"RF. 2"s FORLIS

fra berøring med glassplinter og glasskår. En enkelt havde
desuden kæbebensbrud, formentlig forårsaget af et kraftigt
slag mod skibets metaldele. En anden havde endvidere den ene
hånd kraftigt læderet, formentlig som følge af kraftig om-
snøring med det ombordværende tovværk. To af de omkomne fik
ved undersøgelsen på amtssygehuset ca. 2 timer efter ulykken
98
målt legemstemperaturen til ca. 32 C.
Konklusion.
På grundlag af dødsattesterne samt ved senere samtaler
med embedslægen kan det med rimelig sandsynlighed fastslås,
at ingen af de omkomne har været kvæstet så fatalt, at det
kan skønnes at have været dødeligt og at ingen skønnes at
have været udsat for så kraftig en påvirkning, at de kan for-
ventes at have været bevidstløse, da de kom i vandet. Det må
endvidere anses for udelukket, at direkte kontakt med det kolde
vand, i første omgang i ansigtet og for nogles vedkommende
også underarmene, alene har været i stand til at udsætte de på-
gældende for kuldechok. De konstaterede legemstemperaturer på
to af personerne indikerer ligeledes entydigt, at de ikke er
omkommet på grund af hypothermi (for lav legemstemperatur).
Det kan med andre ord konstateres, at selv personer, der ved
forliset straks blev frigjort fra skibet, men senere fundet
omkomne men ellers i øvrigt uskadte, er druknet på trods af,
at de var iført en redningsdragt.
Senere forsøg med samme type redningsdragter har i øvrigt
vist, jfr. rapport vedr. redningsdragter (bilag 15), at en
vandfyldt dragt ikke i fornøden grad giver opdrift til en be-
vidstløs person, ligesom den heller ikke er i stand til at
vende en ligeledes bevidstløs person fra foroverbøjet stil-
ling til en stilling med næse og mund fri af vandet. For at
opfylde kravet om at placere en bevidstløs person i rygliggende
stilling med næse og mund fri af vandet, kræves, foruden brug af
den anvendte type redningsdragt, endvidere anvendelse af en op-
pustelig vest.