29.07.2013 Views

EXT. KRYDSTOGTSSKIB. DAG Et mægtigt, hvidt krydstogsskib ... - Tv2

EXT. KRYDSTOGTSSKIB. DAG Et mægtigt, hvidt krydstogsskib ... - Tv2

EXT. KRYDSTOGTSSKIB. DAG Et mægtigt, hvidt krydstogsskib ... - Tv2

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>EXT</strong>. <strong>KRYDSTOGTSSKIB</strong>. <strong>DAG</strong><br />

<strong>Et</strong> <strong>mægtigt</strong>, <strong>hvidt</strong> <strong>krydstogsskib</strong> ligger ved kajen i<br />

Københavns havn. Anna stiger ud af civil politibil og ser<br />

imponeret op på skibet. Skarpt lys. Anna tager solbriller<br />

på. Nye. Den anden dør går op: MIK stiger ud. Anna ser<br />

spørgende på Mik.<br />

MIK<br />

Der er lidt Miami Vice over<br />

dem... De er cool. Nye?<br />

ANNA<br />

Ja. Fik dem af Daniel - min<br />

kæreste. (Han nikker - ved det<br />

godt) Jeg ska' ikke bare blive<br />

kendt som Gucci-betjenten.<br />

MIK<br />

Fuck - jeg troede sgu da ikke, de<br />

var ægte...<br />

Hun sender ham et blik, for sjov, og går op ad landgangen.<br />

INT. <strong>KRYDSTOGTSSKIB</strong>. LOUNGE. <strong>DAG</strong><br />

Anna og Mik kommer ind i en bar-lounge. En yngre, flot mand<br />

i velsiddende steward-uniform kommer hen til dem. (DAVID<br />

LUND ANDERSEN)<br />

DAVID<br />

David Lund Andersen.<br />

ANNA<br />

Anna Pihl -<br />

efterforskningsafdelingen.<br />

David ser spørgende på hende. Mik tilføjer henkastet:<br />

MIK<br />

...kriminalpolitiet.<br />

Indkasserer et blik fra Anna.<br />

DAVID<br />

Velkommen ombord på Caribbean<br />

Queen. Jeg er personal steward på


Mik hilser også.<br />

vores Commodore Class-cabins.<br />

MIK<br />

Mik Rolsted.<br />

DAVID<br />

Ja, det er jo desværre ikke<br />

første gang, det er sket.<br />

ANNA<br />

Hvad er helt præcis forløbet?<br />

DAVID<br />

Vi ankommer 06.30 I morges.<br />

København er sidste stop for en<br />

del af vores amerikanske gæster.<br />

Deriblandt Mr and Mrs Reed, som<br />

er ved at pakke, da de opdager,<br />

at hendes to, nye tasker, de<br />

såkaldte Birkin-Bags er erstattet<br />

af kopier...<br />

ANNA<br />

Hvad taler vi om i værdi?<br />

DAVID<br />

Nypris for to stk - omkring<br />

125.000 Kr...<br />

Anna og Mik er ret overraskede<br />

MIK<br />

Det er hårdt at være rig.<br />

INT. <strong>KRYDSTOGTSSKIB</strong>. SUITE. <strong>DAG</strong><br />

Stor luksus suite. Anna og Mik sidder med MRS. REED - en<br />

ret skrækkelig, stenrig dame - meget gerne fra Texas. I<br />

baggrunden hjælper DAVID MR. REED - en solbrændt texansk<br />

herre i 60erne - med at pakke og stable kufferter på en<br />

kuffertvogn. Anna og Mik ser på en Birkin-taske i lyserødt,<br />

pastelfarvet læder. Tager et billede af den.<br />

MRS REED<br />

This one is a fake. You see -<br />

there's no Hermes tag just inside<br />

the zipper, okay? I know a real<br />

Birkin Bag from a false one, -am


I right, 'Ron?<br />

MR REED<br />

Sure Wilma. That little lady<br />

knows her bags, you can be damn<br />

sure of that.<br />

MRS REED<br />

'Cause I buy one or two every<br />

year, see?<br />

ANNA<br />

How nice...<br />

Blikudveksling mellem Martin og Anna. I det samme kommer en<br />

smuk, ung kvindelig steward ind. LOUISE HARDING.<br />

LOUISE<br />

So, Mr & Mrs Reed, the driver is<br />

waiting for you now...<br />

MR REED<br />

Thanks honey, we appreciate<br />

that...<br />

Han fisker en 50 EURO frem og stikker hende den. Hun takker<br />

og nejer næsten - og formår samtidig at joke med det. De<br />

synes hun er utrolig charmerende. Hun hilser på Anna og Mik<br />

De nikker venligt.<br />

LOUISE<br />

Louise Harding, steward...<br />

MR REED<br />

Well, I guess we're also done<br />

with the police, right dear?<br />

ANNA<br />

I'f you've given us all the<br />

information you can think of?<br />

MRS REED<br />

Well, there is this Phillipino<br />

maid. She really admired my<br />

Birkin Bags a couple of days ago.<br />

and i could just see what that<br />

little woman was thinking<br />

about...<br />

MR REED<br />

We have nothing against their


ace, mind you. They're good<br />

hardworking people, just like the<br />

Mexicans, that clean our ranch<br />

back home...<br />

Anna nikker venligt - Mik kan ikke dy sig:<br />

MIK:<br />

Nothing like a good, clean ranch.<br />

<strong>Et</strong> lidt undrende blik fra Mr Reed. Anna rejser sig hurtigt<br />

og giver hånd til Mrs Reed - for at tage opmærksoomheden.<br />

De går ud. Blik mellem Anna og Mik på vej ud, glimt i øjet.<br />

ANNA<br />

...du er så langt ude.<br />

<strong>EXT</strong>. KRYDSTOGTSKIB. VED LANDGANGEN. <strong>DAG</strong><br />

Lille tidsklip. Anna står ved landgangen med de to, danske<br />

stewarder. LOUISE rækker Anna en seddel. <strong>Et</strong> stykke væk står<br />

Mik og taler i mobil.<br />

LOUISE<br />

Navn og adresse på den<br />

fillipinske rengøringsdame. Hun<br />

afmønstrede i Oslo - men jeg tror<br />

slet ikke det er hende. De er så<br />

søde og ærlige.<br />

ANNA<br />

Tak for hjælpen.<br />

LOUISE<br />

De tasker kan være blevet byttet<br />

rundt for noget tid siden. Hun<br />

har ikke brugt dem i flere uger.<br />

DAVID<br />

Vores meget rige gæster rejser<br />

næsten året rundt. De kan ikke<br />

kende den ene by fra den anden.<br />

ANNA<br />

Tak. Kan vi kontakte jer hvis der<br />

er mere?<br />

DAVID<br />

Selvfølgelig. Vi er i København


de næste par dage.<br />

LOUISE<br />

Og så er det afsted igen med den<br />

næste flok millionærer...<br />

Der små-ler til hinanden. Anna giver hende hånden. Ser hun<br />

går med et ret stort, dyrt Cartier ur.<br />

ANNA<br />

Men de gi'r gode drikkepenge?<br />

Louise stikker uret helt op i Annas hovede. Hun viser det.<br />

LOUISE<br />

Det' en kopi. Hvis det var ægte,<br />

ville der stå Cartier i 7-tallet<br />

med bittesmå bogstaver...<br />

Louise smiler venligt og de vender sig mod landgangen.<br />

INT. CIVIL BIL. <strong>DAG</strong><br />

Anna og Mik kører derfra. Anna kører. Efter nogle sekunder.<br />

MIK:<br />

Og hva' lærte du så af det?<br />

ANNA<br />

At vi tjener for lidt. Og at der<br />

står Cartier i syvtallet på et<br />

ægte Cartier-ur...<br />

MIK<br />

Det er kun i nogle serier, det<br />

kan også stå i ti-tallet..<br />

Anna ser hurtigt på ham.<br />

MIK<br />

Jeg har set det på nettet. Sjovt<br />

de ikke ved så' noget.<br />

ANNA ser lidt undrende i bakspejlet - hvor skibet<br />

forsvinder.<br />

SKILT: ANNA PIHL


INT. BELLAHøJ, KRIMKONTORER. <strong>DAG</strong><br />

ANNA og MIK kommer tilbage og går ind mod kontorerne. EVA<br />

står og snakker med en krim-medarbejder.<br />

EVA<br />

Hvordan gik det?<br />

ANNA<br />

Ikke noget jeg tror vi ska' bruge<br />

for meget krudt på, tror jeg.<br />

Nogle rige amerikanere, der har<br />

mistet et par dyre tasker.<br />

Anna går hen for at gå ind på kontoret. Eva følger med ind.<br />

Lukker døren. Anna undrer sig lidt.<br />

EVA<br />

Du ved, jeg havde de jobsamtaler<br />

i sidste uge...? Vi har brug for<br />

to mand mere på vores hold...<br />

Anna nikker spørgende.<br />

EVA<br />

Martin var den bedst<br />

kvalificerede.<br />

Jeg ved, at han har haft<br />

helbredsproblemer - men den nye<br />

lægeerklæring ser fin ud. Det<br />

giver ihvertfald ikke grund til<br />

at afvise ham som<br />

kriminalassistent.<br />

ANNA<br />

Okay...(Pause) Men så ska' han<br />

vel ha' jobbet?<br />

EVA<br />

Bliver det et problem?<br />

ANNA<br />

Nej. Virkelig ikke. Martin har en<br />

kæreste. Jeg skal giftes med<br />

Daniel. Vi er forbi alt det dér<br />

forlængst..<br />

EVA<br />

Og du ved, at jeg ikke kan tage<br />

hensyn til, om det lige bliver


jer, der kører sammen på en<br />

opgave fremover?<br />

Anna slår ud med armene - intet problem.<br />

EVA<br />

Og du er sikker på at Daniel har<br />

det på samme måde.<br />

Anna tøver lige et sekund.<br />

ANNA<br />

Selvfølgelig...<br />

Lille smil. Eva går ud.<br />

BREAKER - LILLE MONTAGEFORLøB:<br />

Martin ankommer på Bellahøj. Går ned ad gangen. Hilser på<br />

gamle kolleger. Folk er glade for at se ham. Han går ind i<br />

krim. Anna står og læser en rapport igennem og ser ham<br />

ankomme gennem døren. Anna og Martin, der smiler til<br />

hinanden. Martin hilser på de forskellige i afdelingen.<br />

INT. KRIM, MøDERUM. <strong>DAG</strong>.<br />

Martin sidder i møderummet omgivet af en 4-5 fra Evas<br />

vagthold - deriblandt EVA, ANNA OG MIK. Mik sidder og<br />

spiller på den bærbare computer.<br />

EVA<br />

...vi gør meget ud af at være<br />

generalister;<br />

vi skal være fortrolige med de<br />

fleste forbrydelser... og dem,<br />

der har et liv udover politiet<br />

prøver at gå hjem til tiden.<br />

ANNA<br />

Okay - HVEM her er nogen sinde<br />

gået hjem til tiden?<br />

Tjek.<br />

MIK (MARKERER)<br />

ANNA<br />

Det må ha' været da der var<br />

computer-spils messe i Forum.


Latter. Eva rejser sig - folk skal til at gå tilbage til<br />

arbejdet.<br />

ANNA<br />

Så kører jeg ud og får de sidste<br />

afhøringer overstået.<br />

(Forklarende - til Martin)<br />

Tricktyverier hos pensionister...<br />

MIK<br />

De ligger bare og negler<br />

hinandens gangstativer, de svin.<br />

EVA<br />

Kører du med, Mik?<br />

MIK<br />

Kan ikke, jeg har et møde om en<br />

halv time.<br />

De andre er på vej ud af mødelokalet. Anna ser på Martin,<br />

der smiler spørgende. <strong>Et</strong> par sekunders pause. Eva kaster<br />

sig ud i det:<br />

EVA<br />

Hva' si'r du, Martin? Så ka' du<br />

få en fornemmelse af det?<br />

Fint.<br />

MARTIN<br />

Lidt akavet smil mellem Anna og Martin, men Anna virker<br />

alligevel glad for at få det overstået.<br />

INT. CIVILBIL. <strong>DAG</strong><br />

Martin slutter en fransk hot dog af mens han kører.<br />

Overdriver begejstring.<br />

ANNA<br />

....stor oplevelse?<br />

MARTIN<br />

Uforglemmelig. Navnlig de sidste<br />

5 centimeter, der kun består af<br />

opløst pølsebrød og dressing.<br />

Anna smiler til ham.


ANNA<br />

Du plejer ikke være fin på den?<br />

MARTIN<br />

Lige indtil jeg smagte Julies<br />

mad. Min kæreste... (Anna nikker)<br />

Hun har været kok på en italiensk<br />

restaurant i Boston, mens hun<br />

læste.<br />

ANNA<br />

Hvor cool... Daniel og jeg er<br />

nået til svensk pølseret.<br />

I det samme skratter radioen:<br />

VAGTHAVENDE<br />

Her er vagthavende Bella, har vi<br />

nogen i nærheden af XXX-vej?<br />

Nogle amerikanere har betalt med<br />

en falsk 500 EURO-seddel i et<br />

parfumeri, kom..<br />

MARTIN<br />

(Ser på Anna) Det er lige her...?<br />

Anna overvejer et sekund. Nikker så.<br />

ANNA<br />

Station, station. Vi er alligevel<br />

lige i området. Ska' vi kigge på<br />

det? 204 skifter.<br />

VAGTHAVENDE<br />

204, 204, det ville være fint.<br />

Ungt amerikansk par i starten af<br />

30erne - han er i grå habit og<br />

hun er i en sommerfrakke... De<br />

forlod butikken til fods, slut...<br />

De kører lidt og kigger.<br />

MARTIN<br />

Hey, der er de!<br />

Martin kører ind til siden - Anna stiger hurtigt ud og går<br />

efter dem.<br />

<strong>EXT</strong>. GADE VED BEDEMANDSFORRETNING. <strong>DAG</strong>


Anna ser parret der går lidt længere fremme - Anna må<br />

småløbe og skynder sig op til dem.<br />

ANNA<br />

Hello...excuse me?<br />

De befinder sig på det tidspunkt netop udenfor en<br />

bedemandsforretning.<br />

Anna griber kvinden i armen. Hun vender sig om. Det er<br />

steward-parret fra skibet. Alle er lige overraskede.<br />

LOUISE<br />

Guud hej...?<br />

ANNA<br />

...hej? Øh...har I lige været<br />

inde i et parfumeri?<br />

De nikker venligt. Pigen har en parfumeripose i hånden.<br />

ANNA<br />

...hvor de tog jer for at være et<br />

amerikansk par?<br />

LOUISE<br />

Gud, det kan da godt være at vi<br />

talte engelsk. Vi tænker slet<br />

ikke over det. Vi arbejder på<br />

engelsk hele tiden - det er bare<br />

en erhvervsskade.<br />

ANNA<br />

Betalte I med en 500 Euro-seddel?<br />

Louise nikker spørgende.<br />

ANNA<br />

Butikken siger den var falsk.<br />

DAVID<br />

Det er jeg virkelig ked af, men<br />

du må undskylde. Der er sket<br />

noget meget sørgeligt. Min far er<br />

lige død...<br />

Han virker mærket af det, kigger om bag Anna. Hun ser<br />

forvirret op. Der står BEDEMANDSFORRETNING på facaden bag<br />

hende.<br />

ANNA (FORLEGEN)<br />

Det må I virkeligt undskylde...


LOUISE<br />

Bare gå ind. Jeg klarer det her.<br />

Louise ser ind på David i butikken. MARTIN kommer ud, og<br />

ser spørgende på dem.<br />

LOUISE<br />

Vi er lige blevet ringet op af<br />

Davids mor. Hun venter derinde.<br />

Nå, undskyld - hva' si'r du?<br />

Anna ser bekymret på hende. Martin er kommet hen, nikker<br />

venligt.<br />

ANNA<br />

Øh...jo, altså 500 Euro, som...<br />

LOUISE<br />

Vi er nok blevet snydt af en af<br />

de ny-rige russere, de gi'r vildt<br />

store drikkepenge.<br />

ANNA<br />

Ja, jeg ville bare godt lige høre<br />

lidt nærmere om...<br />

LOUISE<br />

Må jeg lige gå ind og se om David<br />

er okay? Det tager et øjeblik.<br />

Han er bare helt ødelagt<br />

Anna føler sig helt ved siden af og nikker bare -<br />

beklagende.<br />

ANNA<br />

Selvfølgelig. Vi venter bare her.<br />

LOUISE<br />

Tusind tak. Det er sødt af dig.<br />

Hun skynder sig mod bedemandsforretningen. Anna vender sig<br />

mod Martin. Forklarende.<br />

INT. KONTOR. <strong>DAG</strong><br />

ANNA<br />

Hans far er lige død. Grotesk<br />

dag...


Kim sidder ved computeren. Han har stadig plaster på<br />

kinden, fra hvor han blev skåret af ruden i forrige afsnit.<br />

Karim sidder overfor. Igang med at skrive sager. Kim kaster<br />

et skjult blik overpå Karim ind i mellem.<br />

NÆR PÅ KIMS COMPUTERSKÆRM: Hospitalets hjemmeside med<br />

hovednummer. Karim rejser sig.<br />

KIM skynder sig at skifte over på en anden side. Han når<br />

det lige - virker lidt befippet. Karim sender ham et<br />

undrende blik og går ud. Kim ringer op.<br />

KIM (OFFICIEL)<br />

Ja, goddag - det er fra Station<br />

Bellahøj. Jeg har lige en<br />

forespørgsel angående en af jeres<br />

sygeplejersker på skadestuen. Hun<br />

hedder Samira (kæmper lidt med<br />

efternavnet) Kadhjani... Ja?<br />

Hvornår slutter hendes vagt i<br />

dag?<br />

Svaret behager ham ikke.<br />

KIM<br />

Okay. Tak...<br />

Han ser på sit ur. Bander sammenbidt.<br />

INT. BELLAHØJ. VAGTHAVENDES KONTOR. <strong>DAG</strong><br />

Kim står i døren. Vagthavende ser op.<br />

KIM<br />

Ole? Jeg har det sgu lidt<br />

mærkeligt. Jeg tror der måske er<br />

gået betændelse det sår, jeg fik<br />

af den rude i sidste uge...<br />

VAGTHAVENDE<br />

Okay? Du ser nu okay ud?<br />

KIM<br />

Jeg er småsvimmel og det dunker<br />

under plasteret.<br />

VAGTHAVENDE<br />

Så må vi vist få dig kigget på.<br />

Han rækker ud efter telefonen. Kim stopper ham straks.


KIM<br />

Det klarer jeg selv. Jeg ta'r<br />

bare lige forbi den skadestue,<br />

hvor de syede mig.<br />

Smiler og går ud. Vagthavende undrer sig lidt.<br />

INT. CIVIL BIL. <strong>DAG</strong><br />

Anna og Martin sidder og venter udenfor bedemandsbutikken.<br />

Martin ser på sit ur.<br />

ANNA<br />

Det' er meget normalt, det tager<br />

tid. Der er simpelthen så mange<br />

ting at tage stilling til når<br />

nogen dør. Blomster, kiste,<br />

hvilken præst, hvilke salmer,<br />

brændes eller begraves...<br />

Martin ser på hende.<br />

MARTIN<br />

Tænker du stadigvæk meget på din<br />

mor?<br />

ANNA<br />

Ind i mellem. Vi tager nogle gode<br />

snakke, når jeg er alene... men<br />

det er okay.<br />

De smiler til hinanden. Martin nikker. I DET SAMME ses en<br />

BEDEMAND komme ud af butikken for at vande to små træer i<br />

potter. Anna undrer sig over tiden, ryster minderne af og<br />

stiger ud.<br />

ANNA (I DET HUN SER På URET)<br />

...ahr - nu synes jeg lige...<br />

<strong>EXT</strong>. GADE VED BEDEMANDSFORRETNING. <strong>DAG</strong><br />

Anna går hen til bedemanden. Han ser spørgende på hende.<br />

ANNA<br />

Jeg kommer fra politiet - jeg<br />

skal bare tale med det unge par<br />

der kom ind for lidt siden?


BEDEMAND<br />

Øh? De sku bare vide, hvordan man<br />

kom ud i gården. De skulle besøge<br />

nogen der bor inde i baghuset og<br />

ku' ikke finde ud af hvordan man<br />

kom derind.<br />

Anna ser vantro på ham. Vender sig og småløber mod bilen.<br />

Råber til Martin, der er steget halvt ud.<br />

INT. CIVILBIL. <strong>DAG</strong><br />

ANNA<br />

Så kører vi! (Mens hun sætter sig<br />

ind, rasende) De er fulde af<br />

løgn... bare kør!<br />

Martin svinger ud. Anna er virkelig fortørnet.<br />

ANNA<br />

Kæft, hvor var de smarte! De gik<br />

ud af bagindgangen...<br />

Martin forstår ikke helt - men kører afsted - ud i det blå.<br />

ANNA<br />

Bare rundt i kvarteret. De kan<br />

ikke være nået langt! (Hun<br />

spejder og bander for sig selv)<br />

De sagde, de skulle beøge nogen i<br />

haghuset...<br />

MARTIN<br />

Hold da kæft, det var friskt...<br />

ANNA<br />

Det var løgn det hele...<br />

De kører nogle sekunder.<br />

MARTIN<br />

Anna. Vi finder dem ikke. De kan<br />

være allevegne...<br />

Hun svarer ikke. Er sammenbidt.<br />

Pis...!<br />

ANNA


<strong>EXT</strong>. HOSPITAL. <strong>DAG</strong><br />

<strong>Et</strong>ablerende skud.<br />

INT. HOSPITAL. <strong>DAG</strong><br />

Kim sidder og venter på en hospitalsgang. Ser på sit ur. En<br />

sygeplejeske kommer hen. Han ser op - det er Samira. Han<br />

rejser sig - lidt betuttet.<br />

KIM<br />

Hej. Det er bare mig..du ved<br />

Karims kollega?<br />

Kim peger på sit plaster.<br />

SAMIRA<br />

Kenneth...<br />

Kim.<br />

Kim nikker. Smiler.<br />

KIM<br />

SAMIRA<br />

Undskyld. Glasskår i kinden?<br />

SAMIRA<br />

Du har bedt om at tale med mig?<br />

KIM<br />

Jeg tror, der er gået infektion i<br />

det.<br />

SAMIRA<br />

Okay. Men jeg har altså mange,<br />

dygtige kolleger...?<br />

KIM<br />

Tænkte det var bedst, når det nu<br />

var dig, der så på det sidst.<br />

De veksler et blik. Hun viser ham mod et undersøgelsesrum.<br />

INT. HOSPITAL. UNDERSøGELSESRUM. <strong>DAG</strong>


Kim sidder på en briks og Samira er ved at finde nyt<br />

plaster frem, klorhexidin etc.<br />

KIM<br />

...er der så forskel på<br />

kvindelige og mandlige patienter?<br />

Hun tænker et øjeblik. Så lidt hårdt - med et lille glimt i<br />

øjet:<br />

SAMIRA<br />

Stor forskel. Mænd er klart mere<br />

pivede.<br />

KIM<br />

Mener du det?<br />

SAMIRA<br />

De kommer forbi for ingenting og<br />

er lige ved at dø over det<br />

mindste...<br />

Blikudveksling. Hun tester ham. Han går med.<br />

KIM<br />

Ikke alle mænd.<br />

SAMIRA<br />

Stort set...<br />

I det øjeblik flår hun med et raskt snuptag plasteret af<br />

Kims kind. Han siger intet! Hun ser ham i øjnene.<br />

SAMIRA<br />

Der er ikke skyggen af en<br />

infektion. (Stillingskrig) Gør<br />

det her ondt? (Trykker på såret)<br />

Kim VIL ikke give udtryk for smerte. Han ryster bistert på<br />

hovedet. Hun trykker igen - hårdere. Han siger intet. Det<br />

er blevet en sær leg, der samtidig er underlig romantisk.<br />

KIM (SAMMENBIDT)<br />

Overhovedet ikke..<br />

SAMIRA (GRUSOMT - OG SøDT)<br />

Så må jeg vist hellere rense det.<br />

Hun kommer klorhexidin på et stykke gaze. Øjenkontakt.<br />

SAMIRA<br />

Det kommer nok til at gøre


ondt...<br />

Kim viger ikke en tomme. Hun trykker det mod såret. Kim får<br />

små tics i det ene øje, men siger intet. Hun ser spørgende<br />

på ham.<br />

KIM (SNAPPER EFTER VEJRET)<br />

...jeg kan ikke mærke noget.<br />

Hun kan ikke lade være med at smile. Så sætter hun ham mat:<br />

SAMIRA<br />

Men hvis det slet ikke gør ondt,<br />

Kim - hvorfor er du så kommet?<br />

Midt i arbejdstiden?<br />

Kim kan ikke svare. Ser bare på hende. Så kommer han til at<br />

smile. Hun smiler igen.<br />

KIM<br />

...det gør pisseondt, når jeg<br />

smiler sådan her...<br />

De smiler til hinanden. Hun kommer til at le.<br />

INT. BELLAHøJ. KRIM KONTORER. <strong>DAG</strong><br />

Martin sidder ved et skrivebord. Eva står ved siden af.<br />

Anna afslutter en telefonsamtale i sit eget kontor og<br />

kommer ud til dem.<br />

ANNA<br />

Louise Harding og David Lund<br />

Andersen. Ingen kendt adresse. De<br />

er udenlandsdanskere. Har været<br />

ansat af rederiet America Line i<br />

4-5 år, rene straffeattester.<br />

De er nogle af deres mest<br />

engagerede medarbejdere siger<br />

rederiet.<br />

EVA<br />

Hvad tænker du?<br />

ANNA<br />

At det selvfølgelig er dem - det<br />

hele. At de er udspekulerede af<br />

helvede til. Bedrageri, tyveri<br />

falske penge og at vi ska' ha'<br />

dem herind til en snak...!


EVA<br />

To stjålne tasker, ingen<br />

personskade og en falsk<br />

pengeseddel, som vi aldrig kan<br />

bevise, de kendte til. Vi har<br />

vigtigere ting at bruge vores tid<br />

på.<br />

Eva går væk. Anna koger stadigvæk.<br />

ANNA<br />

De står og lyver mig lige op i<br />

fjæset om hans far er død?<br />

EVA (VENDER SIG)<br />

De har taget røven på dig, søde<br />

skat, det er det de har.<br />

Eva går. Martin smiler til Anna.<br />

MARTIN<br />

Du er stadig en god taber, hva'?<br />

<strong>EXT</strong>. ANNAS LEJLIGHED. <strong>DAG</strong> (ETABLERENDE SKUD)<br />

INT. ANNAS LEJLIGHED. KøKKEN. <strong>DAG</strong>.<br />

Anna står sammen med Mikkel og laver mad i køkkenet. JAN<br />

vender sig fra en gryde.<br />

JAN<br />

I virkeligheden er du vred på dig<br />

selv fordi du ikke gennemskuede<br />

dem. Har jeg ret?<br />

Anna ser på ham. Tager så et stykke agurk, som Mikkel lige<br />

har skåret og smider efter Jan.<br />

ANNA<br />

Gå med dig, psyko-Jan...<br />

Mikkel er helt forundret.<br />

MIKKEL<br />

Mor smider med maden!<br />

Anna opdager samtidig, at Mikkel har skåret agurken meget


tykt.<br />

ANNA<br />

Jeg tror, du har skåret det lidt<br />

for tykt, Mikkel.<br />

MIKKEL<br />

Nej. Det var sådan Jan ville ha'<br />

det...<br />

ANNA<br />

Ahr - skat - nu ska' du vist ikke<br />

også begynde...(Ler lidt af ham)<br />

Jan, viser du ikke lige Mikkel<br />

hvordan du vil ha' din<br />

agurkesalat?<br />

Jan kommer hen. Blinker til Mikkel.<br />

JAN<br />

Det er perfekt Mikkel. Jeg skal<br />

nok overtage...<br />

Anna ser på Jan. i det samme ringer det på døren.<br />

JAN<br />

Der' Therese...<br />

MIKKEL<br />

Jeg åbner!<br />

(Styrter ud - rækker lige tunge til Anna på vejen)<br />

ANNA<br />

Tak fordi du hjælper mig i mit<br />

pædagogiske projekt...<br />

JAN<br />

Mikkel er fortabt med hensyn til<br />

madlavning. Det ligger i generne.<br />

Anna smiler skævt til ham.<br />

INT. STUEN. <strong>DAG</strong>.<br />

Anna kommer ind - hilser på Therese - der er ved at tage<br />

frakke af (kommer inde fra Jans værelse).<br />

THERESE<br />

Hun faldt i søvn i barnevognen på


vej herhen. Jeg har lagt hende<br />

inde i din seng...<br />

(Ser på Jan) Hør her: Vi skal<br />

tale om noget skidealvorligt,<br />

Jan...<br />

Jan ser lidt usikkert på Therese.<br />

ANNA<br />

Skal jeg gå ud?<br />

Jan vender sig - nikker<br />

THERESE<br />

Nej, det skal hun bestemt ikke.<br />

Jan: jeg har fået et once in a<br />

lifetime tilbud: et 8 ugers<br />

seminar i New York om politisk<br />

journalistik under ledelse af Bob<br />

Woodward.<br />

Jan måber. Ved ikke helt hvordan han skal reagere.<br />

Kort pause. Blikke.<br />

THERESE (FORKLARENDE)<br />

...den ene af de to journalister,<br />

som fældede Nixon ved<br />

Watergate...<br />

JAN<br />

Jeg er jo ikke idiot. Hvad har du<br />

tænkt dig...med Sofie? Hun ska'<br />

sgu da ikke med derover?<br />

ANNA<br />

Undskyld - det her føler jeg ikke<br />

jeg kan blande mig i.<br />

THERESE<br />

Det er lige det, du kan - som<br />

kvinde, Anna. Der er nogen ting,<br />

Jan aldrig helt vil kunne forstå.<br />

JAN (FLYVER UD AF MUNDEN På HAM)<br />

Åhr - hold da op - jeg er sgu da<br />

ligeså meget kvinde som dig.<br />

(Retter) Eller...<br />

THERESE<br />

Jan - du er vokset op i et meget<br />

traditionelt, konservativt


provinshjem - uanset at du er<br />

bøsse. Der er nogle valg, du<br />

ville have svært ved at forstå.<br />

JAN<br />

Du har i forvejen Sofie meget<br />

mere end mig.<br />

Nu siger du, jeg ikke kan se<br />

hende i næsten 2 måneder!<br />

ANNA<br />

Undskyld - men jeg synes altså<br />

ikke rigtig jeg har en funktion i<br />

denneher samtale.<br />

THERESE<br />

Det har du i dén grad: Du er den,<br />

der forstår en kvindes synspunkt.<br />

At jeg også har ret til at<br />

foretage et karrierevalg. Noget<br />

kvinder er historisk dårlige til.<br />

Jan er helt forstyrret. Vil ikke give sig. De ser begge på<br />

Anna.<br />

ANNA<br />

Okay. Så vil jeg faktisk tage en<br />

kvindes synspunkt. Sofies. Hun<br />

har ingen glæde af at komme til<br />

New York og blive passet af alle<br />

mulige fremmede, mens du<br />

alligevel er til undervisning.<br />

Derfor foreslår jeg, at hun<br />

bliver her i Danmark sålænge og<br />

lærer sin far lidt bedre at<br />

kende.<br />

Alle er ret overraskede over forslaget. Anna ser på<br />

Therese.<br />

ANNA<br />

Du vinder ved at få frihed til at<br />

deltage 100% - og Jan vinder ved<br />

at se sin datter. Det er mit<br />

forslag. Så kan I skændes om det.<br />

De ser måbende efter hende.<br />

<strong>EXT</strong>. KIMS LEJLIGHED. <strong>DAG</strong>


Kim kommer kørende på cykel og tager den med ind.<br />

INT. KIMS LEJLIGHED. <strong>DAG</strong><br />

Kim kommer hjem. Han har sin racercykel med op i sin meget<br />

lille lejlighed. Han åbner døren til stuen. Dér står hans<br />

mor, Ulla, og er ved at tage noget vasketøj op af en taske<br />

og lægge det i bunker. Der står også en indkøbspose. Han<br />

reagerer ikke voldsomt overrasket - eller vildt begejstret.<br />

KIM<br />

Hej mor...<br />

ULLA<br />

Hej, min skat... jeg tænkte jeg<br />

lige ville stikke forbi med det<br />

rene...<br />

KIM<br />

...det behøver du altså ikke.<br />

ULLA<br />

Pjat. Har du noget beskidt, jeg<br />

skal ha' med? Jeg har også lige<br />

købt lidt ind til dig. Du havde<br />

intet i skabene...<br />

KIM<br />

Tak. Men...ka' du ikke i det<br />

mindste lige lægge en besked, når<br />

du kommer?<br />

ULLA<br />

Er der noget galt?<br />

KIM<br />

Nej, nej. (Pause) Havde måske<br />

bare lyst til at være lidt alene.<br />

ULLA (OMSORGSFULD)<br />

Det er du jo altid, skat.<br />

Blik mellem dem. Pause. Han stiller cyklen - eller hænger<br />

den op på væggen.<br />

ULLA<br />

Er det virkelig nødvendigt med<br />

den cykel heroppe?<br />

KIM


Det har vi talt om, mor.<br />

Pause. Han går forbi hende. Lejligheden er meget lille.<br />

ULLA<br />

Kommer du ikke lidt sent?<br />

KIM<br />

Jeg skulle lige forbi hospitalet<br />

for at få skiftet forbindingen.<br />

Han tager en pakke med klorhexidin op af lommen og lægger<br />

den på bordet og går ud for at hænge cykelhjelm etc.<br />

ULLA<br />

Det ku' jeg da gøre.<br />

Han svarer ikke. Hun går nysgerrigt hen og åbner pakken.<br />

Hun ser, der ligger en lille, gul seddel nede i pakken ved<br />

siden af den lille flaske. Tager den op.<br />

ULLA<br />

Hvem er Samira...?<br />

Kim kommer lynhurtigt ind. Ser så pludselig, at hun står<br />

med sedlen, som han ikke har set. Styrter hen.<br />

KIM<br />

Kom med den...!<br />

Han tager sedlen. Går lidt væk med den. Læser. NÆR på<br />

seddel:"Til manden uden smerte-tærskel. Husk nu kun at få<br />

renset såret af en uddannet sygeplejerske - Kærlig hilsen<br />

Samira" Kim læser og lyser op i et smil. Hans mor ser<br />

undrende på ham.<br />

ULLA<br />

Hvem er Samira?<br />

Kim ser på sin mor. Så lyser han langsomt op i et smil.<br />

Lidt provokerende - men også med stor overbevisning:<br />

KIM<br />

Det er pigen, jeg skal giftes<br />

med.<br />

Kims mor ser fuldkommen paf på ham.<br />

UDGåR


INT. ANNAS LEJLIGHED. NAT.<br />

Anna ligger og sover. Daniel lister sig ind. Han tager et<br />

billede af hende med en blitz. Hun vågner - lidt forvirret.<br />

Smiler.<br />

ANNA<br />

Hej, søde...hvad laver du?<br />

DANIEL<br />

Jeg har lige købt det, 7<br />

megapixel.<br />

Han bukker sig ned og kysser hende.<br />

ANNA<br />

Hvor er du dejlig...<br />

Anna sætter sig op i sengen. Lille pause. Daniel skal til<br />

at tage flere billeder.<br />

ANNA<br />

Daniel. Der er noget, jeg lige<br />

vil fortælle dig. (Pause) Martin -<br />

min ex - kommer nok til at<br />

arbejde på mit vagthold.<br />

DANIEL<br />

Jamen? Âr han inte sjuk?<br />

ANNA<br />

Ikke så alvorligt, som de først<br />

troede. Han har fået en operation<br />

og kan godt arbejde igen...<br />

DANIEL<br />

Okay...hva' bra.<br />

ANNA<br />

Jeg håber ikke, det er et problem<br />

for dig - for det er der virkelig<br />

ingen grund til. Martin har en<br />

kæreste som han er virkelig glad<br />

for og... (Afbrydes)<br />

DANIEL<br />

Âlskling, så klart at det är<br />

inget problem! Det är jo länga<br />

sen...


Sikker?<br />

Anna er overrasket.<br />

ANNA<br />

DANIEL (KYSSER HENDE)<br />

Vi älskar väran och flyttar jo<br />

ihop snart...<br />

ANNA<br />

Gør vi det?<br />

DANIEL<br />

Jag sättar min legenhet til salu.<br />

Hun smiler undrende til ham.<br />

DANIEL<br />

När man är gifta - då bor man<br />

tilsammans. Och jag skulla aldrig<br />

komma at göra dej lycklig om jag<br />

sa, at vi skulla bo i Sverige. Då<br />

får jag komma hit i stället...Vi<br />

hittar nogenting. (På dårligt<br />

dansk) <strong>Et</strong> lille hus på landet...<br />

ANNA (KæRLIGT)<br />

Kæft, hvor er du dårlig til dansk<br />

(Skal til at kysse ham, tøver)<br />

Men...<br />

DANIEL<br />

Jag vet. Du tänkar på Jan och<br />

Mikkel - och jag vet, at du är<br />

rädd för at han skulle bli<br />

lessen. Det var ochså så, när du<br />

pratade med Martin om at flytta<br />

ihop dengång. (Anna nikker) Men<br />

nu har Jan sitt eget barn - och<br />

det er en ny situation, okay?<br />

ANNA<br />

Det er rigtigt. Jeg skal nok sige<br />

det til ham.<br />

Han kysser hende igen. Hun tager kameraet og tager et<br />

billede af ham. Lille montage: De tager billeder af<br />

hinanden - både sjove og skæve...


INT. BELLAHØJ. KRIM FæLLESKONTOR. <strong>DAG</strong><br />

Møde på Evas vagthold. Dagens sager gennemgås. Til stede:<br />

EVA, ANNA, MARTIN og MIK. Anna sidder og noterer diverse på<br />

sine sager etc.<br />

Anna ser op.<br />

MARTIN<br />

Vi kører videre med de<br />

tricktyverier i Brønshøj...<br />

EVA<br />

Godt. Andre ting?<br />

MIK<br />

...et australsk par, der er<br />

stukket af fra regningen på Hotel<br />

Phoenix igår. brudesuite,<br />

Champagne og roomservice for<br />

14.000 Kr. er tilsyneladende<br />

betalt med et falskt kreditkort.<br />

EVA<br />

Er der et signalement?<br />

MIK<br />

Begyndelsen af 30'erne, han mørk,<br />

hun lys med hestehale. Ret<br />

elegant klædt...<br />

ANNA<br />

...hva' sagde du?<br />

Mik rækker hende anmeldelsen. Anna er straks opmærksom.<br />

ANNA<br />

Hey...det ka' sgu da være dem?<br />

Mit par fra krydstogtskibet?<br />

Martin trækker på skuldrene.<br />

EVA<br />

Jeg føler mig ikke helt<br />

overbevist.<br />

ANNA (INSISTERENDE)<br />

De talte perfekt engelsk begge<br />

to. De ka' ha' snuppet et<br />

kreditkort så let som ingenting.<br />

Vi ved, at de har betalt med


falske euro.<br />

EVA (OVERVEJER)<br />

Okay. Send en advarsel ud til<br />

hoteller, restauranter og<br />

luksusbutikker i indre by. Opgiv<br />

signalement og advar mod falske<br />

pengesedler og kreditkort.<br />

ANNA<br />

Og det er alt?<br />

Anna smiler skævt.<br />

BREAKER<br />

EVA (NIKKER)<br />

Ind i mellem kommer der sådan<br />

nogle til byen et par dage - og<br />

så er de væk igen. Hotellerne<br />

betragter det næsten som en<br />

erhvervsrisiko. Det er ikke<br />

nogen, vi har ressourcer til at<br />

køre rundt og finde. Og hvor<br />

ville du forøvrigt lede...? (Hun<br />

bemærker hendes solbriller) Hos<br />

Gucci?<br />

INT. BELLAHøJ, KØKKEN. <strong>DAG</strong><br />

Anna står ved kaffemaskinen og hælder kaffe op. Hun har<br />

solbrillerne hængende i trøjen. KIM kommer.<br />

KIM<br />

Ska' I nu nasse på vores kaffe?<br />

Provokerer - ta'r brillerne på.<br />

Kim ser brillerne.<br />

ANNA (PROVOKERER)<br />

Det er vigtigt at følge med i<br />

hvordan fodfolket går og har det.<br />

KIM<br />

Hallo, ny stil...?<br />

Anna smiler tilbage.<br />

KIM (GLIMT I øJET)


I har sgu altid været så<br />

højrøvede derinde i<br />

kriminalpolitiet... glem ikke<br />

hvor du kommer fra...<br />

Kim sender hende et stort smil.<br />

ANNA<br />

Hvorfor er du så kæk? (Pause) Har<br />

hun et navn?<br />

KIM<br />

Det ku' du li' at vide, hva'?<br />

I det samme kommer Karim gående. Ser Kims smil. Undrer sig.<br />

Kim siger ikke noget. Hilser bare hemmelighedsfuldt og går<br />

mod mønstringsrummet.<br />

INT. BELLAHøJ. KRIM/ANNAS KONTOR. <strong>DAG</strong><br />

Anna kommer ind i Krim med sin kaffe. Martin sidder ved sit<br />

bord med sin mobil.<br />

MARTIN<br />

Det lader til at din advarsel har<br />

virket. (Anna ser op) De har lige<br />

ringet fra restaurant Paustian.<br />

<strong>Et</strong> par der ligner dine venner kom<br />

forbi til en dyr frokost.<br />

ANNA<br />

Sidder de der stadigvæk?<br />

MARTIN<br />

De er ved hovedretten og har<br />

bestilt deres dyreste champagne.<br />

Anna flyver ind og tager sin jakke - på vej ud. Støder ind<br />

i Mik.<br />

ANNA<br />

Mik! Finder du ikke to par der<br />

ligner dem og får receptionisten<br />

fra Hotel Phoenix her ind?<br />

Anna er næsten allerede løbet.<br />

MIK<br />

Hva' vil du?!


ANNA<br />

Han skal udpege dem...vi laver en<br />

line-up! Kom, Martin!<br />

<strong>EXT</strong>. RESTAURANT PAUSTIAN. <strong>DAG</strong><br />

Anna og Martin går op mod restauranten.<br />

INT. RESTAURANT PAUSTIAN. <strong>DAG</strong><br />

Anna og Martin kommer ind i restauranten. Fine<br />

frokostgæster. Kigger rundt. En stor, skægget kok kommer<br />

hen - BO BECH. Anna øjner i det samme DAVID i et elegant<br />

jakkesæt siddende med ryggen til.<br />

Ja?<br />

BO BECH:<br />

ANNA<br />

Kriminalpolitiet. (Viser skilt)<br />

Vi har lige et par spørgsmål til<br />

et par af jeres gæster.<br />

Anna og Martin går hen til bordet. DAVID ser hende først i<br />

det, hun sætter sig. Davids udseende er let forandret (fx.<br />

en brille på og anderledes frisure).<br />

ANNA<br />

Næh goddag. Det ser ud til, at du<br />

er kommet dig over det tragiske<br />

dødsfald?<br />

DAVID ser på Anna - er meget overrasket et par sekunder.<br />

DAVID<br />

...eh...jeg.<br />

Anna ser sig om efter LOUISE.<br />

Anna nikker vantro.<br />

DAVID<br />

Louise er lige ude og ringe.<br />

MARTIN<br />

Er det så grav-champagnen, I er<br />

nået til?


Der står en flaske kostbar flaske champagne i en køler.<br />

DAVID<br />

Kunne I ikke tænke jer et glas?<br />

ANNA<br />

Vi må desværre ikke drikke I<br />

arbejdstiden. Det lader ikke til<br />

at være jeres problem.<br />

DAVID<br />

Vi er ikke på arbejde.<br />

ANNA<br />

Er du sikker? (Blik.<br />

Stillingskrig) Jeg tjekkede. Din<br />

far døde i '98. Hva' si'r du til<br />

det og dit lille optrin i går?<br />

DAVID<br />

Sorgen kom op i mig igen.<br />

MARTIN<br />

Hvordan du har tænkt dig at<br />

betale for det her?<br />

De ser på regningen, der ligger på bordet.<br />

DAVID<br />

Med denneher...?<br />

David lægger en 500 Euro-seddel. Anna tager den. Holder den<br />

op mod lyset. Tjekker den i kanten.<br />

DAVID<br />

Ser den ægte ud?<br />

Det er den. Anna giver sig ikke.<br />

ANNA<br />

I skal en tur på stationen. Jeg<br />

håber det kan foregå frivilligt.<br />

Der er et hotel som har haft<br />

besøg af et nydeligt ungt par,<br />

der betalte med et falsk<br />

kreditkort. Jeg er simpelthen så<br />

bange for, at de ligner jer...<br />

DAVID<br />

Selvfølgelig. (De rejser sig) Der<br />

kommer Louise.


Anna og Martin vender sig. Ser nu LOUISE komme gående -<br />

smuk og velklædt - med knaldrødt hår - og en anderledes<br />

make-up. Hun ser forandret ud. Anna er lettere chokeret.<br />

INT. BELLAHØJ. FREMSTILLINGSRUM. <strong>DAG</strong><br />

Anna og Martin står ved ruden ind mod en opstillet række af<br />

personer: 3 par, hvoraf et er DAVID og LOUISE. Man kender<br />

ikke de andre to par. Parrene er klædt nogenlunde ens.<br />

Ved ruden står en RECEPTIONIST i skjorte og hotel-vest og<br />

kigger på parrene. Mik står der også. Han ser træt ud. EVA<br />

kommer nu ind.<br />

EVA<br />

...det var da ikke så lidt at<br />

gøre ud af det?<br />

Nu vender receptionisten sig ned "dommen".<br />

RECEPTIONIST<br />

Måske dem ude til venstre?<br />

Anna ser, at det ikke er David og Louise, han taler om.<br />

Anna himler.<br />

ANNA<br />

Er du helt sikker?<br />

RECEPTIONIST<br />

Nej. Jeg ka' ikke huske dem så<br />

godt. Hun var ihvertfald ikke<br />

rødhåret.<br />

ANNA<br />

Du sagde, du sagtens kunne se<br />

bort fra hårfarve?<br />

RECEPTIONIST<br />

(Pause) Jeg tog fejl...<br />

INT. BELLAHøJ, ANNAS KONTOR. <strong>DAG</strong><br />

Louise og David sidder foran Anna ved hendes skrivebord.<br />

Annas solbriller ligger på bordet. Anna ser i sine papirer.<br />

<strong>Et</strong> stykke væk står Martin. Hun fanger hans blik. Martin<br />

ryster på hovedet og gør en afværgende gestus: drop det.


ANNA<br />

Hvor var I i går aftes?<br />

DAVID<br />

Vi kunne godt tænke os en taxi.<br />

ANNA<br />

Vil du godt svare?<br />

DAVID<br />

I har ikke noget på os.<br />

ANNA<br />

I løj mig lige op i ansigtet i<br />

går for at smutte fra os...<br />

DAVID<br />

Er det en overtrædelse af<br />

straffeloven?<br />

ANNA<br />

Hvordan vil du redegøre for den<br />

falske 500 Euro-seddel, I betalte<br />

med igår?<br />

LOUISE<br />

Vi får mange drikkepenge på<br />

skibet. Rige russere. Det er jo<br />

uhøfligt at spørge folk, hvor de<br />

får deres penge fra.<br />

DAVID (MED ET SMIL)<br />

Vi er jo i et service-fag...<br />

Anna kæmper for at holde vreden tilbage. Men gør det.<br />

ANNA<br />

Og det tror I en dommer køber?<br />

DAVID<br />

Det ved du også, han ville.<br />

Desuden var den seddel på<br />

restauranten i dag jo ægte.<br />

Hun ser på ham. Nu læner han sig frem. Diskret:<br />

DAVID<br />

Du skal øve dig mere på det her<br />

spil...<br />

Anna skal lige til at lade sig provokere.


ANNA<br />

Hvad sagde du?<br />

De rejser sig. I det samme kommer EVA hen.<br />

EVA<br />

Ja, så siger vi undskyld<br />

ulejligheden.<br />

DAVID<br />

Vi hjælper jo os selv - af med<br />

mistanken, kan man sige..<br />

EVA<br />

Vi fortsætter selvfølgelig<br />

efterforskningen af de falske<br />

penge og kopi-taskerne, men<br />

forhåbentligt skulle der ikke<br />

være mere grund til at ulejlige<br />

Jer.<br />

DAVID<br />

Det lyder godt. Jamen så farvel.<br />

Anna ser pludselig på Louise.<br />

ANNA<br />

Må jeg lige se dit Cartier-ur?<br />

Louise og David ser på hinanden. Louise stikker hånden<br />

frem. Anna studerer det.<br />

ANNA<br />

Det var ikke rigtigt hvad du<br />

sagde i går. Der står Cartier i<br />

ti-tallet. Det her ud er ægte.<br />

LOUISE<br />

Undskyld, jeg ved simpelthen ikke<br />

hvad du taler om?<br />

Anna?<br />

EVA<br />

Anna ser på dem. Indser, at det ikke kan betale sig at sige<br />

mere. DAVID og LOUISE går. EVA vender sig og går mod et af<br />

de andre kontorer. Anna står tilbage. Skak mat. Martin<br />

kommer hen. Lægger en hånd på hendes skulder. Hun puffer<br />

ham til side og går efter EVA.<br />

ANNA


Eva...! (Indhenter hende) Han<br />

provokerede mig ligefør!<br />

Udfordrede mig! Jeg sku' øve mig<br />

lidt mere på "spillet"!<br />

EVA<br />

Så øv dig. (Hårdt blik) Og glem<br />

de to.<br />

Eva skal til at gå videre. Anna bremser hende.<br />

ANNA<br />

De tjener mindre end vi gør.<br />

Hvordan har hun råd til et ur til<br />

40.000?<br />

Anna...<br />

EVA<br />

ANNA<br />

Nej. Jeg har rent faktisk en<br />

retfærdighedssans. Jeg har det<br />

her job fordi jeg ikke synes<br />

røvhullerne skal vinde. Det er<br />

dybest set det, du be'r mig om at<br />

leve med...<br />

EVA<br />

Du ved godt, at retfærdighed i<br />

vores lille butik handler om,<br />

hvad vi kan bevise. Hvis du vil<br />

knalde de to - så må du fandeme<br />

komme op med noget bedre...<br />

ANNA<br />

Fint. Hvor lang tid har jeg?<br />

EVA<br />

Deres skib sejler i morgen aften.<br />

Men sagen er slut, Anna.<br />

Anna går tilbage til sit kontor. Hun sætter sig træt.<br />

Kigger på sit bord. Stivner pludselig. Kigger nu rundt<br />

overalt, løfter telefonen, papirerne, tømmer tasken ud.<br />

MARTIN (KOMMER HEN I DøREN)<br />

Hva' sker der...?!<br />

ANNA<br />

Mine nye solbriller! De har<br />

fandme stjålet mine solbriller!


Hun ser fuldkommen opgivende - og forundret på Martin. Går<br />

lynhurtigt mod udgangen. Martin ser efter hende.<br />

MARTIN<br />

...er du helt sikker? Anna!<br />

INT. BELLAHØJ, GANGEN/EKSPEDITIONEN. <strong>DAG</strong><br />

Anna løber ned ad gangen mod ekspeditionen. Kommer derud.<br />

Dér står vagthavende.<br />

ANNA<br />

Ole! Så du det unge par, der gik<br />

ud herfra lige før?<br />

...øh ja?<br />

VAGTHAVENDE<br />

ANNA<br />

Tog de en taxa...eller hva'<br />

gjorde de?<br />

Han trækker på skuldrene. Hun er allerede gået igen.<br />

Rasende.<br />

INT. BELLAHØJ. KRIM FÆLLESKONTOR. <strong>DAG</strong><br />

Anna kommer tilbage. Martin, Mik og et par andre<br />

ANNA<br />

Kæft, hvor er det langt ude!<br />

Tænker. Indædt. Ser på de andre.<br />

ANNA<br />

Hvad laver de på restaurant<br />

Paustian? Det er ikke lige et<br />

sted, man dropper forbi...alt<br />

hvad de har lavet, har været i<br />

indre by...?<br />

MIK<br />

Fejrer at de har jordet politiet?<br />

ANNA<br />

Hva' laver de? Falske penge og<br />

kreditkort. De ved alt om dyre<br />

ting og kopier...


MARTIN<br />

Er vi enige om at du digter? Du<br />

VED jo ikke, det var dem, med de<br />

tasker?<br />

ANNA<br />

Leg nu med. Hva' laver de ude ved<br />

havnen? Hvad ligger der derude?<br />

Butikker? Paustian sælger møbler?<br />

MARTIN<br />

Det er for stort og uhandy til<br />

dem...<br />

ANNA<br />

Enig. Hva' ligger der ellers<br />

derude? (Ud i rummet) Hva' ligger<br />

der ude ved Nordhavn?<br />

KRIMFOLK: (DIVERSE, DåRLIG FORSLAG)<br />

Norgesbåden? Fisketorvet?<br />

Containerterminal?<br />

MIK - uden at se op fra sin computer:<br />

MIK<br />

Auktionshus? Bruun-Rasmussen?<br />

Anna vender sig mod Mik. Får en tanke. Ser på Martin.<br />

Kunst...?<br />

MARTIN<br />

ANNA<br />

Jeg tager derhen!<br />

MIK (KIGGER På COMPUTER)<br />

De lukker om ... 4 minutter.<br />

Anna bander og ser på uret. Griber mobilen.<br />

INT. BELLAHøJ, EKSPEDITIONEN/<strong>EXT</strong>: BELLAHØJ. EFTERMID<strong>DAG</strong><br />

ANNA står i døren; en taxa ankommer med en nydelig og<br />

korrekt VURDERINGSMAND i 40erne.<br />

ANNA<br />

Tusind tak fordi du tager dig<br />

tid... politiet betaler


naturligvis taxaen.<br />

VURDERINGSMAND<br />

...jo, tak...<br />

INT. BELLAHØJ, ANNAS KONTOR. EFTERMID<strong>DAG</strong>.<br />

Anna viser et billede af DAVID og LOUISE taget på stationen<br />

under deres line-up. Martin sidder med.<br />

VURDERINGSMAND<br />

...ja. De to var forbi<br />

auktionshuset i formiddags for at<br />

få vurderet en tegning.<br />

MARTIN<br />

Hvilken tegning?<br />

VURDERINGSMAND<br />

En Hammershøi. Nydeligt lille<br />

stykke til en 400.000. Normalt er<br />

det inde i Bredgade vi tager os<br />

af den slags men jeg var i vores<br />

fillial på havnen i dag, så de<br />

kom ud til mig.<br />

ANNA<br />

Er du sikker på, at det var en<br />

original de havde med?<br />

Han ser næsten fornærmet på hende. Nikker.<br />

MARTIN<br />

Ville I få at vide, hvis sådan en<br />

tegning var blevet stjålet?<br />

VURDERINGSMAND<br />

Så godt som altid. Og det er ikke<br />

tilfældet.<br />

ANNA<br />

Er der nogen måde, man kan vide<br />

hvem der er ejer af sådan en<br />

tegning?<br />

VURDERINGSMAND<br />

Ikke altid, men vi vurderede den<br />

for en 3-4 år siden.<br />

Han slår op i en mappe over vurderingssager. Anna ser


insisterende på ham.<br />

VURDERINGSMAND<br />

Den tilhører et ældre ægtepar.<br />

Hr. og Fru Broholm. Familien har<br />

haft den i generationer. De fik<br />

den vurderet i forbindelse med at<br />

der blev lavet testamente.<br />

<strong>EXT</strong>. FRU BROHOLMS LEJLIGHED. <strong>DAG</strong>.<br />

<strong>Et</strong>ablerende skud. Beboelsesejendom, fx Frederiksberg.<br />

INT. FRU BROHOLMS LEJLIGHED. <strong>DAG</strong>.<br />

Der står Broholm på døren. Anna og Martin ringer på. Døren<br />

bliver åbnet, Anna smiler venligt. Stivner. David og Louise<br />

åbner. Anna skal lige forstå, at det er dem.<br />

ANNA<br />

Hvad? Hvad...laver I her?!<br />

DAVID<br />

Ja, hvad laver du?<br />

ANNA<br />

Leder efter mine solbriller. Og<br />

Hr og fru Broholm.<br />

DAVID<br />

Hr. Broholm er desværre lige død.<br />

Grethe skulle til advokaten; der<br />

er ret meget papirarbejde og<br />

praktiske ting, der skal gøres.<br />

ANNA<br />

Først din far og nu Hr. Broholm.<br />

Der er søreme en del dødsfald<br />

omkring jer to, hva'?<br />

LOUISE<br />

Vi er deres venner og hjælper<br />

Grethe lidt i den svære tid...<br />

ANNA<br />

Jag tror, I skal tage med os, nu.<br />

Vi har lige noget, vi skal tale<br />

om.


Hvad nu?<br />

LOUISE<br />

MARTIN<br />

Fru Broholms Hammershøi-tegning.<br />

DAVID<br />

Før du nu anklager os for at have<br />

stjålet den, vil I så ikke lige<br />

ind og se den?<br />

Anna ser undrende på Martin. Forstår intet.<br />

INT. LEJLIGHED. <strong>DAG</strong><br />

Anna, Martin, David og Louise står foran en tegning af<br />

Hammershøi inde i fru Broholms stue.<br />

DAVID<br />

Vurderingen lød på 3-400.000.<br />

Utroligt for sådan en lille - ret<br />

almindelig tegning, ikke?<br />

Anna nikker for sig selv. Ved at blive sindssyg.<br />

ANNA<br />

Jeg ved ikke hvad i to har gang<br />

i, men indtil vi har fundet fru<br />

Broholm, så ryger i med på<br />

stationen!<br />

Hun ser David ind i øjnene.<br />

ANNA<br />

Jeg håber det kan ske frivilligt.<br />

Han ryster stille på hovedet.<br />

DAVID<br />

Vi kan desværre ikke rende og<br />

gøre dig tjenester hele tiden.<br />

Men du kan jo anholde os, hvis du<br />

tror du har nok?<br />

Martin er lidt i tvivl. Anna tager en beslutning.<br />

ANNA<br />

Klokken er 19.52...


INT. BELLAHøJ. AFHØRINGSRUM. MøRK AFTEN.<br />

Anna sidder med Louise og David siddende overfor sig. Anna<br />

ser på sit ur.<br />

LOUISE<br />

Broholm'erne var passagerer på<br />

skibet og David og jeg var deres<br />

personal pursers. Det udviklede<br />

sig til et venskab og så har vi<br />

holdt kontakten ved lige...<br />

ANNA<br />

Og så døde hr. Broholm?<br />

DAVID<br />

..ja det var et chok. Vi ringede<br />

tilfældigvis til Grethe for 10<br />

dage siden, da vi var på vej til<br />

København - og der var det lige<br />

sket.<br />

ANNA<br />

Og så var det I kom i tanke om<br />

tegningen til 400.000?<br />

LOUISE<br />

Næ..så var det vi aftalte at<br />

komme og besøge hende næste gang<br />

vi var i Danmark. Det er vel ikke<br />

så mærkeligt?<br />

ANNA<br />

Men hvad laver I så i<br />

Auktionshuset med tegningen?<br />

DAVID<br />

Vi ville jo bare hjælpe hende med<br />

at få den vurderet...<br />

Anna vantro og ved at grine.<br />

Hjælpe?<br />

ANNA<br />

Det banker på døren. Martin stikker hovedet ind.<br />

MARTIN<br />

Så har vi fru Broholm herude.


Anna nikker tak - og læner sig frem mod dem.<br />

ANNA<br />

Hvis I vil ændre forklaring - så<br />

er det nu.<br />

Jeg synes lige I skal vide at når<br />

vi lægger bedrageri, falskneri og<br />

tyveri sammen kan vi tale om<br />

mellem 3 og 5 års fængsel<br />

De to ser bekymret på hinanden. En ældre dame ind af døren<br />

med Martin. Anna rejser sig og tager imod. Med hende kommer<br />

Eva der ser spørgende på Anna. Anna synker. Nu gælder det.<br />

ANNA<br />

Anna Pihl kriminalpolitiet. Tak<br />

fordi De ville komme fru Broholm.<br />

Vi skal nok gøre det kort. Det<br />

drejer sig om Louise og David<br />

hér. De har haft Deres Hammershøi<br />

tegning nede til vurdering på<br />

auktionshuset. Vidste De det?<br />

FRU BROHOLM<br />

Næh, egentlig ikke. Men det burde<br />

jeg nok kunne ha regnet ud, I<br />

kunne ikke dy Jer...<br />

Anna smiler, ser lykkeligt over på Eva.<br />

ANNA<br />

Vil de uddybe det fru Broholm?<br />

FRU BROHOLM<br />

De er altid så betænksomme og<br />

hjælpsomme. Min mand afgik jo<br />

sørgeligt nok ved døden i forrige<br />

uge. Så jeg skal jo have gjort<br />

formuen op.<br />

ANNA<br />

Men De fik jo tegningen vurderet<br />

for 3-4 år siden?<br />

DAVID (HURTIGT)<br />

Vi havde hørt, at Hammershøi var<br />

steget meget i løbet af de sidste<br />

par år...<br />

FRU BROHOLM<br />

Og det var de så venlige at<br />

hjælpe mig med.


Anna synker totalt sammen. Men Eva bakker pludselig op.<br />

EVA<br />

Fru Broholm, De tror ikke at<br />

Louise og David kunne finde på at<br />

udnytte Deres situation og stjæle<br />

deres tegning?<br />

Fru Broholm ser på David og Louise, der smiler varmt og<br />

uskyldigt til hende. Og ryster på hovedet.<br />

FRU BROHOLM<br />

Min mand stolede fuldt og fast på<br />

David og Louise og satte<br />

overordentligt pris på deres<br />

venskab. Og det gør jeg også.<br />

Anna og Eva ser på hinanden. Anna sukker. David og Louise<br />

rejser sig. David ser på Anna.<br />

DAVID<br />

...jeg er bange for, vi kommer<br />

til at tale erstatning nu for<br />

uretmæssig anholdelse. Men det<br />

vender vores advokat tilbage med.<br />

Anna bliver stående. De andre begynder at gå ud af<br />

afhøringslokalet, Martin viser dem ud. Ser på Anna -<br />

beklagende. Eva vender sig i døren. Er mod forventning ikke<br />

vred. Stille - med medfølelse:<br />

EVA<br />

...nogle gange vinder<br />

røvhullerne, Anna.<br />

Går ud. Anna ser efter hende.<br />

INT. ANNAS LEJLIGHED. MøRK AFTEN<br />

Anna sidder og læser i nogle papirer. Stadig irriteret. JAN<br />

kommer ind og stiller to glas og en flaske rødvin foran<br />

hende. Skænker op..<br />

JAN<br />

Se det i øjnene. Du er en dårlig<br />

taber. Du hader når Mikkel banker<br />

dig i Ludo - og du hader når folk<br />

tager røven på dig.


ANNA<br />

Og derfor ska jeg ha' rødvin?<br />

JAN<br />

Det' sgu da ikke bare "rødvin".<br />

Det er Barolo. Det er fordi, du<br />

var fantastisk i går. Therese og<br />

jeg snakkede til klokken 2 i nat -<br />

indtil hun indså, at du havde<br />

ret...! Jeg har Sofie de næste 2<br />

måneder - alene!<br />

ANNA<br />

Tillykke. Du kommer altså også på<br />

arbejde, Jan. Det ved du godt,<br />

ikke? Ingen frihed...<br />

JAN<br />

Frihed er sgu da vildt<br />

opreklameret.<br />

Han kommer i tanke om noget og går hen til reolen. Fisker<br />

en lille fotoramme ud med et billede af Anna og Martin.<br />

JAN<br />

Sofie kravlede forresten rundt i<br />

morges og trak pludselig det her<br />

ud af reolen. Det må ha' faldet<br />

om bag nogle bøger. Tænkte det<br />

måske ikke sku' ligge og flyde?<br />

Anna ser kort på det.<br />

De skåler.<br />

Tak.<br />

ANNA<br />

JAN (VARMT)<br />

Nye tider...<br />

INT. ANNAS LEJLIGHED. MORGEN<br />

Anna er vågen, da vækkeuret ringer. Ligger og tænker.<br />

Daniel vender sig imod hende. Smiler til hende - kan se,<br />

hun er fuld af tanker.<br />

ANNA<br />

Der er noget jeg ikke har fortalt<br />

dig.


Daniel ser på hende, rejser sig op på armen.<br />

DANIEL<br />

Er det...noget med Martin?<br />

ANNA<br />

Nej, nej - søde. De der fine<br />

solbriller du gav mig? De er<br />

blevet stjålet.<br />

Daniel skjuler et smil - og en lettelse.<br />

Jaså.<br />

DANIEL<br />

ANNA<br />

Jeg er enormt ked af det. Jeg<br />

tror ovenikøbet jeg ved hvem, der<br />

har stålet dem - men jeg kunne<br />

ikke bevise det...<br />

DANIEL<br />

Hey...tänk inte på det, snälla.<br />

Vi köpar en billig kopi av dom<br />

til 50 kr.<br />

ANNA<br />

Det er ikke det samme...det var<br />

din gave.<br />

DANIEL<br />

Det gör inget, älskling. Ingen<br />

vil kunne se skilnad på dom...<br />

Hun vender sig mod ham. Får en idé.<br />

ANNA<br />

Hold kæft. Du har ret.<br />

Rækker ud efter sin telefon. Energisk. Daniel ser undrende<br />

på hende.<br />

INT. FRU BROHOLMS LEJLIGHED. <strong>DAG</strong><br />

Anna, Martin og fru Broholm ser spændt, mens<br />

vurderingsmanden fra auktionshuset studerer Hammershøi<br />

tegningen. Har taget den ud af rammen.<br />

VURDERINGSMAND


Det er en kopi. En dyr fotokopi.<br />

Sikkert lavet for en halvtredser.<br />

Papiret er rimelig godt... Jeg er<br />

ked af det Fru Broholm.<br />

MARTIN<br />

Kæft, de har taget den....<br />

Anna er næsten lettet. Fru Broholm sætter sig ned på en<br />

stol, rimeligt rystet.<br />

VURDERINGSMAND<br />

Ved de hvor de unge mennesker<br />

befinder sig lige nu?<br />

FRU BROHOLM<br />

De er over alle bjerge. De sku jo<br />

tilbage til skibet..<br />

Anna ser på Martin. Martin ser på sit ur.<br />

UDGåR<br />

MARTIN<br />

Båden sejler klokken 14.30. Det<br />

er om 25 minutter...<br />

ANNA<br />

Ring til havnen; vi ska' ha'<br />

stoppet den færge!<br />

<strong>EXT</strong>. KøBENHAVN. GADE. <strong>DAG</strong> (2.UNIT)<br />

Civilbil og politibil og med udrykning gennem gaderne..<br />

<strong>EXT</strong>. <strong>KRYDSTOGTSSKIB</strong>. <strong>DAG</strong><br />

Tilbage i startbilledet. Anna og Martin løber ud af deres<br />

civilbil og op af landgangen. En patruljevogn med et par<br />

andre betjente og en civilvogn med MIK (og anden krim<br />

medarbejder) ankommer samtidig.<br />

INT. KRYDSTOGSSKIB. LOUNGE. EFTERMID<strong>DAG</strong>


Anna kommer ind. Ser rundt. På afstand - halvt fra ryggen<br />

ser de nu Louise og David - meget flotte i deres uniformer -<br />

står og tage imod deres nye gæster.<br />

David og Louise har fundet et sødt ældre par, som de er<br />

igang med at besnakke. Smilende og charmerende.<br />

Anna sætter sig diskret i baren og afventer besked. Martin<br />

stiller sig i baren.<br />

INT. <strong>KRYDSTOGTSSKIB</strong>. KAHYT. <strong>DAG</strong><br />

MIK og krim-statist står ved døren til en lille kahyt med<br />

en PURSER, der låser op. På døren er et skilt: STAFF og der<br />

sidder en midlertidig seddel på med navnene: DAVID LUND<br />

ANDERSEN OG LOUISE HARDING.<br />

Døren åbnes. <strong>Et</strong> lille hummer. En slidt, billig kuffert<br />

ligger på sengen. MIK åbner den. Der ligger TEGNINGEN og<br />

TASKERNE, samt nogle andre småting: smykker og dyre<br />

parfumeri-artikler. <strong>Et</strong> bundt EURO-SEDLER i penge-clip. MIK<br />

nikker til PURSEREN og tager sin MOBIL OP.<br />

INT. <strong>KRYDSTOGTSSKIB</strong>. LOUNGE. <strong>DAG</strong><br />

Martin tager sin mobil Får en kort besked. Nikker til ANNA.<br />

David og Louise har fundet et sødt ældre par, som de er<br />

igang med at besnakke. Smilende og charmerende.<br />

Anna rejser hun sig fra stolen. Tager sit politiskilt frem<br />

og går mod David og Louise. De ser hende - på lidt afstand.<br />

ANNA<br />

Anna Pihl, Kriminalpolitiet...<br />

Louise ser hurtigt over på David der vender sig om. Martin<br />

er gået over mod en anden dør - og spærrer dem vejen dér.<br />

De vender sig hurtigt og går mod den fjerneste udgang.<br />

Anna begynder ikke at løbe. 2 betjente kommer ud af døren,<br />

næsten som David og Louise er nået derover. David og Louise<br />

skifter pludselig retning og sætter i løb mod en anden<br />

udgang.<br />

<strong>EXT</strong>. LANGELINIE. <strong>DAG</strong>.


David og Louise løber ned fra skibet med Anna, Martin og<br />

betjente i hælene. Folk på vej ombord må vige. De løber ned<br />

langs butikkerne ved kajen.<br />

ANNA<br />

Tag bagsiden!<br />

De 2 betjente løber gennem en åbning mod bagsiden af<br />

bygningen.<br />

David og Louise skubber skilte og andre ting omkuld for at<br />

spærre vejen for Anna og Martin. Hidsig jagt.<br />

David og Louise løber ind i en butik og smækker døren lige<br />

i hovedet på Anna og Martin og låser den. Louise kigger<br />

kort, næsten hoverende på Anna.<br />

ANNA (I WALKIE)<br />

Bent, de er inde i XXXX-Store!<br />

Anna kigger ind i butikken. Hun ser de 2 betjente komme ind<br />

ad bagdøren. David og Louise stopper op, de er fanget. Der<br />

er ingen vej ud.<br />

<strong>EXT</strong>. LANGELINIE. EFTERMID<strong>DAG</strong><br />

Skibet er ved at sejle ud af Københavns havn.<br />

Anna hiver sine egne solbriller op af Louises<br />

uniformslomme.<br />

Louise ryger ind i den ene bil og David i den anden. De ser<br />

efter hinanden. Martin ser på Anna. Nikker anerkendende.<br />

Anna tager sine solbriller på. MIK smiler skævt.<br />

MIK<br />

Total' Miami Vice...<br />

De smiler til hinanden. Sætter sig i bilerne.<br />

INT. BELLAHØJ. KRIM MøDERUM. <strong>DAG</strong><br />

Fru Broholm sidder med Anna. Tegningen ligger på bordet.<br />

ANNA<br />

David og Louise bliver<br />

fremstillet i grundlovsforhør om


4 timer. Det har været en ret god<br />

forretning for dem igennem de<br />

sidste 3-4 år. Finde et sødt<br />

ældre par på et krydstogt, som de<br />

så blev gode venner med...<br />

FRU BROHOLM<br />

De var virkelig så søde. Alle de<br />

aftener hvor vi sad ude på dækket<br />

sammen. Det var en vidunderlig<br />

ferie. Og den sidste jeg fik med<br />

min mand.<br />

ANNA<br />

Det håber jeg, det så kan blive<br />

ved med at være.<br />

Hun sunder sig lidt.<br />

FRU BROHOLM<br />

Det er jo det, der er det mest<br />

sørgelige. Det er jo ikke det<br />

samme, når man nu ved, det ikke<br />

var ægte. (Pause)<br />

Anna ser lidt på hende. Peger på tegningen - i ramme, der<br />

ligger på bordet..<br />

ANNA<br />

Den dér er ægte.<br />

Fru Broholm nikker stille. Lægger tegningen i sin taske.<br />

FRU BROHOLM<br />

"Vi fødes som originaler og dør<br />

som kopier"... - det var et af<br />

min mands yndlingscitater. (Tager<br />

en dyb indånding, rejser sig) Det<br />

er noget afsindigt sludder...<br />

Jens-Otto var sgu aldrig særlig<br />

original.<br />

Anna smiler til hende. Fru Broholm begynder at gå ud. Anna<br />

ser efter hende. EVA kommer ud af et kontor. Kommer hen til<br />

Anna.<br />

Anna trækker på et.<br />

EVA<br />

Det er godt nok, Anna...<br />

ANNA


Hun ku' ha' levet lykkeligt med<br />

en kopi på væggen og et godt<br />

minde. Nu har hun en Hammershøi<br />

til 400.000.<br />

Pause. Eva nikker konstaterende til Anna.<br />

ANNA<br />

Nogle dage vinder røvhullerne...<br />

<strong>EXT</strong>. ANNAS LEJLIGHED. MøRK AFTEN<br />

INT. ANNAS LEJLIGHED. MøRK AFTEN<br />

Musik. Anna sidder i sofaen og åbner fotorammen, Jan gav<br />

hende aftenen før. Hun tager fotoet af MARTIN og ANNA ud og<br />

sætter et af DANIEL og ANNA ind. Stiller rammen på bordet<br />

og ser på den. Billederne har samme komposition - og ligner<br />

faktisk hinanden.<br />

Manus: Dorte W. Høgh.<br />

"LILLA" GENNEMSKRIVNING: Adam Price, MARTS 2007

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!