SUCCES MED FUNKY ÅL Tekst: Ole Strand, foto: Martin Sølyst, Erik Bjørn og Kompagni I 2003 kom Lis Beck og Anna Søndergaard hjem fra Korea med mere end blot en kuffert med ferieindkøb. De havde en masse <strong>kasse</strong>r fyldt med tasker, punge og gulvpuder. Nu skulle der sælges – og det har de gjort over al forventning i de seneste seks år. Specialet skabte grundlaget Iværksættersuccesen Becksöndergaard blev egentlig grundlagt på cand.merc.-studiet. Lis Beck og Anna Søndergaard skrev speciale sammen, og samarbejdet fungerede rigtig godt. Faktisk til topkarakteren 13. ”Vi oplevede en synergi, som vi begge to blev enormt høje af, og vi snakkede om, at det kunne være sjovt at lave noget arbejdsrelateret sammen en gang i fremtiden, når vi havde været ude og arbejde og få noget erfaring”, siger Anna Søndergaard. Anna Søndergaard blev konsulent hos McKinsey & Co, og Lis Beck fi k job i Carlsberg, som projektleder. Først et år i Danmark og derefter som udstationeret i Malaysia. Sjovt salg på hobbyplan Anna tog på ferie og besøgte Lis i Malaysia, og der tog planerne om et samarbejde form. ”Det var bare så dejligt at se hinanden igen. Og jeg havde lagt mærke til, at der var så mange lækre tasker, smykker og t-shirts. Vi begyndte at snakke løst om, at det kunne være sjovt at købe noget med hjem og sælge det i Danmark, som så mange før os har gjort. Det var på rent hobbyplan. Det skulle bare være sjovt”, siger Lis Beck. Men alligevel sjovt med en seriøs tilgang. Over en weeekend blev der skrevet en forretningsplan og lavet budget, og så tog Lis Beck og Anna Søndergaard i banken og fi k et banklån på 40.000 kroner. ”Ideen var at købe noget design i fjernøsten, og så ville vi sælge det til homeparties. Vi var begge to i job, hvor meget handlede om powerpointpræsentationer og projektledelse. Så vi ville i virkeligheden bare have fi ngrene nede i nogle <strong>kasse</strong>r og sælge det”, siger Lis Beck. Funky ål i pangfarver Lis og Anna rejste til Korea, tog ud på de lokale grossistmarkeder og kom hjem med en masse pak<strong>kasse</strong>r med gulvpuder, pandebånd og åleskindsprodukter i klare pangfarver. Hjemme igen lånte de et butikslokale og lavede butik for en dag på Sankt Hans Torv i København. Holdt homeparties for veninder og bekendte og fandt ud af, hvad de bedst kunne lide. Og begyndte så også at gå i butikker efter arbejde og sælge dér. ”Det var egentlig ikke en del af forretningsplanen, men der var så god respons på åleskindet. Det var et funky materiale. Og så tænkte vi, nå ja i stedet for at sælge 1 til 1, så kunne det jo være, man kunne sælge ti til en butik. Det kunne vi nemt, så lynhurtigt kom detail-leddet ind over”, siger Anna Søndergaard Købmænd og krejlere på messe I starten af 2004 kom vendepunktet. Becksöndergaard-produkterne var allerede lidt kendt blandt de unge piger. De var ude og ligge i nogle butikker, og åleskindspungene var ved at blive smarte. Anna og Lis tog på Formlandmessen i Herning med deres produkter for at få fl ere kunder og fi k samtidig det første møde med iværksætterkulturen. ”Det var rigtig spændende at være på den messe. Når du kommer fra en skolet handelshøjskole og fra de her pæne skolede virksomheder McKinsey og Carlsberg og kommer ud til de her autodidakte købmænd, krejlere og iværksættere, bliver du grebet af gejsten. Det fi k virkelig den lille iværksætterspire til at vokse inden i”, siger Anna Søndergaard. ”Det er meget hands-on på sådan en messe. Det er virkelig betaling ved <strong>kasse</strong> 1. Enten sælger du noget, eller også sælger du ikke noget. Ikke noget med langvarige projekter, der bliver implementeret om to år. Det var lige til at tage fat i og virkelig rigtig skønt”, supplerer Lis Beck. Tog springet ud over stepperne Efter messen havde de tredive kunder. Ikke helt nok til at begge kunne leve af Har du været på et marked i fjernøsten, har du sikkert prøvet det. At blive overvældet af det store udbud af varer i alle regnbuens farver. Måske har du også fyldt kuffert erne til bristepunktet og taget ekstra med hjem fra ferien til venner og familie. Lis Beck (tv.) og Anna Søndergaard (th.) det. Men følelsen hos både Lis og Anna var, nu var det alt eller intet. Nu skulle der satses på virksomheden, og jobbet blev droppet. ”Når man hiver stikket ud og ikke tjener noget, er det jo en stor omvæltning. Men vi gjorde det på et tidspunkt, hvor vi ikke havde små børn og familier og hus og alt muligt andet, Vi skulle bare sørge for, at vi selv kunne overleve”, siger Lis Beck. ”Vi havde simpelthen bare så god en fornemmelse, ellers ville vi heller ikke have sagt op. Telefonerne ringede, og det var et spørgsmål om at komme ud over stepperne og sælge rigtig meget mere. Vi løb jo virkelig stærkt, fordi alting var med os. Salget steg og steg og steg”, fortsætter Anna Søndergaard. Logistikken voksede vildt Det stærkt stigende salg gav tomands-virksomheden store logistiske udfordringer. Leverandørerne kunne godt følge med. Men de kom selv til kort med for lidt la- SELVSTÆNDIG : TEMA gerplads og den måde, de praktisk håndterede alting selv. ”Vi havde slet ikke kalkuleret med, hvor meget ting egentlig fylder fysisk, og hvor meget praktisk arbejde der er. Vi sad f.eks. selv og syede mærkater i tørklæderne, i stedet for at få det gjort fra starten ude hos fabrikanten”, siger Lis Beck. Sugede på andres viden ”Vi kendte ikke branchen, vi kendte ikke sæsonerne, vi vidste slet ikke, hvordan det hele fungerede, vi har ikke før siddet med lagerstyring og med fysiske varer, som skulle tages hjem. Det har vi lært hen ad vejen, for i starten havde vi ikke råd til at hyre erfarent personale til at fortælle os det. Men vi har været gode til at spørge mere erfarne folk i branchen. De fl este vil gerne hjælpe. Mange syntes, det var sjovt, at vi kom som de her ydmyge og uvidenden handeshøjskoleoptimister, siger Anna Søndergaard. Henover sommeren 2004 blev der ansat to salgsagenter til øst- og vestdanmark , og det gav en tiltrængt viden om salg. ”Vores salgsagenter har begge to mange års erfaring i branchen. Dem har vi jo suget al viden ud af. Hvor mange af hver kan man sælge til en by. Det anede vi jo ikke, men det havde de helt styr på”, siger Lis Beck. fortsættes 6 7