"RF. 2"s FORLIS

20
den i vejret) efter forliset. Det må derfor
antages, at dimensioneringsgrundlaget har
været rimeligt.
ad pkt. 5. Vinduer og koøjer vil altid have en svagere
styrke end den tilstødende konstruktion, og
disse lysåbninger er kun isat af komforthen-
syn. "RF. 2" havde koøjer i forruffet, men
disse var fuldt intakte efter forliset. Desu-
agtet bør alle forholdsregler tages for at
nedsætte risikoen for skader.
ad pkt. 6. Da vinduer altid vil udgøre den svageste del
af en konstruktion, skal der tages alle mu-
lige hensyn for at forhindre, at en sø trykker
vinduer ind. Såfremt dette alligevel skulle
ske, må besætningen have mulighed for at kun-
ne afblænde åbningen med en blændklap, der
foreslås monteret som en skydelem placeret
indvendig under vinduet, og som i et spor
kan trækkes op for åbningen og sikres i
denne stilling.
ad pkt. 7. Da fartøjet bliver udsat for meget store be-
vægelser i søen, skal alt grej i stuverum m.v.
sikres med surringer eller rummene forsynes
med hængslede låsbare dæksler. Dette gælder
også raketlinekasser.
Der var ikke truffet sådanne forholdsregler på
"RF. 2", og dette fik - som det fremgår af
kommissionens vurdering af ulykkens forløb -
i hvert fald en væsentlig indirekte indfly-
delse på hændelsesforløbet.
ad pkt. 8. "RF. 2" var ikke forsynet med et ventilations-
arrangement til styrehuset. Dette bevirkede,
at besætningen ofte var nødsaget til at åbne
et vindue eller døren til det fri på klem for
at få tilstrækkelig luftfornyelse i rummet
og hindre dugdannelse på vinduerne.
Heri findes formentlig også årsagen til, at
man altid sejlede med lugen mellem styrehus
og lukaf åben, idet man herved opnåede en vis
ventilation.