................................9

2.6 Kulturarv og arkæologi ................................................................10

2.7 Plante- og dyreliv .........................................................................10

2.8 Overfladevand .............................................................................12

2.9 Grundvand ..................................................................................12

2.10 Råstoffer og affald .......................................................................13

2.11 Forurenede grunde ......................................................................14

3. Baggrund og metode................................................................15

3.1 Proces og lovgrundlag ..................................................................15

3.3 Dataindsamling ............................................................................17

3.4 Feltundersøgelser .........................................................................17

4. Projektets udformning .............................................................18

5. Planforhold ................................................................................19

5.1 Metode .......................................................................................19

5.2 Eksisterende forhold ....................................................................19

5.3 Virkninger af udbygningen ..........................................................23

6. Friluftsliv ....................................................................................24

6.1 Eksisterende forhold ....................................................................24

6.2 Virkninger af udbygningen ..........................................................27

6.3 Afværgeforanstaltninger ..............................................................28

7. Luft og klima .............................................................................29

7.1 Metode .......................................................................................29

7.2 Eksisterende forhold ....................................................................30

7.3 Virkninger af udbygningen .........................................................30

8. Landskab ...................................................................................32

8.1 Metode .......................................................................................32

8.2 Eksisterende forhold ....................................................................32

8.3 Virkninger af udbygningen ..........................................................37

9. Kulturarv ...................................................................................41

9.1 Metode .......................................................................................41

9.2 Eksisterende forhold ....................................................................41

9.3 Virkninger af udbygningen ..........................................................46

9.4 Afværgeforanstaltninger .........................................................48

Indholdsfortegnelse

3


Indholdsfortegnelse

4

10. Plante- og dyreliv ......................................................................49

10.1 Metode .......................................................................................49

10.2 Eksisterende naturforhold og spredningsmuligheder ....................50

10.3 Virkninger af udbygningen ..........................................................65

10.4 Afværgeforanstaltninger ..............................................................69

11. Overfladevand ..........................................................................71

11.1 Metode .......................................................................................72

11.2 Eksisterende forhold ....................................................................72

11.3 Det fremtidige afvandingssystem .................................................75

11.4 Virkninger af udbygningen ..........................................................76

11.5 Afværgeforanstaltninger ..............................................................80

12. Grundvand ................................................................................82

12.1 Metode .......................................................................................82

12.2 Eksisterende forhold ....................................................................82

12.3 Virkninger af udbygningen ..........................................................84

12.4 Afværgeforanstaltninger ..............................................................85

13. Råstoffer og affald ....................................................................86

13.1 Råstoftyper og -mængder ............................................................86

13.2 Affaldstyper og -mængder ...........................................................86

13.3 Virkninger af udbygningen ..........................................................88

13.4 Afværgeforanstaltninger ..............................................................88

14. Forurenede grunde ...................................................................89

14.1 Metode .......................................................................................89

14.2 Eksisterende forhold ....................................................................89

14.3 Virkninger af udbygningen ..........................................................91

14.4 Afværgeforanstaltninger ..............................................................92

15. Afledte socioøkonomiske forhold ...........................................93

15.1 Støj, støv og emissioner ...............................................................93

16. Afværgeforanstaltninger .........................................................94

16.1 Anlægsfasen ................................................................................94

16.2 Driftsfasen ...................................................................................96

17. Eventuelle manglende viden og oplysninger .........................97

18. Referencer .................................................................................98

Kortbilag ...........................................................................................100

Kort 5.1 Planforhold – kommuneplanlægning

Kort 5.2 Planforhold – lokalplanlægning

Kort 6.1 Friluftsliv og rekreative områder

Kort 8.1 Landskab og jordbund

Kort 9.1 Kulturarv

Kort 10.1 Natur, vand og § 3 områder

Kort 10.2 Lokaliteter

Kort 12.1 Grundvand


1. Indledning

Kapitel 1 - Indledning

Udbygningen af Helsingørmotorvejen til 6 spor fra Jægersborg til Øverød har medført

en markant forbedring af de trafikale forhold på strækningen, men på den 4-sporede

strækning nord for Øverød er der fortsat dagligt fremkommelighedsproblemer i

myldretiden. Disse problemer søges afhjulpet ved at fortsætte udbygningen til 6 spor

mellem Isterød og Øverødvej.

Projektet er en udmøntning af trafikaftalen af 5. november 2003, hvor det er anført, at

der skal udarbejdes beslutningsgrundlag med henblik på igangsættelse af projektet.

VVM processen blev startet i december 2006 med udsendelse af et debatoplæg, der

blev fulgt op af et borgermøde i januar 2007. Offentligheds- og idéfasen blev afsluttet

i februar 2007, hvorefter de tekniske delundersøgelser blev igangsat. Forkortelsen

VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet.

Vejdirektoratet har på denne baggrund gennemført en VVM-undersøgelse for en

udbygning af Helsingørmotorvejen fra 4 til 6 spor på strækningen mellem Isterød og

Øverødvej. Denne miljøvurderingsrapport er en del af det materiale, der er udarbejdet

i forbindelse med VVM-undersøgelsen.

Miljøundersøgelserne (ekskl. støj) er udmøntet i følgende rapporter og notater:

• Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej fra 4 til 6 spor.

VVM-redegørelse. Miljøvurderingsrapport. (denne rapport)

• Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej fra 4 til 6 spor.

VVM-redegørelse, Miljøundersøgelser og –vurderinger. Faunapassager.

• Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej fra 4 til 6 spor.

VVM-redegørelse, Miljøundersøgelser og –vurderinger. Kortlægningsrapport.

• Udvidelse af Helsingørmotorvejen. Forudsætningsnotat for miljø.

• Forudsætninger for feltundersøgelser i forbindelse med udbygning af Helsingørmotorvejen.

Det samlede VVM arbejde omfatter desuden undersøgelser og rapporter vedrørende vejteknik,

afvandingsforhold, støj, landskabelige og arkitektoniske forhold samt trafik- og

effektberegninger. Miljøundersøgelserne er foregået parallelt med projekteringen, hvilket

har betydet at miljøhensyn er blevet indarbejdet i projektet undervejs i processen.

Rapporten omhandler en række temaer, og for hvert tema er der udarbejdet et oversigtskort

over hele vejstrækningen. Disse temakort er indsat som bilag bagest i rapporten.

5


Kapitel 1 - Indledning

6


2. Sammenfatning

Der er undersøgt to forslag til udbygning af motorvejen.

Kapitel 2 - Sammenfatning

• Hovedforslaget er en asymmetrisk udbygning af den eksisterende vej. Udvidelsen

er så vidt mulig lagt i den side af vejen, hvor der er færrest konflikter i forhold til

nærliggende boligområder. Det er det mest omfattende projekt, da dele af den eksisterende

vejbane ikke kan genbruges, men skal nyanlægges.

• Alternativet er så vidt mulig en symmetrisk udvidelse på begge sider af den eksisterende

vej. Denne løsning giver bedre mulighed for at genbruge den eksisterende

vejbane.

I forbindelse med udbygningen ombygges broer og tilslutningsanlæg i nødvendigt omfang.

Især ombygges tilslutningsanlægget ved Isterød (TSA 9) væsentligt, men også

udformningen af TSA 10 ved Hørsholm Kongevej ændres. I Hovedforslaget ændres

kun på vestsiden af motorvejen og i Alternativet på begge sider.

Udbygningen medfører endvidere væsentlige ændringer i vejens afvandingssystem..

2.1 Miljøpåvirkninger

På basis af miljøundersøgelser og den foreslåede udbygning af motorvejen, er miljøpåvirkningen

under anlæg og drift beskrevet for både Hovedforslaget og Alternativet.

På grundlag heraf er beskrevet hvilke afværgeforanstaltninger, der kan nedbringe de

negative påvirkninger mest mulig. De beskrevne afværgeforanstaltninger er alle indarbejdet

i projektet for at begrænse miljøpåvirkningerne mest muligt.

2.2 Planforhold

Planforhold omfatter de bindinger i arealanvendelsen, der er udstukket i forbindelse

med lokal-, kommune- og regionplanlægningen.

Københavns og Frederiksborg amter blev nedlagt med udgangen af 2006. I den forbindelse

blev Hovedstadens Udviklingsråds seneste regionplan fra 2005 ophøjet til et

landsplandirektiv, der er gældende i en overgangsperiode, indtil det bliver erstattet af

ny planlægning. Visse dele er allerede erstattet af Fingerplan 2007 der udgør det overordnede

grundlag for hovedstadsområdets kommuners planlægning af bl.a. trafikanlæg,

byudvikling og grønne kiler.

Helsingørmotorvejens udbygning på strækningen Isterød-Øverødvej, indgik allerede

som en planlagt udvidelse i Regionplanen fra 2005. For nyanlæg og ombygning af

vejanlæg gælder det generelt, at den samlede miljøbelastning ikke må øges. Der er

samtidig krav om, at der sikres sammenhæng mellem det regionale trafikstinet og det

regionale rekreative stinet, og at der etableres sikret skæring ved nye statsveje.

7


Kapitel 2 - Sammenfatning

8

Langs motorvejen løber en række ledninger og kabler. Især ligger to store vandledninger

så tæt på vejen, at de flere steder kommer i konflikt med udbygningen og må omlægges.

Undersøgelseskorridoren grænser op mod det såkaldte ’ydre storbyområde’ samt

’landområde’, idet Helsingørmotorvejen på nogle strækninger udgør selve grænsefladen

imellem de to zoner. Østsiden af vejen er domineret af byzone med boligbyggeri,

kolonihaver og forskerparken SCION ved Hørsholm. Kun mellem Brådebæk og

Trørød er der et større sammenhængende område med landzone øst for vejen.

Vestsiden af motorvejen grænser op til landzone på størstedelen af strækningen; kun

omkring Gl. Holte er der boliger og rekreative arealer. Der er landbrugsinteresser i

størstedelen af landområdet, og nord for Isterød er der udpeget et særligt værdifuldt

landbrugsområde. Der er ingen skovrejsningsområder og kun mindre områder med

fredskov bliver berørt.

2.3 Friluftsliv

Motorvejen forløber igennem et landskab, hvor marker og naturområder er opdelt af

bymæssig bebyggelse og trafikale anlæg. Der er forskellige rekreative områder og

aktiviteter, bl.a. i form af sportsanlæg, rideklubber, spejderhus, stier og naturområder.

Nord for Isterød ligger Hørsholm Haveforening, der grænser direkte op til motorvejen

på den østlige side. Haveforeningen er til de andre sider afgrænset af grønne, fredede

arealer og ligger ikke i tilknytning til anden bebyggelse. Haveforeningen vil blive

væsentligt påvirket af vejudvidelsen. Dele af de yderste parceller mod motorvejen vil

således blive inddraget som en del af vejudvidelsen.

En spejderhytte ved Gl. Holtevej får også motorvejen tættere på. Trafikstien rute 50,

langs motorvejen påvirkes af udvidelsen, men flyttes i nødvendigt omfang.

De største konflikter opstår i anlægsfasen hvor Gl. Holtevej og Egebækvej lukkes for

al trafik. Der vil dog blive etableret en midlertidig stioverføring ved Egebækvej for

fodgængere, cyklister og ryttere.

2.4 Luft og klima

Beregninger viser, at udbygningen i både Hovedforslaget og Alternativet medfører en

stigning på 0,12 % i antal kørte km og i CO 2 -udledning i hovedstadsområdet sammenlignet

med, hvis motorvejen ikke udbygges (beregnet i 2015). Stigningen svarer til

2.800 tons CO 2 pr. år. Beregningen indregner dog ikke fuldt ud den reduktion i CO2,

der kommer som følge af, at køkørsel i myldretiden forsvinder og at køremønstret generelt

bliver bedre som følge af den forbedrede kapacitet på motorvejen. For NO X , og

SO 2 følger stigningerne den tilsvarende stigning i trafikken, mens niveauet for kulbrinter

(VOC) er stort set uændret. Dette skyldes, at udledningen af VOC falder ved højere

hastighed.


Kapitel 2 - Sammenfatning

2.5 Landskab

Landskabet i undersøgelseskorridoren kan overordnet betegnes som et bakket morænelandskab,

der veksler imellem landskaber i mindre skala, der opleves relativt

lukkede pga. mange levende hegn, bevoksninger og bebyggelse, og landskaber i større

skala, der opleves mere åbne.

Store strækninger af undersøgelseskorridoren er udpeget som værdifulde landskaber:

• Usserød Ådal nord for Isterød er på begge sider af motorvejen udpeget som værdifuldt

landskab, og på den østlige side er ådalen fredet.

• Fra Isterød og mod syd til Hørsholm Kongevej ændrer landskabet vest for motorvejen

karakter fra et åbent landskab i stor skala og med lange kig, til et landskab i

mindre skala med trærækker og skovbeplantninger og kun momentvis udsyn over

landskabet.

• Motorvejsstrækningen imellem Brådebæk og Gl. Holte løber på tværs af et værdifuldt

landskab ved landsbyen Sandbjerg. Motorvejen ligger hævet og opdeler derved

landskabet, der på østsiden er karakteriseret ved små markparceller, levende

hegn, søer og beplantninger. Mod vest ligger et område med mindre skovplantninger

der skærmer både for udsyn fra og indkig til motorvejen.

9


Kapitel 2 - Sammenfatning

10

• Øst for Gl. Holte består det værdifulde og fredede landskab af relativt store marker

opdelt af levende hegn. Vejen ligger højt i det kuperede landskab og er synlig

fra en del af det omkringliggende område, mens beplantningen langs vejen gør,

at landskabet herfra kun opleves momentvis. En del af dette landskab udgøres af

tunneldalen omkring Maglemoserenden, der foruden udpegningen som værdifuldt

landskab også er udpeget som geologisk interesseområde.

Lige syd for undersøgelseskorridoren ligger Kighanerenden i bunden af en tunneldal,

hvoraf dele er udpeget som geologisk interesseområde.

Der er flere mindre lavbundsområder langs motorvejen, men ingen potentielle vådområder.

Det største lavbundsområde ligger i midten af tilslutningsanlægget ved Isterød

(TSA 9).

Motorvejen kommer til at fremstå lidt mere markant i landskabet på grund af de ekstra

spor, men den væsentligste umiddelbare konsekvens for landskabet er dog fjernelse af

vegetationen langs vejen, der giver forøget synlighed og forøget udsigt.

Mere permanente effekter ses nord for Hørsholm Kongevej hvor det nye tilslutningsanlæg

i Hovedforslaget breder sig ind over det grønne område mod vest. Mod øst

nedlægges i Alternativet en række boliger ved Brådebæk. Der er ikke væsentlig forskel

på konsekvenserne for landskabet af de to udbygningsforslag.

2.6 Kulturarv og arkæologi

Der er udpeget kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier på begge sider

af motorvejen ved Sandbjerg og Gøngehuse. Det drejer sig om en del af landsbyen

Sandbjerg på østsiden af vejen, der aldrig blev udskiftet, og det drejer sig om et mindre

område ved Gøngehuse, der består af dyrkede marker og folde, typisk adskilt af

levende hegn eller diger.

Hovedforslaget påvirker området ved Sandbjerg idet en skærmende bevoksning langs

motorvejen fjernes. Ved Alternativet rykkes vejen lidt tættere på området og en større

del af bevoksningen fjernes, hvilket øger den visuelle påvirkning. Kulturmiljøet vest

for motorvejen ved Gøngehuse er mindre sårbart over for ændringer af motorvejen,

idet kun en smal bræmme af området ligger i direkte kontakt til motorvejen.

Diger er ofte vigtige kulturhistoriske landskabselementer og kan også være betydningsfulde

levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Sådanne jord- eller stendiger

er ofte registreret og beskyttet efter museumsloven. To jorddiger berøres, dvs.

afkortes i forbindelse med vejbyggeriet.

Der er udført en arkæologisk analyse, der omfatter en korridor på mellem 200 og 400

m langs hele strækningen. Det vurderes, at der er et højt antal fortidsminder i området.

På bakker og bakkeplateauer forventes først og fremmest spor af bopladser og eventuelt

grave fra sidste halvdel af bondestenalderen, yngre bronzealder og ældre jernal-


Kapitel 2 - Sammenfatning

der, mens der i lavbundsområderne forventes fund af bopladser fra jægerstenalder og

bondestenalder.

2.7 Plante- og dyreliv

I forbindelse med den planlagte udvidelse af vejen er de biologiske forhold omkring

Helsingørmotorvejen undersøgt og kortlagt. Herunder også mulighederne for dyrenes

spredning på tværs af vejen.

Mere end 70 lokaliteter langs vejen er undersøgt. Det drejer sig i første række om lokaliteter,

der i forvejen er registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, dvs.

vandhuller, moser, enge m.v. over en given størrelse, samt udpegede vandløb. Men

også en række lokaliteter, der ikke tidligere er registreret, er blevet undersøgt. Der var

ikke på forhånd kendskab til særlig værdifuld eller sjælden natur langs vejen, så der

har især været fokus på dyr og planter, der gennem EF-Habitatdirektivet er omfattet af

krav om særlig streng beskyttelse.

Det gælder paddearter som spidssnudet frø og stor vandsalamander. Padder er mobile

og har en stor aktionsradius, men er også følsomme og overlever ikke forsøget på at

krydse en motorvej. De våde lokaliteter er bl.a. undersøgt for ynglende padder i det

tidlige forår. Desuden er vegetationen registreret på alle lokaliteter i juli-august, hvor

den er bedst udviklet.

Helsingørmotorvejen blev bygget for ca. 50 år siden, og plante- og dyreliv har siden

måttet tilpasse sig dette vilkår. En motorvej er en uoverstigelig barriere for de fleste

dyr, og der er ikke i den eksisterende vej indbygget nogen form for passagemuligheder

ud over almindelige vejbroer og underføringer.

Undersøgelserne påviste et varieret kulturlandskab med mange næringspåvirkede lokaliteter

med en artsfattig vegetation, men også mange lokaliteter med en god bestand

af padder. Både spidssnudet frø og stor vandsalamander, som er strengt beskyttede

arter, og andre, f.eks. skrubtudse og grøn frø, er fundet langs motorvejen.

7 arter af flagermus kendes fra området. Alle danske arter af flagermus er omfattet af

Habitatdirektivets krav om streng beskyttelse. I forbindelse med undersøgelserne er

der ikke fundet oplagte levesteder for markfirben langs motorvejen. De øvrige strengt

beskyttelseskrævende arter er ikke fundet langs motorvejen.

Motorvejsstrækningen passerer ingen Natura 2000-områder. Afstanden mellem motorvejen

og de nærmeste Natura 2000-områder er 2-4 km. Da alle Natura 2000-områder

ligger i andre afstrømningsområder end motorvejen vurderes det, at områderne ikke

påvirkes af udbygningen.

Da Helsingørmotorvejen kun udvides med et begrænset antal meter, er de direkte

effekter i al væsentlighed begrænsede til de naturarealer og vandhuller, der påvirkes

af vejprojektet. Virkningerne berører planter og dyr, der lever i eller ved vandet eller

11


Kapitel 2 - Sammenfatning

12

bruger vandhullet i dele af deres livscyklus som f.eks. padder eller (vand)flagermus. Påvirkningerne

kan ske ved permanent inddragelse af vandhuller, moser, skovarealer eller

andre naturtyper, eller ved midlertidig påvirkning af naturarealer, vandhuller og vandløb

i forbindelse med byggeriet og f.eks. ændringer af motorvejens afvandingssystem.

Vandhuller, der nedlægges permanent, erstattes således, at der anlægges to nye vandhuller

for hvert der nedlægges.

• I Hovedforslaget oprettes der i alt 8 erstatningsvandhuller.

• Ved gennemførelse af Alternativet oprettes der 7 erstatningsvandhuller.

Oprettelsen af erstatningsvandhuller må forventes at gavne padder, men også vandflagermus,

der ellers kunne tænkes at blive påvirket af nedlæggelsen af vandhuller.

Flagermus har aktionsradier på mange kilometer, og i betragtning af områdets meget

varierede landskab med småskove, trægrupper og hegn, vurderes den begrænsede

fældning af vegetation langs Helsingørmotorvejen ikke at påvirke flagermusenes muligheder

for at finde føde.

Ved gennemførelse af Hovedforslaget fældes 0,7 ha og ved Alternativet 0,5 ha fredskov.

Nedlagt fredskov erstattes sædvanligvis med plantning af det dobbelte areal et

andet sted.

Ved gennemførelse af ovenstående tiltag forventes det, at en udbygning af vejen ikke

vil skade flora og fauna. Dette gælder både Hovedforslaget og Alternativet.

2.8 Overfladevand

Motorvejens afvandingssystem er ikke tidssvarende. I forbindelse med forøgelse

af vejarealet og den deraf afledte større vandmængde der skal ledes væk, udbygges

afvandingssystemet. Der etableres et lukket opsamlingssystem og vandet ledes til bassiner

med reguleret afløb. Bassinerne bygges med tilstrækkelig volumen så der højest

sker overløb hvert 5. år.

Der etableres i alt 6 bassiner hvoraf de 3 er nye og de 3 er udvidelser af eksisterende

bassiner. Ved at sikre tilstrækkelig opholdstid til, at stof kan bundfældes, reduceres

indholdet af forurenende stoffer. Derved når koncentrationen i recipienten ikke skadelige

niveauer. Recipienten er i de fleste tilfælde vandløb der løber mod Øresund. Kun

i et enkelt tilfælde løber vandet til en mose, Gammelmose, syd for Brådebæk hvorfra

vandet formodentlig nedsiver.

2.9 Grundvand

Der er særlige drikkevandsinteresser i hele undersøgelsesområdet og der er registreret

en række indvindingsboringer og kildepladser. Men kun enkelte indvindingsboringer


Kapitel 2 - Sammenfatning

for disse kildepladser findes i nærheden af undersøgelsesområdet eksempelvis omkring

tilslutningsanlægget ved Isterød (TSA 9). Baseret på en vurdering af lertykkelsen

over grundvandsmagasinerne er den geologiske sårbarhed høj på store strækninger

navnlig omkring Isterød og Gl. Holte. Hvor Gammelmose ligger, er den geologiske

sårbarhed lav og beskyttelsen af grundvandsressourcen generelt god. Gammelmose

er et afløbsfrit sø- og moseområde, der som nævnt ovenfor modtager vejvand via et

regnvandsbassin.

Den væsentligste risiko for forurening af grundvandet er knyttet til nedsivning af forurenende

stoffer fra ubefæstede arealer langs vejen samt i tilfælde af trafikuheld med

spild af stoffer. Vejvandssystemet bliver som nævnt væsentlig opgraderet og det nye

vejanlæg vil forbedre beskyttelsen af grundvandet uanset valg af udbygningsforslag.

2.10 Råstoffer og affald

I anlægget af ekstra vejbaner vil der blive benyttet forskellige råstoffer, primært i form

af stabilgrus, bundsikring (sand og grus), asfalt, beton og stål. Ved anlæg af vejen

13


Kapitel 2 - Sammenfatning

14

fremkommer der også forskellige råstoffer (f.eks. jord og grus ved afgravning), som så

vidt muligt bliver genindbygget i vejanlægget.

Der skal bruges ca. 179.000 tons asfalt til det samlede vejprojekt uanset udbygningsforslag.

Heraf kommer ca. 66.000 tons fra genanvendelse af asfalt fra den eksisterende

vej. Således forbruges der i alt ca. 113.000 tons ny asfalt. Forbruget af asfalt vurderes

ikke at være problematisk. Dog vægtes genanvendelse af opbrudt asfalt højt, idet der i

asfalt indgår ikke-fornybare ressourcer som sten, skærver og olie.

Der bliver i projektet gjort en særlig indsats for at optimere udnyttelsen af ressourcer

ved at anvende genanvendelige materialer og ved at genanvende alle potentielt genanvendelige

affaldsfraktioner. Endvidere vil overskudsjord blive indbygget i projektet

eksempelvis som støjvolde o.l.

2.11 Forurenede grunde

Undersøgelseskorridoren omkring Helsingørmotorvejen er gennemgået med henblik

på at kortlægge lokaliteter med kendt eller potentiel jordforurening. Jordforurening

kan skyldes nedlagte lossepladser eller udledninger eller nedgravning af affald på

industrigrunde, og er i så fald ofte allerede kendte. Jordforurening kan også ske ved

opfyld af vandhuller eller grusgrave med affald eller ved deponering af affald eller

allerede forurenet jord som fyldmateriale ved bygge- og anlægsprojekter. I sådanne

tilfælde er forureningen ofte ikke kendt, eller der mangler viden om hvilken form for

forurening, der er tale om.

De kortlagte grunde er opdelt i ’Vidensniveau 1’ og ’Vidensniveau 2’ i henhold til Lov

om forurenet jord. V2 registreringer er lokaliteter, hvor der er konstateret en forurening,

som kan have skadelig effekt på mennesker og miljø, mens V1 registreringer

er lokaliteter, hvor der er potentiel risiko for forurening, baseret på oplysninger om

lokalitetens tidligere eller nuværende anvendelse.

Der ligger 7 forurenede grunde inden for en afstand af 100 m fra motorvejen, hvoraf 3,

der alle er V2 registrerede, støder direkte op til vejen.

Derudover vil det øverste jordlag langs motorvejen generelt være forurenet på grund

af trafikken. Denne forurening udgøres typisk af bly og polyaromatiske hydrocarboner

(PAH’er) samt andre oliekomponenter.

Ved arbejde i forurenet jord skal jorden bortskaffes eller indbygges i projektet efter

særlige regler. Skal der ske grundvandssænkning ved en olieforurenet grund skal der

etableres olieudskiller, således at grundvandet kan afledes uden fare for miljøet.


3. Baggrund og metode

Kapitel 3 - Baggrund og metode

3.1 Proces og lovgrundlag

Der er gennemført miljøundersøgelser og -vurderinger af et hovedprojektforslag samt

et alternativ i overensstemmelse med VVM bekendtgørelsen.

Dette indebærer, at anlæggets virkning på befolkningen, dyr, planter, jord, luft, vand,

klima og landskab samt den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv og afledte socioøkonomiske

effekter skal beskrives og vurderes. Det medfører endvidere, at anlægget

skal udformes, så dets virkninger på miljøet mindskes. Hvor det er relevant, udpeges

foranstaltninger, der kan kompensere for anlæggets negative virkninger.

VVM-redegørelsen skal tilvejebringe tilstrækkelig viden til, at politikere og borgere

kan vurdere de miljømæssige konsekvenser af projektet og sammenligne alternativer.

Anlægget og dets virkninger på miljøet beskrives og offentliggøres derfor i en form

der kan danne grundlag for en kvalificeret offentlig debat om anlæggets miljøkonsekvenser.

Der indgår to offentlige høringer i VVM-undersøgelsen; en forudgående

offentlighedsfase, hvor der ved opstarten af miljøundersøgelsen indkaldes ideer og forslag,

og en afsluttende offentlighedsfase ved fremlæggelsen af VVM-undersøgelsen,

hvor der indkaldes bemærkninger og indsigelser.

Vejanlægget løber gennem Rudersdal Kommune og Hørsholm Kommune.

3.2 Metode

Som grundlag for vurderingen af mulige miljøkonflikter ved udvidelsen af vejanlægget

er der foretaget en indsamling af eksisterende data samt udført trafik- og effektberegninger.

Desuden er der gennemført feltundersøgelser af naturforhold, plante- og

dyreliv. Nedenfor er det angivet, hvilke miljøforhold der er undersøgt og vurderet.

• Planforhold

• Luftforurening og støj

• Barriereeffekt

• Landskab og geologi

• Naturforhold

• Kultur- og bymiljøer

• Vandmiljø

• Råstoffer

• Forurenet jord

• Lys

• Affald

• Afledte socioøkonomiske påvirkninger

15


Kapitel 3 - Baggrund og metode

Figur 3.1

Kortudsnit over den

undersøgte vejstrækning

16

De nævnte miljøforhold er vurderet i forhold til 0-alternativet, som er den trafikale

situation i år 2015, hvis der ikke udvides fra 4 til 6 spor.

Fastlæggelsen af linjeføringerne og den tekniske udformning af vejanlæggene er sket

som en iterativ proces i samspil med miljøundersøgelserne. Dette betyder, at vejprojekterne

er blevet justeret for at begrænse miljøpåvirkningen, og der er indarbejdet

forskellige afværgeforanstaltninger. Det er således de miljøoptimerede vejprojekter,

der beskrives og vurderes i denne rapport.

Miljøundersøgelsen er hovedsageligt udført inden for en korridor på 200 m på hver

side af Helsingørmotorvejen. I enkelte områder er korridoren udvidet for at skaffe

bedre overblik over naturforholdene.

De trafikale forhold danner grundlag for beregningerne af de afledte effekter som barriere,

støj og emissioner. Trafikberegningerne for forholdene med og uden en udbygning

af Helsingørmotorvejen er beskrevet i Tetraplan (2009). Støjforholdene afrapporteres

separat.


3.3 Dataindsamling

Der er foretaget feltundersøgelser, som beskrives nærmere i næste afsnit samt indhentet

oplysninger om natur- og kulturforhold ved litteratursøgninger og dataindhentning

fra Miljøcenter Roskilde, Skov- og Naturstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen,

Danmarks Miljøportal, de nu nedlagte København og Frederiksborg Amter og Hovedstadens

Udviklingsråd, Rudersdal og Hørsholm Kommuner, lokale museer, jagtforeninger

samt grønne organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk

Ornitologisk Forening, Botanisk Forening samt webbaserede naturdatabaser som

Fugleognatur.dk og Herpetologisk Fænologi.

3.4 Feltundersøgelser

Feltundersøgelserne er foretaget i områder i undersøgelseskorridoren, der er beskyttet

efter Naturbeskyttelseslovens § 3 og i andre områder, hvor der forventes et vist naturindhold.

Desuden er sten- og jorddiger, der er beskyttet efter § 29a i Museumsloven

undersøgt. Udover deres kulturhistoriske værdi har diger ofte værdi som levesteder

eller spredningsveje for dyr og planter. Udvælgelsen er sket på baggrund af de tidligere

amters udpegning af § 3-områder og § 29a-diger, som de fremgår på arealinfo.

dk (Miljøportalen), luftfotos, registreringer på Kort10, samt ved observationer i felten.

Feltundersøgelserne blev udført i perioden april 2007 til juli 2007, med supplerende

undersøgelser i februar 2008 og er detaljeret beskrevet i en kortlægningsrapport (Rambøll

2007a).

Foruden en generel beskrivelse af naturforholdene langs motorvejen har undersøgelserne

særligt haft til formål at undersøge forekomst og leveforhold for beskyttede

plante- og dyrearter. Undersøgelserne har generelt kortlagt:

• Naturtype/landskabstype,

• Vegetation/plantesamfund,

• Fauna, med særlig fokus på padder og krybdyr.

Kapitel 3 - Baggrund og metode

Undersøgelserne startede i marts 2007 med paddeundersøgelser og sluttede i juli 2007

med botaniske undersøgelser. Efterfølgende (februar 2008) blev området omkring

Kighanerenden undersøgt, med de begrænsninger som årstiden giver.

I alt er der undersøgt over 70 lokaliteter, hvoraf omkring halvdelen er vandhuller. For

hver undersøgt lokalitet er udarbejdet et skema med en generel beskrivelse, fotos, samt

en artsliste over registrerede dyr og planter. Disse lokalitetsskemaer findes som bilag

til kortlægningsrapporten (Rambøll 2007a).

17


Kapitel 4 - Projektets udformning

18

4. Projektets udformning

Der er foretaget vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af at udvide Helsingørmotorvejen

fra 4 til 6 spor mellem Isterød og Gl. Holte.

Der undersøges to forslag:

1. Hovedforslaget er en asymmetrisk udbygning af den eksisterende vej, hvor udbygningen

samtidig bidrager til at tilpasse kurverne, og hvor udvidelsen så vidt mulig

er lagt i den side af vejen, hvor der er færrest konflikter i forhold til nærliggende

boligområder.

2. Alternativet er så vidt mulig udvidet symmetrisk omkring den eksisterende vejs

centerlinie. Denne løsning giver bedre mulighed for at genbruge den eksisterende

vejbane.

Detaljeret beskrivelse af projektet fremgår af den vejtekniske rapport (Rambøll

2008b).

Forslagene er sammenlignet med 0-alternativet, hvor vejen er uændret, men hvor trafikken

er fremskrevet til år 2015 på lige fod med de to undersøgte forslag.


5. Planforhold

Kapitel 5 - Planforhold

Der henvises til kortbilag 5.1 og 5.2, der viser planforhold for henholdsvis kommune-

og lokalplanlægningen langs strækningen.

5.1 Metode

Planforholdene er beskrevet på baggrund af oplysninger vedr. region-, kommune- og

lokalplanlægning fra Rudersdal og Hørsholm Kommuner.

Undersøgelsesområdet ligger inden for de nedlagte Københavns og Frederiksborg amter,

for hvilke Hovedstadens udviklingsråds regionplan (HUR) fra 2005 og Fingerplan

2007 er gældende.

5.2 Eksisterende forhold

I det følgende beskrives de planmæssige forhold i områderne omkring motorvejen i

forhold til arealudpegninger, tekniske anlæg, eksisterende og planlagte ledninger m.v.

5.2.1 Regionplan

HUR’s Regionplan 2005 har som udgangspunkt at skabe en ’vækstmetropol, der er

baseret på bæredygtig udvikling’. Der lægges blandt andet vægt på, at der i hovedstadsområdet

er kort afstand til grønne områder og åbent landskab samt, at der er en

velfungerende og effektiv infrastruktur for alle transportformer.

Regionplanen indeholder retningslinjer for en række af de områder, der vil blive

gennemgået i de følgende kapitler, og kun de overordnede retningslinjer gennemgås

herunder.

Fra 1. august 2007 trådte en ny Fingerplan (et landsplandirektiv) i kraft, som delvis

erstatter Regionplanen. Fingerplanen udgør det overordnede grundlag for kommunernes

planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet.

Denne inddrages i relevant udstrækning i det følgende.

Land- og byzone samt arealanvendelse

Undersøgelseskorridoren grænser op mod såvel ’ydre storbyområde’ som ’landområde’,

idet Helsingørmotorvejen på nogle strækninger udgør grænsefladen imellem de to

zoner. Det ydre storbyområde opdeles i den ny Fingerplan i to typer: dels en type der

omfatter de eksisterende byfingre og dels arealer som grænser op mod landområderne.

Langt størstedelen af byområderne i undersøgelseskorridoren, uanset om de ligger i

’byfingeren’ eller i ’grænsende til landområde’, anvendes til almindelig boligbebyggelse.

19


Kapitel 5 - Planforhold

20

I Rudersdal Kommune udgøres undersøgelsesområdet af byområder af ’byfingertypen’

omkring Gl. Holte og omkring Brådebæk samt Forskerparken Scion.

Ved TSA 9, Isterød ved Hørsholm er der udlagt arealer til kontor- og serviceerhverv og

ved den nordlige afgrænsning af undersøgelseskorridoren er der udlagt et område til

industri og fremstilling.

Imellem byområderne i Rudersdal Kommune findes landområder, der er udpeget til

grønne kiler/kystkiler.

Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land

Beskyttelsesinteresserne omfatter landskabelige, geologiske, kulturhistoriske samt

biologiske interesseområder og lavbundsarealer. De biologiske interesseområder reflekterer

bl.a. forekomsten af beskyttede naturområder jf. naturbeskyttelseslovens § 3,

idet interesseområderne er udpeget under hensyntagen til, hvor de beskyttede områder

er placeret, og hvor der er mulighed for eventuelle spredningskorridorer områderne

imellem.

Regionplanens retningslinjer for landområdets anvendelse betyder, at tilstanden i udpegede

beskyttelsesområder ikke må ændres, hvis det forringer værdien eller muligheden

for at styrke eller genoprette værdien af området. Der kan dog fraviges herfra,

såfremt ændringen kan begrundes i samfundsmæssige hensyn.

I det øvrige landområde skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og

kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares.

Regionplanen lægger vægt på, at de regionale friluftsområders rekreative funktioner

sikres. Der er udlagt en ’ny grøn ring’ i Regionplanen fra 2005, hvori der endvidere er

udlagt en ny regional rekreativ sti.

Den del af Sjælsø-kilen der ligger omkring tilslutningsanlæggene 10 og 11 indgår i

den nye grønne ring, der ligger på tværs af de grønne kiler i den eksisterende struktur.

En udlagt overordnet rekreativ sti følger den grønne ring, og forudsættes at krydse

motorvejen i området syd for tilslutningsanlæg 10.

I hele undersøgelsesområdet er der landbrugsinteresser og nord for tilslutningsanlægget

ved Isterødvej (TSA 9) er udpeget et særligt værdifuldt landbrugsområde.

Der er ikke skovrejsningsområder i undersøgelseskorridoren, men udpegede områder,

hvor skovrejsning er uønsket. Der skal derfor kun tages hensyn til de eksisterende

skovområder. Af disse er flere fredskov.

De fleste private skove over 20 ha og alle offentlige skove er fredskov og der er

begrænsninger jf. Skovloven mod ændring af anvendelsen, herunder etablering af

vejanlæg. Der skal søges dispensation fra Skovloven hos Skov- og Naturstyrelsens lo-


Figur 5.1:

Fredskovsarealer i

umiddelbar nærhed

af Helsingørmotorvejen

Fredskov

Vejføring

Kapitel 5 - Planforhold

kale enheder Øresund og Hovedstaden, som forventes at stille krav om, at der oprettes

erstatningsarealer andet steds med et areal, der er dobbelt så stort som det nedlagte og

i øvrigt efter nærmere aftale med myndighederne.

Vand

Regionplanen foreskriver, at der i områder, hvor der er udlagt kildepladszoner eller

områder med særlige drikkevandsinteresser, som hovedregel ikke må gives tilladelse

til nye grundvandstruende aktiviteter med mindre lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør

placeringen. Veje kan som udgangspunkt betegnes som grundvandstruende

anlæg, medmindre der foretages afbødende foranstaltninger.

21


Kapitel 5 - Planforhold

22

Vandløb, og søer større end 100 m 2 skal have et alsidigt plante- og dyreliv, der er

karakteristisk for den pågældende type. Derudover er en række større søer og vandløb

målsat med mere specifikke krav til de biologiske forhold og vandkvalitet.

Trafikanlæg og andre større tekniske anlæg

Helsingørmotorvejens udvidelse strækningen, der indgår i denne undersøgelse, er

udlagt som planlagt udvidelse i Regionplanen fra 2005. For nyanlæg og ombygning af

vejanlæg gælder det, at den samlede miljøbelastning ikke må forøges.

I regionplanen er der endvidere krav om, at der skal sikres sammenhæng mellem det

regionale trafikstinet og det regionale rekreative stinet. Desuden skal der ved nye statslige

vejanlæg indarbejdes sikret skæring for de overordnede regionale rekreative stier

og sammenhæng mellem det overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige

regionale rekreative stinet.

Langs med Helsingørmotorvejen løber en række ledninger og kabler og især ligger

vandledningerne på lange strækninger meget tæt på motorvejen. Ved Usserød Å nord

for TSA 9 krydser vandledninger under motorvejen og forbindes til Sjælsø Vandværk.

Dernæst følger to vandledninger motorvejen langs hele strækningen mod syd. Afstanden

til vejen er kun ca. 20 m på lange strækninger, og enkelte steder især ved tilslutningsanlæggene

er afstanden mindre.

Et højspændingsjordkabel ligger på motorvejens vestlige side fra koblingsstationen

syd for Stasevang langs hele strækningen mod syd, men ligger i alle tilfælde mere end

200 m fra vejen. Nord for koblingsstationen løber en 132 kV højspændingsluftledning

parallelt med motorvejen, men også her er afstanden mere end 200 m.

5.2.2 Kommuneplanlægning

Arealanvendelse

Den overvejende del af arealanvendelsen på vestsiden af Helsingørmotorvejen er i

kommuneplanerne for Hørsholm og Rudersdal udpeget som landzone og landområde.

Kun omkring Gl. Holte ved vejudvidelsens sydlige del adskiller arealanvendelsen sig

ved at indeholde andre områdetyper bl.a. boligområder, rekreativt område, og områder

til offentlige formål samt et mindre erhvervsområde. På østsiden af motorvejen er

arealanvendelsen præget af både boligområder, rekreative arealer, erhverv og landområder.

Lokalplanlægning

Lokalplanlægningen følger i store træk kommuneplanlægningen, med ganske få

undtagelser, der ofte drejer sig om mindre forskelle i grænsedragningen imellem to

forskellige udpegninger. I et enkelt tilfælde er der dog tale om planlægning af en

anden type arealanvendelse, end den der er fastlagt i kommuneplanen. Vest for motorvejen

nord for TSA 9, Isterød er der udpeget et perspektivområde. Der er endnu ikke

lokalplanlagt for området, men Hørsholm Kommune har visioner om at udvikle et nyt

boligområde i nuværende landzone.


Kapitel 5 - Planforhold

5.3 Virkninger af udbygningen

Regionplanlægning

Udbygningen af Helsingørmotorvejen er på visse strækninger i konflikt med de regionale

udpegninger af eksempelvis kulturmiljøer og værdifulde landskaber. Påvirkningerne

beskrives mere indgående i de pågældende fagkapitler.

Udvidelsen af motorvejen medfører endvidere inddragelse af fredskovsarealer. De inddragede

arealer udgør for hovedforslaget omkring 5.000 m 2 , mens de for alternativet er

omkring 7.500 m 2 .

Der forventes etableret nye arealer med skov svarende til det dobbelte af, hvad der

beslaglægges til vejanlæg. Fredskovområder, der inddrages til arbejdsareal under anlægsfasen

genetableres med særlig brynbevoksning, således at disse rande af skovbryn

på sigt medvirker til at skabe en beskyttelse af skoven mod vindpåvirkning.

Kommuneplanlægning

Udvidelsen af motorvejen påvirker i mindre grad planlægningen på kommunalt plan.

Påvirkningerne er meget generelle eksempelvis i tilfælde, hvor vejen går igennem områder,

der er udpeget landområder. Derfor gennemgås påvirkningerne mere detaljeret i

de efterfølgende kapitler, der omhandler f.eks. landskaber og kulturmiljøer i det åbne

land eller påvirkning af befolkningen.

Lokalplanlægning

På det lokale niveau betyder vejudvidelsen mindre planlægningsmæssige påvirkninger.

Det gælder eksempelvis ved Askehavegård, der endnu ikke er lokalplanlagt, men

udlagt som såkaldt perspektivområde for etablering af primært boliger.

De øvrige påvirkninger er ikke af særskilt planlægningsmæssig karakter og beskrives i

de følgende kapitler.

23


Kapitel 6 - Friluftsliv

24

6. Friluftsliv

De rekreative og friluftsmæssige værdier i området er registreret på baggrund af regionale

udpegninger og på baggrund af øvrig relevant litteratur vedr. områdets friluftsinteresser

samt lokalkendskab. I analysen af, hvilke konsekvenser vejudvidelsen vil have

på de rekreative muligheder, fokuseres der på den egentlige fysiske påvirkning, støj og

visuelle oplevelse. Den fysiske påvirkning er særlig aktuel i forbindelse med motorvejens

skæring af rekreative stiforbindelser.

Der henvises til kortbilag 6.1, der viser stiforbindelser, rekreative områder mv.

6.1 Eksisterende forhold

Generelt

Motorvejen forløber igennem et landskab, hvor marker og naturområder er opdelt af

bymæssig bebyggelse og trafikale anlæg. I området er der forskellige rekreative områder

og aktiviteter, bl.a. i form af sportsanlæg, stier og naturområder.

Rekreative områder

Museet Gl. Holtegård, opført i 1756, er beliggende i Gl. Holte på motorvejens vestlige

side. Udover at bygningerne fungerer som ramme for skiftende kunstudstillinger,

er museets barokke haveanlæg af rekreativ værdi. Haven ligger i omtrent 300 meters

afstand til motorvejen.

Søllerød Naturpark, der hører under Skov- og Naturstyrelsens distrikt Hovedstaden,

indeholder et bredt spektrum af friluftstilbud og er derudover også af stor formidlingsmæssig

værdi, i kraft af områdets forskellige landskabstyper og plejeformer. Naturparken

omfatter Rygård Overdrev, Rygård Fredskov og Søllerød Kirkeskov, hvorigennem

Søllerød Ådal løber. Området indeholder gang-, cykel- og ridestier, flere søer hvor fiskeri

er tilladt, bålpladser, lejrpladser samt en golfbane hvor Søllerød Golfklub holder

til. Her er offentlig færdsel også tilladt (Skov- og Naturstyrelsen 2004).

Langs vestsiden af motorvejen, nord for Øverødvej, ligger et område der i kommuneplanen

er udpeget til fritidsanlæg. Det er et grønt område med et par kunstige bakker,

en hestefold, en tilgroet sø og fire tennisbaner. Området ligger ved trafikstien langs

motorvejen og det krydses af stien ”Rudersdalsruten”.

Kolonihaver

Nord for Isterød ligger Hørsholm Haveforening, der grænser op til motorvejen på dens

østlige side. Haveforeningen er i øvrigt afgrænset af grønne arealer og ligger ikke i

tilknytning til anden bebyggelse.

Ved Langhaven i Trørød, ca. 500 meter øst for motorvejen, ligger Haveforeningen

Skovly, opdelt på tre forskellige veje, Hasselvej, Kirsebærvej og Æblevej.


Figur 6.1

I Hørsholm Haveforening

ligger de

nærmeste huse

mindre end 25 m

fra den eksisterende

motorvej.

Kapitel 6 - Friluftsliv

Sportsanlæg

Holte Rideklub er et større ridecenter med hestepension og rideskole, som ligger placeret

tæt op ad motorvejen ved udvidelsens sydlige grænse. Ridecentret omfatter flere

staldbygninger og folde samt et ridehus, der ligger tæt ved motorvejen.

Golfbaner

Der findes i relativt kort afstand til motorvejen to golfbaner, der ligesom ridesporten er

en populær, men pladskrævende sportsaktivitet.

Hørsholm Golfklub beliggende nordøst for Isterødvej, er en 27 hullers golfbane. Den

restaurerede Lerbækgård fra begyndelsen af 1800-tallet danner rammen for mange af

klubbens faciliteter (Hørsholm 2007). Søllerød Golfklub hører til i Søllerød Naturpark,

hvor det kuperede terræn skaber gode forhold for klubbens 18 hullers golfbane

Spejderhytter

Inden for undersøgelseskorridoren er der kun lokaliseret en enkelt ejendom med spejderaktiviteter,

beliggende nær underføringen af Gl. Holtevej. I relativt kort afstand fra

motorvejen findes endvidere flere spejderhytter. Det gælder eksempelvis Det Danske

Spejderkorps hytte ’Colleruphus’, beliggende syd for Høje Sandbjerg.

Stisystemer

Usserød Å løber fra Sjælsø mod nord til Nivåen syd for Nivå. Cykelrute 36 følger åen,

og består på lange strækninger af grusstier, der kun er beregnet til cyklister og gående.

På korte strækninger anvendes dog offentlige veje. Det sker bl.a. hvor Helsingørmotorvejen

krydses ved TSA 9.

25


Kapitel 6 - Friluftsliv

Figur 6.2

Fiskehejren i søen ved

Mariehøj bidrager til

naturoplevelsen på

”Tusindbensruten”.

26

Hørsholm Kommune har ønske om at forlægge stisystemet så det krydser under Helsingørmotorvejen

i en ny tunnel langs Usserød Å. Forbindelsen indgår også i kommunens

skitseprojekt vedrørende Askehavegård.

Den regionale trafiksti, rute 50, løber langs motorvejen og krydser denne via Hørsholm

Kongevej. Ruten følger på en stor del af strækningen de større veje, men på

strækningen imellem TSA 11 og Øverødvej følger stien en separat cykelsti, der ligger

på motorvejens vestlige side.

Rudersdalruten er en løbe-, vandre- og cykelrute, der forløber ad eksisterende stier og

veje igennem store dele af Rudersdal Kommune. Ruten er over 43 km lang, og forbinder

Kajerød i vest med Vedbæk i øst. Ruten krydser motorvejen via Egebækvej ved

Gl. Holte syd for TSA 13.


Figur 6.3

Tusindbenruten er

en rekreativ sti for

børn ved Mariehøj i

Rudersdal Kommune

Kapitel 6 - Friluftsliv

Egebækvej anvendes også som ridesti, primært af ryttere fra Holte Rideklub.

I Gl. Holte findes desuden den nyanlagte ”Tusindbenrute”, som har forbindelse til

Rudersdalstien. Tusindbenruten er beliggende ved Mariehøj Naturlegeplads, og er en

sti på ca. 1000 meter, der henvender sig til børn. Langs med stien findes forskellige

udfordrende aktiviteter (Rudersdal Kommune 2007).

Udover disse stier krydser motorvejstrækningen flere andre større og mindre veje der

også bruges rekreativt. Fra nord mod syd gælder det Fredensborgvej, Hørsholm Kongevej,

Sandbjergvej, Gøngehusvej, Gammel Holtevej, Øverødvej og Egebækvej.

6.2 Virkninger af udbygningen

Hvor intet andet er anført, er påvirkningerne sammenlignelige i hovedforslaget og

alternativet.

Rekreative områder

Det rekreative område, Fredtoften, berøres ikke direkte af udvidelsen, men kan opleve

midlertidige støj- og støvgener i forbindelse med anlægsarbejdet. Søllerød Naturpark

ligger ligeledes i en afstand fra motorvejen, der betyder at den ikke påvirkes direkte af

udvidelsen.

Gl. Holtegård og det tilhørende barokke haveanlæg påvirkes ikke af projektet. Imellem

haveanlægget og motorvejen vokser et beplantningsbælte, som afskærmer for motor-

27


Kapitel 6 - Friluftsliv

28

vejen. Beplantningen udgør en bred bræmme, hvorved motorvejen fortsat vil være

skjult, også selvom der fældes en række træer i forbindelse med udvidelsen.

Kolonihaver

Hørsholm Haveforening der ligger placeret nord for Isterød, der ligger umiddelbart

op til motorvejen, vil blive væsentligt påvirket af vejudvidelsen. En del af arealerne

tilhørende de yderste parceller mod motorvejen vil således blive inddraget som en del

af vejudvidelsen.

Sportsanlæg

Holte Rideklub syd for Gl. Holte påvirkes også i form af arealinddragelse, idet et areal

langs med motorvejen bliver inddraget i anlægsperioden ligesom der inddrages et areal

til udvidelse af det eksisterende regnvandsbassin.

Det udpegede fritidsområde nord for Øverødvej ligger tæt på motorvejen, hvorved en

del af plantebæltet mod vejen kan blive fjernet og motorvejen derfor bliver mere synlig

Spejderhytte

Spejderhytten, der er beliggende ved underføringen af Gl. Holtevej, vil blive påvirket

af vejudvidelsen. Selve bygningen kan bevares, men en del af bevoksningen langs

med motorvejen kommer til at indgå som en del af vejudvidelsen. Konsekvenserne er i

store træk ens for de to vejforslag på denne strækning.

Stisystemer

Trafikstien, rute 50, påvirkes på flere lokaliteter. Det gælder i forbindelse med udvidelsen

af motorvejsbroen ved krydsningen af motorvejen på Hørsholm Kongevej, hvor

stien udgøres af en dobbeltrettet cykelsti. Derudover ligger cykelstien relativt tæt på

motorvejen på strækningen imellem TSA 11, Gøngehusvej og TSA 13, Øverødvej,

hvilket bevirker at den bliver flyttet længere mod vest.

Underføringen ved Gl. Holtevej nedrives og nyopføres. Dette bevirker, at den lukkes

for al trafik i anlægsperioden. Børn til og fra skole samt øvrige trafikanter må derfor

benytte Øverødvej/Langhaven, mens anlægsarbejderne står på.

Broen ved Egebækvej påregnes lukket i anlægsperioden, hvilket vil påvirke Rudersdalruten.

Der etableres imidlertid en midlertidig bro for gående, cyklende og ridende.

6.3 Afværgeforanstaltninger

Den planlagte stiforbindelse ved tilslutningsanlæg 9, vil i forbindelse med vejudvidelsen

blive etableret vest for anlægget i form af en underføring.

Rudersdalruten krydser motorvejen ved broen på Egebækvej. Der vil i anlægsfasen

blive etableret en midlertidig stioverføring, som både kan anvendes af gående, cyklister

og ryttere. Denne forbindelse er eksempelvis vigtig for Holte Rideklub, der er afhængig

af at kunne krydse motorvejen for at få forbindelse til ridestierne øst for vejen.


7. Luft og klima

Kapitel 7 - Luft og klima

Emissioner fra vejtrafik er afhængige af trafikmængden, sammensætningen af køretøjer,

samt hastigheden der køres med.

Lokalt påvirker emissionerne fra trafikken trafikanterne selv, samt boliger og arbejdspladser

der er naboer til vejen. Spredning og fortynding af de udledte stoffer

på gadeplan er afhængig af vejrmæssige og topografiske forhold. Regionalt påvirker

emissionerne flora og fauna og globalt bidrager CO 2 -udslippet fra vejtrafikken til

klimaeffekter.

Der henvises til notat om ’Trafikafledte miljø- og Sikkerhedsmæssige effekter’, der

behandler resultaterne af luftforureningsberegningerne og simuleringerne af fremtidige

forhold i området, for detaljer omkring beregningsmodellen og opgørelsesmetoder

(Tetraplan 2009).

7.1 Metode

Da Helsingørmotorvejen er en eksisterende vej, opgøres projektets konsekvenser med

hensyn til emissioner både i totale emissioner og i ændringer i forhold til 0-alternativet.

Emissionsberegningerne er udført for det samlede influensvejnet, der indgår

i trafikmodelberegningerne. Beregningerne er gennemført for år 2015, og kun for

hovedforslaget idet der ikke forventes at være forskel mellem en symmetrisk og asymmetrisk

udbygning.

EU’s officielle model for emissioner, COPERT III, er benyttet som udgangspunkt

for beregningerne. Modellen benytter standardemissioner for forskellige køretøjskategorier

afhængig af hastigheden der køres med. Køretøjskategorierne opdeles efter

brændstoftype, motorstørrelse og emissionsnorm. Vognparkens fordeling på køretøjs-

kategorier og emissionsnormer for 2015 er afstemt med forudsætningerne som indgår i

Vejdirektoratets PUS system.

Emissionerne er opgjort for følgende komponenter:

• NO X (kvælstofilte)

• SO 2 (svovldioxid)

• CO 2 (kuldioxid)

• CO (kulilte)

• VOC (flygtige organiske forbindelser) og

• partikler (mindre end 10µm)

- og derudover er det samlede årlige energiforbrug opgjort.

29


Kapitel 7 - Luft og klima

30

7.2 Eksisterende forhold

Da motorvejen allerede findes, er området i forvejen belastet med trafikafledt forurening,

men der findes ingen luftkvalitetsmålinger fra området omkring motorvejen.

Forureningen stammer dels fra udstødningsgasser og dels fra støv fra dæk, motorer og

bremser. I det følgende beskrives de beregnede parametre kort.

Bilers udstødning indeholder en blanding af Kvælstofoxider (NO X ), hovedsageligt NO

og nogle få procent NO 2 . NO 2 er sundhedsskadeligt, og der er fastsat grænseværdier

for det, mens der ikke findes grænseværdier for NO alene. Imidlertid sker der i atmosfæren

en kemisk omdannelse, hvorved der hurtigt dannes sundhedsskadelig NO 2 .

Mængden af NO 2 i luften er i høj grad afhængig af tilstedeværelsen af ozon i luften.

Foruden lokale effekter har NO X ’er tillige regionale effekter i form af skader på skove

og forsuring af søer.

Svovldioxid (SO 2 ) dannes bl.a. ved afbrænding af fossilt brændstof. SO 2 omdannes

til svovlsyre og sulfat i løbet af omkring et døgn. SO 2 har primært regionale effekter i

form af skader på skove og forsuring af søer, idet det er årsag til ”sur nedbør”. Svovldioxid

kan dog også give anledning til luftvejsproblemer, hvorfor der er fastsat grænseværdier

for, hvor meget SO 2 der må være i luften.

Kulilte (CO) udsendes hovedsageligt fra benzindrevne køretøjer pga. ufuldstændig

forbrænding. CO er en giftig luftart, der i større mængder kan hindre blodets iltoptagelse.

CO nedbrydes kun langsomt i atmosfæren.

Flygtige organiske forbindelser (VOC’er) findes i benzin, men kan også dannes i

motorer pga. ufuldstændig forbrænding. Flere VOC’er er kræftfremkaldende og der er

derfor fastsat grænseværdier for koncentrationen.

Partikulær forurening omfatter f.eks. bremsestøv og forbrænding i dieselbiler bidrager

til den sundhedsskadelige partikelforurening. De mindste partikler (mindre end 1 µm),

som dannes ved forbrænding og kemiske reaktioner i atmosfæren menes at være de

mest skadelige for helbredet. Der er imidlertid stadig stor usikkerhed om sammenhæng

mellem sundhedsskader og partikelstørrelser.

Der kommer tungmetaller fra slitage på motorer, dæk og bremsebelægninger. Tungmetaller

er giftige eller kræftfremkaldende selv i små mængder.

7.3 Virkninger af udbygningen

Energiforbrug og CO 2 udslip

I tabel 7.1 er resultaterne for trafikarbejde, energiforbrug og CO 2 udslip afledt af trafikberegningerne

vist for 0-løsningen og for hovedforslaget i 2015.


Kapitel 7 - Luft og klima

0-løsning Stigning ved udbygningen

i forhold til 0-løsningen

Trafikarbejde (mio km pr. år) 13.572 16,7 (0,12 %)

Energiforbrug (GJ pr. år) 33.128.875 38.342 (0,12 %)

CO 2 udslip (Tons pr. år) 2.411.779 2.786 (0,12 %)

Tabel 7.1 Beregnet årligt trafikarbejde, energiforbrug og CO 2 udslip i 0-løsningen (ingen udbygning)

og ved udbygning.

Beregningerne viser, at udbygningen medfører en stigning på 0,12 % sammenlignet

med 0-løsningen i 2015. Stigningen svarende til 2.800 Tons CO 2 pr. år er beskeden og

skyldes, at øget trafikmængde og hastighed til dels opvejes af reduceret tomgangskøsel

og kørsel i lave gear.

Emissioner

Konsekvenser for luftforureningen er beregnet som samlede emissioner i udbygningsscenariet

sammenholdt med de samlede emissioner i 0-løsningen. Der er ikke skelnet

mellem forskellige strækninger eller mellem by- og landområder. De beregnede årlige

emissioner fremgår af Tabel 7.2.

For komponenterne NO X , og SO 2 følger stigninger den tilsvarende stigning i trafikarbejdet,

mens niveauet for kulbrinter (VOC) er stort set uændret. Dette skyldes at emissionsfaktoren

for VOC falder ved højere hastighed.

Stigningen for CO og partikler er større end stigningen for trafikarbejdet (0,12 %),

hvilket er forårsaget af højere hastigheder.

Der er generelt tale om meget beskedne stigninger i emissionerne for de beregnede

forureningskomponenter.

0-løsning Stigning ved udbygningen

i forhold til 0-løsningen

CO 8.593 37,5 (0,44 %)

NO X 2.648 3,4 (0,13 %)

Partikler 108 0,3 (0,24 %)

VOC 279 0,2 (0,06 %)

SO 2 77 0,1 (0,14 %)

Tabel 7.2 Beregnede emissioner for CO, NO X , partikler, VOC og SO 2 i 0-løsningen (ingen udbygning)

og ved udbygning

31


Kapitel 8 - Landskab

32

8. Landskab

Detaljerede kort over relevante udpegninger af værdifulde landskaber mv. fremgår af

kortbilag 8.1.

De landskabelige forhold danner grundlag for at vurdere vejudvidelsens landskabelige

konsekvenser. I denne analyse fokuseres på påvirkningerne af landskaberne set ude fra

det pågældende landskabsområde, mens der er mindre fokus på trafikantoplevelsen af

landskabet.

For nærmere vurdering af de visuelle og æstetiske påvirkninger med særlig fokus på

oplevelsen af landskabet set fra trafikanternes synsvinkel, findes i baggrundsnotat

vedr. de æstetiske forhold udarbejdet af Claus Bjarrum Arkitekter.

Langs Helsingørmotorvejen er der i dag på visse strækninger etableret støjskærme. I

forbindelse med udvidelsen vil nogle af de eksisterende skærme blive suppleret med

nye skærme på udvalgte strækninger. Den visuelle påvirkning fra støjskærmene behandles

ikke særskilt.

8.1 Metode

Vurderingen af de landskabelige påvirkninger er dels foretaget på baggrund af den

forudgående kortlægning (Rambøll 2007), hvori det eksisterende landskab er beskrevet

og analyseret, og dels efter supplerende besigtigelser i området. Påvirkningen af

landskab er således vurderet med særlig vægt på de regionale udpegninger af værdifulde

landskaber og geologiske interesseområder, da disse er udtryk for en overordnet

landskabelig sammenhæng i et større område. Derudover er lavbundsarealerne inddraget

i vurderingen af påvirkninger.

8.2 Eksisterende forhold

Landskabet i undersøgelseskorridoren kan overordnet betegnes som et bakket moræ

ne landskab, der veksler imellem landskaber i mindre skala, der opleves relativt

lukkede pga. mange levende hegn, bevoksninger og bebyggelse, og landskaber i større

skala, der opleves mere åbne.

Helsingørmotorvejen opdeler landskaberne pga. den fysiske og ofte visuelle barriereeffekt.

På visse strækninger er motorvejen mindre synlig i kraft af den afskærmende

effekt af vejbeplantning eller terrænformer. På disse strækninger opleves landskaberne

momentvis set fra motorvejen, hvor der er skabt kig imellem vejbeplantningen.


Figur 8.1

Værdifulde landskaber

På andre strækninger er motorvejen mere synlig set fra det omkringliggende landskab,

hvor terrænet er med til at skabe sigtelinjer igennem større områder, og hvor der

er mere sparsom beplantning.

8.2.1 Værdifulde landskaber

Omkring Helsingørmotorvejen er der udpeget værdifulde landskaber for at sikre de

landskaber, der besidder tydelige egnskarakteristiske træk, hvad enten der er tale om

sammensatte og varierede eller mere ensartede landskabstyper jf. HUR 2005. Store

strækninger af undersøgelseskorridoren indeholder værdifulde landskaber og disse

beskrives for delstrækningerne i det følgende.

Værdifuldt landskab

Vejføring

Kapitel 8 - Landskab

33


Kapitel 8 - Landskab

34

Usserød Ådal

Ådalen nord for Isterød sammenfletningen er udpeget som værdifuldt landskab. Udpegningen

omfatter Usserød Ådal på østsiden af Helsingørmotorvejen og strækker sig

mod Sjælsø på vestsiden af motorvejen. Øst for motorvejen er ådalen fredet. På begge

sider af motorvejen er der spredt beplantning, der omkranser åen. Dette bevirker, at

ådalens konturer og selve åen stort set ikke er synlig set fra motorvejen. Derudover er

selve tilslutningsanlægget, TSA 9, Isterød er et dominerende anlæg, der tager noget af

fokus fra ådalen.

Imellem Isterød og Høsterkøb

Den nordlige strækning fra Isterød tilslutningen mod syd går igennem et landskab,

der mod vest har en åben karakter med markparceller i større skala sammenlignet med

det generelle billede i området, hvilket hænger sammen med herregårdslandskabet

tilknyttet Nebbegård ved Sjælsø. Set fra motorvejen betyder det, at der er åbnet op for

længere kig i landskabet, mens selve motorvejen også er mere synlig set udefra.

Nord for tilslutningsanlægget TSA 10, Hørsholm Kongevej er der ved Høsterkøb

spredt beplantning langs med vejen i form af trærækker eller egentlige skovbeplantninger,

der skaber momentvis udsyn over markerne mod vest. Landskabet ændrer derfor

karakter fra at være åbent til at være mere lukket og i mindre skala. Strækningen

mellem TSA 10 og Sandbjerg er på vestsiden af motorvejen uden beplantning mod det

åbne land. Det sammensatte og kuperede landskab bevirker at udsynet fra motorvejen

er begrænset til markerne i umiddelbar tilknytning til vejen.

Imellem Brådebæk og Gl. Holte

Motorvejsstrækningen imellem Gl. Holte og Brådebæk løber på tværs af et værdifuldt

landskab ved landsbyen Sandbjerg. Motorvejen ligger hævet og opdeler derved

landskabet, der på østsiden er karakteriseret ved små markparceller, levende hegn, søer

og beplantninger. Sandbjerg ligger tæt på motorvejen, hvorved bilerne er synlige, på

de korte strækninger hvor der ikke er beplantning. På vestsiden af motorvejen ligger et

mindre område med spredt skovbeplantning, der afskærmer for udsyn fra motorvejen

og ligeledes skjuler vejen fra det omkringliggende landskab. Det kuperede terræn, der

er stigende mod vest, er desuden medvirkende til at motorvejens synlighed mindskes

herfra.

Øst for Gl. Holte

Det udpegede værdifulde landskab øst for Gl. Holte består af dyrkede marker opdelt

af levende hegn. Området er omkranset af bebyggelse, motorvejen samt andre større

veje, og er et afgrænset landskabsområde i kraft af en ensartet struktur af relativt store

marker. Området opleves kun momentvis set fra motorvejen pga. af beplantningen

langs vejen. Det kuperede terræn betyder, at motorvejen er synlig fra en del af det

udpegede landskab.

8.2.2 Geologiske interesseområder

Interesseområderne indeholder arealer, der i kraft af terrænformer og landskabstræk

kan formidle den geologiske udviklingshistorie f.eks. i form af morænedannelser,


Figur 8.2

Fotoet viser det værdifulde

landskab nord

for Gl. Holte ved.

Sandbjerg, set mod

syd fra Gøngehusvej.

I baggrunden ses motorvejen

og broen ved

Elleslettegårdsvej.

Kapitel 8 - Landskab

dødislandskaber eller tunneldale. Udpegningerne skal sikre, at landskabsformerne ikke

sløres eller ændres visuelt eller fjernes ved bortgravning og lignende.

Maglemoserenden

Tunneldalen omkring Maglemoserenden er udpeget som geologisk interesseområde,

hvorfor der ikke må laves terrænreguleringer og andre arbejder, der kan sløre landskabets

oprindelige former. Tunneldalen strækker sig fra Øresund ved Vedbæk ind i landet

og afsluttes omkring Gøngehuse. Således gennemskærer den eksisterende Helsingørmotorvej

dette landskabselement vest for Gl. Holte. Udpegningen er sammenfaldende

med en del af udpegningen som værdifuldt landskab, som tidligere beskrevet og illustreret

jf. Figur 8 1. Landskabet og de terrænmæssige karakteristika er synlige fra en

del af motorvejsstrækningen.

Kighanerenden

Umiddelbart syd for undersøgelseskorridoren forbinder en tunneldal ved Kighanerenden

Øresund med Furesø. Udpegningen løber således på tværs af motorvejen. På vestsiden

af vejen ligger Holte Rideklub, der i kraft af beplantning, bygninger og støjvolde

hindrer udsynet fra vejen til en del af området. Der er dog fint udsyn til engområdet

langs åen syd for rideskolen. Der er et langt kig gennem landskabet mod øst til den

nordlige side af tunneldalen, hvor de geologiske former er tydelige, mens dalbunden,

der ikke er en del af udpegningen, er sløret af bevoksning. Samtidig er motorvejen

synlig fra det åbne land, da vejen her forløber på en dæmning uden væsentlig beplantning.

8.2.3 Lavbundsarealer

Der findes enkelte lavbundsarealer langs med motorvejsstrækningen, men ingen

potentielle vådområder i umiddelbar nærhed af vejen. Det største lavbundsareal der

35


Kapitel 8 - Landskab

Figur 8.3

Geologi og lavbund

36

Potentielt vådområde

Øvrige lavbundsarealer

Geologisk interesseområde

Vejføring

bliver påvirket af vejudvidelsen, er et areal i midten af tilslutningsanlægget ved TSA 9,

Isterød. Der er tale om et stort vandlidende græsareal med enkelte trægrupper bestående

af gran og forskellige løvtræer.

De øvrige registrerede lavbundsarealer er mindre og ligger fortrinsvis langs motorvejsstrækningens

nordlige og sydlige del. I Gl. Holte er der sammenfald mellem

de registrerede lavbundsområder og søerne langs motorvejen, bortset fra i TSA 12,


Figur 8.4

Lavbundsareal

omsluttet af Isterød

tilslutningsanlæg,

TSA 9. Motorvejen

løber i venstre side af

billedet vinkelret på

rækken af nåletræer,

men er skjult af den

øvrige bevoksning.

Elleslettegårdsvej hvor der ved siden af vejvandsbassinet er registreret et ganske lille

lavbundsområde. Den vestlige del af TSA 10, Hørsholm Kongevej er ikke registreret

som lavbundsområde, men tilslutningsanlægget er bygget på et tidligere moseområde,

og der er stadig vådbundsvegetation og lejlighedsvis frit vandspejl i anlægget.

8.3 Virkninger af udbygningen

Kriterierne for at vurdere, hvorvidt motorvejsudvidelsen medfører en væsentlig

påvirkning af de udpegede landskaber, bygger dels på en vurdering af landskabets sårbarhed

og dels på omfanget af vejudvidelsen. Eksempelvis kan et værdifuldt landskab,

der har en åben karakter være sårbart over for motorvejens øgede synlighed, mens

et mere lukket landskab kan være mindre sårbart, da der ikke i samme grad er lange

sigtelinjer i landskabet, der påvirkes af ændringerne. Udvidelsens påvirkning afhænger

desuden af linjeføringen, dvs. på hvilken side af vejen udvidelsen vil blive udført, da

dette kan medføre forskellige konsekvenser i forhold til den eksisterende beplantning,

terræn mv.

Værdifulde landskaber

Kapitel 8 - Landskab

Usserød Ådal

Ved Usserød Ådal, der er fredet øst for motorvejen, vil motorvejsudvidelsen være

markant grundet etablering af et udvidet rampeanlæg, der vil inddrage en del af åda-

37


Kapitel 8 - Landskab

38

len. Det vurderes ikke, at hovedforslaget vil påvirke oplevelsen af ådalen væsentligt

sammenlignet med de eksisterende forhold, da Helsingørmotorvejen i forvejen udgør

en visuel barriere. Derudover er det kun en smal bræmme af ådalen, der støder op til

motorvejen, hvilket bevirker at påvirkningen er begrænset til et mindre areal. Set fra

motorvejen vil der sandsynligvis blive åbnet mere op for kig ind i ådalen, da noget af

den eksisterende beplantning bliver fjernet. Vejudvidelsen vurderes ikke at påvirke det

udpegede landskab vest for motorvejen væsentligt.

Tilslutningsanlæggets udformning (TSA 9, Isterød) er i store træk ens for de to vejforslag,

og medfører derfor sammenlignelige effekter.

Imellem Isterød og Høsterkøb

Udvidelsen vil ikke medføre væsentlige ændringer langs den nordlige vejstrækning,

dvs. fra Isterød til rastepladsen nord for Brådebæk, idet der er begrænset vejbeplantning

på denne strækning. Den nuværende rasteplads på vestsiden af motorvejen vil

blive inddraget i vejudvidelsen. Skovbevoksningen, der ligger som en skærm for

rastepladsen, betyder at ændringerne ikke vil være synlige set fra det omkringliggende

landskab, hvorved den visuelle effekt er begrænset.

Den sydlige del af strækningen berøres i kraftigere grad i form en ny udformning af

tilslutningsanlæg TSA 10, Hørsholm Kongevej, der breder sig ind over det grønne

område vest for motorvejen.

Alternativet kan sidestilles med hovedforslaget på den nordlige strækning. Det nordvendte

tilslutningsanlæg samt vejens forøgede bredde betyder, at en række af boligerne

nærmest motorvejen på vejene Hyldestykket og Toftebjervej nedlægges. Indgrebet

i det grønne område vest for Hørsholm Kongevej er noget mindre end i hovedforslaget.

Imellem Brådebæk og Gl. Holte

I hovedforslaget vil tilslutningsanlægget TSA 10, Hørsholm Kongevej, passere gennem

en bevoksning på et vådbundsområde, der nu er omkranset af det eksisterende

tilslutningsanlæg vest for motorvejen. Påvirkningen vurderes ikke at få væsentlige

konsekvenser i forhold til de landskabelige værdier omkring Hørsholm Kongevej.

Syd for tilslutningsanlægget er landskabet relativt åbent mod vest, og vejudvidelsen

vil ikke medføre væsentlige ændringer af de fysiske forhold, udover at virke mere

markant i kraft af de ekstra spor.

På østsiden af vejen vil en del af vejbeplantningen blive fjernet, hvilket forventes at

medføre visuelle ændringer ved broen over Sandbjergvej, der dog vil være af lokal

betydning på grund af terræn og øvrig beplantning.

Syd for Sandbjergvej fjernes en del af beplantningen på begge sider af vejen, hvilket

også her vurderes at medføre lokale konsekvenser, men ikke konsekvenser for det

udpegede større sammenhængende landskabsområde her.


Nord for tilslutningsanlægget ved Gøngehusvej vil der være ændringer, idet motorvejsbroen

flyttes længere mod nord. Det betyder, at en del af den eksisterende beplantning

fjernes, men det vurderes ikke at have effekter på de åbne landskaber.

På denne sydlige del af strækningen vurderes påvirkningerne for både hovedforslag og

alternativet at være begrænsede.

Øst for Gl. Holte

Det udpegede landskab vil blive påvirket af udvidelsen, idet motorvejens synlighed

øges. En stor del af bevoksningerne på østsiden af motorvejen vil blive fjernet, hvilket

især skyldes det kuperede terræn, der resulterer i nye brede vejskråninger, da vejen

ligger på en dæmning. De levende hegn og småbevoksninger i nærområdet vil fortsat

være med til at skabe visuelle skærme i landskabet, således at den visuelle påvirkning

bliver begrænset til at mindre område.

Alternativet adskiller sig kun minimalt fra hovedforslaget og påvirkningerne ved de to

linjeføringer vurderes at være næsten identiske.

Geologiske interesseområder

Konsekvenserne for de geologiske interesseområder består primært i direkte fysiske

ændringer i forbindelse med terrænbearbejdning. Indirekte påvirkes områderne, hvis

synligheden af områderne fra vejen ændres, eller hvis vejen bliver mere synlig oplevet

fra områderne.

Maglemoserenden

Det geologiske interesseområde er i dag delvist synlig set fra motorvejen, hvor der

ikke er beplantning. Udvidelsen vil medføre, at en del af beplantningen bliver fjernet,

i takt med at der etableres nye skrænter. Påvirkningen på det geologiske område vil

grundet omfanget af vejudvidelsen være begrænset.

Alternativet adskiller sig ikke markant fra hovedforslaget.

Kapitel 8 - Landskab

Kighanerenden

Det geologiske interesseområde syd for Gl. Holte vurderes ikke at blive påvirket

nævneværdigt af motorvejsudvidelsen, da der ikke vil forekomme fysiske indgreb i det

udpegede område bortset fra en udvidelse af det eksisterende vejvandsbassin syd for

rideskolens folde.

Lavbundsarealer

De få lavbundsarealer, der støder op til motorvejen, vil i nogle tilfælde blive arealmæssigt

reduceret i forbindelse med vejudvidelsen, og der kan i forbindelse med arbejdet

blive tale om midlertidig eller permanent grundvandssænkning af disse områder.

Lavbundsarealet ved Isterød vil blive påvirket væsentligt af vejudvidelsen pga. den

komplicerede tilslutning til motorvejen. Det vil betyde, at arealet gennemskæres af nye

veje, og der vil blive placeret et nyt vejvandsbassin på arealet. Som konsekvens heraf

39


Kapitel 8 - Landskab

40

vil størstedelen af bevoksningen blive fældet. Arealet er i forvejen meget påvirket af

de trafikale anlæg, hvorfor det ikke anses for særligt sårbart overfor yderligere påvirkninger.


9. Kulturarv

Kapitel 9 - Kulturarv

Beskrivelsen af områdets kulturmæssige indhold omfatter en registrering af udpegede

kulturmiljøer, enkeltfund, fortidsminder mv. Tilsammen danner de et billede af de kulturhistoriske

værdier i området, der risikerer at blive påvirket af vejudvidelsen.

Der henvises til kortbilag 9.1, der viser fredninger, regionale udpegninger, fortidsminder

mv.

9.1 Metode

De kulturhistoriske værdier langs strækningen er beskrevet på baggrund af regionale

udpegninger og fredninger, oplysninger fra Hørsholm Egns Museum, Rudersdals Museer,

Kulturarvsstyrelsens database DKC Online samt øvrige beskrivelser af lokalområdet.

9.2 Eksisterende forhold

Kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier

Der er udpeget kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier i området. Et

kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der afspejler specifikke træk af den

samfundsmæssige udvikling. Derved er kulturmiljøer en kombination af landskab

og kulturhistoriske spor. Eksempler på kulturmiljøer kan være herregårdslandskaber,

landsbyejerlav eller en husmandsudstykning. Et område med kulturhistoriske værdier

indeholder enkeltelementer af kulturhistorisk værdi. Der er således mulighed for at de

to typer udpegninger kan være sammenfaldende. Kulturhistoriske interesser kan også

være knyttet til områder, hvor der ikke er synlige spor, men stor sandsynlighed for at

finde værdifulde genstande i jorden.

Langs med motorvejen findes enkelte udpegede kulturmiljøer, der ligger helt op til

vejen. Det gælder ved Sandbjerg, hvor der på vestsiden af motorvejen er udpeget et

område omkring Gøngehuse, der både er et kulturmiljø og område med kulturhistoriske

værdier. Området består af dyrkede marker og folde, der ofte er adskilt af levende

hegn eller diger. Størstedelen af de levende hegn står i en nord-sydgående retning.

Området har en grøn karakter skabt af de levende hegn, skovbevoksninger samt

spredte træer og buske.

På østsiden af motorvejen ved Sandbjerg er der ligeledes udpeget et kulturmiljø og

område med kulturhistoriske værdier, der strækker sig længere mod øst og bl.a. dækker

skovområdet ved Folehave. En del af landsbyen Sandbjerg indgår i udpegningen

og består af en samling gårde, der ikke er udflyttede.

41


Kapitel 9 - Kulturarv

Figur 9.1

Kulturmiljøer og områder

med kulturhistoriske

værdier.

42

Kulturmiljø og område med

kulturhistoriske værdier

Område med kulturhistoriske

værdier

Vejføring

Fredninger

De fredede områder langs vejstrækningen er primært tilstandsfredninger, hvilket betyder,

at områderne er fredede grundet deres landskabelige og kulturmæssige værdier

som ønskes bevaret uændret. På strækningen findes således fredninger der omfatter

landskaber, kirker, landbrugsarealer og tilhørende bygninger samt naturområder. Fredningerne

er særligt koncentrerede omkring den sydlige del af motorvejsstrækningen.

På Helsingørmotorvejens vestlige side findes der arealfredninger omkring Nebbegård,

der er en tidligere herregård vest for Isterød, og omkring planteskolen i Høsterkøb ved

TSA 10.

Ved Gammel Holte er der tilstandsfredninger, der har til formål at beskytte områdernes

kulturmiljø og beholde bælter af store klassiske landskaber bestående af eksempelvis

græsnings- og landbrugsarealerne tilhørende Malte Gård og Holte Gård. De fredede

arealer ved Gl. Holte består af dyrkningsarealer og mindre skovbevoksninger.


Figur 9.2

Mens de fleste beskyttede

diger i området

fremstår som

ganske lave volde, der

kun kan erkendes,

fordi de er bevoksede,

fremstår diget

nr. 6, ved Gøngehuse

som en mere end 10

m bred og 2-4 m høj

vold. Her afslutningen

mod cykelstien langs

motorvejen.

Kapitel 9 - Kulturarv

Særlige og øvrige landsbyer

Høsterkøb er udpeget som særlig landsby grundet de bevaringsværdige kulturhistoriske

værdier. Isterød og Sandbjerg er udpeget som øvrige landsbyer, jf. HURs regionplan

2005.

Fortidsminder

Langs med strækningen findes flere fredede fortidsminder i form af eksempelvis dyssekamre,

gravhøje, voldsteder, runestene, ruiner, helligkilder m.v. Fortidsminderne er

beskyttede jf. museumsloven, mens enkelte derudover også er beskyttede af naturbeskyttelsesloven

og de fleste synlige fortidsminder afkaster en 100 meter beskyttelseslinje.

Der ligger ingen fredede fortidsminder inden for 100 meter fra den eksisterende

Helsingørmotorvej.

I udkanten af undersøgelseskorridoren findes 2 milepæle. Disse er fredede, men afkaster

ingen beskyttelseslinjer jf. Naturbeskyttelsesloven § 18.

Kirkebeskyttelsesområder

Langs med motorvejen findes to kirker Høsterkøb Kirke og Gammel Holte Kirke i

nærheden af vejen. Kirkerne er beskyttede af en 300 meter byggelinje, jf. naturbeskyttelseslovens

§ 19. Byggelinjerne skal sikre, at der ikke etableres skæmmende

eller dominerende byggerier i nærheden af kirkerne, som vil kunne påvirke kirkernes

synlighed i landskabet.

Høsterkøb Kirke på Gøngehusvej, der er fredet, ligger omkring 600 meter fra motorvejen.

Gammel Holte Kirke er Rudersdals Kommunes yngste kirke opført i 1978.

Kirken ligger i krydset af Kohavevej og Langhaven 450 m fra motorvejen.

43


Kapitel 9 - Kulturarv

Figur 9.3

Fredede områder og

diger

44

Fredede områder

Beskyttede diger

Vejføring

Diger

Sten- og jorddiger udgør et vigtigt kulturhistorisk landskabselement, men er ofte også

betydningsfulde som levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Diger, der opfylder

en række kriterier, er beskyttede jf. museumslovens § 29a, men afkaster ingen

beskyttelseslinjer. Der kan både være tale om diger langs oprindelige veje, stengærder

omkring skove eller andre former for diger, der har haft en hegnsfunktion.

En overvejende del af de besigtigede diger er vanskelige at erkende i felten, og i de

fleste tilfælde kan man kun gætte sig til placeringen ud fra bevoksningen i form af

træer eller buske.


Figur 9.4

Beskyttede diger

nr. 1-2

Figur 9.5

Beskyttede diger

nr. 3-4

Figur 9.6

Beskyttede diger

nr. 5-6

Kapitel 9 - Kulturarv

1) Høsterkøb landsby har opdelt markerne

tilhørende landsbyens gårde såsom

Lundegård og Nygård med diger. Resterne

af den nordligste udstrækning af et af

disse ses i dag ved Toftebjerg Rasteplads

på østsiden af motorvejen. Det er bevokset

med levende hegn og afgrænser en del

af rastepladsen mod øst og nord. Denne

del af Høsterkøbsdigerne er beskyttet

(lokalitet 28).

2) Grænsen mellem Nygård og Brådebæk

gård ses fortsat i diget mellem Nygård og

Brådebæk Mose. Også denne del af diget

er beskyttet (lokalitet 20).

3) Syd for tilslutningsanlæg 11 er et dige

med et levende hegn omfattet af beskyttelsen

af sten- og jorddiger. Diget udgør

en del af digestrukturen omkring landsbyerne

Sandbjerg og Gøngehuse, hvoraf

en lang række diger og hegn er beskyttede.

Nærmest motorvejen er det et ganske

markant dige (lokalitet 15).

4) På østsiden af motorvejen ved tilslutningsanlæg

12 er en del af den historiske

opdeling af markerne omkring Gl. Holte

landsby omfattet af beskyttelsen af sten-

og jorddiger (lokalitet 11).

5) På vestsiden af motorvejen ved tilslutningsanlæg

13 ligger Gl. Holtegård og

Mariehøjcentret, hvor der er registreret

beskyttede sten- og jorddiger. Særligt i

den tilstødende park er digerne tæt på

den eksisterende motorvej (


Kapitel 9 - Kulturarv

46

Arkæologiske fund

Hørsholm Egns Museum har undersøgt de arkæologiske forhold i undersøgelseskorridoren

og har udarbejdet en arkæologisk analyse (2008).

Der er langs motorvejsstrækningen kun registreret få enkeltfund, bopladser, kogegruber,

gravhøje mv. Ingen af fundene er fredede eller synlige i landskabet og afkaster

derfor ingen beskyttelseslinje. Fundene er ofte koncentreret omkring de store infrastrukturanlæg

som Helsingørmotorvejen og nedgravning af elkabler og gasledninger.

Fundene afspejler således i høj grad nutidig anlægsaktivitet og er ikke nødvendigvis

repræsentative for de forhistoriske aktivitetsspor i området.

9.3 Virkninger af udbygningen

De fleste kulturhistoriske værdier i området indgår i større strukturer eller har en

afstand til Helsingørmotorvejen således at en udvidelse af den eksisterende vej ikke

betyder væsentlige nye påvirkninger. Der er dog konsekvenser for områder i umiddelbar

nærhed af vejen.

Kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier

Området ved Sandbjerg på østsiden af motorvejen vil blive påvirket af udvidelsen

som følge af, at en del af beplantningen langs motorvejen fjernes, hvorved motorvejen

bliver mere synlig fra landskabet og omvendt. De øvrige levende hegn i området

afskærmer for motorvejen og betyder derved at den visuelle påvirkning er begrænset

til et mindre areal.

Det alternative udbygningsforslag har en større negativ effekt på kulturmiljøerne, idet

udvidelsen er placeret længere mod øst, hvorved vejen kommer til at ligge tættere på

et antal huse og betyder, at en større del af bevoksningen fjernes. Kulturmiljøet vest

for motorvejen ved Gøngehuse er mindre sårbart over for ændringer af motorvejen,

idet kun en smal bræmme af området ligger i direkte kontakt til motorvejen. Området

vurderes derfor ikke at blive væsentlig påvirket af udvidelserne.

Fredninger

Det fredede areal omkring planteskolen ved tilslutningsanlæg nr. 10 vurderes at være

mindre sårbart over for de fysiske ændringer i forbindelse med motorvejsprojektet, ud

fra den betragtning at området i forvejen er præget af store erhvervsbygninger. Indgreb

i det fredede område kræver dog fredningsnævnets tilladelse.

De fredede områder, der støder op til Helsingørmotorvejen øst for Gammel Holte,

bliver påvirket i form af arealinddragelse og fjernelse af en del af vejbevoksningen,

hvorved motorvejen bliver mere synlig fra de åbne landskaber. En del af terrænet bliver

ændret i form at etablering af skråninger, hvilket bevirker at de vejnære vandhuller

risikerer at blive påvirket.

Landsbyer

Høsterkøb ligger i en afstand fra motorvejen der betyder at den ikke vil blive påvirket


Kapitel 9 - Kulturarv

af udvidelsen. Isterød påvirkes af motorvejsudvidelsen i forbindelse med ændringerne

af TSA 9, og i mindre grad af udvidelsen af selve motorvejen.

Sandbjerg vurderes at blive påvirket af udvidelsen, da landsbyen ligger meget tæt på

motorvejen, der på denne strækning ligger forhøjet i terrænet. Særlig udvidelsen af

motorvejsbroen vil påvirke landsbyen, da der samtidig fjernes en del bevoksning.

Det alternative udbygningsforslag har en større negativ effekt i forhold til Sandbjerg,

da denne linjeføring ligger længere mod øst, dvs. tættere på landsbyen.

Fortidsminder

Ingen fredede fortidsminder vurderes at blive påvirket af udvidelsen, da de alle ligger i

en vis afstand fra motorvejen.

Kirkebeskyttelsesområder

De to kirker, der ligger tættest på motorvejen, ligger begge i en afstand fra motorvejen

47


Kapitel 9 - Kulturarv

48

der betyder, at de ikke påvirkes af udvidelsen. Det vurderes heller ikke at kirkerne

påvirkes i forhold til sigtelinjer og synlighed.

Diger

Enkelte af digerne påvirkes af udbygningen.

1) Diget nord for Brådebæk ved Toftebjerg rasteplads berøres ikke af udvidelsen.

2) Diget syd for Brådebæk berøres ikke.

3) Dette dige er et af de mere markante i området, og afsluttes i form af en betonstøttemur

mod cykelstien, der løber langs motorvejens vestlige side, jf. Figur 9.3. I forbindelse

med anlægsfasen vil diget blive afkortet, da det er nødvendigt at flytte cykelstien

længere mod vest pga. de nye tilkørselsramper.

4) De beskyttede diger forgrener sig ved motorvejen og omkranser en bevoksning,

der indgår som en del af vejbeplantningen. Vejudvidelsen vil medføre en reduktion af

bevoksningen og i mindre grad af selve digerne.

5) Digerne ligger i parken ved Gl. Holtegård relativt tæt på motorvejen, men der forventes

ikke at være risiko for at digerne påvirkes.

6) Digerne ved Holte Rideklub bliver ikke påvirket af vejudvidelsen.

Arkæologiske fund

I forbindelse med anlægsarbejdet kan der være risiko for at støde på nye fund af kulturhistorisk

værdi.

9.4 Afværgeforanstaltninger

For at mindske effekten på landsbyen Sandbjerg har Rudersdal Museer anbefalet, at

vejen på denne strækning udvides mod vest, for at skåne landsbyen bedst muligt (Rudersdal

Museer 2007).

For at undgå forsinkelser i anlægsarbejdet vil der blive udført arkæologiske forundersøgelser

således, at eventuelle nye fund i videst mulig omfang kan blive udgravet og

registreret, inden vejbyggeriet igangsættes.

Museumsloven foreskriver jf. § 27 stk. 2, at hvis der findes spor af fortidsminder under

jordarbejder, skal anlægsarbejdet straks standses, og fundet skal anmeldes til det nærmeste

statsanerkendte, kulturhistoriske museum


10. Plante- og dyreliv

Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

Helsingørmotorvejen blev bygget for ca. 50 år siden og på et tidspunkt, hvor der ikke

var fokus på natur eller krav om at sikre spredningsmulighederne for dyr i forbindelse

med anlæg af vejen. Siden da er trafikken på vejen øget og naturen omkring er blevet

yderligere fragmenteret af byudvikling og andre veje.

I forbindelse med den planlagte udvidelse af vejen er de biologiske forhold omkring

Helsingørmotorvejen herunder mulighederne for spredning af dyr på tværs af vejen

undersøgt og kortlagt og i det følgende beskrives resultaterne. Endvidere foretages

vurdering af konsekvenserne som følge af den planlagte udvidelse med vejprojektets

indarbejdede afværgeforanstaltninger.

10.1 Metode

Ved feltundersøgelser er plante- og dyreliv blevet undersøgt og registreret systematisk.

De fleste våde lokaliteter er blevet besøgt flere gange, idet padderne registreres under

æglægning, ved lysning om natten og ved ketchning efter larver. Vegetationsundersøgelser

er foretaget efter midsommer.

Fugle, pattedyr, krybdyr og insekter er blevet registreret ved direkte observationer og

indirekte via f.eks. sang eller spor. Feltundersøgelserne er suppleret med litteraturoplysninger

og oplysninger fra databaser og fra eksperter fra skovdistrikterne og fra

Københavns Universitet samt fra lokale foreninger og beboere.

En 6 spors motorvej er en uoverstigelig barriere for de fleste dyr (DMU 2002), og af

spredningsbiologiske grunde har det derfor været vigtigt at undersøge virkningen af

vejen i et lidt større perspektiv. Flora og faunaundersøgelserne har således indledningsvis

omfattet ca. 50 lokaliteter inden for en zone på 200 meter til hver side af den

eksisterende vej, men for at give en bedre forståelse for udbredelsen på tværs af vejen

er korridoren udvidet i visse områder, og yderligere ca. 60 lokaliteter er undersøgt.

Disse lokaliteter dækker hele den strækning af motorvejen, som ligger mellem Kokkedal

og Øverødvej.

Der har været særlig fokus på padderne, idet flere lokalt almindelige paddearter optræder

på bilag IV til EU Habitatdirektivets § 12 og dermed er omfattet af et EU krav

om streng beskyttelse. Beskyttelsen bestemmer bl.a., at deres yngle- og rasteområder

ikke må ødelægges uden at der anlægges erstatningsbiotoper. I forbindelse med padde-

og vegetationsundersøgelserne er vandinsekter på bilag IV ekstensivt eftersøgt i de

vejnære vådområder.

De undersøgte lokaliteter omfatter områder, der er registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens

§ 3 og områder udvalgt på baggrund af luftfotos, samt yderligere

49


Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

50

områder lokaliseret ved færdsel i området. Der har således været fokus på vandhuller

og disses omgivelser, idet de både har selvstændig værdi som levested for en række

dyr og planter, og sammen med andre småbiotoper kan de indgå i spredningsveje i et

ellers opsplittet landskab og fungere som en slags trædesten mellem andre og måske

mere sammenhængende og værdifulde områder. Desuden er småsøer, i modsætning til

større søer, ofte værdifulde ynglelokaliteter for padder, især hvis de er lavvandede og

lysåbne, og hvis omgivelserne ellers giver mulighed for føde og skjul uden for yngletiden.

Feltundersøgelserne fandt sted i perioden marts til juli 2007 med enkelte opfølgende

undersøgelser frem til februar 2008. De undersøgte lokaliteter er vist på Kortbilag 10.1

og er gennemgået og vurderet enkeltvis på lokalitetsskemaerne i Kortlægningsrapporten

(Rambøll 2007a) hvor også resultaterne er behandlet og kommenteret.

10.2 Eksisterende naturforhold og spredningsmuligheder

Helsingørmotorvejens omgivelser er altovervejende kulturlandskab præget af bydannelse,

men også med områder med landbrug, småskove og træplantninger, vandhuller,

moser, levende hegn og vandløb, og hvor flere af de åbne arealer er ekstensivt drevet.

Mange vandhuller, søer, moser og vandløb er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens

§ 3. Det er størrelsen af lokaliteten tillige med en konkret vurdering af, om der har

udviklet sig et karakteristisk naturligt plante- og dyreliv, der afgør beskyttelsen. Inden

for undersøgelseskorridoren findes ca. 50 vandhuller, moser og småsøer, der er beskyttet

efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

De fleste af de undersøgte § 3 områder er næringsbelastede og tilgroede med en robust

og artsfattig bredvegetation, er ofte helt uden undervandsvegetation og er uden større

selvstændig naturværdi. Enkelte områder er plejet ved græsning, eller indgår i større

sammenhængende naturområder, hvilket øger naturværdien.

Motorvejsstrækningen passerer ingen Natura 2000-områder. De nærmeste områder er

EF-habitatområderne H191 Nedre Mølleådal, som Helsingørmotorvejen krydser 2 km

syd for projektområdet og H122 Bøllemosen i Jægersborg Hegn, der ligger ca. 2 km

sydøst for projektområdet. Øvre Mølleådal med Furesøen og Vaserne, der ligger 4 km

vest for projektområdet, er udlagt som både EF-fuglebeskyttelsesområde F109 og EFhabitatområde

H123. Afstanden mellem projektområdet og Natura 2000 områderne er

mindst 2 km, og da de ligger i andre afstrømningsområder end projektområdet, således

at eventuelle vandbårne forureninger ikke kan nå dem, vurderes det indledningsvist at

de hverken påvirkes direkte eller indirekte, og Natura 2000 områderne vil derfor ikke

blive behandlet yderligere.

Helsingørmotorvejens barriereeffekt er stor og de eksisterende muligheder for spredning

af padder og pattedyr er begrænsede. Figur 10.1 viser underføringer (markeret

med blå skrift), der kan fungere som faunapassager for sky pattedyr og padder, hvorimod

overføringer (markeret med rød skrift) typisk er højtliggende asfalterede og


Figur 10.1

Kort over eksisterendepassagemuligheder

er markeret med

pile. Røde pile markerer

overføringer, mens

blå pile markerer

underføringer.

Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

belyste veje uden skjul og derfor mindre velegnede. Mindre sky pattedyr som ræve

benytter sig sandsynligvis af samtlige passagemuligheder. Da flere af underføringerne

udgøres af oplyste veje eller af rørlagte vandløb, fungerer disse reelt ikke som faunapassager

eksempelvis Donse Å, Gedevadrenden og Usserød Å, der kun kan benyttes af

vandløbsdyr.

10.2.1 Naturlokaliteter og passagemuligheder

I det følgende beskrives strækningsvis nogle af de mere betydningsfulde naturlokaliteter

og de eksisterende muligheder for spredning af dyr.

Strækningen mellem Isterød og Hørsholm Kongevej

Den nordligste del af strækningen består mod vest af åbne marker ned mod Sjælsø, og

mod øst af forskerparken SCION, der ligger i et område med et vist naturpræg. Dette

område udgør en grøn forbindelse mellem Folehave og Rude Skov via Slotsparken og

Arboretet. Langs den sydlige del af strækningen er der mod vest et område med frugtplantager,

der har forbindelse til småsøerne omkring Lillesø og Høsterkøb og videre

til Rude Skov. Lok. 83 ved Lillesø har en meget stor bestand af stor vandsalamander

(Bilag IV-art), men også den tilgroede lok. 20 der ligger helt op ad motorvejen huser

stor vandsalamander. Langs østsiden er et villakvarter omkring Brådebæk Sø (lok. 25)

med et par små vandhuller i ringe forfatning nær vejen (lok. 26 og 27), der dog begge

huser lille vandsalamander.

51


Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

52

Figur 10.2

Lokalitet 48 ligger kun ca 20 m fra motorvejen på det nyligt fredede område ”Usserød Ådal”. Vandhullet

er ikke § 3-registreret, men opfylder kravene til beskyttelse under § 3 i Naturbeskyttelsesloven.

Vandhullet er ikke helt nyt, da der allerede er etableret lidt bredvegetation af bl.a. dunhammer

og undervandsvegetation med kransnålalger.

Figur 10.3

Usserød Å underføres gennem denne tunnel. Længere inde deles den i to runde rør. Billedet er

taget fra vestsiden af vejen. Der er ingen passagemulighed for landdyr.


Midt på strækningen går en stitunnel under motorvejen ved Toftebjerg rasteplads (se

Figur 10.4). Stien forbinder området omkring forskerparken SCION med et område

nord for Høsterkøb med plantage, søer og marker. Stien er asfalteret og har brolagte

kanter. Tunnelindekset (forholdet mellem tværsnitsareal og længden af tunnellen) er

inden udvidelse af motorvejen < 0,5, hvilket er for snævert for rådyr, men tilstrækkeligt

for mindre og mellemstore pattedyr. Stien er ikke særlig befærdet og indgangene

har god dækning med træer og buske.

Der er ingen gode paddelokaliteter inden for korridoren på østsiden af vejen og passagen

anvendes formodentlig ikke af padder i dag. Derimod fungerer den sandsynligvis

som faunapassage for mindre og mellemstore pattedyr, idet den ikke er særligt trafikeret

og i øvrigt omgivet af natur.

Strækningen mellem Hørsholm Kongevej og Gøngehusvej

På begge sider af motorvejen er der på denne strækning et varieret landskab med

mange små vandhuller, levende hegn, bevoksninger og småskove, der tilsammen giver

mulighed for et varieret dyreliv. På østsiden af motorvejen nord for Sandbjerg ligger

Gammelmose; lidt skov, mose og en samling småsøer (lok 22, 23 og 24) hvoraf den

nærmeste ligger helt op ad motorvejen og modtager vejvand fra denne. Den huser

en god paddefauna herunder spidssnudet frø. På vestsiden af motorvejen ligger flere

vandhuller overfor Gammelmose i området op mod Hørsholm Kongevej, herunder et

fladvandet vandhul med spidssnudet frø nær motorvejen (lok 90), og selve tilslutningsanlægget

(TSA 10) rummer også et fugtigbundsområde (lok. 106). Mod syd og vest er

der forbindelse til Rude Skov og mod øst til skoven Folehave.

Figur 10.4

Stitunnellen ved Toftebjerg Rasteplads

Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

53


Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

54

Figur 10.5

Sandbjergvejs underføring set fra østsiden af vejen (fra Sandbjerg landsby).

Figur 10.6

Lok 12 - lavvandet sø med fåregræssede omgivelse og en ø i midten. Hvis der ikke etableres

andefodring, kan det vedblive at være en god lokalitet med fin sammenhæng med resten af det

ekstensivt udnyttede areal.


Figur 10.7

Underføringen af Gl.

Holtevej

Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

Sandbjergvej (Figur 10.5) føres under Helsingørmotorvejen i en tunnel med et indeks

> 1. Der er god dækning med buske på begge sider af underføringen, men den leder

direkte ind i Sandbjerg mod øst og vejen er forsynet med gadebelysning, ligesom der

mangler dækning eller adskillelse fra trafikken i selve tunnelen. Passagen er derfor

ikke særlig velegnet til den mere sky fauna. Der er ingen forbindelse mellem Gammelmose

øst for motorvejen og vandhullerne på den vestlige side.

Strækningen mellem Gøngehusvej og Øverødvej

På de fredede landbrugsarealer mellem Gl. Holte og Trørød øst for strækningen findes

der nogle fladvandede søer og små vandløb på åbne arealer (lok. 10, 12 og 14), og

fåregræsning på nogle af arealerne er med til at give gode vilkår for både vegetation

og fauna.

Den vestlige side af strækningen er domineret af villakvarteret i Gl. Holte, men både

nord og syd herfor er der adgang til åbne, naturprægede områder. Vandhullerne er

forholdsvis få og spredte, men paddebestanden er god og selv i tilslutningsanlægget

ved Elleslettegårdsvej er der et lille vandhul der fungerer som vejvandsbassin (lok. 13)

med både spidssnudet frø og lille vandsalamander.

Gl. Holtevej føres under Helsingørmotorvejen på den sydlige del af strækningen.

Underføringen er oplyst om natten og uden gennemgående bevoksninger eller andre

skjul, og skønnes derfor kun af begrænset værdi for dyrelivet.

Gl. Holtevej er den eneste passagemulighed for padder og mindre pattedyr på strækningen,

der forbinder de fredede åbne arealer øst og vest for Gl. Holte og motorvejen,

og den forbinder ikke natur- eller ubebyggede områder direkte, idet den på vestsiden

passerer gennem 3-400 m villakvarter.

55


Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

Figur 10.8

Lokaliteterne 1-5

udgør tilsammen et

fint og varieret lille

naturområde med

skov, sø og mose.

56

Strækningen syd for Øverødvej

Syd for Egebækvej på den østlige side af motorvejen er der en lille skov med et par

småsøer, lidt skovmose og en veludviklet ellesump (Lokaliteterne 1–5), der til sammen

danner et fint sammenhængende og varieret område med forbindelse til området langs

Kighanerenden. Her er der rådyr og formentlig forskellige mindre pattedyr. På den

østlige side af vejen er der fundet butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander,

mens der ikke blev fundet padder på den vestlige side. Rudersdalstien forløber gennem

området og giver mulighed for anvendelse af området til rekreative formål.

Området omkring strækningen består af en blanding af villabebyggelse, områder med

parkagtig karakter og en rideskole.

I den sydlige del af strækningen er vandløbet Kighanerenden ført under i et 95 m langt

rør uden banketter (niveau D), og næsten parallelt hermed er en tørunderføring i form

af et 55 m langt betonrør med en diameter på 80 cm (niveau C).

10.2.2 Padder

Ved feltundersøgelserne er der fundet butsnudet frø, spidssnudet frø, grøn frø, skrubtudse

og stor og lille vandsalamander. Heraf er spidssnudet frø og stor vandsalamander

opført på Habitatdirektivets bilag IV, dvs. arter hvis bevaringsstatus ikke må forringes.

Løgfrø, der også er listet på bilag IV, blev eftersøgt, men ikke fundet. Andre paddearter

er ikke relevante for området.

I det følgende vises de undersøgte lokaliteter med rødt, mens registreringer af de forskellige

paddearter vises med gult:


Spidssnudet frø

Spidssnudet frø yngler i et bredt spektrum af vandhulstyper, men foretrækker åbne

områder med lavvandede, helst solbeskinnede, damme eller søer med brede lavvandede

zoner. Den er fundet i det bælte, der forbinder Folehave med Rude Skov. Dette

mønster er en naturlig konsekvens af, at spidssnudet frø har brug for vandhuller til at

yngle i, enge og overdrev til at fouragere i samt skovområder til at overvintre i. Den er

også fundet i vejvandsbassinet midt i TSA 12, Hørsholm Kongevej. Spidssnudet frø er

opført på Habitatdirektivets bilag IV.




Kapitel 10 - Plante- og dyreliv


57


Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

58














Butsnudet frø

Butsnudet frø er fundet langs hele undersøgelseskorridoren. De største ynglebestande

(> 300 ægklumper) er fundet syd for Stasevang, tæt på Helsingørmotorvejen. Butsnudet

frø ligner spidssnudet frø både af udseende og i krav til levesteder, men er lidt

mere udbredt og stiller mindre krav til sommeropholdssted. Butsnudet frø yngler lidt

tidligere, og det kan ikke udelukkes, at visse af de yderste lokaliteter (lokaliteter > 200

m fra Helsingørmotorvejen) er besøgt for sent til registrering af ægklumper.


Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

Grøn frø

Grøn frø forekommer i hele undersøgelseskorridoren og især på den vestlige side af

Helsingørmotorvejen. Den er særlig talrig i bæltet, der forbinder Folehave med Rude

Skov. Den yngler i vandhuller af meget vekslende kvalitet og også på lokaliteter beliggende

tæt ved motorvejen samt i vejvandsbassinet ved tilslutningsanlæg 12.



59


Kapitel 10 - Plante- og dyreliv




60














Skrubtudse

Skrubtudsen er en meget robust paddeart og klarer sig godt i mange typer vandhuller.

Den findes også i større og dybere vandhuller og søer, idet dens yngel ikke i så

høj grad er udsat for at blive spist af fisk og vandfugle. I nærværende undersøgelse er

skrubstudsen da også fundet i søer med fisk langs hele strækningen bortset fra et lille

område ved tilslutningsanlægget ved Isterød.


Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

Stor vandsalamander

Stor vandsalamander er fundet i vandhuller tæt ved Helsingørmotorvejen på den centrale

strækning af vejen. Vandhullerne er små, oftest lysåbne og har rigelig forekomst

af vandplanter og er tæt ved skov eller levende hegn. Stor vandsalamander opholder

sig tæt ved vandhullerne hele sæsonen.

Lokalitet 83 nord for Høsterkøb har en meget stor bestand af stor vandsalamander (>

300 individer). Stor vandsalamander er listet på Habitatdirektivets bilag IV.

61


Kapitel 10 - Plante- og dyreliv



62















Lille vandsalamander

Der er observeret lille vandsalamander i hele undersøgelseskorridoren såvel øst for

Helsingørmotorvejen som vest for.

Sædvanligvis foretrækker lille vandsalamander ligesom de fleste andre padder at yngle

i lysåbne vandhuller uden fisk og svømmefugle, da disse typisk æder larverne. Ved

feltundersøgelserne er der dog fundet lille vandsalamander i adskillige vandhuller med

fisk og fugle samt i flere stærkt overskyggede vandhuller. Da der også er fundet flere

eksemplarer i ret nyanlagte vandhuller, viser det, at lille vandsalamander er relativt

tolerant i forhold til dens omgivelser.


10.2.3 Krybdyr

Krybdyr er eftersøgt i forbindelse med det øvrige feltarbejde både forår og sommer.

Almindelig firben, markfirben, stålorm, snog og hugorm findes i det nordøstlige Sjælland,

men der blev ved feltarbejdet kun fundet snog, og kun på en enkelt lokalitet

(Gammelmose, lok. 24). Snog er forholdsvis almindelig i Nordsjælland og findes uden

tvivl ved flere af de undersøgte vandhuller. Den findes typisk ved soleksponerede søer

og moser med mange frøer

Markfirben er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV og findes hyppigt på steder med

løs sandet jord så som klitter, heder og overdrev og også ofte på bane- og vejskråninger.

Der blev ikke observeret markfirben langs Helsingørmotorvejen under feltundersøgelserne,

hvilket dog ikke udelukker deres tilstedeværelse. Der er på den anden

side heller ikke fundet oplagte lokaliteter. Markfirben er i Nordsjælland efterhånden

hovedsagelig knyttet til kysten og kystnære områder, men er især tidligere også fundet

på flere indlandslokaliteter (Frederiksborg Amt 2001).

Almindeligt firben og stålorm er begge almindelige i Nordsjælland især i skovbryn og

krat, mens hugorm er mindre almindelig i området og foretrækker mere åbent og tørt

landskab.

10.2.4 Pattedyr

En lang række pattedyr er rapporteret som tilstedeværende i undersøgelsesområdet.

Både ræv og grævling er almindeligt udbredt i området (Baagøe & Jensen 2007), og

der blev bl.a. fundet en frisk rævegrav i tilslutningsanlægget ved Elleslettegårdsvej

(TSA12). Endvidere er andre almindelige arter som mink og hare også meget udbredt i

området (Jf. Hørsholm og Omegns Jagtforening).

De mindre mårdyr som brud, ilder, og hermelin og husmår findes i området og formentlig

også langs Helsingørmotorvejen, men status kendes ikke. Skovmår findes i

denne del af Nordsjælland, men der er ingen egnede levesteder langs motorvejen.

Derudover er der veletablerede bestande af rådyr og flagermus.

Flagermus

Alle danske arter af flagermus er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV dvs. strengt

beskyttede arter. Flagermus formerer sig langsomt og er derfor følsomme over for

påvirkninger. Det vides ikke præcist hvilke arter, der lever langs vejen, men syv flagermusearter

er kendt fra området (Baagøe & Jensen 2007):

• Vandflagermus

• Troldflagermus,

• Dværgflagermus,

• Brunflagermus,

• Sydflagermus,

• Skimmelflagermus,

• Langøret flagermus.

Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

63


Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

64

Forekomsten af flagermus i undersøgelseskorridoren er ikke undersøgt nærmere, da

det indledningsvist er blevet vurderet, at vejudvidelsen ikke vil medføre væsentlige

påvirkninger af mulige bestande og at flagermusenes jagtmønstre allerede vurderes at

være tilpasset tilstedeværelsen af motorvejen. Der er langs motorvejen en del træer og

buske, enkeltstående eller som grupper og hegn. En del af disse er plantet som værn,

eller etableret mere eller mindre tilfældigt på skrænter og afgravninger.

Dværg-, syd- og langøret flagermus er knyttet til skovbryn og parkagtige landskaber

og kan især tænkes at fouragere her. Sydflagermus er dog ikke almindelig i Nordøstsjælland.

Andre arter er helt afhængige hule træer eller træer med løs bark til overnatning,

overvintring eller yngel, og det drejer sig især om trold- og brunflagermus, mens

f.eks. langøret-, og dværgflagermus bruger dem lejlighedsvist, og vandflagermus kun

om sommeren. Vandhullerne langs motorvejen kan udnyttes som jagtrevir af vandflagermus,

der stort set udelukkende jager over vandflader.

Øvrige bilag IV – arter

De øvrige terrestriske bilag IV-pattedyrarter; hasselmus, birkemus og odder er ikke

kendt fra Nordsjælland og er ikke eftersøgt.

Hjortevildt

En anden væsentlig pattedyrgruppe er hjortevildtet. Ifølge Dansk Pattedyratlas

(Baagøe og Jensen 2007) forekommer der i undersøgelsesområdet:

• Rådyr

• Dådyr

• Krondyr

Rådyr er et af de mest almindelige pattedyr i Danmark. Den trives godt i et landskab

med en blanding af skov og dyrkede marker og er almindeligt forekommende i skovene

og det åbne land langs begge sider af motorvejen. Skov og Naturstyrelsen (2007)

vurderer, at de lokale bestande langs Helsingørmotorvejen har en sådan størrelse, at

det ikke anses for nødvendigt for overlevelsen at sikre udveksling mellem bestandene

på de to sider af motorvejen. Rådyrene færdes ugeneret tæt ved motorvejen, hvor det

er muligt at opholde sig i og færdes langs levende hegn og lunde.

Rådyr er standdyr, og bevæger sig derfor typisk rundt i afgrænsede områder og søger

kun i mindre grad efter nye lokaliteter. Alligevel forsøger en del rådyr at krydse

Helsingørmotorvejen og en undersøgelse af fordelingen af trafikdræbte større dyr i

Danmark viser flere uheld på strækningen, men ingen udprægede ”sorte pletter” på

Helsingørmotorvejen (Andersen & Madsen 2007).

Observationerne fra feltundersøgelserne viser, at strækningen fra Isterød til Øverødvej

indeholder bestande af rådyr, der sandsynligvis alle har tilknytning til Folehave,

Sandbjerg og de øvrige skovområder på den østlige side af vejen og Rude Skov på

den vestlige side af vejen.


Dådyr er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men er indført som jagtvildt først

og fremmest i dyrehaver. Ved vinterfodring opretholdes en stor bestand af fritlevende

dåvildt bl.a. i Gribskov, og strejfende individer kan træffes over store dele af Nordsjælland

herunder langs Helsingørmotorvejen, hvor den dog ikke er almindelig.

Krondyr er naturligt hjemmehørende i Danmark og lever vildt i Nordsjælland, men

kerneområdet er ved Tisvilde og strejfende kronvildt forekommer kun meget sporadisk

nær projektområdet langs Helsingørmotorvejen (N. E. Worm 2007, P. Søland, 2007).

10.2.5 Insekter

I Nordsjælland findes mange arter af insekter herunder flere arter der er opført på Habitatdirektivets

bilag IV.

Stor kærguldsmed, der er sjælden i Danmark men findes i Nordsjælland, er knyttet til

små brunvandede søer med hængesæk – en naturtype der ikke findes langs Helsingørmotorvejen.

Grøn mosaikguldsmed er sjælden i Danmark og yngler udelukkende i vandhuller med

værtsplanten Krebseklo. Grøn mosaikguldsmed er ikke påvist, men krebseklo er fundet

i et vandhul på en planteskole, lok. 91, i en afstand af ca 150 m fra vejen.

Lys skivevandkalv er kendt fra Vaserne ved Furesøen, som det ene af to fund steder på

Sjælland. Den er ikke fundet ved ketchning efter smådyr i vandhullerne.

De øvrige insekter på bilag IV, grøn kølleguldsmed, bred vandkalv, eremit og sortplettet

blåfugl er ikke fundet i Nordsjælland i nyere tid, og er ikke blevet eftersøgt,

Tykskallet malermusling er opført på habitatdirektivets bilag IV. Den er ikke kendt fra

Nordsjælland og er ikke blevet eftersøgt.

10.2.6 Vegetation

Ved vegetationsundersøgelserne blev der ikke registreret plantearter, der er sjældne,

rødlistede, fredede eller på anden måde beskyttede. Ingen af de 7 plantearter på habitatdirektivets

bilag IV blev fundet eller er kendt fra området. Til gengæld blev der

fundet en del invasive arter bl.a. kæmpe bjørneklo og gyldenris.

10.3 Virkninger af udbygningen

Da Helsingørmotorvejen kun udvides med et begrænset antal meter er de direkte

effekter i al væsentlighed begrænsede til de naturarealer og vandhuller, der påvirkes

af vejprojektet. Virkningerne berører planter og dyr, der lever i eller ved vandet eller

bruger vandhullet i dele af deres livscyklus som f.eks. padder eller (vand)flagermus.

Udbygningen af motorvejen medfører:

Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

65


Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

66

• Permanent inddragelse af vandhuller, moser, skove eller andre naturtyper.

• Midlertidig påvirkning af naturarealer, vandhuller og vandløb i forbindelse med

ændringer af motorvejens afvandingssystem.

For at afhjælpe nogle af de negative konsekvenser, som udvidelsen af Helsingørmotorvejen

vil få for den omgivende natur, vil der blive indarbejdet afværgeforanstaltninger

i form af erstatningsnatur.

10.3.1 Vandhuller

Udvidelsen af Helsingørmotorvejen medfører, at maksimalt 9 lokaliteter påvirkes

afhængigt af den valgte løsning jf. Tabel 10.1. Enkelte påvirkes kun i forbindelse med

anlægsfasen. I forbindelse med hel eller delvis nedlæggelse af vandhuller anlægges

der erstatningsvandhuller efter følgende principper:

• Vandhuller, der nedlægges permanent, erstattes i forholdet 1:2, dvs. for hvert vandhul

der nedlægges anlægges der to nye.

• Vejvandsbassiner, der falder ind under naturbeskyttelseslovens § 3, og som flyttes

eller udvides, erstattes i forholdet 1:1, dvs. at der foruden det nye bassin anlægges

ét erstatningsvandhul.

• Nye vandhuller anlægges i forholdet 1:1 som erstatning for vandhuller, hvor arealet

reduceres eller vandtilførslen ændres.

• Moser kan erstattes med vandhuller - i erkendelse af at det er svært at anlægge nye

moser – eller evt. ved naturopretningstiltag.

Samlet set vurderes udbygningen af Helsingørmotorvejen udelukkende at give anledning

til påvirkninger af vandhuller i anlægsfasen. For alle vandhuller, der er omfattet

af Naturbeskyttelseslovens § 3 skal der søges om dispensation ved ændringer eller

nedlæggelse.

I hovedforslaget oprettes i alt 8 erstatningsvandhuller som følge af, at der permanent

nedlægges 2 vandhuller, 2 vandhuller/vejvandsbassiner nedlægges, men erstattes med

nye og 2 vandhuller får inddraget areal. Et enkelt risikerer udtørring.

Ved gennemførsel af alternativet oprettes 7 erstatningsvandhuller som følge af at der

nedlægges 1 vandhul og 2 nedlægges og erstattes med nye. Der inddrages areal af 2 og

1 risikerer udtørring.

10.3.2 Fredsskov

Erstatning af inddraget fredsskov er gennemgået i afsnit 5.3. Princippet er at den

erstattes i forholdet 1:2. Erstatningsskov forventes at kunne rejses i området. Fredsskovene

er af Skov og Naturstyrelsen vurderet til at have et lavt antal arter pr. skov (1-27).


Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

10.3.3 Passager

For at forbedre passageforholdene for padder og pattedyr er muligheden for etablering

af passager udelukkende rettet mod faunaen undersøgt. Principperne for placeringen af

sådanne passager ville i givet fald være følgende:

• Usserød Å’s underføring, der forbinder naturområder, suppleres ved ombygning

med banketter, så den også kan bruges af landfaunaen.

• Der indbygges 2 underføringer i form af faunarør for padder og mindre og mellemstore

pattedyr på strækninger med natur eller åbent land på begge sider af vejen og

tilpasset lokale forhold. Rørene placeres hvor vejen ligger på dæmning. Passagerne

placeres, hvor der på baggrund af feltundersøgelserne kan dokumenteres et reelt

behov, og hvor spredning og udveksling mellem naturområder eller områder med

et stort naturindhold kan støttes af en passagemulighed.

Udformningen af passager tager udgangspunkt i Vejdirektoratets vejledning ”Fauna-

og menneskepassager” (Vejdirektoratet 2000).

10.3.4 Padder

I anlægsfasen vil 3 vandhuller, der med sikkerhed fungerer som ynglelokalitet for

habitatarterne spidssnudet frø og stor vandsalamander blive nedlagt.

Udvidelsen af Helsingørmotorvejen indeholder væsentlige forbedringer for padder,

idet der dels sker forbedring af eksisterende og etablering af nye passagemuligheder

på tværs af vejen og dels anlægges 7-9 vandhuller afhængigt af løsning til erstatning af

nedlagte eller ændrede vandhuller.

Det vurderes derfor, at udvidelsen af Helsingørmotorvejen vil medføre, at bevaringsstatus

for alle paddearter i området herunder arter på Habitatdirektivets bilag IV sikres

og, at spredningsmuligheder og ynglelokaliteter forbedres væsentligt i forhold til

tidligere.

10.3.5 Krybdyr

Vejudvidelsen medfører, at der etableres nye, ubevoksede skråninger, som i en periode

vil være egnede for bilag IV-arten markfirben. Med mindre der gennemføres regelmæssig

slåning af skrænterne af hensyn til markfirben vil disse efter få år dog være

vokset til og forholdene vil være status quo. Skråningerne er også velegnede levesteder

for almindelige firben, der dog tåler væsentlig mere vegetation end markfirbenene.

Der er flere af de vandhuller der nedlægges eller påvirkes ved vejudvidelsen, der er

velegnede levesteder for snog, bl.a. lokalitet 22 ved Gammelmose, lokalitet 14 nord

for Elleslettegårdsvej og lokalitet 13 i udfletningen til Elleslettegårdsvej. Der er sammenfald

mellem gode paddelokaliteter og levesteder for snog, der har padder og paddelarver

som vigtigste fødekilde. Etablering af erstatningsvandhuller og forbedring af

vilkårene for padder vil også være til gavn for snogebestanden.

67


Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

68

Hovedforslagets

Virkning

Alternativets

Virkning

Erstatning

Fra nord for TSA 9, Isterød til TSA 10, Hørsholm Kongevej

Lokalitet 50, vandhul øst for vejen Påvirkes i anlægsfasen. Påvirkes i anlægsfasen. Oprenses.

Der foreligger en løsningsmulighed, hvor Usserød Å’s underføring omlægges med banketter på hver side af vandløbet til

gavn for spredning af såvel padder som mindre pattedyr. Dette svarer til niveau B, hvilket vil sige banketter på mindst 1,5 m

jvf. Fauna- og Menneskepassager (Vejdirektoratet, 2000).

En variant heraf inkluderer en cykel- og gangsti langs den nordlige bred af åen. Denne løsning er mindre ideel for dyrelivet,

idet spredningsmulighederne kan blive forringet, hvis passagen skal fungere for både vilde dyr og mennesker.

Lokalitet 20, vandhul vest for vejen Vandhullet nedlægges Vandhullet nedlægges Erstattes i forhold 1:2

permanent af det nye permanent af det nye

TSA 10 og anlæg af nyt TSA 10 og anlæg af nyt

regnvandsbassin. regnvandsbassin.

Brolægningen langs siderne af stitunnel ved Toftebjerg Rasteplads erstattes med muld og vegetation. Herved forbedres

passagemulighederne for faunaen. Erstatningsvandhuller etableres nær passagen på begge sider af vejen sammen med

paddehegn..

Mellem TSA 10, Hørsholm Kongevej og TSA 11, Gøngehusvej

Lokalitet 22, øst for vejen. Består af: 22a påvirkes i anlægs- 22a påvirkes i anlægs- 22a oprenses

22a som er et vandhul og

fasen.fasen.

22b erstattes i forhold

22b som er et vejvandsbassin

22b nedlægges pga. 22b nedlægges pga. 1:1.

anlæg af nyt bassin. anlæg af nyt bassin. (ét vandhul; derudover et

nyt bassin)

Lokalitet 90, vandhul vest for vejen Nedlægges pga. vejudvi- Påvirkes i anlægsfasen. Erstattes i forhold 1:2

delse mod vest.

(HF) eller oprenses (ALT).

Der foreligger en løsningsmulighed, hvor der etableres faunapassage på niveau B (rør m diameter på minimum 1,5 m) nord

for Sandbjerg, hvor komplekset af vandhuller ved Gammelmose i øst forbindes med vandhullerne på den vestlige side af

vejen. Erstatningsvandhuller anbefales etableret nær passagen på begge sider af vejen sammen med paddehegn.

Mellem TSA 11, Gøngehusvej og TSA 13, Øverødvej

Lokalitet 14, vejvandsbassin øst for vejen Nedlægges pga. vejud- Nedlægges pga. anlæg Erstattes i ratio 1:1

videlsen og anlæg af nyt af nyt bassin.

(ét vandhul; derudover et

bassin.

nyt bassin)

Lokalitet 10, vandhul øst for vejen Arealinddragelse. Påvirkes i anlægsfasen. Erstattes i forhold 1:1

(HF) Oprenses (ALT).

Lokalitet 13, vejvandsbassin i TSA 12 Regnvand ledes til nyt Regnvand ledes til nyt Erstattes i forhold 1:1.

bassin, eksisterende bassin, eksisterende

bassin bør bevares men bassin bør bevares men

risikerer at tørre ud. risikerer at tørre ud.

Der foreligger en løsningsmulighed, hvor der etableres en faunatunnel i form af et rør med diameter 1,5 m (tørpassage niveau

B) i den nordlige udkant af Gl. Holte. Landskabsfredningen øst for motorvejen kan forhindre anlæg af ny beplantning

og vandhuller. Tunnelen vil gavne mindre pattedyr (ræv, harer og mårdyr), der er mindre sky og bevæger sig over åbent

terræn, i markskel og hegn..

Syd for TSA 13, Øverødvej

Lokalitet 7, vandhul øst for vejen Påvirkes i anlægsfasen. Påvirkes i anlægsfasen. Oprenses.

Lokalitet 8, vandhul vest for vejen Påvirkes i anlægsfasen. Arealinddragelse Oprenses (HF) Erstattes i

forhold 1:1 (ALT).

Lokalitet 3, vandhul øst for vejen

Der etableres ingen passager

Påvirkes i anlægsfasen. Påvirkes i anlægsfasen. Oprenses.

Tabel 10.1 Oversigt over hvilke vandhuller og vejvandsbassiner, der påvirkes i hhv. hovedforslaget (HF) og i alternativet (ALT)

og over de planlagte erstatningsvandhuller. Endvidere fremgår hvor der er planlagt etableret faunapassager og paddehegn.


Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

10.3.6 Pattedyr

Udvidelsen af Helsingørmotorvejen forventes ikke at medføre forringelse for den

omkringlevende pattedyrfauna, som antages at have tilpasset sig forholdene gennem

motorvejens 50-årige levetid. Hvis man beslutter sig for etablering af flere nye

passage muligheder vurderes det at kunne medføre forbedrede spredningsmuligheder

for de lokale bestande af mindre og mellemstore pattedyr.

På de strækninger, hvor vejudvidelsen medfører, at beplantningen langs vejen ryddes,

vil udsynet for bilisterne over for bl.a. råvildt forbedres, og antallet af trafikdrab derfor

sandsynligvis mindskes.

Forøgelsen af areal og antal af vandhuller er en forbedring af vandflagermusens

jagtområder, mens fældning af træer og buske kan betyde at enkelte biotoper for andre

arter forsvinder eller forringes, i det mindste for en periode. Flagermus har aktionsradier

på mange kilometer, og i betragtning af områdets meget varierede landskab med

småskove, trægrupper og hegn, vurderes fældning af vegetation langs motorvejen ikke

at påvirke flagermusenes fourageringsmuligheder. Det er formodentlig i højere grad

manglen på overnatnings- og ynglelokaliteter, der begrænser udbredelsen af mange

flagermusearter, og der kan ældre træer udgøre væsentlige lokaliteter. Der er ingen

rigtig gamle træer langs vejen, men der er enkelte især popler og egetræer, som er ved

at have en alder og struktur der gør dem anvendelige for flagermus.

10.3.7 Insekter

Der nedlægges vandhuller, hvortil der er knyttet en almindelig insektfauna. Idet der

etableres flere vandhuller end der nedlægges, vil biotopgrundlaget for insekterne på

sigt forbedres.

10.3.8 Vegetation

Der er ikke observeret plantearter, der kræver særlige hensyn i forhold til udvidelsesprojektet.

Langs strækninger af vejen eksisterer i dag en ældre beplantning, der dels afskærmer

for blikket til og fra vejen og dels virker som ledelinje for dyr i området. Denne

beplantning reduceres dels på grund af arealinddragelse langs visse strækninger og

dels på grund af arkitektoniske overvejelser. Dette har ikke effekt på den overordnede

vegetationsstruktur i området omkring Helsingørmotorvejen, men kan have indflydelse

på lokale småfugle, insekter og evt flagermus knyttet til beplantningen.

10.3.9 Natura 2000 områder

Der ligger ingen Natura 2000 områder nær eller nedstrøms projektområdet og ingen

sådanne områder påvirkes derfor direkte eller indirekte af udvidelsen.

10.4 Afværgeforanstaltninger

Erstatningsvandhuller anlægges minimum et år, før anlægsarbejdet med vejudvidelsen

69


Kapitel 10 - Plante- og dyreliv

70

sættes i gang således, at en vis vandhulsvegetation kan etablere sig inden eksisterende

vandhuller nedlægges.

Den nøjagtige placering af alle erstatningsvandhuller afklares i forbindelse med detailfasen,

men placeringen skal dels skabe forbindelse til overvintringssteder, og dels

frembyde potentielle ynglemuligheder. Erstatningsvandhullerne anbefales etableret

dels på begge sider af motorvejen ved stitunnellen ved Toftebjerg Rasteplads, dels på

begge sider af vejen nord for Sandbjerg.

I god tid inden fældning af de relativt få større træer langs vejen skal det vurderes om

de er potentielle som opholdssted for flagermus og i så fald skal der opsættes flagermuskasser

som erstatning. I den forbindelse skal man være opmærksom på at hule

træer og træer med spættehuller ikke må fældes i perioden 1. februar – 31. august jvf.

Vildtforvaltningsloven.


11. Overfladevand

Motorvejsudvidelsen kan påvirke søer og vandløb midlertidigt eller permanent gennem

• Nedlæggelse af søer

• Omlægning af vandløb

• Ændret hydrologi ved tilledning af vejvand

• Udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet

Kapitel 11 - Overfladevand

De to først punkter er behandlet i Kapitel 10, mens dette kapitel behandler de to sidste

punkter i forhold til lovgivning og gældende målsætninger for vandområderne.

Nedbør der falder på befæstede overflader nedsiver ikke, men afstrømmer uden væsentlig

forsinkelse. Dette kan giver anledning til store vandføringsvariationer og eventuelt

erosion i de fraførende vandløb. Vejvandet indeholder desuden en række stoffer,

der stammer fra f.eks. dækslid, biludstødning, vejsalt, nedfald fra luften og spild fra

uheld på vejen.

71


Kapitel 11 - Overfladevand

72

Det eksisterende afvandingssystem er af ældre dato og indeholder en blanding af nedsivning,

direkte afledning til større og mindre vandløb og grøfter, og afledning til både

naturlige søer og gravede bassiner.

I forbindelse med udvidelsen af motorvejen øges det befæstede areal og dermed

mængden af vejvand, og det skal sikres at lovgivning og målsætninger overholdes for

den samlede vandafledning.

11.1 Metode

De berørte vandområders nuværende tilstand er beskrevet i en Kortlægningsrapport

(Rambøll 2007a) på grundlag af feltbesigtigelser, regionplaner, recipientkvalitetsplaner

og supplerende oplysninger fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg kommuner,

og de nu nedlagte amter og HUR. Virkningerne af afstrømning fra vejen er vurderet på

baggrund af oplysninger om vejens længde- og tværprofil, nedbørsdata fra DMI og under

anvendelse af Vejdirektoratets regler om afvandingskonstruktioner (Vejdirektoratet

2005). Afvandingssystemet er detaljeret beskrevet af Rambøll (2008b).

Afværgeforanstaltningerne er udarbejdet under hensyntagen til Vejdirektoratets regler

for området. Vilkår for udledninger fra befæstede arealer skal normalt ikke baseres

på de almindelige kvalitetskrav i Bekendtgørelse nr. 921 af 8/10/1996 (Miljø- og

Energiministeriet 1996). Derimod skal det sikres, at udledningen ikke forårsager akut

giftvirkning i vandområdet (Miljøstyrelsen 1999). Til at vurdere dette er det undersøgt,

om bekendtgørelsens kvalitetskrav er opfyldt ved middelvandføring i vandløbet og

middelafstrømning fra vejen.

11.2 Eksisterende forhold

I undersøgelseskorridoren er en række målsatte søer og vandløb, samt øvrige søer og

vandløb beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 af betydning for afvandingen af

motorvejen. I dette kapitel behandles kun områder, der påvirkes af vejafvandingen. De

øvrige områder der påvirkes, er behandlet i Kapitel 10.

Målsætninger for vandløb er baseret på den biologiske tilstand og inddeles i følgende

klasser:

A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde

B0 Vandløb uden fiskeinteresse, men hvor der ønskes et alsidigt plante- og dyreliv.

B1 Gyde- og/eller yngelopvækstområde for laksefisk

B2 Laksefiskevand. dvs. opvækst og opholdsområde for laksefisk

B3 Karpefiskevand opvækst- og opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpefisk

C-F Forskellige grader af lempet målsætning


Figur 11.1

Målsatte vandløb og

øvrige vandløb og søer

beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven.

Der

er ingen vandløb med

skærpet målsætning i

området.

Mange vandløbsstrækninger

er rørlagte, og

da kortet kun viser de

synlige vandløb kommer

disse ofte til et

fremstå som løsrevne

og usammenhængende

fragmenter.

Lempet målsætning

Generel målsætning

Øvrige vandløb

§3 Beskyttet sø

Kapitel 11 - Overfladevand

Vandløbene klassificeres desuden efter sammensætningen af smådyrsfaunaen (Dansk

Vandfauna Indeks, DVFI) i syv klasser hvor ”7” er bedst.

Tilsvarende målsættes søer med Skærpede krav(A), basismålsætninger (B) og lempede

krav (C).

11.2.1 Vandløb

Helsingørmotorvejen ligger øst for hovedvandskellet og alle vandløb løber østpå mod

Øresund. De vandløb, der krydses eller påvirkes, er alle er målsatte med en generel

målsætning. Vandløbene er fra nord mod syd:

73


Kapitel 11 - Overfladevand

Figur 11.2

Ovenfor vejunderføringen

er Usserød Å

restaureret og gensnoet

og fremtræder

med fine fysiske forhold

og omgivelser.

74

Usserød Å udspringer i Sjælsø ca. 1 km opstrøms motorvejen. Åen er 2 – 3 m bred

og vandføringen og til dels vandkvaliteten styres af afløbet fra Sjælsø, samt af udledninger

fra Sjælsmark og Sjælsø Renseanlæg og regnvand fra separate afløbssystemer.

Der udledes også ureguleret vejvand fra ca. 2 km motorvej. Årsmiddelvandføringen

ved udløbet fra Sjælsø er 187 l/s og medianminimumsvandføringen kan skønnes til

ca. 75 l/s. Nedstrøms motorvejen passerer åen gennem tre tidligere mølledamme,

inden den efter ca. 3,5 km løber sammen med Donse Å. Der er gennem de seneste år

gennemført flere tiltag for at forbedre vandkvaliteten og styringen af vandmængden

i åen. Åen er genslynget på begge sider af motorvejen, og de fysiske forhold i åen er

ganske gode. Usserød Å er målsat som B3-vandløb (karpefiskevand) på strækningen

fra Sjælsø til kort før sammenløbet med Donse Å. Herefter er åen målsat som B1

(gyde- og opvækstvand for ørred). Målsætningen, der også foreskriver en faunakvalitet

svarende til faunaklassen 5 (DVFI), har hidtil ikke været opfyldt.

Vejdamsrenden, og den nordlige sidegren Vejdamrendens Birende, udspringer vest for

motorvejen og Gl. Holte. Vandløbene er her rørlagt og kommer først til syne øst for

motorvejen hhv. nord for Gl. Holtevej og nord for Elleslettegårdsvej og løber over de

fredede arealer som en dyb grøft. Begge grene af vandløbet modtager vejvand fra motorvejen

via regnvandsbassiner. Baseret på oplandsstørrelse kan middelvandføringen

anslås til 8 - 12 l/s. Gennem Trørød er vandløbet igen delvist rørlagt og løber herefter

sammen med Maglemoserenden. Vejdamsrenden og Vejdamrendens Birende er på den


Kapitel 11 - Overfladevand

ca. 1 km lange åbne strækning mellem motorvejen og Trørød målsat som karpefiskevand

(B3) og et faunaindeks på 5 (DVFI). Målsætningen er opfyldt.

Kighanerenden krydser motorvejen ca. 500 m syd for undersøgelseskorridoren, men

modtager vejvand fra strækningen via et regnvandsbassin ved Holte Rideklub. Vandløbet

udspringer Søllerød Naturpark ca. 1 km opstrøms motorvejskrydsningen og løber

i en gravet rende til motorvejskrydsningen, hvor vandløbet er 1 – 1,5 m bredt. Kighanerenden

støder til Maglemoserenden nær dennes udløb i Øresund. Kighanerenden er

målsat som gyde- og opvækstvand for ørreder (B1), og der er krav om faunaklasse 5

(DVFI). Ved målestationen 3 km nedstrøms motorvejen er målsætningen ikke opfyldt.

Vandkvaliteten ved motorvejskrydsningen er heller ikke god, og alene den fysiske

udformning og bundforhold gør, at det ikke er sandsynligt, at vandløbet kan opfylde

målsætningen. Ved målestationen er middelvandføringen ca. 30 l/s, og ved motorvejskrydsningen

kan den anslås til ca. 12 l/s.

11.2.2 Søer

Der er kun én målsat sø, der berøres af undersøgelseskorridoren.

Brådebæk Mose er en delvis kunstig sø, der er opstået ved tørvegravning. Søen

modtager vand fra en halv snes små vandhuller, de omkringliggende haver og samt

ureguleret vejvand fra Helsingørmotorvejen. Mod nordøst har søen afløb gennem en

rørledning til Ubberød Dam og videre via Flakvad Rende til Øresund. Søen har et

areal på ca. 4 ha. Opholdstiden i søen kendes ikke. Den er omgivet af villaer, er meget

næringsrig, og har en forholdsvis ringe vandkvalitet.

Brådebæk Mose har i Regionplan 2005 en generel målsætning, B. Det betyder, at søen

skal have et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, der kun i ringe grad er påvirket af

menneskelig aktivitet. Målet er yderligere specificeret i sigtdybde og fosforkoncentration.

I 1990 opfyldte den ikke målsætningen og tilstanden i dag er ukendt.

11.3 Det fremtidige afvandingssystem

Det nye afvandingssystem vil blive etableret som et tæt system med kantopsamling og

afledning via nedløbsbrønde og tætte ledninger for at hindre nedsivning af vejvand til

grundvandet. Alt det afledte vejvand bliver ledt til regnvandsbassiner, og der bliver i

den forbindelse etableret flere nye og større bassiner. Bassinerne bliver våde bassiner

med olieudskiller og reguleret afløb, således at bundfældelige stoffer og olie tilbageholdes,

og således at hydraulisk overbelastning af recipienterne undgås. Stuvningsvoluminet

er af en størrelse, så overløb højst finder sted en gang hvert 5. år. Ved dimensioneringen

af afvandingssystemet er indregnet en sikkerhedsfaktor på 1,3 svarende til

en dimensionsgivende regn på 172 l/ha/s

Afledningen af vejvandet til recipienter kræver tilladelse jf. Miljøbeskyttelsesloven. I

tilladelserne vil der blive fastlagt nærmere vilkår for afledningen. Den endelige dimensionering,

udformning og placering af bassinerne skal ske i overensstemmelse med

disse vilkår, som fastlægges endeligt i forbindelse med detailprojekteringen.

75


Kapitel 11 - Overfladevand

Figur 11.4

Brådebæk Mose er

den eneste målsatte

sø i undersøgelseskorridoren.

76

11.4 Virkninger af udbygningen

Nedbør, der falder på befæstede overflader, nedsiver ikke, men afstrømmer uden

væsentlig forsinkelse fra vegetation eller topografi. Hvis dette vejvand afledes ureguleret

kan det give anledning til store vandføringsvariationer og eventuelt erosion i de

fraførende vandløb.

Vejvandet indeholder desuden en række stoffer, der stammer fra f.eks. vejbelægning,

dækslid, bremsestøv, biludstødning, vejsalt, nedfald fra luften og spild fra uheld på

vejen. Hvis vandet nedsives kan det forurene jorden, og i værste fald grundvandet, og

hvis vandet ledes til søer og vandløb kan det påvirke dyr og planter dér.

Det eksisterende afvandingssystem er af ældre dato og indeholder en blanding af nedsivning,

direkte afledning til større og mindre vandløb og grøfter, og afledning til både

naturlige søer og gravede bassiner.


Placering af nye regnvands-

bassiner

Mellem TSA 9, Isterød og TSA 10, Hørsholm Kongevej

Beskrivelse Max.

udledning l/s

Der etableres et nyt bassin i tilslutningsanlægget

TSA9 ved Isterødvejen.

Bassinet modtager vejvand fra 5,7 ha

vej og tilslutningsanlæg og dækker et

areal på 2600 m 2 . Der etableres udløb

mod nord til Usserød Å opstrøms

motorvejskrydsningen. Udledningen

er begrænset til 2 l/s/ha reduceret

vejareal.

Der etableres et nyt bassin øst for motorvejen,

med udløb til Brådebæk Sø

nordvest for vejen. Bassinet modtager

vejvand fra 3,2 ha vej og har et areal

på 1600 m 2 .

Mellem TSA 10, Hørsholm Kongevej og TSA 11, Gøngehusvej

Det eksisterende bassin bibeholdes og

udvides til 1100 m 2 . Bassinet modtager

vand fra 2.2 ha vej og udleder

til Gammelmosen der består af flere

mere eller mindre forbundne vandhuller.

Mellem TSA 11, Gøngehusvej og TSA 13, Øverødvej

Det eksisterende bassin udvides fra ca

1800 m2 til 4200 m 2 . Bassinet modtager

vand fra 6,8 ha vej og afleder til

Vejdamsrendens Birende, der efter ca.

700 m løber sammen med Vejdamsrenden.

Bassinet ligger i et fredet

område.

Kapitel 11 - Overfladevand

Recipient Middel

vandføring,

recipienten l/s

11 Usserød Å 187

6 Brådebæk Sø Ukendt

Brådebæk sø

har afløb til

Ubberød Dam

og videre

via Flakvad

Rende til

Øresund

4 Gammelmose Ukendt

8 Vejdamsrendens

Birende

Der er ikke

afløb fra

Gammelmoseområdet,

og vandet

nedsiver formodentlig

10

De to grene

af Vejdamsrenden

har

tilsammen en

anslået middelvandføring

på 10 l/s

77


Kapitel 11 - Overfladevand

Syd for TSA 13, Øverødvej

78

Der etableres et nyt bassin på ca.

1100 m 2 , der modtager vand fra

ca.1,8 ha vej og afleder til Vejdamsrenden.

Bassinet er beliggende på en

tidligere losseplads og skal etableres

med membran i bunden. Der skal

muligvis etableres foranstaltninger for

at hindre gasindsivning i de nærliggende

bygninger. Bassinet ligger i et

fredet område.

Det eksisterende bassin bibeholdes og

udvides til 1800 m 2 . Bassinet modtager

vand fra 4.0 ha vej og afleder til

Kighanerenden opstrøms motorvejen.

Bassinet ligger i et fredet område

2 Vejdamsrenden

10 Kighanerenden

Se ovenfor

Tabel 11.1 Placering af regnvandsbassiner. Bassinstørrelser og maksimale udledninger er ikke

endelige men afventer eventuelle ændrede krav i den kommende vandplan. Bassinerne er vist for

Hovedforslaget. Den maksimale udledning fra bassinerne er vist i tabellen; den gennemsnitlige

udledning er ca 1/10 heraf.

I forbindelse med udvidelsen af motorvejen øges det befæstede areal og dermed

mængden af vejvand, og det sikres, at lovgivning og målsætninger overholdes for

den samlede vandafledning.

I det planlagte afvandingssystem opsamles alt vejvand, og det betyder, at jord og

grundvand i højere grad end i dag beskyttes mod nedsivende forurenende stoffer.

Når vejarealet udvides og en væsentlig større del af vejvandet opsamles, betyder det

en risiko for en større belastning af overfladerecipienterne dvs. vandløb og søer både

med hensyn til vandmængder og med hensyn til forurenende stoffer.

Der falder ca. 610 mm nedbør om året i Nordsjælland. Det svarer til en gennemsnitlig

arealafstrømning på ca. 0,2 l/ha/s. Vejafsnittene, der afleder til de forskellige

recipienter varierer i størrelse mellem 1,8 og 6,8 ha (Tabel 11.1), svarende til en gennemsnitlig

afstrømning på mellem 0,4 og 1,4 l/s. Det må betragtes som ubetydeligt i

forhold til vandløbenes middelvandføring (Tabel 11.1) og påvirker ikke vandløbenes

(eller søernes) mulighed for at opfylde målsætningerne. Omkring halvdelen af det

vand der rammer vejanlægget ville under alle omstændigheder være endt i vandløbene

via nedsivning til dræn eller grundvand.

12


Figur 11.5

Vejvandsbassinet ved

Holte Rideklub vil få

fordoblet sit areal og

kapacitet. Bassinet

ligger på et fredet

areal og afvander til

Kighanerenden.

Kapitel 11 - Overfladevand

Afløbet fra regnvandsbassinerne er reguleret for at beskytte recipienten mod alt for

store afstrømningspulse. Kravene til afstrømningsudjævningen varierer, men er for

recipienterne i Hørsholm kommune sat til 2 l/ha/s, mens det for recipienterne i Rudersdal

Kommune er sat til max 10 l/s per recipient svarende til 0,12 l/ha/s i Vejdamsrenden

og 2,5 l/ha/s i Kighanerenden. Det vurderes ikke at skade vandløbene eller forhindre

at de kan opfylde deres målsætning i fremtiden.

Der bygges 6 bassiner med et areal, der er markant større end det nuværende bassinareal.

Vejvandsbassiner udvikler sig og vokser normalt ”ind” i § 3-beskyttelsen jf. Naturbeskyttelsesloven,

idet de med tiden udvikler et vist naturindhold. Tre af bassinerne

placeres i fredede områder, hvilket kræver en dispensation. I to tilfælde drejer det sig

om udvidelse af eksisterende bassiner og i det tredje placeres bassinet på en tidligere

losseplads, der for tiden anvendes til oplag af forskelligt byggemateriel. Bassinerne

udvikler som nævnt et vist naturindhold og de forventes ikke at være i modstrid med

udpegningsgrundlaget for de gældende landskabsfredninger.

To bassiner afleder ikke til vandløb. Bassinet ved Brådebæk afleder til Brådebæk Sø

hvorfra det via Ubberød dam ender i Flakvad rende. Bassinet syd for Ubberød afleder

til Gammelmose, et ca. 10 ha stort sø- og moseområde uden overfladisk afløb.

Virkningen af de to alternativer adskiller sig ikke, da det befæstede areal er ens for de

to alternativer.

Forurenende stoffer

Vejvand indeholder en række forurenende stoffer der kan påvirke tilstanden i recipienten:

• Suspenderet stof

• Kvælstof, fosfor, organisk stof

• Tungmetaller

• PAH, MTBE og andre organiske miljøfremmede stoffer

• Pesticider

• Vejsalt og øvrige glatførebekæmpelsesmidler

79


Kapitel 11 - Overfladevand

80

Stofferne stammer fra slitage af selve vejen, slid på bilernes dæk og bremser, korrosion

samt udstødning og endvidere forskelligt materialespild fra bilerne samt atmosfærisk

nedfald.

Disse stoffer kan påvirke vandløb og søer på hver deres måde. Partiklerne sedimenterer

i vandløbene og ændrer eksempelvis gydeforholdene for fisk. Gødningsstofferne

fosfor og kvælstof stoffer øger planktonproduktionen især i søer, mens atter andre

stoffer kan ophobes i de vandlevende organismer med eventuelle toksiske effekter til

følge. Om koncentrationen af stofferne er høj nok til at påvirke tilknyttede organismer

afhænger af vejen, vandets eventuelle rensning og vandets fortynding i recipienten.

Gennemsnitskoncentrationer af forurenende stoffer i vejvand i tabel 10.2 stammer fra

gennemsnitlige koncentrationer af forurenede stoffer i vejvand fra danske og udenlandske

undersøgelser (Vejdirektoratet 2005).

Det skal bemærkes, at de fundne koncentrationer af forurenende stoffer stammer fra

undersøgelser af veje med stor variation i trafikmængde og med store variationer i

fundne koncentrationer. Det er konstateret, at der er en sammenhæng mellem trafikmængden

og koncentrationen af stoffer, men der er derudover en stor tidsmæssig

variation i sammensætningen af vejvand; ved regn efter lang tids tørke indeholder den

første afstrømning væsentlig højere koncentrationer af skadelige stoffer end afstrømningen

efter lang tids regn.

Ved langsom gennemstrømning af bevoksede forsinkelsesbassiner kan 40 – 80 % af de

forurenende stoffer tilbageholdes; især indholdet af partikler og partikelbundne stoffer

reduceres effektivt. En fortynding i recipienten er dog alligevel nødvendig for at overholde

kravene til udledning af forurenende stoffer til ferskvand (tabel 11.2). Kravene

til fortynding skal være opfyldt ved gennemsnitlig udledning og ved middelvandføring

i vandløbet. Ingen af vandløbene har problemer med at opfylde behovet for fortynding,

og det har Brådebæk Sø formodentlig heller ikke, Udledningen til Gammelmose

er vanskeligere at vurdere, idet der ikke er et (kendt) afløb fra området. Men vurderet

ud fra oplandsstørrelse til mosen, er der heller ikke et problem her.

11.5 Afværgeforanstaltninger

11.5.1 Anlægsfasen

I anlægsfasen bliver større arealer ubefæstet og vegetationsløs jord eksponeret i kortere

eller længere perioder. Det gælder både arealer indenfor det fremtidige vejanlæg

og på arbejds- og oplagsarealer. Disse arealer er særlig udsat for regn- og vinderosion,

og det er derfor vigtigt at anlægge vejvandsbassinerne tidligt i anlægsfasen således

at recipienterne beskyttes mod høje koncentrationer af suspenderet stof, og det vil

formentlig være nødvendigt at etablere en række midlertidige afværgegrøfter og fældningsbassiner

for at beskytte vandhuller og vandløb i området. Disse bassiner bør som

minimum have et rumfang på 60 m 3 pr. ha arbejdsområde.


Forurenende stoffer i

vejvand

Typiske stofkoncentrationer

i vejvand

mg/l

Typiske udløbskoncentrationer

fra regnvandsbassin

mg/l

Kravværdier

Suspenderet stof 30 – 60 10 – 20 -

Organisk stof 25 - 60 20 - 35 -

Total N (kvælstof) 1 - 2 0,8 – 1,2 -

Total P (fosfor) 0,2 - 0,5 0,1 – 0,2 -

mg/l

Nødvendig

fortynding i

recipienten

Cu (kobber) 0,005 – 0,025 0,004 – 0,020 0,012 0 – 2x

Pb (bly)* 0,05-0,125 0,015 – 0,090 0,0032 5 – 30x

Zn (zink) 0,125 – 0,40 0,1 – 0,2 0,110 0 – 2x

PAH, (polycykliske aromatiske kulbrinter) 0,002 µg/l 0,0006 µg/l 0,001 0x

*Afspejler ikke fuldstændig det reducerede koncentrationsniveau som følge af blyfri benzin

Kapitel 11 - Overfladevand

Tabel 11.2 Koncentrationer af forurenende stoffer i vejvand (Vejdirektoratet 2005) med angivelse af

kravværdier (Miljø- og Energiministeriet 1996, Miljøministeriet 2006) ved udledning til ferskvand.

11.5.2 Driftsfasen

Regnvandsbassiner etableres, som beskrevet ovenfor, for at beskytte vandløb og andre

vådområder mod forurenende stoffer og store vandføringspulser. Bassinerne etableres

med permanent vandspejl og med vegetation – f.eks. tagrør eller dunhammer – for at

forbedre rensningen. Eventuel beplantning skal passe ind i områdets naturtype. Ved at

dimensionere bassinerne med et vådvolumen på 250 m 3 pr. hektar reduceret vejareal

sikres at vandets opholdstid i bassinerne kun et par gange om året kommer under 3

dage, og der regnes med et stuvningsvolumen, der forhindrer overløb hyppigere end

hvert 5 år. I stuvningsvoluminet er yderligere indregnet en ”reserve” på 30 % for at

tage højde for fremtidige ændringer.

81


Kapitel 12 - Grundvand

82

12. Grundvand

Der henvises til kortbilag 12.1, der viser grundvandsforholdene i området.

12.1 Metode

Vurderingen af projektets konsekvenser i forhold til beskyttelsen af grundvandet og

drikkevandsinteresserne langs undersøgelseskorridoren er foretaget på grundlag af

Frederiksborg og Københavns amters indsatskortlægning, eller i mangel heraf på

grundlag af geologiske basisdatakort, og efter regionplanens retningslinjer for beskyttelse

af drikkevandsområder og områder omkring kildepladser.

Derudover er anvendt HUR´s regionplan for 2005 (gældende), boredata fra Zeusdatabasen

via GoogleMap, første basisanalyse og risikoanalyse for Vanddistrikt HUR

2006.

12.2 Eksisterende forhold

Det primære grundvandsmagasin i undersøgelseskorridoren er knyttet til Danienkalken

og stedvis til smeltevandssand i direkte hydraulisk kontakt til kalken eksempelvis

mellem Sjælsø og Hørsholm. Linjeføringen strejfer mod syd den østlige del af Søndersø-dalen,

et geologisk kompliceret område gennemskåret af talrige tunneldale opfyldt

med smeltevandsmateriale. I disse aflejringer af overvejende sand og grus kan der

optræde frit grundvandsspejl. Sidstnævnte øger ressourcens geologiske sårbarhed.

Baseret på den kumulative lertykkelse over grundvandsmagasinerne i hele HUR-området

er der udarbejdet et temakort, som viser ressourcens sårbarhed omkring Helsingørmotorvejen.

I henhold til Miljøstyrelsens definition af beskyttelsesklasser er områder

med mindre end 15 meter lerdække klassificeret med betegnelsen ’Ringe beskyttelse’

jf. figur 12.1. I disse områder skal det ved en ændret arealanvendelse sikres, at denne

nye anvendelse sker med hensyn til grundvandsbeskyttelsen.

Det fremgår af figuren, at den geologiske sårbarhed på store strækninger er høj (15 meter lerdække).

Gammelmose er et afløbsfrit sø- og moseområde, der modtager vejvand fra strækningen

mellem Hørsholm Kongevej og Gøngehusvej.

Der er særlige drikkevandsinteresser i hele undersøgelsesområdet jf. figur 12.2 og der

er registreret en række indvindingsboringer og kildepladser. Omkring drikkevandsboringer

og kildepladser for almene vandværker er der udlagt beskyttelseszoner.


Figur 12.1

Dæklag i grundvandsdannende

områder

baseret på den

kumulative lertykkelse

og med angivelse af

kildepladszoner.

Kummulativ lertykkelse

0 - 5 meter

5 - 10 meter

10 - 15 meter

15 - 30 meter

> 30 meter

Vejføring

Kildepladszone

USSERØD

KOKKEDAL

HØRSHOLM

GAMMEL

HOLTE

Kapitel 12 - Grundvand

Omkring Hørsholm og Sjælsø findes vigtige kildepladszoner, men kun enkelte indvindingsboringer

for disse kildepladser findes i nærheden af undersøgelsesområdet

eksempelvis omkring tilslutningsanlægget ved Isterød (TSA 9).

12.3 Virkninger af udbygningen

Begge de undersøgte udbygningsforslag omfatter en udbygning i det eksisterende

vejtracé og udvidelsen af motorvejen vil uanset forslag medføre en øget mængde af

vejvand, der skal afledes.

Det eksisterende afvandingssystem bygger på en blanding af nedsivning, direkte

afledning til større og mindre vandløb og grøfte, og afledning til søer og gravede

N

TRØRØD

83


Kapitel 12 - Grundvand

Figur 12.2

Særlige drikkevandsinteresser

og

indvindingsoplande

omkring TSA 9.

84

bassiner, men i forbindelse med udbygningen af Helsingørmotorvejen etableres et

nyt afvandingssystem, der principielt er ens for begge forslag. Der etableres et lukket

afvandingssystem med kantopsamling af vejvandet fra motorvejen i vejsiderne og med

afledning via nedløbsbrønde og tætte ledninger. Der etableres regnvandsbassiner ved

alle udløb. Alle bassiner vil blive tætnet i sider og bund for at hindre nedsivning.

Den væsentligste risiko for forurening af grundvandet er knyttet til nedsivning af

forurenende stoffer fra ubefæstede arealer langs vejen samt i tilfælde af uheld, der

medfører spild af stoffer, der kan spredes til grundvandet. Med udformningen af

afvandingssystemet ved udbygningen vil risikoen for forurening ved uheld med spild

på ubefæstede arealer (rabatter) og ved eventuel nedsivning af forurenende stoffer fra

trafik eller spild blive minimeret i forhold til de eksisterende forhold.

Derudover vil vejudvidelsen i begge forslag, hvor der sker en øgning af vejbredden på

strækningen medføre, at der sker en reduktion af grundvandsdannelsen om end denne

konkret vurderes at være af marginal betydning for den samlede grundvandsdannelse i

området.


Kapitel 12 - Grundvand

Det bemærkes, at oppumpet vand fra grundvandssænkninger eksempelvis i forbindelse

med ombygning af broanlæg kan være påvirket af nærliggende grundvandsforureninger.

Det forventes, at den øverste del af den nuværende rabatjord langs vejtracéet er forurenet.

Forureningskomponenterne forventes primært at omfatte stoffer med begrænset

mobilitet i jord (PAH, tungere olieforbindelse og bly), hvorfor risikoen for spredning

til grundvandet vurderes til at være yderst begrænset.

Ved udbygningen vil rabatjorden blive fjernet ved udvidelse af vejbredden. Rabatjorden

vil i anlægsperioden blive midlertidigt oplagret på nærmere udpegede arealer og

siden genindbygget i projektet. Der vurderes ikke at være nogen risiko for forurening

af grundvandet som følge af jorddisponeringen af rabatjord i projektet.

12.4 Afværgeforanstaltninger

Afvandingen fra vejudbygningen af Helsingørmotorvejen vil ske i lukket system og

med udledning til sø- eller vandløb gennem bassiner. Disse vil blive anlagt med tæt

bund eller membran for at begrænse nedsivningen med forureningskomponenter og

således beskytte grundvandsinteresserne. Det skal bemærkes at der ikke er afledning

til vandløb fra Gammelmose. Vandet må derfor antages at nedsive. Der vurderes ikke

at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger.

85


Kapitel 13 - Råstoffer og affald

86

13. Råstoffer og affald

Forbruget af råstoffer, bygge og anlægsmaterialer samt affaldsproduktion er overslagsmæssigt

opgjort for både hovedforslag og alternativ

13.1 Råstoftyper og -mængder

I anlægget af ekstra vejbaner vil der blive benyttet forskellige råstoffer, primært i form

af stabilgrus, bundsikring (sand og grus), asfalt, beton og stål. Forbruget af råstofferne

er opgjort ud fra beregninger på grundlag af det foreliggende projektforslag, og det

terræn som vejen passerer igennem.

Ved anlæg af vejen vil der også fremkomme forskellige råstoffer (f.eks. jord og grus

ved afgravning), som så vidt muligt vil blive genindbygget i vejanlægget. Herunder

regnes materialer i vejkassen der afdækkes ved forskydning af vejen.

13.2 Affaldstyper og -mængder

Overskudsjord, som ikke er indbygningsegnet (f.eks. muldjord), skal bortskaffes,

såfremt det ikke kan benyttes til terrænændringer eller lignende.

Ved nedbrydning af eksisterende bygværker dannes der ligeledes en mængde affald,

som primært består af beton og asfalt. Endvidere vil der opstå en mindre mængde affald

bestående af skrottet vejbelysning, dæksler, master og evt. skilte.

Vejudvidelsen vil endvidere medføre, at en del planter, buske og træer skal fjernes, og

dermed bortskaffes.

Vejudvidelsen foregår på en strækning der løber gennem Rudersdal og Hørsholm

Kommuner, og affaldet, der er at betegne som erhvervsaffald, skal som udgangspunkt

derfor sorteres og behandles jf. den enkelte kommunes regulativer for erhvervsaffald.

I forbindelse med bortskaffelse af affald, skal der entreres med registrerede transportører.

De involverede kommuner har aftale med I/S Nordforbrænding om bortskaffelse

af byggeaffald, og I/S Nordforbrænding fungerer endvidere som anviser af modtagepladser

i forhold til bortskaffelse af de forskellige affaldsfraktioner

Reglerne for bortskaffelse af bygge- og anlægs- og nedrivningsaffald fremgår af

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni om affald (Affaldsbekendtgørelsen)

med senere ændringer.


Tabel 13.1

Forbrug af råstoffer

og generering af affald

i hovedforslaget.

Råstoffer Enhed

Muld- og blødbundsarbejder

Muldafrømning m 3 73.000

heraf rabatjord(forurenet) m 3 15.000

Muldpåfyldning m 3 38.000

Muldoverskud m 3 35.000

Blød bund der udskiftes m 3 3.000

Jordarbejder

Jordafgravning m 3 505.000

Jordindbygning m 3 158.000

Jordoverskud m 3 347.000

Belægningsarbejder

Asfalt tons 161.000

Heraf genbrug tons 57.000

Stabilgrus og bundsikring m 3 368.000

Heraf genbrug m 3 65.000

Bro- og tunnelarbejder

Beton m 3 1.200

Stål tons 300

Affald

Beton i bygværker m 3 800

Beton i kørebaner m3 0

Tabel 13.1 Forbrug af råstoffer og generering af affald i hovedforslaget.

Det producerede affald skal kildesorteres og opdeles i fraktionerne:

• Rene stenmaterialer – til genanvendelse

• Ren beton – til genanvendelse

• Asfalt – til genanvendelse

• Blandinger af rene stenmaterialer og ren beton – til fyldpladser

• Blandinger af beton og asfalt fra veje – til fyldpladser

• Jern og metal – til genanvendelse

Kapitel 13 - Råstoffer og affald

87


Kapitel 13 - Råstoffer og affald

88

Forbrændingsegnet materiale såsom rent træ skal bortskaffes og genanvendes eller

alternativt forbrændes hos I/S Nordforbrænding og for Rudersdal kommune også I/S

Vestforbrænding.

Forurenet jord skal altid frasorteres, såfremt det ikke genindbygges i projektet. Jorden

skal deponeres og flytningen af jorden skal anmeldes til relevant kommune. Imprægneret

træ (ikke-forbrændingsegnet) skal ligeledes frasorteres og deponeres.

13.3 Virkninger af udbygningen

Der forbruges i alt ca. 179.000 tons asfalt for det samlede vejprojekt hvoraf ca. 66.000

tons genbruges fra den eksisterende vej. Således forbruges der i alt ca. 113.000 tons ny

asfalt. Forbruget af asfalt vurderes ikke at være problematisk, men da der indgår ikkefornyelige

ressourcer som sten, skærver og olie i asfalt vægtes genbrug af opbrudt

asfalt højt.

Forbruget af stabilgrus og bundsikring kan opgøres til i alt ca. 415.000 m 3 hvoraf

65.000 m 3 er genbrug. Forbruget svarer til ca. 10 % af et års indvinding indenfor regionen,

og det forventes derfor, at den nødvendige grus kan skaffes lokalt.

Mængden af overskudsjord er opgjort til 385.000 m 3 på baggrund af de indledende

geotekniske vurderinger af jordens egenskaber, men da arealet for vejudvidelsen ligger

i et dødislandskab, kan selv relativt begrænsede områder indeholde lommer af flere

forskellige materialer.

Forbruget af beton og stål er beskedent og skønnes ikke at give problemer i forhold til

tilgængelige ressourcer.

Det forventes at ca. 35.000 m 3 beton fra broer og vejbane ikke kan genanvendes men

må bortskaffes som affald, der som udgangspunkt skal sorteres og behandles efter

kommunens anvisninger.

Der forventes ikke at være væsentlige forskelle i forbruget af råstoffer, bygge og anlægsmaterialer

samt affaldsproduktion mellem hovedforslag og alternativ.

13.4 Afværgeforanstaltninger

Der bliver i projektet gjort en særlig indsats for, at optimere ressourceudnyttelsen ved

at anvende genanvendelige materialer og ved at genanvende af alle potentielt genanvendelige

affaldsfraktioner. Endvidere vil overskudsjord blive indbygget i projektet,

eventuelt som støjvolde.


14. Forurenede grunde

Kapitel 14 - Forurenede grunde

14.1 Metode

Undersøgelseskorridoren omkring Helsingørmotorvejen er gennemgået med henblik

på at redegøre for lokaliteter med kendt eller potentiel jordforurening.

Kortlægningen af forurenede grunde er en fortløbende proces som Region Hovedstaden

er ansvarlig for, og oplysningerne om forurenede og potentielt forurenede lokaliteter

er derfor hovedsagelig indhentet herfra.

Jordforurening kan skyldes sløjfede lossepladser eller udledninger eller nedgravning

af affald på industrigrunde, og er i så fald ofte allerede kendte, men det kan også ske

ved opfyld af vandhuller eller grusgrave med affald eller ved deponering af affald eller

allerede forurenet jord som fyldmateriale ved bygge- og anlægsprojekter. Med henblik

på at lokalisere potentielt forurenede grunde, som endnu ikke er V1 registrerede, er

serier af flyfotos fra årene 1945 til 1990 systematisk sammenlignet. Der er lokaliseret

yderligere fem områder, som er vurderet relevante i forhold til motorvejsudbygningen,

og hvor der skal gennemføres miljøtekniske undersøgelser i projekteringsfasen, evt. i

forbindelse med geotekniske detailundersøgelser.

14.2 Eksisterende forhold

De kortlagte grunde er opdelt i ’Vidensniveau 1’ og ’Vidensniveau 2’ i henhold til Lov

om forurenet jord. V2 registreringer er lokaliteter, hvor der er konstateret en forurening,

som kan have skadelig effekt på menneske og miljø, mens V1 registreringer er

ejendomme, hvor der er potentiel risiko for forurening, baseret på oplysninger om lokalitetens

tidligere eller nuværende anvendelse. Oplysninger om alle kortlagte grunde

fremgår af kortlægningsrapporten (Rambøll. 2007a)

I det følgende er en oversigt over forurenede lokaliteter, der er beliggende inden for

100 m fra den eksisterende Helsingørmotorvej og hvor der potentielt kan være risiko

for konflikt med udbygningen uanset løsning. Disse grunde er alle beliggende i Rudersdal

kommune.

Der vil derudover generelt kunne findes en forurening af det øverste jordlag langs

motorvejen på grund af trafikken. Denne forurening udgøres typisk af bly og polyaromatiske

hydrocarboner (PAH’er) samt andre oliekomponenter.

89


Kapitel 14 - Forurenede grunde

90

Lokalitet 205-0099, Frederiksborgvej 25, Hørsholm

Der har fra før 1972 ligget en tankstation og der er påvist forurening med benzin- og olieforbindelser

i jord og grundvand. En del af den oprindelige forurening er senere fjernet og

i efteråret 2006 er der etableret et afværgeanlæg til yderligere oprensning af grundvandet.

Området ligger op til tilslutningsanlæg nr. 9.

Lokalitet 205-0000467, Ravnsnæsvej 232, Hørsholm

Kortlagt på V1-niveau omfatter 320 m2. Der har i perioden 1948-1995 været skydebane

på ejendommen. Jorden kan således være forurenet med bly og kviksølv. Området ligger

omkring 100 m fra den eksisterende Helsingørmotorvej.

Lokalitet 205-0454, Toftebjergvej 37,Hørsholm

Blev forurenet i 1984, da en tankvogn væltede og betydelige mængder brændstof løb ud

på arealet. Der blev umiddelbart efter uheldet igangsat forskellige afværgeforanstaltninger,

som ophørte i 1998, hvor der kun var en mindre restforurening tilbage. I 2002 blev der i

én ud af 7 boringer fundet spor af benzinforurening i 3-6 m’s dybde, samt forurening med

tungere olier i sedimentet i søen, hvorfor arealet fortsat er kortlagt på V2-niveau. Lokaliteten

ligger i direkte tilknytning til Helsingørmotorvejen.

Lokalitet 205-0000291, Gøngehusvej 262, Hørsholm

Kortlagt på V1-niveau på baggrund af oplysninger om, at der fra 1970’erne til 1985 har

været deponeret slagger i en gammel sandgrav, hvilket kan give jordforurening med tungmetaller.

Endvidere har der været en maskinstation, der kan medføre olie- og benzinspild og

endelig er der oplysninger om opbevaring af diverse affald på lokaliteten, der kan medføre

forurening med olie- og benzin, tungmetaller mm. Området ligger omkring 100 m fra den

eksisterende Helsingørmotorvej.

Lokalitet 205-0290, Sandbjergvej 4,Hørsholm

1959-1979 og i 1989 fyldplads på begge sider af motorvejen med kvas, bildæk, isoleringsmateriale,

gamle olietanke, bilskrot m.m. Undersøgelser viser, at der vest for motorvejen

ikke er fundet forurenet jord, mens der øst for motorvejen er fundet et udbredt fyldlag med

bl.a. skrald, slagger, plast, alufolie og forskellige metalgenstande m.m. Analyser af fyldet

viser et betydeligt indhold af tungmetallerne bly, arsen og cadmium. Endvidere er der påvist

kulbrinter. Området ligger omkring 100 m fra den eksisterende Helsingørmotorvej.

Lokalitet 181-00009, Gammel Holtevej 24, Holte

1957-1969 lå en biostabiliseringsstation, der har frasepareret biomassen fra dagrenovation,

hvorefter denne er komposteret. Ejendommen er V2 kortlagt. Der genereres gas fra lossepladsen

primært fra bunden af fyldlaget og på den centrale del af området. Der er ikke

oplyst noget om perkolathåndteringen på anlægget. Området støder op til Helsingørmotorvejen.

Lokalitet 181-00059, Langhaven 4, Nærum

Tankstation fra 1958 til i dag. Der er i 2001 udført en forureningsundersøgelse på ejendommen,

hvor der blev konstateret kraftig forurening af jorden med benzin- og olieprodukter

i området ved tankningsstederne ud mod Langhaven. Området ligger omkring 50 m fra

Helsingørmotorvejen.


Kapitel 14 - Forurenede grunde

Flyfotos

Langs Helsingørmotorvejens østside ved stationering 53.200 er et vandhuller blevet

opfyldt mellem 1952 og 1967. Ved stationering 54.600 er tre vandhuller blevet opfyldt

mellem 1945 og 1952. Disse vandhuller er eventuelt blevet opfyldt i forbindelse med

det første anlæg af motorvejen.

I forbindelse med etablering af transformatorstationen på Gl. Holtevej ved stationering

57.400 er der foretaget opfyldning i området. Dette arbejde ses på flyfotos fra 1972.

I forbindelse med etableringen af motorvejen er der ved stationering 57.900 foretaget

jordarbejder til brug for et fletteanlæg. Dette ses på luftfotos fra 1945 og 1952. Imidlertid

blev disse udfletningsveje opgivet og findes ikke efter 1967. På nyere flyfotos

anes vejene svagt som struktur i afgrøderne på den nuværende mark, men der er ikke

en indikation på jordforurening.

14.3 Virkninger af udbygningen

En udvidelse af Helsingørmotorvejen kan berøre arealer, hvor jorden er eller muligvis

er forurenet. Jorden som er indbygget i den eksisterende vejkasse genbruges dog i

udvidelsesprojektet, og skal således ikke håndteres særligt.

Håndtering af forurenet jord kan derfor dels blive aktuelt i forbindelse med arealinddragelse

til brug for selve vejanlægget og dels i forbindelse med anlægsfasen, hvor

områder midlertidigt benyttes til byggeareal samt parallelle kørselsveje. Desuden

inddrages væsentlige arealer, hvor der bygges nye tilslutningsanlæg som foreslået i

begge udbygningsalternativer eller hvor vejen anlægges over niveau i forhold til det

omgivende terræn.

Såfremt det i forbindelse med anlægsarbejdet bliver nødvendigt at benytte grundvandssænkende

foranstaltninger, kan dette potentielt medføre tilstrømning af forurenet

vand fra områder, der ellers ikke grænser umiddelbart op til Helsingørmotorvejen. Det

er således afgørende om der er konflikter mellem de forurenede områder og grundvandsboringernes

influensradius.

De kortlagte grunde i undersøgelseskorridoren for Helsingørmotorvejen er primært

forurenede med olie- og benzinprodukter samt PAH’er og tungmetaller. Der findes

dog, som det ses af ovenstående gennemgang også andre forureningstyper eksempelvis

tetrachlorethylen, som er en væske, der ikke er opløselig i vand. Ved oppumpning

af grundvand risikerer man at trække væsken med op til skade for mennesker og miljø.

Isopropanol, som er et opløsningsmiddel, og dets nedbrydningsprodukt, acetone, er en

anden forureningstype, der findes i korridoren og som begge er vandopløselige. Derfor

er der risiko for, at denne forureningstype vil blive transporteret væk fra udgangslokaliteten

ved grundvandspumpning. De lokaliteter, som er kendetegnede ved disse typer

af forurening, ligger dog alle i en afstand til Helsingørmotorvejen der gør, at de ikke

vil blive berørt af eventuelle grundvandssænkende foranstaltninger.

91


Kapitel 14 - Forurenede grunde

92

På lokaliteter med olie og benzinforureninger, vil en eventuelt fri fase i grundvandet

blive transporteret mod boringen med det oppumpede grundvand. Derimod vil tungere

olier, PAH’er og de fleste tungmetaller være bundet til jorden og derfor ikke blive

transporteret med en grundvandsstrøm. En undtagelse herfra er metallisk kviksølv,

som ved mikrobiel methylering omdannes til vandopløselige organiske kviksølvforbindelser,

der er giftige for såvel mennesker som økosystemet. Såfremt der grundvandsænkes

i nærområdet, bør lokaliteten på ved stationering 53.200 derfor underkastes

miljøtekniske undersøgelser, hvorefter det skal besluttes om man vil foretage særlige

foranstaltninger.

På lokaliteter, hvor der genereres perkolat, skal der ligeledes tages særlige hensyn, idet

perkolatet flyttes med grundvandsstrømmen og er uhensigtsmæssig at få transporteret

ind i kildepladszoner, da det sure og reducerede perkolat giver en gennemtrængende

smag i drikkevandet.

14.4 Afværgeforanstaltninger

Håndtering af forurenet jord skal ske i overensstemmelse med Lov nr. 370 af 2. juni

1999 om forurenet jord samt bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000

om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer

samt offentligt vejareal.

Hvis et kortlagt areal er fastlagt som indsatsområde, skal der indhentes tilladelse hos

kommunerne, inden et bygge- og anlægsarbejde kan påbegyndes.

Pumpes der grundvand op i områder med olieforurening opstilles en olieudskiller evt.

i kombination med et kulfilter, således at det oppumpede spildevand kan reinfiltreres et

sted, hvor grundvandssænkning ikke er aktuelt, uden fare for miljøet.

Såfremt miljøtekniske undersøgelser viser, at lokaliteter med øvrige forureningstyper

ligger inden for grundvandssænkende boringers influensradius, vil afværgeboringer

blive iværksat, så en spredning af forureningen hindres.


Kapitel 15 - Afledte socioøkonomiske forhold

15. Afledte socioøkonomiske forhold

De afledte socioøkonomiske forhold omfatter en beskrivelse af projektets miljøkonsekvenser,

der har væsentlige effekter på mennesker og samfund, dvs. på erhverv og

samfundsgrupper i nærområdet.

Da der er tale om en udvidelse af eksisterende vej, vil der være forhold, som ikke er

relevante at behandle, eksempelvis vejens barriereeffekt, hvor det vurderes at der ikke

vil forekomme væsentlige ændringer.

15.1 Støj, støv og emissioner

I anlægsfasen vil udvidelsen medføre gener for befolkningen i form af støj-, støv- og

luftgener.

Udvidelsen af vejen vil generere mere trafik, og det vil derfor også i udgangspunktet

betyde en øget støjpåvirkning samt partikelforurening af boligerne tæt på vejen. Der

vil dog blive gennemført støjreducerende tiltag bl.a. med støjreducerende asfalt på motorvejen

og støjskærme ved boligområder mv. langs motorvejen.

For mere detaljeret analyse af de støjmæssige påvirkninger og initiativerne for at reducere

støjgenerne henvises til en selvstændig rapport om støjforholdene.

93


Kapitel 16 - Afværgeforanstaltninger

94

16. Afværgeforanstaltninger

16.1 Anlægsfasen

Anlægsfasen kan medføre følgende påvirkninger på miljøet:

• Støj- og luftforurening samt vibrationer til og fra arbejdsarealet

og selve anlægsarealet

• Støj- og luftforurening langs alternative trafikale ruter

• Spild fra jord- og andre transporter

• Jordkomprimering og jorderosion

• Forurening af overfladevand

• Forstyrrelser og ødelæggelse af natur, flora og fauna

• Påvirkning af det kulturhistoriske landskab

• Midlertidig afbrydelse eller omlægning af veje og stier

• Forbrug af råstoffer

• Generering af affald

Nedenfor er angivet hvilke afværgeforanstaltninger der vil blive benyttet under anlægsfasen

for at begrænse disse effekter via en miljøledelsesplan. For mere specifikke

afværgeforanstaltninger henvises i stedet til de enkelte kapitler.

16.1.1 Miljøledelsesplan

En miljøledelsesplan, der inkorporerer hensyn til nedenfor listede områder, vil blive

udarbejdet og kvalitetssikret af sagkyndige under detailprojekteringen.

Jordbund

For jordbunden i området i og omkring anlægsarealet vil der i miljøledelsesplanen

blive stillet krav til minimering af kørsel i lavbundsarealer samt tæt på søer og vandhuller.

Vandmiljø

For vandmiljøet vil der tillige blive stillet krav til overfladeafstrømningen fra de blottede

jordflader under anlægsarbejdet. For at undgå tilførsel af opslemmet materiale til

recipienter opsamles og tilbageholdes vandet i permanente eller midlertidige bassiner,

således at partikulært materiale sedimenterer og tilbageholdes.

Vandbalance, vandføring og vandkvalitet bliver generelt opretholdt i vandområder for

at sikre vådområders og vandløbs naturkvalitet. Ændring af grundvandsstanden bliver

derfor så vidt muligt undgået,


Kapitel 16 - Afværgeforanstaltninger

Landskab og naturområder

I miljøledelsesplanen udpeges områder til placering af arbejdspladser, køreveje og

oplagringspladser. Disse bliver placeret udenfor sårbare områder og længere væk end

100 meter fra vandløb, grøfter, vandhuller og søer. Arbejdsområdets udbredelse vil

generelt søgt minimeret i områder med særlig sårbarhed, såsom skovområder, ådale og

§ 3 beskyttede områder.

Dyreliv

Ved anlægsarbejde på lokaliteter hvor der er observeret spidssnudet frø eller stor vandsalamander,

eller en veludviklet paddebestand i øvrigt, vil der blive stillet følgende

særlige krav til anlægsarbejdet:

Arbejdet i og ved vandhuller henlægges til perioden fra oktober til februar, hvor

dyrene er til stede i mindst mulig antal idet kun et mindretal af dyrene overvintrer i

vandhuller. Er der vægtige grunde til at sløjfe et vandhul i sommerperioden (juni-september)

opfiskes padder og paddeyngel og flyttes til erstatningsvandhuller, der under

alle omstændigheder er etableret senest året inden anlægsarbejdet starter.

Under anlægsarbejdet bliver vandgennemstrømningen i vandløbene opretholdt i fuldt

omfang af hensyn til de vandlevende dyr.

Kulturhistoriske interesser

Før anlægsfasen og i nødvendigt omfang i anlægsfasen, gennemføres arkæologiske

forundersøgelser. Eventuelle fund bliver indberettet til Rigsantikvaren eller det lokale

museum. Arbejdskørsel, jordfyld og terrænændringer nær fortidsminder bliver undgået.

Friluftsliv

I anlægsfasen kan friluftslivet blive generet af støj- og luftforurening samt afbrydelse

af veje og stier. Derudover kan anlægsarbejderne begrænse oplevelsesværdien. For at

minimere virkningerne vil der i miljøledelsesplanen blive indarbejdet krav om at opretholde

eksisterende stier så længe som muligt samt at alternative adgangsveje bliver

etableret og skiltet om. Desuden stilles der krav om, at der i dagblade og på centrale

steder i kommunerne langs vejstrækningen opsættes information om det igangværende

arbejde, varighed og alternative ruter.

Råstoffer og affald

Rabatjorden vil i anlægsperioden blive midlertidigt oplagret på nærmere udpegede

arealer og siden genindbygget i projektet. Dermed vurderes der ikke at være nogen

risiko for forurening af grundvandet som følge af jorddisponeringen af rabatjord i

anlægsfasen. I det hele taget skal der gøres en særlig indsats for genanvendelse af alle

potentielt genanvendelige affaldsfraktioner

95


Kapitel 16 - Afværgeforanstaltninger

96

16.2 Driftsfasen

Nogle steder har det ikke været muligt at undgå negative konsekvenser for miljøet.

Derfor er der i projektet indarbejdet nogle løsninger som mindsker konsekvensen eller

kompenserer for de negative virkninger. De overordnede principper for afværgeforanstaltninger

er følgende:

• Vandhuller, der nedlægges eller skades, erstattes med nye i et aftalt forhold.

• Vejvand opsamles i bassiner med membraner, således at der ikke forekommer

nedsivning til grundvandet. Partikulært stof sedimenteres i bassinerne der har et

reguleret udløb således at hydraulisk overbelastning af recipienterne undgås. Bassinerne

kan desuden aflukkes så evt spild kan opsamles.

• Forurenet jord indbygges i projektet eller bortskaffes til rensning på et modtageanlæg.


Kapitel 17 - Eventuelle manglende viden og oplysninger

17. Eventuelle manglende viden og

oplysninger

En VVM-redegørelse skal indeholde en oversigt over punkter, hvor datagrundlaget er

usikkert eller hvor der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne.

I den forbindelse kan der fremhæves følgende aspekter:

• Faunaens forekomst og udbredelse langs motorvejen er beskrevet ud fra enkelte

feltbesigtigelser af et begrænset antal lokaliteter suppleret med litteratur- og databaseoplysninger.

Ud fra de gennemførte besigtigelser vurderes grundlaget at være

tilstrækkeligt.

• Der mangler detaljeret viden om vejvands indhold af skadelige stoffer, vejvandsbassinernes

rensningseffektivitet og om stoffernes virkning i vandmiljøet.

• Arealer til arbejdspladser og midlertidigt oplag af jord og byggematerialer vil først

blive endeligt fastlagt under detailprojekteringen.

97


Kapitel 18 - Referencer

98

18. Referencer

Andersen, P.N., Madsen, A.B. 2007. Trafikdræbte større dyr i Danmark – kortlæg-ning

og analyse af påkørselsforhold. Faglig rapport fra DMU nr. 626. 58 pp.

Baagøe, H.J. & Jensen, T.S. (red.). 2007. Dansk Pattedyratlas. Gyldendals Forlag

DMU, 2002. Barrierer i landskabet - betyder de noget for de vilde dyr? Temarapport

fra DMU 40/2002.

Frederiksborg Amt. 1992. Landskabsbeskrivelse. 118 pp

Gl. Holtegaard 2007: http://www.holtegaard.org/, Gl. Holtegaards hjemmeside, besøgt

d. 19.06.06

HUR 2005: Regionplan for Hovedstadsregionen. Visioner og hovedstruktur. Retningslinier

og redegørelse. 346 pp – samt regionplanens kortmateriale der er tilgængeligt

via http://kort.arealinfo.dk/

Hvitved-Jacobsen et al. 1994. Treatment systems for urban and highway run-off in

Denmark. Science of the Total Environment. 146/147: 499-506

Hørsholm Egns Museum 2008: Arkæologisk analyse af Helsingørmotorvejens udbygning

mellem Isterødvej og Øverødvej og anlæg af nødspor mellem Isterød og Kokkedal.

Miljø- og Energiministeriet. 1997. Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra

befæstede arealer. Miljøprojekt nr. 355.

Miljøministeriet 2006. Bekendtgørelse nr 1669 af 14/12/2006 om miljøkvalitetskrav

for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller

havet

Miljøstyrelsen 2006: Lovbekendtgørelse nr. 1756 af 22. december 2006 om miljømål

m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Miljøministeriet.

Miljøstyrelsen 1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 155 pp.

Rambøll. 2007a. Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej.

Miljøundersøgelser og –vurderinger. Kortlægningsrapport. Rapport til Vejdirektoratet.

Rambøll. 2007b. Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej.

Miljøundersøgelser og –vurderinger. Faunapassager. 18 pp


Kapitel 18 - Referencer

Rambøll. 2008a. Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej.

Skitseprojekt, Afvanding. 12 pp.

Rambøll. 2008b. Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej.

Vejteknisk beskrivelse. 117 pp.

Rudersdal Museer 2007, brev af 30. januar 2007, adresseret til Vejdirektoratet.

Skov- og Naturstyrelsen 2007. Mailveksling med vildtkonsulenterne N.E. Worm og P.

Søland. Tisvilde og Jægersborg skovdistrikter.

Søgaard, B., Asferg, T. (red.). 2007. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag

IV - til brug i administration og planlægning. Faglig rapport fra DMU nr. 635

Tetraplan 2009. VVM for udbygning af Helsingørmotorvejen Trafikberegninger. Trafikmodelberegninger

af Basis 2004 og 2015

Vejdirektoratet 2005. Konstruktion og vedligehold af veje og stier. Hæfte 2, Afvandingskonstruktioner.

Vejregelrådet. 84pp.

Vejdirektoratet. 2000. Fauna- og menneskepassager. En vejledning. Vejregelforslag fra

Vejregelrådet, marts 2000.

Worm, N.E. & P. Søland 2007. Vildtkonsulenter, Jægersborgs Statsskovsdistrikts. Pers

com.

99


Kortbilag

100

Kortbilag

Kort 5.1 Planforhold – kommuneplanlægning

Kort 5.2 Planforhold – lokalplanlægning

Kort 6.1 Friluftsliv og rekreative områder

Kort 8.1 Landskab og jordbund

Kort 9.1 Kulturarv

Kort 10.1 Natur, vand og § 3 områder

Kort 10.2 Lokaliteter

Kort 12.1 Grundvand


Kortbilag 5.1:

Planforhold - kommuneplanlægning

Signatur

Planforhold - kommuneplanlægning

Boligområde

Bolig og erhverv

Erhverv

Offentlige formål

Rekreative områder

Landområdet

Tekniske anlæg

Transportkorridor

Højspæningsjordkabel

Højspændingsledning

Planlagt naturgasledning

Vandledning

Kommunegrænse

Vejføring

Undersøgelseskorridor

Meter

500

101


102

108R

108R

108R

108R

108R

108R

108R

108R

108R

13R

13R

13R

13R

13R

13R

13R

13R

13R

28R

28R

28R

28R

28R

28R

28R

28R

28R

15R

15R

15R

15R

15R

15R

15R

15R

15R

56R

56R

56R

56R

56R

56R

56R

56R

56R

90R

90R

90R

90R

90R

90R

90R

90R

90R

14R

14R

14R

14R

14R

14R

14R

14R

14R

21R

21R

21R

21R

21R

21R

21R

21R

21R

51R

51R

51R

51R

51R

51R

51R

51R

51R

48R

48R

48R

48R

48R

48R

48R

48R

48R

55R

55R

55R

55R

55R

55R

55R

55R

55R

80R

80R

80R

80R

80R

80R

80R

80R

80R

81R

81R

81R

81R

81R

81R

81R

81R

81R

73H

73H

73H

73H

73H

73H

73H

73H

73H

19R

19R

19R

19R

19R

19R

19R

19R

19R

54R

54R

54R

54R

54R

54R

54R

54R

54R

70H

70H

70H

70H

70H

70H

70H

70H

70H

72H

72H

72H

72H

72H

72H

72H

72H

72H

74H

74H

74H

74H

74H

74H

74H

74H

74H

71H

71H

71H

71H

71H

71H

71H

71H

71H

62H

62H

62H

62H

62H

62H

62H

62H

62H

24H

24H

24H

24H

24H

24H

24H

24H

24H

129H

129H

129H

129H

129H

129H

129H

129H

129H

59F

59F

59F

59F

59F

59F

59F

59F

59F

39F

39F

39F

39F

39F

39F

39F

39F

39F

63H

63H

63H

63H

63H

63H

63H

63H

63H

N

500

Meter

meter

meter

meter

Boligområde

Bolig og erhverv

Erhverv

Offentlige formål

Rekreative områder

Landområdet

Uspecificeret lokalplan

Lokalplanforslag

Transportkorridor

Servitutbelagt kolonihaveområde

Perspektivområde - Askehavegård

Signatur

Planforhold - lokalplanlægning

Højspændingsjordkabel

Højspændingsledning

Planlagt naturgasledning

Kommunegrænse

Vandledning

Vejføring

Undersøgelseskorridor

Kortbilag 5.2:

Planforhold - lokalplanlægning


Kortbilag 6.1:

Friluftsliv og rekreative områder

Signatur

Friluftsliv og rekreative områder

0

Fritidsanlæg

Kolonihaver

Mariehøj/Ørbækgård - friarealer

Mark og eng v. Svenstrup og Mortenstrup

Oplevelsesrige landskaber

Kystkiler og regionale kiler

Planlagt dobbeltrettet fællessti

Planlagt stinet i øvrigt

Cykelrute 36

Rudersdalruten

Regional rekreativ sti

Trafiksti

Manglende sikret skæring

Vejføring

Undersøgelseskorridor

0

Kilometer

103


Kortbilag 8.1:

Landskab og jordbund

Signatur

Landskab og jordbund

Områder med landskabelige værdier

Områder med geologiske værdier

Potentielt vådområde

Lavbundsareal

Vejføring

Undersøgelseskorridor

104

Meter

500


Kortbilag 9.1:

Kulturarv

Signatur

Kulturarv

Fredede områder

Fredede fortidsminder

Kirkebyggelinjer

Beskyttede sten- og jorddiger

Mærkepæle

Historisk vejstrækning

Særlig landsby

Område med kulturhistoriske værdier

Kulturmiljø & område med kulturhistoriske værdier

Vejføring

Undersøgelseskorridor

105

Meter

500


106

Donse Å,

B1 målsat

Kortbilag 10.1:

Natur, vand og §3-områder

Signatur

Natur,

vand og § 3-områder

§ 3 beskyttet eng

§ 3 beskyttet mose

§ 3 beskyttet overdrev

§ 3 beskyttet sø

Åbeskyttelseslinje

Biologiske interesseområder

Skov

§ 3 besky

ttet vandløb

Rørlagt vandløb

Åben grøft

Rørlagt grøft

Vejføring

Undersøgelseskorridor

Gedevad rende,

B3 målsat

Usserød Å,

B3 målsat på

sydlig strækning

C målsat

B1 målsat

C målsat

Vejdamsrenden

Ikke målsat

B1 målsat

CD målsat

B3 målsat

Meter

500


107

110

110

110

110

110

110

110

110

110

111

111

111

111

111

111

111

111

111

112

112

112

112

112

112

112

112

112

3

4

1

5

2

8

6

7

9

103

103

103

103

103

103

103

103

103

104

104

104

104

104

104

104

104

104

12

12

12

12

12

12

12

12

12

10

10

10

10

10

10

10

10

10 11

11

11

11

11

11

11

11

11

13

13

13

13

13

13

13

13

13

102

102

102

102

102

102

102

102

102

101

101

101

101

101

101

101

101

101

27

27

27

27

27

27

27

27

27

106

106

106

106

106

106

106

106

106

93

93

93

93

93

93

93

93

93

91

91

91

91

91

91

91

91

91

108

108

108

108

108

108

108

108

108

18

18

18

18

18

18

18

18

18

23

23

23

23

23

23

23

23

23

22

22

22

22

22

22

22

22

22

90

90

90

90

90

90

90

90

90

24

24

24

24

24

24

24

24

24

19

19

19

19

19

19

19

19

19

16

16

16

16

16

16

16

16

16

15

15

15

15

15

15

15

15

15

94

94

94

94

94

94

94

94

94

17

17

17

17

17

17

17

17

17

95

95

95

95

95

95

95

95

95

109

109

109

109

109

109

109

109

109

92

92

92

92

92

92

92

92

92

89

89

89

89

89

89

89

89

89

20

20

20

20

20

20

20

20

20

88

88

88

88

88

88

88

88

88

87

87

87

87

87

87

87

87

87

86

86

86

86

86

86

86

86

86

21

21

21

21

21

21

21

21

21

85

85

85

85

85

85

85

85

85

26

26

26

26

26

26

26

26

26

25

25

25

25

25

25

25

25

25

28

28

28

28

28

28

28

28

28

96

96

96

96

96

96

96

96

96

97

97

97

97

97

97

97

97

97

14

14

14

14

14

14

14

14

14

98

98

98

98

98

98

98

98

98

84

84

84

84

84

84

84

84

84

83

83

83

83

83

83

83

83

83

29

29

29

29

29

29

29

29

29

53

53

53

107

107

107

107

107

107

107

107

107

34,35

34,35

34,35

34,35

34,35

34,35

34,35

34,35

34,35

45

45

45

45

45

45

45

45

45

31

31

31

31

31

31

31

31

31

69

69

69

69

69

69

69

69

69

50

50

50

50

50

50

50

50

50

49

49

49

49

49

49

49

49

49

77

77

77

77

77

77

77

77

77

33

33

33

33

33

33

33

33

33

48

48

48

48

48

48

48

48

48

36

36

36

36

36

36

36

36

36

47

47

47

47

47

47

47

47

47

76

76

76

76

76

76

76

76

76

81

81

81

81

81

81

81

81

81

82

82

82

82

82

82

82

82

82

79

79

79

79

79

79

79

79

79

80

80

80

80

80

80

80

80

80

78

78

78

78

78

78

78

78

78

52

52

52

52

52

52

52

52

52

38

38

38

38

38

38

38

38

38

51

51

51

51

51

51

51

51

51

37

37

37

37

37

37

37

37

37

68

68

68

68

68

68

68

68

68

65

65

65

65

65

65

65

65

65

58

58

58

58

58

58

58

58

58

56

56

56

56

56

56

56

56

56

62

62

62

62

62

62

62

62

62 57

57

57

57

57

57

57

57

57

41

41

41

41

41

41

41

41

41

67

67

67

67

67

67

67

67

67

66

66

66

66

66

66

66

66

66

64

64

64

64

64

64

64

64

64

63

63

63

63

63

63

63

63

63

40

40

40

40

40

40

40

40

40

61

61

61

61

61

61

61

61

61

59

59

59

59

59

59

59

59

59

60

60

60

60

60

60

60

60

60

39

39

39

39

39

39

39

39

39

105

105

105

105

105

105

105

105

105

100

100

100

100

100

100

100

100

100

99

99

99

99

99

99

99

99

99

32

32

32

32

32

32

32

32

32

70

70

70

70

70

70

70

70

70

30

30

30

30

30

30

30

30

30

71

71

71

71

71

71

71

71

71

73

73

73

73

73

73

73

73

73

72

72

72

72

72

72

72

72

72

75

75

75

75

75

75

75

75

75

74

74

74

74

74

74

74

74

74

43

43

43

43

43

43

43

43

43

42

42

42

42

42

42

42

42

42

44

44

44

44

44

44

44

44

44

55

55

55

55

55

55

55

55

55

46

46

46

46

46

46

46

46

46

500

Meter

§ 3 beskyttet eng

§ 3 beskyttet mose

§ 3 beskyttet overdrev

§ 3 beskyttet sø

Åbeskyttelseslinje

§ 3 beskyttet vandløb

Beskyttede diger

Vejføring

Signatur

Lokaliteter

Kortbilag 10.2:

Lokaliteter


Kortbilag 12.1:

Grundvand

Signatur

Grundvand

Særlige drikkevandsinteresser

Almindelige drikkevandsinteresser

Nitratfølsomme områder

Kildepladszoner

Vejføring

Undersøgelseskorridor

0 500

108

meter

1.

000

0 00 500

1 11

. 0 0.

0 0 00

meter

Meter

500


Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13

Postboks 9018

1022 København K

Tlf.: 7244 3333

vd@vd.dk

Vejdirektoratet.dk

More magazines by this user
Similar magazines