ANETTE BRØGGER rapport - Søfartsstyrelsen

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN
A N E T T E B R Ø G G E R
F o r l i s d e n 1 4 . f e b r u a r 2 0 0 8

Søulykkesrapporten er udsendt den 10. oktober 2008
Sagsnummer 200802191
SØFARTSSTYRELSEN, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø.*
Tlf. 39 17 44 00, Fax: 39 17 44 16 CVR-nr.: 29 83 16 10
E-Mail: oke@dma.dk - www.sofartsstyrelsen.dk
Søulykkesrapporten kan også findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside
www.sofartsstyrelsen.dk under Ulykkesopklaring.
Opklaringsenheden
Opklaringsenheden undersøger søulykker og alvorlige personulykker på danske
handels- og fiskeskibe. Enheden undersøger ligeledes søulykker i danske farvande,
hvor udenlandske skibe er involveret.
Formål
Formålet med Opklaringsenhedens undersøgelse er at tilvejebringe oplysninger om de
faktiske omstændigheder ved ulykken og at klarlægge de årsager og det
begivenhedsforløb, som har ført til ulykken, med henblik på at der af Søfartsstyrelsen
eller andre kan træffes foranstaltninger for at reducere risikoen for gentagelser.
Undersøgelsen sigter ikke mod at tage stilling til de strafferetlige eller erstatningsretlige
aspekter ved ulykkerne.
Opklaringsenhedens undersøgelsesarbejde foregår adskilt fra Søfartsstyrelsens øvrige
funktioner og virksomhed.
Indberetning
Når et dansk handels- eller fiskeskib er involveret i en søulykke eller en alvorlig
personulykke, skal Opklaringsenheden straks underrettes.
Telefon 39 17 44 00
Telefax 39 17 44 16
E-post: oke@dma.dk
Uden for kontortid kan Opklaringsenheden træffes
på telefon 23 34 23 01
Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 2

Indholdsfortegnelse
1 Resumé ................................................................................................................ 4
2 Konklusion ............................................................................................................ 4
3 Undersøgelsen...................................................................................................... 4
4 Anbefalinger og tiltag ............................................................................................ 5
4.1 Ombygninger................................................................................................. 5
4.2 Stabilitet ældre/mindre fartøjer ...................................................................... 5
4.3 Kurser i stabilitet............................................................................................ 5
5 Faktuelle oplysninger ............................................................................................ 6
5.1 Ulykkesdata................................................................................................... 6
5.2 Sejladsdata ................................................................................................... 6
5.3 Skibsdata ...................................................................................................... 6
5.4 Vejrdata......................................................................................................... 6
5.5 Besætningsdata ............................................................................................ 7
5.6 Hændelsesforløb ........................................................................................... 7
5.7 Eftersøgningen m.m. ..................................................................................... 8
5.8 Om ANETTE BRØGGER .............................................................................. 8
5.9 Redningsflåden ............................................................................................. 9
5.10 Bjærgningen................................................................................................ 10
5.11 Krængningsforsøg og stabilitetsberegninger ............................................... 10
Krængningsprøve ....................................................................................................... 11
Stabilitetsberegninger ................................................................................................. 11
5.12 Eksterne undersøgelser .............................................................................. 12
6 Analyse ............................................................................................................... 14
6.1 ANETTE BRØGGER................................................................................... 14
6.2 Stabilitet ...................................................................................................... 15
6.3 Vinden og søens påvirkninger ..................................................................... 15
6.4 Brug af autopilot .......................................................................................... 16
6.5 Redningsflåden ........................................................................................... 17
Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 3

1 Resumé
Garnbåden ANETTE BRØGGER var efter endt fiskeri på vej hjem til Bønnerup Strand
fra Hirtshals sammen med makker garnbåden KARIN. De to fartøjer sejlede tæt på
hinanden. Da fartøjerne den 14. februar om morgenen havde passeret Svitringen
Rende S fyr i Kattegat, forsvandt ANETTE BRØGGER pludselig for makkerbåden.
ANETTE BRØGGER’s fiskeskipper var alene om bord, og fartøjet var uden fangst om
bord, bortset fra lidt torsk i dammen.
Fiskeskipperen i KARIN slog alarm, og ca. en time senere observerede en helikopter
en redningsflådecontainer, som flød lige under overfladen. Der blev bragt dykkere til
stedet, og det viste sig, at flåden hang fast i ANETTE BRØGGER på bunden på ca. 10
m vand.
Dykkerne fandt lidt senere fiskeskipperen omkommet i styrehuset.
ANETTE BRØGGER blev hævet den 10. april og sat på land i Grenå.
2 Konklusion
ANETTE BRØGGER’s kæntring og forlis under sejlads tilbage til Bønnerup Strand
skyldes et sammenfald af nedenstående omstændigheder:
• Manglende syn og stabilitetsundersøgelse (6.1 og 6.2)
• Dårlig stabilitet ved større krængninger (6.2)
• Reduktion af stabilitet forårsaget af vand på dæk under sejlads i medløbende
sø (6.3)
• Stedvis resonans mellem skib og bølger, der kan have medført større
krængninger (6.3)
• Brug af autopilot, som har forsinket fiskeskipperens reaktion imod udskæring
(6.4)
3 Undersøgelsen
Opklaringsenheden har interviewet fiskeskipperen fra makkerbåden KARIN samt den
omkomne fiskeskippers søn, som havde anskaffet ANETTE BRØGGER og klargjort
den på sit værft i Bønnerup Strand.
Efter bjærgningen af ANETTE BRØGGER har Opklaringsenheden sammen med
repræsentanter for bådens forsikringsselskab undersøgt fartøjet.
Endelig har Opklaringsenheden gennemført en krængningsprøve og udført
stabilitetsberegninger på ANETTE BRØGGER.
Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 4

4 Anbefalinger og tiltag
4.1 Ombygninger
Ulykken viser, at manglende stabilitetsundersøgelse efter ombygningen har været af
afgørende betydning. Manglende stabilitetsundersøgelser efter ombygninger har været
et problem ved en række ulykker, herunder ANDREA 2001, PREMOCO 2003,
MELISSA 2003, MARY-LIS 2006, IDA 2007 og ANETTE BRØGGER 2008.
Opklaringsenheden anbefaler Søfartsstyrelsen,
• at pålægge skibsværfter og værksteder en pligt til at anmelde ombygninger, der
vurderes at have indflydelse på fartøjets stabilitet
• at der på hjemmeside og ad andre kanaler oplyses om forpligtelse til at
kontakte Søfartsstyrelsen efter væsentlig ombygning, med henblik på
undersøgelse af stabiliteten
4.2 Stabilitet ældre/mindre fartøjer
Krav om fuldstændige stabilitetsberegninger af nye fartøjer, omfattet af
bestemmelserne i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, blev indført i 1994. De fleste
sådanne fartøjer bygget før denne dato er aldrig blevet grundigt stabilitetsundersøgt,
idet der dog mellem 1984 og 1994 var nogle krav til stabilitetsundersøgelser for nye
fartøjer.
Utilstrækkelig stabilitet har været problemet ved en række kæntringsforlis, hvor
fartøjerne aldrig er blevet grundigt stabilitetsundersøgt, heriblandt LENA 1999,
BACARDI 1999, MARTHA 2001, INGEBORG 2001, GRATIA 2001, HANSIGNERAK
2004, IDA 2007 og ANETTE BRØGGER 2008.
Opklaringsenheden anbefaler Søfartsstyrelsen, eventuelt i samarbejde med fiskeriets
uddannelsesinstitutioner og Fiskeriets Arbejdsmiljøråd,
• at der udarbejdes et informationsmateriale om stabilitet for de fiskefartøjer,
der ikke er omfattet at kravet om stabilitetsbog. Et informationsmateriale
kunne indeholde vejledning om minimumsfribord – fx fribord som funktion af
bredden på forskellige skrogformer og opfordring til ejere af fiskeskibe til at
få beregnet stabilitet under forskellige konditioner. Et informationsmateriale
kunne ligeledes instruere om særlig agtpågivenhed ved sejlads i
medløbende sø.
4.3 Kurser i stabilitet
Ved en række ulykker har fiskeskippere haft et utilstrækkeligt kendskab til stabilitet,
herunder INGEBORG 2001, GRATIA 2001, ANDREA 2001, SINE 2002, REGINA
2002, PREMOCO 2003, MARY-LIS 2006, IDA 2007 og ANETTE BRØGGER 2008.
Opklaringsenheden anbefaler Søfartsstyrelsen,
• at se på muligheden for kurser i stabilitet for fiskeskippere, der ikke er omfattet
af nyere uddannelseskrav eller fiskeskippere, hvis uddannelse ligger mange år
tilbage.
Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 5

5 Faktuelle oplysninger
5.1 Ulykkesdata
Ulykkestype (hændelsen i detaljer) Forlis
Ulykkesdato og tidspunkt 14. februar kl. ca. 07.00
Ulykkesposition 56°49,9’N – 10°40,4’ Ø
Ulykkesområde Kattegat, ca. 2 sømil sydøst for fyret
Svitringen Rende S
Omkommet Fiskeskipperen
5.2 Sejladsdata
Sejladsens fase Sejlads i åbent farvand
Afgangshavn Hirtshals
Afgangsdato og tidspunkt 13. februar kl. ca. 17.00
5.3 Skibsdata
Navn ANETTE BRØGGER
Hjemsted Bønnerup
Kaldesignal FTJ 2705
Havnekendingsnummer RS 148
Register DAS
Flagland Danmark
Byggeår 1979 - på Langø Skibs- og Bådebyggeri
Skibstype Fiskeskib < 20 BT
Fiskeskibstype Garnbåd
Bruttotonnage 3,0 BT
Længde overalt 8,40 (den blev forlænget med 1,30 m i
1995)
Dimensionstal 21,9
Skrogkonstruktion Glasfiberbåd
Regelgrundlag Meddelelser for Søfartsstyrelsen F
ANETTE BRØGGER blev bygget ved Langø Skibs- og Bådebyggeri i 1979, hvor den
blev målt til en længde overalt på 7,10 m og en bredde på 2,61 m, hvilket giver et
dimensionstal på 18,5. I 1995 blev den, på Langø Skibs- og Bådebyggeri, under navnet
HEIDI, forlænget med 1,30 m til en længde overalt på 8,40 m, hvilket giver et
dimensionstal på 21,9.
5.4 Vejrdata
Vind – retning og hastighed i m/s NØ 5 – 8 m/s
Bølgehøjde ½ – 1 m
Strøm Ukendt
Sigtbarhed God
Lysforhold Mørkt
Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 6

5.5 Besætningsdata
Fiskeskipperen var 67 år. Han havde en fiskeskippereksamen, og han havde fisket,
siden han var barn. I nogle år havde han sejlet med Udbyhøj færgen og også i
bunkerbåde. De senere år havde han kun fisket lidt.
5.6 Hændelsesforløb
Det efterfølgende i dette afsnit er hovedsagelig baseret på Opklaringsenhedens
interview af KARIN’s fiskeskipper.
ANETTE BRØGGER sejlede fra Bønnerup Strand den 10. februar kl. 10.00 sammen
med garnbåden KARIN, hvor fiskeskipperen også var alene om bord. ANETTE
BRØGGER medbragte 35 garn, som ved afsejlingen lå helt agter, og det var
meningen, at de to fartøjer skulle fiske deres kvote fra Hirtshals i de efterfølgende
dage.
Fartøjerne ankom til Hirtshals den 11. februar kl. 03.00 efter en begivenhedsløs tur i
fint vejr. De havde sejlet tæt sammen og jævnligt talt sammen over VHF. Ved
ankomsten bemærkede KARIN’s fiskeskipper, at ANETTE BRØGGER’s garn var flyttet
fra agterenden til ind midtskibs.
Den 11., 12. og 13. februar fiskede de ca. ½ times sejlads vest for Hirtshals og landede
fangsten i Hirtshals.
ANETTE BRØGGER tankede op inden hjemsejladsen den 13. februar. Før de to
fartøjer sejlede fra Hirtshals, var KARIN’s fiskeskipper om bord i ANETTE BRØGGER,
hvor han omstillede navigatoren. Han bemærkede, at de tomme garn lå i paunerne
midt på dækket. De afprøvede den elektriske pumpe, som virkede. Der var ingen
problemer i ANETTE BRØGGER.
ANETTE BRØGGER og KARIN sejlede fra Hirtshals den 13. februar kl. ca. 17.00 mod
Bønnerup. Vejrmeldingen havde lovet opfriskende vind fra NØ hen på natten. De
regnede med at komme rundt Skagen inden, og de passerede Skagen kl. ca. 21.15. På
dette tidspunkt var det stille og havblik.
Da fartøjerne nåede ud for Hirsholmene, friskede det op. Fra kl. ca. 22.00 til midnat
øgedes vinden til 10 – 12 m/sek. fra NØ. Søen var agten for tværs om bagbord med
ca. 1½ m høje bølger.
Omkring dette tidspunkt foreslog ANETTE BRØGGER’s fiskeskipper, at de slækkede
på farten, fordi ANETTE BRØGGER havde tendens til at ”smide sig til styrbord”. De
slækkede op, ca. 1 knob, og ANETTE BR’ØGGER’s fiskeskipper sagde, at fartøjet nu
lå bedre.
Vinden flovede igen, da fartøjerne kl. ca. 03.00, den 14. februar, passerede vest om
Dvalegrunden, ved Læsø Rende Fyr. De sejlede tæt på hinanden, og de talte jævnligt
med hinanden på VHF. Der var god sigtbarhed.
Senere på morgenen, kl. ca. 07.00, da fartøjerne var nået forbi Svitringen Rende,
rettede KARIN’s fiskeskipper på autopiloten. Da han igen kiggede ud, kunne han ikke
Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 7

se ANETTE BRØGGER. Han havde kort før set den ca. 500 m ude om styrbord,
næsten overet med Svitringen Fyr.
KARIN’s fiskeskipper kaldte ANETTE BRØGGER’s fiskeskipper på VHF og på
mobiltelefon uden at få svar. Herefter kaldte han Lyngby Radio på kanal 16 og
meddelte, at ANETTE BRØGGER var forsvundet.
KARIN vendte og sejlede mod det sted, hvor fiskeskipperen sidst havde set ANETTE
BRØGGER, men han så intet.
KARIN’s fiskeskipper har forklaret, at han ikke ville have kunne se, hvis ANETTE
BRØGGER havde haft slagside. Hvis ANETTE BRØGGER’s fiskeskipper havde sagt
noget på kanal P3, ville KARIN’s fiskeskipper straks have hørt det. Han ville have hørt,
hvis der bare blev trykket på tasten. De havde talt sammen på P3 10-15 gange efter
passagen af Skagen.
5.7 Eftersøgningen m.m.
SOK iværksatte en eftersøgning kl. 07.19, da SOK fra Lyngby Radio modtog
oplysningen om den forsvundne ANETTE BRØGGER. SOK foranledigede, at bl.a. 4
redningsbåde fra nærliggende redningsstationer og en helikopter deltog i
eftersøgningen.
Fiskeriforeningsformanden foranledigede, at lokale fiskere deltog i eftersøgningen.
Kl. ca. 08.00 observerede helikopteren en ikke oppustet flådeskal, som hang fast i
noget på bunden. Det viste sig, at det var ANETTE BRØGGER’s flåde, og at flåden
fortsat havde fast i båden på bunden.
Kl. 13.25 fandt dykkere ANETTE BRØGGER’s omkomne fiskeskipper i styrehuset. Han
blev bragt op og fløjet til sygehus.
ANETTE BRØGGER blev afmærket med en bøje, og eftersøgningsaktionen blev
afsluttet.
Ifølge dykkeren stod ANETTE BRØGGER på kølen hældende til styrbord. Dykkeren
havde ikke kunne se nogen skader på båden.
5.8 Om ANETTE BRØGGER
Det efterfølgende i dette afsnit er baseret på Opklaringsenhedens interview af
fiskeskipperens søn.
Fiskeskipperens søn, som er ejer af Bønnerup Strand Bådeværft, havde købt ANETTE
BRØGGER (en såkaldt kvotejolle) fra Torsminde i november 2006. I løbet af efteråret
2007 blev monteret et aluminiumsoverdække over dækket med pressending, som
lukkede bagbord side. Overdækket vejede skønsmæssigt 150 – 200 kg. Fartøjet blev
slebet og malet, paunerne på dækket og i lastrummet blev sat fast, og det fik diverse
nyt navigationsudstyr.
Styrehuset er foran i fartøjet. Fra styrehuset er der nedgang til et lukaf. På dækket,
agten for styrehuset et en luge til lastrummet og agten for denne en luge til
Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 8

maskinrummet. Agter er endvidere en luge til rorstammen, men den var blændet med
en aluminiumsplade, der var boltet fast med gummipakning.
Helt agter er afspærret en plads til garnene. Der er en garnhaler i styrbord side. Der er
pauner på dækket og i lastrummet. I lastrummet er en ståltank i hver side. Hver tank
kan rumme ca. 200 l.
Der var ikke ændret meget i maskinrummet. Motoren var den oprindelige, en 4
cylindere Fiat Iveco. Fedtsprøjten til stævnrøret var blevet flyttet, så den var lettere at
komme til. Der var vandstandsalarm i maskinrummet og i lastrummet. Et
vippearmssystem som tænder en rød lampe i styrehuset i tilfælde af vand i fartøjet. Der
var automatisk pumpe i lastrummet og håndpumpe i såvel lastrummet som
maskinrummet.
Fartøjet var udstyret med GPS, radar, 2 stk. VHF, søkortplotter og shipmate.
ANETTE BRØGGER blev sat i vandet ultimo oktober 2007.
Før det blev sat i vandet blev lagt 300 kg bly i lastrummet. Det blev lagt på et underlag,
så det ikke kunne skride.
Fartøjet er forsynet med en ekstra køl med blybarre på siderne.
De prøvesejlede fartøjet i november i dårligt vejr – uden problemer.
Herefter drev fiskeskipperen lidt fiskeri hjemmefra i løbet af december og januar. Han
mente, at fartøjet var blevet for stiv i bevægelserne. Han havde derfor fået at vide, at
han kunne fjerne 100 kg af blyet i lastrummet, men at han så skulle sørge for, at de
resterende ca.200 kg blev flyttet ud i stævnen og lagt godt ned i skarpen, så de ikke
kunne flytte sig.
ANNETTE BRØGGER havde en gammel Viking flåde om bord. På fordækket. Det var
den flåde, som var om bord, da båden blev købt.
5.9 Redningsflåden
ANETTE BRØGGER’s flåde var en ældre 4 prs. VIKING flåde. Det var den flåde, som
medfulgte, da fartøjet blev købt i 2006. Den var placeret i et beslag foran styrehuset.
Flådecontaineren blev frigjort fra sit beslag, som den skulle, da ANETTE BRØGGER
sank. Flåden blev imidlertid ikke pustet op. Flådecontaineren forblev fastgjort til båden.
Flådecontaineren blev bjærget og kørt til opbevaring i Bønnerup Strand.
Opklaringsenheden åbnede containeren den 19. februar.
Udløsermekanismen var et THANNER DK88 udløserhoved og en THANNER
flaskeventil. Udløserwiren var trukket ud af udløserhovedet. Udløserwiren blev fundet i
den del af udløserlinen, som var fastgjort til båden. ”Expire Date” på udløserhovedet
var 0905.
Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 9

Redningsflådens udløserhoved Udløserhovedets udløserwire i udløserline
fastgjort i båden
5.10 Bjærgningen
ANETTE BRØGGER blev hævet den 10. april og transporteret til Grenå, hvor den blev
placeret på land.
Den 11. april gennemgik Opklaringsenheden fartøjet sammen med en repræsentant fra
forsikringen samt fiskeskipperens søn.
Der kunne ikke konstateres nogen skader på båden bortset fra, hvad der kan tilskrives
bjærgningen og opholdet på bunden.
Det blev konstateret, at de ca. 300 kg blybarre, som var lagt i lastrummet i forbindelse
med klargøringen, fortsat lå i lastrummet.
Ved bjærgningen stod styringen på autopilot på kurs 160° - 170°. Ifølge dykkerne var
lugerne lukket.
ANETTE BRØGGER har 5 lænseporte (15 cm X 6,5 cm) i hver side.
5.11 Krængningsforsøg og stabilitetsberegninger
Den 29. april udførte Opklaringsenheden en krængningsprøve på den hævede
ANETTE BRØGGER.
Formålet med krængningsprøven var at fastslå skibets vertikale tyngdepunkt og
begyndelsesstabilitet og efterfølgende vurdere ovennævnte i henhold til
Søfartsstyrelsens Meddelelser F Kapitel III af 1. oktober 2006, regel 2.
Formålet med stabilitetsberegningen er at beregne skibets stabilitet ved større
krængninger og efterfølgende vurdere ovennævnte i henhold til Søfartsstyrelsens
Meddelelser F Kapitel III af 1. oktober 2006, regel 2.
Skibets kondition forud for krængningsprøven kan ses på billede 1.
Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 10

Billede 1: Kondition ved krængningsprøve.
Tabel 1: Skibets kondition forud for krængningsprøve.
LOA
8,4 m
B 2,65 m
D 1,4 m
TFP
1,35 m
TAP
1,2 m
Krængning til styrbord, ca: 1,5 grader
Diesel ombord: 2 x 175 ltr
Manglende vægte, ca. 640 kg
Overtallige vægte, herunder vægt af
diesel.
980 kg
Vejet deplacement: 6.320 kg
Krængningsprøve
På baggrund af krængningsprøven og vidnebeskrivelser har det været muligt at
fastlægge placeringen af skibets vertikale tyngdepunkt i forliskonditionen.
Krængningsprøven blev udført i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens interne
vejledning.
Ved forliset har skibet haft et GMT på mellem 0,7 m og 0,6 m svarende til en vertikal
tyngdepunktsplacering på mellem 1,2 m og 1,3 m over skibets basislinie. Denne
afstand svarer til, at skibets samlede tyngdepunkt er placeret mellem 10 cm og 20 cm
under fribordsdækket.
Det ovennævnte tyngdepunkt er korrigeret for frie overflader og for de ved
krængningsprøven manglende og overtallige vægte. Derudover er der også korrigeret
for opsuget vand i garneringer i aptering som følge af skibets ophold på bunden.
Stabilitetsberegninger
På baggrund af linietegning, krængningsprøve og kendskabet til overtallige vægte har
det været muligt at beregne skibets stabilitet ved større krængninger eller med andre
Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 11

ord, dets evne, i stabilitetssammenhæng, til at modstå udefra komne påvirkninger fra
bølger, vand på dæk og vindlast.
Resultatet af beregningerne viser, at ANETTE BRØGGER opfyldte 2 ud af de 6
kriterier, som skal opfyldes, hvis en nybygning skal godkendes af Søfartsstyrelsen.
GZ kurven, fremkommet ved beregningerne, er vist i billede 2.
GZ[m]
0,12
0,1
0,08
0,06
0,04
0,02
Beregnet GZ
0
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45
Billede 2: GZ kurve.
I tabel 2 ses kravene fra Søfartsstyrelsen.
Krængning[deg]
Regelkrav Aktuel værdi Regel
opfyldt
[ja/nej]
A ≥ 0,055 radianmeter [0 º -30 º] 0,047 radianmeter NEJ
A ≥ 0,090 radianmeter [0 º -40 º 0,066 radianmeter NEJ
/Θf]
A ≥ 0,030 radianmeter [30 º -40 º
/Θf]
0,019 radianmeter NEJ
ΘGZ,max ≥ 25 º 29 º JA
GZΘ ≥ 0,137 m ; Θ ≥ 30 º 0,11 m NEJ
GM ≥ 0,350 m 0,65 m JA
Tabel 2: Krav jf. Søfartsstyrelsens Meddelelser F Kapitel III af 1. oktober 2006, regel 2.
5.12 Eksterne undersøgelser
Opklaringsenheden har fra Center For Ocean og IS, DMI, indhentet oplysninger om
vind og bølger i det pågældende farvand i tiden omkring forlistidspunktet.
Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 12

Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 13

6 Analyse
6.1 ANETTE BRØGGER
FTJ 2705 blev forlænget med 1,30 m i 1995. Den autoriserede konsulent sendte det
nye målebrev til Søfartsstyrelsen. Ifølge målebrevet er længden overalt 8,40 m, hvilket
med en bredde på 2,61 m giver et dimensionstal på 21,9.
Den pågældende ejer af fartøjet i 1995 skulle have anmeldt ombygningen til
Søfartsstyrelsen, som derefter ville have iværksat et syn og forlangt
stabilitetsundersøgelse. Ombygningen blev ikke anmeldt.
I udskrift for FTJ 2705 fra Register over danske skibe er længdeangivelsen usikker. I
de senere år er længden angivet til 7,26 m, hvilket giver et dimensionstal på 18,9.
Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, og tidligere Skibstilsynets Meddelelser F, er bl.a.
gældende for fartøjer med et dimensionstal på over 20. Forlængelsen i 1995 havde
derfor stor betydning for, hvilken bestemmelser fartøjet skal opfylde, og hvilke syn det
skal gennemgå.
Fartøjet skal bl.a. være i besiddelse af et fartscertifikat, hvis dimensionstallet er over
20.
For at få udstedt en fartstilladelse skal skibet gennemgå et syn ved Søfartsstyrelsen,
som i forbindelse hermed vil kræve gennemført en stabilitetsundersøgelse.
Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 14

I forbindelse med ejerskifte i 2007 udstedte Søfartsstyrelsen nationalitetsbevis for
ANETTE BRØGGER. I fremsendelsesbrevet til ejeren gøres opmærksom på, at
ANETTE BRØGGER ikke må sejle uden gyldig fartstilladelse, såfremt skibets
dimensionstal er over 20.
ANETTE BRØGGER’s ejer havde ikke indhentet fartstilladelse.
6.2 Stabilitet
Ved Opklaringsenhedens krængningsprøve blev korrigeret for frie overflader og for
manglende og overtallige vægte. Der blev også korrigeret for opsuget vand i
garneringer i aptering som følge af fartøjets ophold på bunden.
På grundlag af Opklaringsenhedens stabilitetsundersøgelse kan konstateres, at
ANETTE BRØGGER ikke kunne opfylde alle kravene i Søfartsstyrelsens Meddelelser
F.
Dette skyldes bl.a. et lille fribord, som medførte, at der kom vand på dækket allerede
ved en krængning på ca. 10°.
Det ses på GZ-kurven (billede 2 på side 12), at GZ-armen er næsten konstant fra ca.
10° til ca. 30°, hvorefter den falder.
Forklaringen er, at arealet af skibets vandlinieplan formindskes, når der kommer vand
på dæk. Reduktionen af vandlinieplanets areal forstærkes yderligere på grund af
skibets V-skrogform.
Da GMT formindskes, når arealet af skibets vandlinieplan formindskes, vil GMT
reduceres som følge heraf.
På ANETTE BRØGGER er afstanden fra vandlinien til fribordsdækket ca. 15 cm. Dette
gælder både for konditionen ved krængningsprøven og ved forliset.
Der er ingen steder i Søfartsstyrelsens Meddelelser F, hvor der stilles krav til fribordet.
I forliskonditionen har den aftagende stabilitet været svær at identificere, fordi skibet
her har været i et dynamisk miljø og derfor kun har fået dækket under vand i kortere
øjeblikke.
ANETTE BRØGGER’s havde en god begyndelsesstabilitet, men udstrækningen af
stabiliteten ved større krængninger var utilstrækkelig på grund af et lavt fribord.
Såfremt ANETTE BRØGGER havde gennemgået en stabilitetsundersøgelse i
forbindelse med en indhentning af en fartstilladelse, ville undersøgelsen have vist, at
fartøjet ikke opfyldte stabilitetskriterierne.
6.3 Vinden og søens påvirkninger
På forlistidspunktet var der aftagende NØ-lig vind, 5 – 8 m/s, ½ til 1 m høje bølger,
også fra NØ, samt en bølgeperiode på 3 – 4 sekunder. På sydlig kurs mod Bønnerup
har ANETTE BRØGGER således haft vind og sø ca. 45° agten for tværs om bagbord.
Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 15

ANETTE BRØGGER havde et læsejl i bagbord side, som i dette tilfælde var luv side.
Ifølge beregninger, som Opklaringsenheden har gennemført, vil den aktuelle vind
påvirke fartøjet med en samlet sidekraft på ca. 0,5 kN eller 50 kg. Dette svarer til et
krængende moment på ca. 1 kNm.
Læsejlet har virket efter samme princip som et støttesejl og kan have indvirket på
fartøjets krængning og naturlige rulleperiode.
Opklaringsenheden har beregnet ANETTE BRØGGER’s naturlige rulleperiode til
mellem 2 – 3 sekunder. Det vil sige, at det vil tage mellem 2 – 3 sekunder fra fartøjet
krænges f.eks. til bagbord, og indtil skibet er tilbage til udgangspositionen med den
bagbord krængning.
Fartøjets læsejl har været en dæmpende faktor på rulleperioden, hvilket betyder, at
fartøjet har haft en højere rulleperiode end den beregnede.
Som følge af de vind- og bølgeinducerende krængninger samt den medløbende sø har
der sandsynligvis været vand på dækket af ANETTE BRØGGER i kortere eller længere
perioder under sejladsen. Dette indvirker negativt på GMT. Når GMT reduceres, vil
skibets naturlige rulleperiode øges.
Det er derfor Opklaringsenhedens vurdering, at ANETTE BRØGGER under den
aktuelle sejlads har haft en rulleperiode, som har været meget tæt på eller
sammenfaldende med mødeperioden mellem bølgerne og fartøjet, som ifølge
Opklaringsenhedens beregninger har været omkring 4,5 sekunder.
Dette opfylder betingelserne for resonans mellem bølgerne og fartøjet. Ved resonans
vil ANETTE BRØGGER’s krængninger i søen blive forøget og kan nå ud over grænsen
for den positive stabilitet.
Opklaringsenheden har endvidere beregnet, at den gennemsnitlige afstand mellem
bølgetoppene har været ca. 15 m i bølgernes udbredelsesretning. ANETTE
BRØGGER er på sin sydlige kurs således blevet indhentet af bølger med en afstand af
ca. 10 m mellem toppene. Denne afstand er tæt på fartøjets egen længde, og ANETTE
BRØGGER kan derfor meget vel være kommet i en situation, hvor det er sejlet i
modfase med bølgerne, med forøget krængninger til følge.
ANETTE BRØGGER sejlede i urolig sø, som kom ind agten for tværs med en
bølgehøjde og bølgeperiode, som ved uheldige sammentræf kunne virke forstærkende
på fartøjets rulninger og give forøget og ukontrollable krængninger og øget vand på
dækket.
6.4 Brug af autopilot
Da ANETTE BRØGGER blev hævet, var autopiloten slået til. KARIN’s fiskeskipper har
oplyst, at han sejlede med autopilot.
I en situation som den pågældende vil påvirkning fra vind og sø bevirke, at ANETTE
BRØGGER har ligget meget ustabilt på kursen og med tendens til at ”skære ud” eller
”smide sig til styrbord”, som fiskeskipperen tidligere havde meddelt KARIN’s
fiskeskipper.
Forholdsregler herimod er reduktion af farten eller hurtig ændring af kursen. Fordi der
blev sejlet med autopilot, har fiskeskipperen ikke kunne reagere med en hurtig
rormanøvre for at modvirke en ”udskæring”. Styring ved autopilot giver en forsinkelse i
Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 16

den oprettende kursændring og medfører også, for et fartøj af ANETTE BRØGGER’s
størrelse, at fiskeskipperen ikke har samme medfølgende fornemmelse af fartøjets
bevægelser, som hvis han selv styrede.
6.5 Redningsflåden
Flådecontaineren blev frigjort fra sit beslag på bakken, men flåden udløste ikke.
Flådecontaineren blev fundet af helikopteren og var da fortsat fastgjort til den sunkne
ANETTE BRØGGER.
Opklaringsenheden konstaterede ved åbning af containeren, at udløserwiren var
trukket ud af udløserhovedet, uden at flåden er blevet pustet op. Udløserhovedet var
mærket med udløbsdatoen 0905.
I den pågældende situation fik det ingen betydning, at flåden ikke blev pustet op, fordi
fiskeskipperen blev fanget i styrehuset.
Såfremt situation havde været, at fiskeskipperen havde nået at komme fri af båden,
kunne det have været afgørende, om flåden var pustet op eller ej.
Hændelsen understreger vigtigheden af at kontrollere og vedligeholde
redningsudstyret, herunder at overholde serviceterminerne.
Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 17