EXT. KRYDSTOGTSSKIB. DAG Et mægtigt, hvidt krydstogsskib ... - Tv2
EXT. KRYDSTOGTSSKIB. DAG Et mægtigt, hvidt krydstogsskib ... - Tv2
EXT. KRYDSTOGTSSKIB. DAG Et mægtigt, hvidt krydstogsskib ... - Tv2
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>EXT</strong>. <strong>KRYDSTOGTSSKIB</strong>. <strong>DAG</strong><br />
<strong>Et</strong> <strong>mægtigt</strong>, <strong>hvidt</strong> <strong>krydstogsskib</strong> ligger ved kajen i<br />
Københavns havn. Anna stiger ud af civil politibil og ser<br />
imponeret op på skibet. Skarpt lys. Anna tager solbriller<br />
på. Nye. Den anden dør går op: MIK stiger ud. Anna ser<br />
spørgende på Mik.<br />
MIK<br />
Der er lidt Miami Vice over<br />
dem... De er cool. Nye?<br />
ANNA<br />
Ja. Fik dem af Daniel - min<br />
kæreste. (Han nikker - ved det<br />
godt) Jeg ska' ikke bare blive<br />
kendt som Gucci-betjenten.<br />
MIK<br />
Fuck - jeg troede sgu da ikke, de<br />
var ægte...<br />
Hun sender ham et blik, for sjov, og går op ad landgangen.<br />
INT. <strong>KRYDSTOGTSSKIB</strong>. LOUNGE. <strong>DAG</strong><br />
Anna og Mik kommer ind i en bar-lounge. En yngre, flot mand<br />
i velsiddende steward-uniform kommer hen til dem. (DAVID<br />
LUND ANDERSEN)<br />
DAVID<br />
David Lund Andersen.<br />
ANNA<br />
Anna Pihl -<br />
efterforskningsafdelingen.<br />
David ser spørgende på hende. Mik tilføjer henkastet:<br />
MIK<br />
...kriminalpolitiet.<br />
Indkasserer et blik fra Anna.<br />
DAVID<br />
Velkommen ombord på Caribbean<br />
Queen. Jeg er personal steward på
Mik hilser også.<br />
vores Commodore Class-cabins.<br />
MIK<br />
Mik Rolsted.<br />
DAVID<br />
Ja, det er jo desværre ikke<br />
første gang, det er sket.<br />
ANNA<br />
Hvad er helt præcis forløbet?<br />
DAVID<br />
Vi ankommer 06.30 I morges.<br />
København er sidste stop for en<br />
del af vores amerikanske gæster.<br />
Deriblandt Mr and Mrs Reed, som<br />
er ved at pakke, da de opdager,<br />
at hendes to, nye tasker, de<br />
såkaldte Birkin-Bags er erstattet<br />
af kopier...<br />
ANNA<br />
Hvad taler vi om i værdi?<br />
DAVID<br />
Nypris for to stk - omkring<br />
125.000 Kr...<br />
Anna og Mik er ret overraskede<br />
MIK<br />
Det er hårdt at være rig.<br />
INT. <strong>KRYDSTOGTSSKIB</strong>. SUITE. <strong>DAG</strong><br />
Stor luksus suite. Anna og Mik sidder med MRS. REED - en<br />
ret skrækkelig, stenrig dame - meget gerne fra Texas. I<br />
baggrunden hjælper DAVID MR. REED - en solbrændt texansk<br />
herre i 60erne - med at pakke og stable kufferter på en<br />
kuffertvogn. Anna og Mik ser på en Birkin-taske i lyserødt,<br />
pastelfarvet læder. Tager et billede af den.<br />
MRS REED<br />
This one is a fake. You see -<br />
there's no Hermes tag just inside<br />
the zipper, okay? I know a real<br />
Birkin Bag from a false one, -am
I right, 'Ron?<br />
MR REED<br />
Sure Wilma. That little lady<br />
knows her bags, you can be damn<br />
sure of that.<br />
MRS REED<br />
'Cause I buy one or two every<br />
year, see?<br />
ANNA<br />
How nice...<br />
Blikudveksling mellem Martin og Anna. I det samme kommer en<br />
smuk, ung kvindelig steward ind. LOUISE HARDING.<br />
LOUISE<br />
So, Mr & Mrs Reed, the driver is<br />
waiting for you now...<br />
MR REED<br />
Thanks honey, we appreciate<br />
that...<br />
Han fisker en 50 EURO frem og stikker hende den. Hun takker<br />
og nejer næsten - og formår samtidig at joke med det. De<br />
synes hun er utrolig charmerende. Hun hilser på Anna og Mik<br />
De nikker venligt.<br />
LOUISE<br />
Louise Harding, steward...<br />
MR REED<br />
Well, I guess we're also done<br />
with the police, right dear?<br />
ANNA<br />
I'f you've given us all the<br />
information you can think of?<br />
MRS REED<br />
Well, there is this Phillipino<br />
maid. She really admired my<br />
Birkin Bags a couple of days ago.<br />
and i could just see what that<br />
little woman was thinking<br />
about...<br />
MR REED<br />
We have nothing against their
ace, mind you. They're good<br />
hardworking people, just like the<br />
Mexicans, that clean our ranch<br />
back home...<br />
Anna nikker venligt - Mik kan ikke dy sig:<br />
MIK:<br />
Nothing like a good, clean ranch.<br />
<strong>Et</strong> lidt undrende blik fra Mr Reed. Anna rejser sig hurtigt<br />
og giver hånd til Mrs Reed - for at tage opmærksoomheden.<br />
De går ud. Blik mellem Anna og Mik på vej ud, glimt i øjet.<br />
ANNA<br />
...du er så langt ude.<br />
<strong>EXT</strong>. KRYDSTOGTSKIB. VED LANDGANGEN. <strong>DAG</strong><br />
Lille tidsklip. Anna står ved landgangen med de to, danske<br />
stewarder. LOUISE rækker Anna en seddel. <strong>Et</strong> stykke væk står<br />
Mik og taler i mobil.<br />
LOUISE<br />
Navn og adresse på den<br />
fillipinske rengøringsdame. Hun<br />
afmønstrede i Oslo - men jeg tror<br />
slet ikke det er hende. De er så<br />
søde og ærlige.<br />
ANNA<br />
Tak for hjælpen.<br />
LOUISE<br />
De tasker kan være blevet byttet<br />
rundt for noget tid siden. Hun<br />
har ikke brugt dem i flere uger.<br />
DAVID<br />
Vores meget rige gæster rejser<br />
næsten året rundt. De kan ikke<br />
kende den ene by fra den anden.<br />
ANNA<br />
Tak. Kan vi kontakte jer hvis der<br />
er mere?<br />
DAVID<br />
Selvfølgelig. Vi er i København
de næste par dage.<br />
LOUISE<br />
Og så er det afsted igen med den<br />
næste flok millionærer...<br />
Der små-ler til hinanden. Anna giver hende hånden. Ser hun<br />
går med et ret stort, dyrt Cartier ur.<br />
ANNA<br />
Men de gi'r gode drikkepenge?<br />
Louise stikker uret helt op i Annas hovede. Hun viser det.<br />
LOUISE<br />
Det' en kopi. Hvis det var ægte,<br />
ville der stå Cartier i 7-tallet<br />
med bittesmå bogstaver...<br />
Louise smiler venligt og de vender sig mod landgangen.<br />
INT. CIVIL BIL. <strong>DAG</strong><br />
Anna og Mik kører derfra. Anna kører. Efter nogle sekunder.<br />
MIK:<br />
Og hva' lærte du så af det?<br />
ANNA<br />
At vi tjener for lidt. Og at der<br />
står Cartier i syvtallet på et<br />
ægte Cartier-ur...<br />
MIK<br />
Det er kun i nogle serier, det<br />
kan også stå i ti-tallet..<br />
Anna ser hurtigt på ham.<br />
MIK<br />
Jeg har set det på nettet. Sjovt<br />
de ikke ved så' noget.<br />
ANNA ser lidt undrende i bakspejlet - hvor skibet<br />
forsvinder.<br />
SKILT: ANNA PIHL
INT. BELLAHøJ, KRIMKONTORER. <strong>DAG</strong><br />
ANNA og MIK kommer tilbage og går ind mod kontorerne. EVA<br />
står og snakker med en krim-medarbejder.<br />
EVA<br />
Hvordan gik det?<br />
ANNA<br />
Ikke noget jeg tror vi ska' bruge<br />
for meget krudt på, tror jeg.<br />
Nogle rige amerikanere, der har<br />
mistet et par dyre tasker.<br />
Anna går hen for at gå ind på kontoret. Eva følger med ind.<br />
Lukker døren. Anna undrer sig lidt.<br />
EVA<br />
Du ved, jeg havde de jobsamtaler<br />
i sidste uge...? Vi har brug for<br />
to mand mere på vores hold...<br />
Anna nikker spørgende.<br />
EVA<br />
Martin var den bedst<br />
kvalificerede.<br />
Jeg ved, at han har haft<br />
helbredsproblemer - men den nye<br />
lægeerklæring ser fin ud. Det<br />
giver ihvertfald ikke grund til<br />
at afvise ham som<br />
kriminalassistent.<br />
ANNA<br />
Okay...(Pause) Men så ska' han<br />
vel ha' jobbet?<br />
EVA<br />
Bliver det et problem?<br />
ANNA<br />
Nej. Virkelig ikke. Martin har en<br />
kæreste. Jeg skal giftes med<br />
Daniel. Vi er forbi alt det dér<br />
forlængst..<br />
EVA<br />
Og du ved, at jeg ikke kan tage<br />
hensyn til, om det lige bliver
jer, der kører sammen på en<br />
opgave fremover?<br />
Anna slår ud med armene - intet problem.<br />
EVA<br />
Og du er sikker på at Daniel har<br />
det på samme måde.<br />
Anna tøver lige et sekund.<br />
ANNA<br />
Selvfølgelig...<br />
Lille smil. Eva går ud.<br />
BREAKER - LILLE MONTAGEFORLøB:<br />
Martin ankommer på Bellahøj. Går ned ad gangen. Hilser på<br />
gamle kolleger. Folk er glade for at se ham. Han går ind i<br />
krim. Anna står og læser en rapport igennem og ser ham<br />
ankomme gennem døren. Anna og Martin, der smiler til<br />
hinanden. Martin hilser på de forskellige i afdelingen.<br />
INT. KRIM, MøDERUM. <strong>DAG</strong>.<br />
Martin sidder i møderummet omgivet af en 4-5 fra Evas<br />
vagthold - deriblandt EVA, ANNA OG MIK. Mik sidder og<br />
spiller på den bærbare computer.<br />
EVA<br />
...vi gør meget ud af at være<br />
generalister;<br />
vi skal være fortrolige med de<br />
fleste forbrydelser... og dem,<br />
der har et liv udover politiet<br />
prøver at gå hjem til tiden.<br />
ANNA<br />
Okay - HVEM her er nogen sinde<br />
gået hjem til tiden?<br />
Tjek.<br />
MIK (MARKERER)<br />
ANNA<br />
Det må ha' været da der var<br />
computer-spils messe i Forum.
Latter. Eva rejser sig - folk skal til at gå tilbage til<br />
arbejdet.<br />
ANNA<br />
Så kører jeg ud og får de sidste<br />
afhøringer overstået.<br />
(Forklarende - til Martin)<br />
Tricktyverier hos pensionister...<br />
MIK<br />
De ligger bare og negler<br />
hinandens gangstativer, de svin.<br />
EVA<br />
Kører du med, Mik?<br />
MIK<br />
Kan ikke, jeg har et møde om en<br />
halv time.<br />
De andre er på vej ud af mødelokalet. Anna ser på Martin,<br />
der smiler spørgende. <strong>Et</strong> par sekunders pause. Eva kaster<br />
sig ud i det:<br />
EVA<br />
Hva' si'r du, Martin? Så ka' du<br />
få en fornemmelse af det?<br />
Fint.<br />
MARTIN<br />
Lidt akavet smil mellem Anna og Martin, men Anna virker<br />
alligevel glad for at få det overstået.<br />
INT. CIVILBIL. <strong>DAG</strong><br />
Martin slutter en fransk hot dog af mens han kører.<br />
Overdriver begejstring.<br />
ANNA<br />
....stor oplevelse?<br />
MARTIN<br />
Uforglemmelig. Navnlig de sidste<br />
5 centimeter, der kun består af<br />
opløst pølsebrød og dressing.<br />
Anna smiler til ham.
ANNA<br />
Du plejer ikke være fin på den?<br />
MARTIN<br />
Lige indtil jeg smagte Julies<br />
mad. Min kæreste... (Anna nikker)<br />
Hun har været kok på en italiensk<br />
restaurant i Boston, mens hun<br />
læste.<br />
ANNA<br />
Hvor cool... Daniel og jeg er<br />
nået til svensk pølseret.<br />
I det samme skratter radioen:<br />
VAGTHAVENDE<br />
Her er vagthavende Bella, har vi<br />
nogen i nærheden af XXX-vej?<br />
Nogle amerikanere har betalt med<br />
en falsk 500 EURO-seddel i et<br />
parfumeri, kom..<br />
MARTIN<br />
(Ser på Anna) Det er lige her...?<br />
Anna overvejer et sekund. Nikker så.<br />
ANNA<br />
Station, station. Vi er alligevel<br />
lige i området. Ska' vi kigge på<br />
det? 204 skifter.<br />
VAGTHAVENDE<br />
204, 204, det ville være fint.<br />
Ungt amerikansk par i starten af<br />
30erne - han er i grå habit og<br />
hun er i en sommerfrakke... De<br />
forlod butikken til fods, slut...<br />
De kører lidt og kigger.<br />
MARTIN<br />
Hey, der er de!<br />
Martin kører ind til siden - Anna stiger hurtigt ud og går<br />
efter dem.<br />
<strong>EXT</strong>. GADE VED BEDEMANDSFORRETNING. <strong>DAG</strong>
Anna ser parret der går lidt længere fremme - Anna må<br />
småløbe og skynder sig op til dem.<br />
ANNA<br />
Hello...excuse me?<br />
De befinder sig på det tidspunkt netop udenfor en<br />
bedemandsforretning.<br />
Anna griber kvinden i armen. Hun vender sig om. Det er<br />
steward-parret fra skibet. Alle er lige overraskede.<br />
LOUISE<br />
Guud hej...?<br />
ANNA<br />
...hej? Øh...har I lige været<br />
inde i et parfumeri?<br />
De nikker venligt. Pigen har en parfumeripose i hånden.<br />
ANNA<br />
...hvor de tog jer for at være et<br />
amerikansk par?<br />
LOUISE<br />
Gud, det kan da godt være at vi<br />
talte engelsk. Vi tænker slet<br />
ikke over det. Vi arbejder på<br />
engelsk hele tiden - det er bare<br />
en erhvervsskade.<br />
ANNA<br />
Betalte I med en 500 Euro-seddel?<br />
Louise nikker spørgende.<br />
ANNA<br />
Butikken siger den var falsk.<br />
DAVID<br />
Det er jeg virkelig ked af, men<br />
du må undskylde. Der er sket<br />
noget meget sørgeligt. Min far er<br />
lige død...<br />
Han virker mærket af det, kigger om bag Anna. Hun ser<br />
forvirret op. Der står BEDEMANDSFORRETNING på facaden bag<br />
hende.<br />
ANNA (FORLEGEN)<br />
Det må I virkeligt undskylde...
LOUISE<br />
Bare gå ind. Jeg klarer det her.<br />
Louise ser ind på David i butikken. MARTIN kommer ud, og<br />
ser spørgende på dem.<br />
LOUISE<br />
Vi er lige blevet ringet op af<br />
Davids mor. Hun venter derinde.<br />
Nå, undskyld - hva' si'r du?<br />
Anna ser bekymret på hende. Martin er kommet hen, nikker<br />
venligt.<br />
ANNA<br />
Øh...jo, altså 500 Euro, som...<br />
LOUISE<br />
Vi er nok blevet snydt af en af<br />
de ny-rige russere, de gi'r vildt<br />
store drikkepenge.<br />
ANNA<br />
Ja, jeg ville bare godt lige høre<br />
lidt nærmere om...<br />
LOUISE<br />
Må jeg lige gå ind og se om David<br />
er okay? Det tager et øjeblik.<br />
Han er bare helt ødelagt<br />
Anna føler sig helt ved siden af og nikker bare -<br />
beklagende.<br />
ANNA<br />
Selvfølgelig. Vi venter bare her.<br />
LOUISE<br />
Tusind tak. Det er sødt af dig.<br />
Hun skynder sig mod bedemandsforretningen. Anna vender sig<br />
mod Martin. Forklarende.<br />
INT. KONTOR. <strong>DAG</strong><br />
ANNA<br />
Hans far er lige død. Grotesk<br />
dag...
Kim sidder ved computeren. Han har stadig plaster på<br />
kinden, fra hvor han blev skåret af ruden i forrige afsnit.<br />
Karim sidder overfor. Igang med at skrive sager. Kim kaster<br />
et skjult blik overpå Karim ind i mellem.<br />
NÆR PÅ KIMS COMPUTERSKÆRM: Hospitalets hjemmeside med<br />
hovednummer. Karim rejser sig.<br />
KIM skynder sig at skifte over på en anden side. Han når<br />
det lige - virker lidt befippet. Karim sender ham et<br />
undrende blik og går ud. Kim ringer op.<br />
KIM (OFFICIEL)<br />
Ja, goddag - det er fra Station<br />
Bellahøj. Jeg har lige en<br />
forespørgsel angående en af jeres<br />
sygeplejersker på skadestuen. Hun<br />
hedder Samira (kæmper lidt med<br />
efternavnet) Kadhjani... Ja?<br />
Hvornår slutter hendes vagt i<br />
dag?<br />
Svaret behager ham ikke.<br />
KIM<br />
Okay. Tak...<br />
Han ser på sit ur. Bander sammenbidt.<br />
INT. BELLAHØJ. VAGTHAVENDES KONTOR. <strong>DAG</strong><br />
Kim står i døren. Vagthavende ser op.<br />
KIM<br />
Ole? Jeg har det sgu lidt<br />
mærkeligt. Jeg tror der måske er<br />
gået betændelse det sår, jeg fik<br />
af den rude i sidste uge...<br />
VAGTHAVENDE<br />
Okay? Du ser nu okay ud?<br />
KIM<br />
Jeg er småsvimmel og det dunker<br />
under plasteret.<br />
VAGTHAVENDE<br />
Så må vi vist få dig kigget på.<br />
Han rækker ud efter telefonen. Kim stopper ham straks.
KIM<br />
Det klarer jeg selv. Jeg ta'r<br />
bare lige forbi den skadestue,<br />
hvor de syede mig.<br />
Smiler og går ud. Vagthavende undrer sig lidt.<br />
INT. CIVIL BIL. <strong>DAG</strong><br />
Anna og Martin sidder og venter udenfor bedemandsbutikken.<br />
Martin ser på sit ur.<br />
ANNA<br />
Det' er meget normalt, det tager<br />
tid. Der er simpelthen så mange<br />
ting at tage stilling til når<br />
nogen dør. Blomster, kiste,<br />
hvilken præst, hvilke salmer,<br />
brændes eller begraves...<br />
Martin ser på hende.<br />
MARTIN<br />
Tænker du stadigvæk meget på din<br />
mor?<br />
ANNA<br />
Ind i mellem. Vi tager nogle gode<br />
snakke, når jeg er alene... men<br />
det er okay.<br />
De smiler til hinanden. Martin nikker. I DET SAMME ses en<br />
BEDEMAND komme ud af butikken for at vande to små træer i<br />
potter. Anna undrer sig over tiden, ryster minderne af og<br />
stiger ud.<br />
ANNA (I DET HUN SER På URET)<br />
...ahr - nu synes jeg lige...<br />
<strong>EXT</strong>. GADE VED BEDEMANDSFORRETNING. <strong>DAG</strong><br />
Anna går hen til bedemanden. Han ser spørgende på hende.<br />
ANNA<br />
Jeg kommer fra politiet - jeg<br />
skal bare tale med det unge par<br />
der kom ind for lidt siden?
BEDEMAND<br />
Øh? De sku bare vide, hvordan man<br />
kom ud i gården. De skulle besøge<br />
nogen der bor inde i baghuset og<br />
ku' ikke finde ud af hvordan man<br />
kom derind.<br />
Anna ser vantro på ham. Vender sig og småløber mod bilen.<br />
Råber til Martin, der er steget halvt ud.<br />
INT. CIVILBIL. <strong>DAG</strong><br />
ANNA<br />
Så kører vi! (Mens hun sætter sig<br />
ind, rasende) De er fulde af<br />
løgn... bare kør!<br />
Martin svinger ud. Anna er virkelig fortørnet.<br />
ANNA<br />
Kæft, hvor var de smarte! De gik<br />
ud af bagindgangen...<br />
Martin forstår ikke helt - men kører afsted - ud i det blå.<br />
ANNA<br />
Bare rundt i kvarteret. De kan<br />
ikke være nået langt! (Hun<br />
spejder og bander for sig selv)<br />
De sagde, de skulle beøge nogen i<br />
haghuset...<br />
MARTIN<br />
Hold da kæft, det var friskt...<br />
ANNA<br />
Det var løgn det hele...<br />
De kører nogle sekunder.<br />
MARTIN<br />
Anna. Vi finder dem ikke. De kan<br />
være allevegne...<br />
Hun svarer ikke. Er sammenbidt.<br />
Pis...!<br />
ANNA
<strong>EXT</strong>. HOSPITAL. <strong>DAG</strong><br />
<strong>Et</strong>ablerende skud.<br />
INT. HOSPITAL. <strong>DAG</strong><br />
Kim sidder og venter på en hospitalsgang. Ser på sit ur. En<br />
sygeplejeske kommer hen. Han ser op - det er Samira. Han<br />
rejser sig - lidt betuttet.<br />
KIM<br />
Hej. Det er bare mig..du ved<br />
Karims kollega?<br />
Kim peger på sit plaster.<br />
SAMIRA<br />
Kenneth...<br />
Kim.<br />
Kim nikker. Smiler.<br />
KIM<br />
SAMIRA<br />
Undskyld. Glasskår i kinden?<br />
SAMIRA<br />
Du har bedt om at tale med mig?<br />
KIM<br />
Jeg tror, der er gået infektion i<br />
det.<br />
SAMIRA<br />
Okay. Men jeg har altså mange,<br />
dygtige kolleger...?<br />
KIM<br />
Tænkte det var bedst, når det nu<br />
var dig, der så på det sidst.<br />
De veksler et blik. Hun viser ham mod et undersøgelsesrum.<br />
INT. HOSPITAL. UNDERSøGELSESRUM. <strong>DAG</strong>
Kim sidder på en briks og Samira er ved at finde nyt<br />
plaster frem, klorhexidin etc.<br />
KIM<br />
...er der så forskel på<br />
kvindelige og mandlige patienter?<br />
Hun tænker et øjeblik. Så lidt hårdt - med et lille glimt i<br />
øjet:<br />
SAMIRA<br />
Stor forskel. Mænd er klart mere<br />
pivede.<br />
KIM<br />
Mener du det?<br />
SAMIRA<br />
De kommer forbi for ingenting og<br />
er lige ved at dø over det<br />
mindste...<br />
Blikudveksling. Hun tester ham. Han går med.<br />
KIM<br />
Ikke alle mænd.<br />
SAMIRA<br />
Stort set...<br />
I det øjeblik flår hun med et raskt snuptag plasteret af<br />
Kims kind. Han siger intet! Hun ser ham i øjnene.<br />
SAMIRA<br />
Der er ikke skyggen af en<br />
infektion. (Stillingskrig) Gør<br />
det her ondt? (Trykker på såret)<br />
Kim VIL ikke give udtryk for smerte. Han ryster bistert på<br />
hovedet. Hun trykker igen - hårdere. Han siger intet. Det<br />
er blevet en sær leg, der samtidig er underlig romantisk.<br />
KIM (SAMMENBIDT)<br />
Overhovedet ikke..<br />
SAMIRA (GRUSOMT - OG SøDT)<br />
Så må jeg vist hellere rense det.<br />
Hun kommer klorhexidin på et stykke gaze. Øjenkontakt.<br />
SAMIRA<br />
Det kommer nok til at gøre
ondt...<br />
Kim viger ikke en tomme. Hun trykker det mod såret. Kim får<br />
små tics i det ene øje, men siger intet. Hun ser spørgende<br />
på ham.<br />
KIM (SNAPPER EFTER VEJRET)<br />
...jeg kan ikke mærke noget.<br />
Hun kan ikke lade være med at smile. Så sætter hun ham mat:<br />
SAMIRA<br />
Men hvis det slet ikke gør ondt,<br />
Kim - hvorfor er du så kommet?<br />
Midt i arbejdstiden?<br />
Kim kan ikke svare. Ser bare på hende. Så kommer han til at<br />
smile. Hun smiler igen.<br />
KIM<br />
...det gør pisseondt, når jeg<br />
smiler sådan her...<br />
De smiler til hinanden. Hun kommer til at le.<br />
INT. BELLAHøJ. KRIM KONTORER. <strong>DAG</strong><br />
Martin sidder ved et skrivebord. Eva står ved siden af.<br />
Anna afslutter en telefonsamtale i sit eget kontor og<br />
kommer ud til dem.<br />
ANNA<br />
Louise Harding og David Lund<br />
Andersen. Ingen kendt adresse. De<br />
er udenlandsdanskere. Har været<br />
ansat af rederiet America Line i<br />
4-5 år, rene straffeattester.<br />
De er nogle af deres mest<br />
engagerede medarbejdere siger<br />
rederiet.<br />
EVA<br />
Hvad tænker du?<br />
ANNA<br />
At det selvfølgelig er dem - det<br />
hele. At de er udspekulerede af<br />
helvede til. Bedrageri, tyveri<br />
falske penge og at vi ska' ha'<br />
dem herind til en snak...!
EVA<br />
To stjålne tasker, ingen<br />
personskade og en falsk<br />
pengeseddel, som vi aldrig kan<br />
bevise, de kendte til. Vi har<br />
vigtigere ting at bruge vores tid<br />
på.<br />
Eva går væk. Anna koger stadigvæk.<br />
ANNA<br />
De står og lyver mig lige op i<br />
fjæset om hans far er død?<br />
EVA (VENDER SIG)<br />
De har taget røven på dig, søde<br />
skat, det er det de har.<br />
Eva går. Martin smiler til Anna.<br />
MARTIN<br />
Du er stadig en god taber, hva'?<br />
<strong>EXT</strong>. ANNAS LEJLIGHED. <strong>DAG</strong> (ETABLERENDE SKUD)<br />
INT. ANNAS LEJLIGHED. KøKKEN. <strong>DAG</strong>.<br />
Anna står sammen med Mikkel og laver mad i køkkenet. JAN<br />
vender sig fra en gryde.<br />
JAN<br />
I virkeligheden er du vred på dig<br />
selv fordi du ikke gennemskuede<br />
dem. Har jeg ret?<br />
Anna ser på ham. Tager så et stykke agurk, som Mikkel lige<br />
har skåret og smider efter Jan.<br />
ANNA<br />
Gå med dig, psyko-Jan...<br />
Mikkel er helt forundret.<br />
MIKKEL<br />
Mor smider med maden!<br />
Anna opdager samtidig, at Mikkel har skåret agurken meget
tykt.<br />
ANNA<br />
Jeg tror, du har skåret det lidt<br />
for tykt, Mikkel.<br />
MIKKEL<br />
Nej. Det var sådan Jan ville ha'<br />
det...<br />
ANNA<br />
Ahr - skat - nu ska' du vist ikke<br />
også begynde...(Ler lidt af ham)<br />
Jan, viser du ikke lige Mikkel<br />
hvordan du vil ha' din<br />
agurkesalat?<br />
Jan kommer hen. Blinker til Mikkel.<br />
JAN<br />
Det er perfekt Mikkel. Jeg skal<br />
nok overtage...<br />
Anna ser på Jan. i det samme ringer det på døren.<br />
JAN<br />
Der' Therese...<br />
MIKKEL<br />
Jeg åbner!<br />
(Styrter ud - rækker lige tunge til Anna på vejen)<br />
ANNA<br />
Tak fordi du hjælper mig i mit<br />
pædagogiske projekt...<br />
JAN<br />
Mikkel er fortabt med hensyn til<br />
madlavning. Det ligger i generne.<br />
Anna smiler skævt til ham.<br />
INT. STUEN. <strong>DAG</strong>.<br />
Anna kommer ind - hilser på Therese - der er ved at tage<br />
frakke af (kommer inde fra Jans værelse).<br />
THERESE<br />
Hun faldt i søvn i barnevognen på
vej herhen. Jeg har lagt hende<br />
inde i din seng...<br />
(Ser på Jan) Hør her: Vi skal<br />
tale om noget skidealvorligt,<br />
Jan...<br />
Jan ser lidt usikkert på Therese.<br />
ANNA<br />
Skal jeg gå ud?<br />
Jan vender sig - nikker<br />
THERESE<br />
Nej, det skal hun bestemt ikke.<br />
Jan: jeg har fået et once in a<br />
lifetime tilbud: et 8 ugers<br />
seminar i New York om politisk<br />
journalistik under ledelse af Bob<br />
Woodward.<br />
Jan måber. Ved ikke helt hvordan han skal reagere.<br />
Kort pause. Blikke.<br />
THERESE (FORKLARENDE)<br />
...den ene af de to journalister,<br />
som fældede Nixon ved<br />
Watergate...<br />
JAN<br />
Jeg er jo ikke idiot. Hvad har du<br />
tænkt dig...med Sofie? Hun ska'<br />
sgu da ikke med derover?<br />
ANNA<br />
Undskyld - det her føler jeg ikke<br />
jeg kan blande mig i.<br />
THERESE<br />
Det er lige det, du kan - som<br />
kvinde, Anna. Der er nogen ting,<br />
Jan aldrig helt vil kunne forstå.<br />
JAN (FLYVER UD AF MUNDEN På HAM)<br />
Åhr - hold da op - jeg er sgu da<br />
ligeså meget kvinde som dig.<br />
(Retter) Eller...<br />
THERESE<br />
Jan - du er vokset op i et meget<br />
traditionelt, konservativt
provinshjem - uanset at du er<br />
bøsse. Der er nogle valg, du<br />
ville have svært ved at forstå.<br />
JAN<br />
Du har i forvejen Sofie meget<br />
mere end mig.<br />
Nu siger du, jeg ikke kan se<br />
hende i næsten 2 måneder!<br />
ANNA<br />
Undskyld - men jeg synes altså<br />
ikke rigtig jeg har en funktion i<br />
denneher samtale.<br />
THERESE<br />
Det har du i dén grad: Du er den,<br />
der forstår en kvindes synspunkt.<br />
At jeg også har ret til at<br />
foretage et karrierevalg. Noget<br />
kvinder er historisk dårlige til.<br />
Jan er helt forstyrret. Vil ikke give sig. De ser begge på<br />
Anna.<br />
ANNA<br />
Okay. Så vil jeg faktisk tage en<br />
kvindes synspunkt. Sofies. Hun<br />
har ingen glæde af at komme til<br />
New York og blive passet af alle<br />
mulige fremmede, mens du<br />
alligevel er til undervisning.<br />
Derfor foreslår jeg, at hun<br />
bliver her i Danmark sålænge og<br />
lærer sin far lidt bedre at<br />
kende.<br />
Alle er ret overraskede over forslaget. Anna ser på<br />
Therese.<br />
ANNA<br />
Du vinder ved at få frihed til at<br />
deltage 100% - og Jan vinder ved<br />
at se sin datter. Det er mit<br />
forslag. Så kan I skændes om det.<br />
De ser måbende efter hende.<br />
<strong>EXT</strong>. KIMS LEJLIGHED. <strong>DAG</strong>
Kim kommer kørende på cykel og tager den med ind.<br />
INT. KIMS LEJLIGHED. <strong>DAG</strong><br />
Kim kommer hjem. Han har sin racercykel med op i sin meget<br />
lille lejlighed. Han åbner døren til stuen. Dér står hans<br />
mor, Ulla, og er ved at tage noget vasketøj op af en taske<br />
og lægge det i bunker. Der står også en indkøbspose. Han<br />
reagerer ikke voldsomt overrasket - eller vildt begejstret.<br />
KIM<br />
Hej mor...<br />
ULLA<br />
Hej, min skat... jeg tænkte jeg<br />
lige ville stikke forbi med det<br />
rene...<br />
KIM<br />
...det behøver du altså ikke.<br />
ULLA<br />
Pjat. Har du noget beskidt, jeg<br />
skal ha' med? Jeg har også lige<br />
købt lidt ind til dig. Du havde<br />
intet i skabene...<br />
KIM<br />
Tak. Men...ka' du ikke i det<br />
mindste lige lægge en besked, når<br />
du kommer?<br />
ULLA<br />
Er der noget galt?<br />
KIM<br />
Nej, nej. (Pause) Havde måske<br />
bare lyst til at være lidt alene.<br />
ULLA (OMSORGSFULD)<br />
Det er du jo altid, skat.<br />
Blik mellem dem. Pause. Han stiller cyklen - eller hænger<br />
den op på væggen.<br />
ULLA<br />
Er det virkelig nødvendigt med<br />
den cykel heroppe?<br />
KIM
Det har vi talt om, mor.<br />
Pause. Han går forbi hende. Lejligheden er meget lille.<br />
ULLA<br />
Kommer du ikke lidt sent?<br />
KIM<br />
Jeg skulle lige forbi hospitalet<br />
for at få skiftet forbindingen.<br />
Han tager en pakke med klorhexidin op af lommen og lægger<br />
den på bordet og går ud for at hænge cykelhjelm etc.<br />
ULLA<br />
Det ku' jeg da gøre.<br />
Han svarer ikke. Hun går nysgerrigt hen og åbner pakken.<br />
Hun ser, der ligger en lille, gul seddel nede i pakken ved<br />
siden af den lille flaske. Tager den op.<br />
ULLA<br />
Hvem er Samira...?<br />
Kim kommer lynhurtigt ind. Ser så pludselig, at hun står<br />
med sedlen, som han ikke har set. Styrter hen.<br />
KIM<br />
Kom med den...!<br />
Han tager sedlen. Går lidt væk med den. Læser. NÆR på<br />
seddel:"Til manden uden smerte-tærskel. Husk nu kun at få<br />
renset såret af en uddannet sygeplejerske - Kærlig hilsen<br />
Samira" Kim læser og lyser op i et smil. Hans mor ser<br />
undrende på ham.<br />
ULLA<br />
Hvem er Samira?<br />
Kim ser på sin mor. Så lyser han langsomt op i et smil.<br />
Lidt provokerende - men også med stor overbevisning:<br />
KIM<br />
Det er pigen, jeg skal giftes<br />
med.<br />
Kims mor ser fuldkommen paf på ham.<br />
UDGåR
INT. ANNAS LEJLIGHED. NAT.<br />
Anna ligger og sover. Daniel lister sig ind. Han tager et<br />
billede af hende med en blitz. Hun vågner - lidt forvirret.<br />
Smiler.<br />
ANNA<br />
Hej, søde...hvad laver du?<br />
DANIEL<br />
Jeg har lige købt det, 7<br />
megapixel.<br />
Han bukker sig ned og kysser hende.<br />
ANNA<br />
Hvor er du dejlig...<br />
Anna sætter sig op i sengen. Lille pause. Daniel skal til<br />
at tage flere billeder.<br />
ANNA<br />
Daniel. Der er noget, jeg lige<br />
vil fortælle dig. (Pause) Martin -<br />
min ex - kommer nok til at<br />
arbejde på mit vagthold.<br />
DANIEL<br />
Jamen? Âr han inte sjuk?<br />
ANNA<br />
Ikke så alvorligt, som de først<br />
troede. Han har fået en operation<br />
og kan godt arbejde igen...<br />
DANIEL<br />
Okay...hva' bra.<br />
ANNA<br />
Jeg håber ikke, det er et problem<br />
for dig - for det er der virkelig<br />
ingen grund til. Martin har en<br />
kæreste som han er virkelig glad<br />
for og... (Afbrydes)<br />
DANIEL<br />
Âlskling, så klart at det är<br />
inget problem! Det är jo länga<br />
sen...
Sikker?<br />
Anna er overrasket.<br />
ANNA<br />
DANIEL (KYSSER HENDE)<br />
Vi älskar väran och flyttar jo<br />
ihop snart...<br />
ANNA<br />
Gør vi det?<br />
DANIEL<br />
Jag sättar min legenhet til salu.<br />
Hun smiler undrende til ham.<br />
DANIEL<br />
När man är gifta - då bor man<br />
tilsammans. Och jag skulla aldrig<br />
komma at göra dej lycklig om jag<br />
sa, at vi skulla bo i Sverige. Då<br />
får jag komma hit i stället...Vi<br />
hittar nogenting. (På dårligt<br />
dansk) <strong>Et</strong> lille hus på landet...<br />
ANNA (KæRLIGT)<br />
Kæft, hvor er du dårlig til dansk<br />
(Skal til at kysse ham, tøver)<br />
Men...<br />
DANIEL<br />
Jag vet. Du tänkar på Jan och<br />
Mikkel - och jag vet, at du är<br />
rädd för at han skulle bli<br />
lessen. Det var ochså så, när du<br />
pratade med Martin om at flytta<br />
ihop dengång. (Anna nikker) Men<br />
nu har Jan sitt eget barn - och<br />
det er en ny situation, okay?<br />
ANNA<br />
Det er rigtigt. Jeg skal nok sige<br />
det til ham.<br />
Han kysser hende igen. Hun tager kameraet og tager et<br />
billede af ham. Lille montage: De tager billeder af<br />
hinanden - både sjove og skæve...
INT. BELLAHØJ. KRIM FæLLESKONTOR. <strong>DAG</strong><br />
Møde på Evas vagthold. Dagens sager gennemgås. Til stede:<br />
EVA, ANNA, MARTIN og MIK. Anna sidder og noterer diverse på<br />
sine sager etc.<br />
Anna ser op.<br />
MARTIN<br />
Vi kører videre med de<br />
tricktyverier i Brønshøj...<br />
EVA<br />
Godt. Andre ting?<br />
MIK<br />
...et australsk par, der er<br />
stukket af fra regningen på Hotel<br />
Phoenix igår. brudesuite,<br />
Champagne og roomservice for<br />
14.000 Kr. er tilsyneladende<br />
betalt med et falskt kreditkort.<br />
EVA<br />
Er der et signalement?<br />
MIK<br />
Begyndelsen af 30'erne, han mørk,<br />
hun lys med hestehale. Ret<br />
elegant klædt...<br />
ANNA<br />
...hva' sagde du?<br />
Mik rækker hende anmeldelsen. Anna er straks opmærksom.<br />
ANNA<br />
Hey...det ka' sgu da være dem?<br />
Mit par fra krydstogtskibet?<br />
Martin trækker på skuldrene.<br />
EVA<br />
Jeg føler mig ikke helt<br />
overbevist.<br />
ANNA (INSISTERENDE)<br />
De talte perfekt engelsk begge<br />
to. De ka' ha' snuppet et<br />
kreditkort så let som ingenting.<br />
Vi ved, at de har betalt med
falske euro.<br />
EVA (OVERVEJER)<br />
Okay. Send en advarsel ud til<br />
hoteller, restauranter og<br />
luksusbutikker i indre by. Opgiv<br />
signalement og advar mod falske<br />
pengesedler og kreditkort.<br />
ANNA<br />
Og det er alt?<br />
Anna smiler skævt.<br />
BREAKER<br />
EVA (NIKKER)<br />
Ind i mellem kommer der sådan<br />
nogle til byen et par dage - og<br />
så er de væk igen. Hotellerne<br />
betragter det næsten som en<br />
erhvervsrisiko. Det er ikke<br />
nogen, vi har ressourcer til at<br />
køre rundt og finde. Og hvor<br />
ville du forøvrigt lede...? (Hun<br />
bemærker hendes solbriller) Hos<br />
Gucci?<br />
INT. BELLAHøJ, KØKKEN. <strong>DAG</strong><br />
Anna står ved kaffemaskinen og hælder kaffe op. Hun har<br />
solbrillerne hængende i trøjen. KIM kommer.<br />
KIM<br />
Ska' I nu nasse på vores kaffe?<br />
Provokerer - ta'r brillerne på.<br />
Kim ser brillerne.<br />
ANNA (PROVOKERER)<br />
Det er vigtigt at følge med i<br />
hvordan fodfolket går og har det.<br />
KIM<br />
Hallo, ny stil...?<br />
Anna smiler tilbage.<br />
KIM (GLIMT I øJET)
I har sgu altid været så<br />
højrøvede derinde i<br />
kriminalpolitiet... glem ikke<br />
hvor du kommer fra...<br />
Kim sender hende et stort smil.<br />
ANNA<br />
Hvorfor er du så kæk? (Pause) Har<br />
hun et navn?<br />
KIM<br />
Det ku' du li' at vide, hva'?<br />
I det samme kommer Karim gående. Ser Kims smil. Undrer sig.<br />
Kim siger ikke noget. Hilser bare hemmelighedsfuldt og går<br />
mod mønstringsrummet.<br />
INT. BELLAHøJ. KRIM/ANNAS KONTOR. <strong>DAG</strong><br />
Anna kommer ind i Krim med sin kaffe. Martin sidder ved sit<br />
bord med sin mobil.<br />
MARTIN<br />
Det lader til at din advarsel har<br />
virket. (Anna ser op) De har lige<br />
ringet fra restaurant Paustian.<br />
<strong>Et</strong> par der ligner dine venner kom<br />
forbi til en dyr frokost.<br />
ANNA<br />
Sidder de der stadigvæk?<br />
MARTIN<br />
De er ved hovedretten og har<br />
bestilt deres dyreste champagne.<br />
Anna flyver ind og tager sin jakke - på vej ud. Støder ind<br />
i Mik.<br />
ANNA<br />
Mik! Finder du ikke to par der<br />
ligner dem og får receptionisten<br />
fra Hotel Phoenix her ind?<br />
Anna er næsten allerede løbet.<br />
MIK<br />
Hva' vil du?!
ANNA<br />
Han skal udpege dem...vi laver en<br />
line-up! Kom, Martin!<br />
<strong>EXT</strong>. RESTAURANT PAUSTIAN. <strong>DAG</strong><br />
Anna og Martin går op mod restauranten.<br />
INT. RESTAURANT PAUSTIAN. <strong>DAG</strong><br />
Anna og Martin kommer ind i restauranten. Fine<br />
frokostgæster. Kigger rundt. En stor, skægget kok kommer<br />
hen - BO BECH. Anna øjner i det samme DAVID i et elegant<br />
jakkesæt siddende med ryggen til.<br />
Ja?<br />
BO BECH:<br />
ANNA<br />
Kriminalpolitiet. (Viser skilt)<br />
Vi har lige et par spørgsmål til<br />
et par af jeres gæster.<br />
Anna og Martin går hen til bordet. DAVID ser hende først i<br />
det, hun sætter sig. Davids udseende er let forandret (fx.<br />
en brille på og anderledes frisure).<br />
ANNA<br />
Næh goddag. Det ser ud til, at du<br />
er kommet dig over det tragiske<br />
dødsfald?<br />
DAVID ser på Anna - er meget overrasket et par sekunder.<br />
DAVID<br />
...eh...jeg.<br />
Anna ser sig om efter LOUISE.<br />
Anna nikker vantro.<br />
DAVID<br />
Louise er lige ude og ringe.<br />
MARTIN<br />
Er det så grav-champagnen, I er<br />
nået til?
Der står en flaske kostbar flaske champagne i en køler.<br />
DAVID<br />
Kunne I ikke tænke jer et glas?<br />
ANNA<br />
Vi må desværre ikke drikke I<br />
arbejdstiden. Det lader ikke til<br />
at være jeres problem.<br />
DAVID<br />
Vi er ikke på arbejde.<br />
ANNA<br />
Er du sikker? (Blik.<br />
Stillingskrig) Jeg tjekkede. Din<br />
far døde i '98. Hva' si'r du til<br />
det og dit lille optrin i går?<br />
DAVID<br />
Sorgen kom op i mig igen.<br />
MARTIN<br />
Hvordan du har tænkt dig at<br />
betale for det her?<br />
De ser på regningen, der ligger på bordet.<br />
DAVID<br />
Med denneher...?<br />
David lægger en 500 Euro-seddel. Anna tager den. Holder den<br />
op mod lyset. Tjekker den i kanten.<br />
DAVID<br />
Ser den ægte ud?<br />
Det er den. Anna giver sig ikke.<br />
ANNA<br />
I skal en tur på stationen. Jeg<br />
håber det kan foregå frivilligt.<br />
Der er et hotel som har haft<br />
besøg af et nydeligt ungt par,<br />
der betalte med et falsk<br />
kreditkort. Jeg er simpelthen så<br />
bange for, at de ligner jer...<br />
DAVID<br />
Selvfølgelig. (De rejser sig) Der<br />
kommer Louise.
Anna og Martin vender sig. Ser nu LOUISE komme gående -<br />
smuk og velklædt - med knaldrødt hår - og en anderledes<br />
make-up. Hun ser forandret ud. Anna er lettere chokeret.<br />
INT. BELLAHØJ. FREMSTILLINGSRUM. <strong>DAG</strong><br />
Anna og Martin står ved ruden ind mod en opstillet række af<br />
personer: 3 par, hvoraf et er DAVID og LOUISE. Man kender<br />
ikke de andre to par. Parrene er klædt nogenlunde ens.<br />
Ved ruden står en RECEPTIONIST i skjorte og hotel-vest og<br />
kigger på parrene. Mik står der også. Han ser træt ud. EVA<br />
kommer nu ind.<br />
EVA<br />
...det var da ikke så lidt at<br />
gøre ud af det?<br />
Nu vender receptionisten sig ned "dommen".<br />
RECEPTIONIST<br />
Måske dem ude til venstre?<br />
Anna ser, at det ikke er David og Louise, han taler om.<br />
Anna himler.<br />
ANNA<br />
Er du helt sikker?<br />
RECEPTIONIST<br />
Nej. Jeg ka' ikke huske dem så<br />
godt. Hun var ihvertfald ikke<br />
rødhåret.<br />
ANNA<br />
Du sagde, du sagtens kunne se<br />
bort fra hårfarve?<br />
RECEPTIONIST<br />
(Pause) Jeg tog fejl...<br />
INT. BELLAHøJ, ANNAS KONTOR. <strong>DAG</strong><br />
Louise og David sidder foran Anna ved hendes skrivebord.<br />
Annas solbriller ligger på bordet. Anna ser i sine papirer.<br />
<strong>Et</strong> stykke væk står Martin. Hun fanger hans blik. Martin<br />
ryster på hovedet og gør en afværgende gestus: drop det.
ANNA<br />
Hvor var I i går aftes?<br />
DAVID<br />
Vi kunne godt tænke os en taxi.<br />
ANNA<br />
Vil du godt svare?<br />
DAVID<br />
I har ikke noget på os.<br />
ANNA<br />
I løj mig lige op i ansigtet i<br />
går for at smutte fra os...<br />
DAVID<br />
Er det en overtrædelse af<br />
straffeloven?<br />
ANNA<br />
Hvordan vil du redegøre for den<br />
falske 500 Euro-seddel, I betalte<br />
med igår?<br />
LOUISE<br />
Vi får mange drikkepenge på<br />
skibet. Rige russere. Det er jo<br />
uhøfligt at spørge folk, hvor de<br />
får deres penge fra.<br />
DAVID (MED ET SMIL)<br />
Vi er jo i et service-fag...<br />
Anna kæmper for at holde vreden tilbage. Men gør det.<br />
ANNA<br />
Og det tror I en dommer køber?<br />
DAVID<br />
Det ved du også, han ville.<br />
Desuden var den seddel på<br />
restauranten i dag jo ægte.<br />
Hun ser på ham. Nu læner han sig frem. Diskret:<br />
DAVID<br />
Du skal øve dig mere på det her<br />
spil...<br />
Anna skal lige til at lade sig provokere.
ANNA<br />
Hvad sagde du?<br />
De rejser sig. I det samme kommer EVA hen.<br />
EVA<br />
Ja, så siger vi undskyld<br />
ulejligheden.<br />
DAVID<br />
Vi hjælper jo os selv - af med<br />
mistanken, kan man sige..<br />
EVA<br />
Vi fortsætter selvfølgelig<br />
efterforskningen af de falske<br />
penge og kopi-taskerne, men<br />
forhåbentligt skulle der ikke<br />
være mere grund til at ulejlige<br />
Jer.<br />
DAVID<br />
Det lyder godt. Jamen så farvel.<br />
Anna ser pludselig på Louise.<br />
ANNA<br />
Må jeg lige se dit Cartier-ur?<br />
Louise og David ser på hinanden. Louise stikker hånden<br />
frem. Anna studerer det.<br />
ANNA<br />
Det var ikke rigtigt hvad du<br />
sagde i går. Der står Cartier i<br />
ti-tallet. Det her ud er ægte.<br />
LOUISE<br />
Undskyld, jeg ved simpelthen ikke<br />
hvad du taler om?<br />
Anna?<br />
EVA<br />
Anna ser på dem. Indser, at det ikke kan betale sig at sige<br />
mere. DAVID og LOUISE går. EVA vender sig og går mod et af<br />
de andre kontorer. Anna står tilbage. Skak mat. Martin<br />
kommer hen. Lægger en hånd på hendes skulder. Hun puffer<br />
ham til side og går efter EVA.<br />
ANNA
Eva...! (Indhenter hende) Han<br />
provokerede mig ligefør!<br />
Udfordrede mig! Jeg sku' øve mig<br />
lidt mere på "spillet"!<br />
EVA<br />
Så øv dig. (Hårdt blik) Og glem<br />
de to.<br />
Eva skal til at gå videre. Anna bremser hende.<br />
ANNA<br />
De tjener mindre end vi gør.<br />
Hvordan har hun råd til et ur til<br />
40.000?<br />
Anna...<br />
EVA<br />
ANNA<br />
Nej. Jeg har rent faktisk en<br />
retfærdighedssans. Jeg har det<br />
her job fordi jeg ikke synes<br />
røvhullerne skal vinde. Det er<br />
dybest set det, du be'r mig om at<br />
leve med...<br />
EVA<br />
Du ved godt, at retfærdighed i<br />
vores lille butik handler om,<br />
hvad vi kan bevise. Hvis du vil<br />
knalde de to - så må du fandeme<br />
komme op med noget bedre...<br />
ANNA<br />
Fint. Hvor lang tid har jeg?<br />
EVA<br />
Deres skib sejler i morgen aften.<br />
Men sagen er slut, Anna.<br />
Anna går tilbage til sit kontor. Hun sætter sig træt.<br />
Kigger på sit bord. Stivner pludselig. Kigger nu rundt<br />
overalt, løfter telefonen, papirerne, tømmer tasken ud.<br />
MARTIN (KOMMER HEN I DøREN)<br />
Hva' sker der...?!<br />
ANNA<br />
Mine nye solbriller! De har<br />
fandme stjålet mine solbriller!
Hun ser fuldkommen opgivende - og forundret på Martin. Går<br />
lynhurtigt mod udgangen. Martin ser efter hende.<br />
MARTIN<br />
...er du helt sikker? Anna!<br />
INT. BELLAHØJ, GANGEN/EKSPEDITIONEN. <strong>DAG</strong><br />
Anna løber ned ad gangen mod ekspeditionen. Kommer derud.<br />
Dér står vagthavende.<br />
ANNA<br />
Ole! Så du det unge par, der gik<br />
ud herfra lige før?<br />
...øh ja?<br />
VAGTHAVENDE<br />
ANNA<br />
Tog de en taxa...eller hva'<br />
gjorde de?<br />
Han trækker på skuldrene. Hun er allerede gået igen.<br />
Rasende.<br />
INT. BELLAHØJ. KRIM FÆLLESKONTOR. <strong>DAG</strong><br />
Anna kommer tilbage. Martin, Mik og et par andre<br />
ANNA<br />
Kæft, hvor er det langt ude!<br />
Tænker. Indædt. Ser på de andre.<br />
ANNA<br />
Hvad laver de på restaurant<br />
Paustian? Det er ikke lige et<br />
sted, man dropper forbi...alt<br />
hvad de har lavet, har været i<br />
indre by...?<br />
MIK<br />
Fejrer at de har jordet politiet?<br />
ANNA<br />
Hva' laver de? Falske penge og<br />
kreditkort. De ved alt om dyre<br />
ting og kopier...
MARTIN<br />
Er vi enige om at du digter? Du<br />
VED jo ikke, det var dem, med de<br />
tasker?<br />
ANNA<br />
Leg nu med. Hva' laver de ude ved<br />
havnen? Hvad ligger der derude?<br />
Butikker? Paustian sælger møbler?<br />
MARTIN<br />
Det er for stort og uhandy til<br />
dem...<br />
ANNA<br />
Enig. Hva' ligger der ellers<br />
derude? (Ud i rummet) Hva' ligger<br />
der ude ved Nordhavn?<br />
KRIMFOLK: (DIVERSE, DåRLIG FORSLAG)<br />
Norgesbåden? Fisketorvet?<br />
Containerterminal?<br />
MIK - uden at se op fra sin computer:<br />
MIK<br />
Auktionshus? Bruun-Rasmussen?<br />
Anna vender sig mod Mik. Får en tanke. Ser på Martin.<br />
Kunst...?<br />
MARTIN<br />
ANNA<br />
Jeg tager derhen!<br />
MIK (KIGGER På COMPUTER)<br />
De lukker om ... 4 minutter.<br />
Anna bander og ser på uret. Griber mobilen.<br />
INT. BELLAHøJ, EKSPEDITIONEN/<strong>EXT</strong>: BELLAHØJ. EFTERMID<strong>DAG</strong><br />
ANNA står i døren; en taxa ankommer med en nydelig og<br />
korrekt VURDERINGSMAND i 40erne.<br />
ANNA<br />
Tusind tak fordi du tager dig<br />
tid... politiet betaler
naturligvis taxaen.<br />
VURDERINGSMAND<br />
...jo, tak...<br />
INT. BELLAHØJ, ANNAS KONTOR. EFTERMID<strong>DAG</strong>.<br />
Anna viser et billede af DAVID og LOUISE taget på stationen<br />
under deres line-up. Martin sidder med.<br />
VURDERINGSMAND<br />
...ja. De to var forbi<br />
auktionshuset i formiddags for at<br />
få vurderet en tegning.<br />
MARTIN<br />
Hvilken tegning?<br />
VURDERINGSMAND<br />
En Hammershøi. Nydeligt lille<br />
stykke til en 400.000. Normalt er<br />
det inde i Bredgade vi tager os<br />
af den slags men jeg var i vores<br />
fillial på havnen i dag, så de<br />
kom ud til mig.<br />
ANNA<br />
Er du sikker på, at det var en<br />
original de havde med?<br />
Han ser næsten fornærmet på hende. Nikker.<br />
MARTIN<br />
Ville I få at vide, hvis sådan en<br />
tegning var blevet stjålet?<br />
VURDERINGSMAND<br />
Så godt som altid. Og det er ikke<br />
tilfældet.<br />
ANNA<br />
Er der nogen måde, man kan vide<br />
hvem der er ejer af sådan en<br />
tegning?<br />
VURDERINGSMAND<br />
Ikke altid, men vi vurderede den<br />
for en 3-4 år siden.<br />
Han slår op i en mappe over vurderingssager. Anna ser
insisterende på ham.<br />
VURDERINGSMAND<br />
Den tilhører et ældre ægtepar.<br />
Hr. og Fru Broholm. Familien har<br />
haft den i generationer. De fik<br />
den vurderet i forbindelse med at<br />
der blev lavet testamente.<br />
<strong>EXT</strong>. FRU BROHOLMS LEJLIGHED. <strong>DAG</strong>.<br />
<strong>Et</strong>ablerende skud. Beboelsesejendom, fx Frederiksberg.<br />
INT. FRU BROHOLMS LEJLIGHED. <strong>DAG</strong>.<br />
Der står Broholm på døren. Anna og Martin ringer på. Døren<br />
bliver åbnet, Anna smiler venligt. Stivner. David og Louise<br />
åbner. Anna skal lige forstå, at det er dem.<br />
ANNA<br />
Hvad? Hvad...laver I her?!<br />
DAVID<br />
Ja, hvad laver du?<br />
ANNA<br />
Leder efter mine solbriller. Og<br />
Hr og fru Broholm.<br />
DAVID<br />
Hr. Broholm er desværre lige død.<br />
Grethe skulle til advokaten; der<br />
er ret meget papirarbejde og<br />
praktiske ting, der skal gøres.<br />
ANNA<br />
Først din far og nu Hr. Broholm.<br />
Der er søreme en del dødsfald<br />
omkring jer to, hva'?<br />
LOUISE<br />
Vi er deres venner og hjælper<br />
Grethe lidt i den svære tid...<br />
ANNA<br />
Jag tror, I skal tage med os, nu.<br />
Vi har lige noget, vi skal tale<br />
om.
Hvad nu?<br />
LOUISE<br />
MARTIN<br />
Fru Broholms Hammershøi-tegning.<br />
DAVID<br />
Før du nu anklager os for at have<br />
stjålet den, vil I så ikke lige<br />
ind og se den?<br />
Anna ser undrende på Martin. Forstår intet.<br />
INT. LEJLIGHED. <strong>DAG</strong><br />
Anna, Martin, David og Louise står foran en tegning af<br />
Hammershøi inde i fru Broholms stue.<br />
DAVID<br />
Vurderingen lød på 3-400.000.<br />
Utroligt for sådan en lille - ret<br />
almindelig tegning, ikke?<br />
Anna nikker for sig selv. Ved at blive sindssyg.<br />
ANNA<br />
Jeg ved ikke hvad i to har gang<br />
i, men indtil vi har fundet fru<br />
Broholm, så ryger i med på<br />
stationen!<br />
Hun ser David ind i øjnene.<br />
ANNA<br />
Jeg håber det kan ske frivilligt.<br />
Han ryster stille på hovedet.<br />
DAVID<br />
Vi kan desværre ikke rende og<br />
gøre dig tjenester hele tiden.<br />
Men du kan jo anholde os, hvis du<br />
tror du har nok?<br />
Martin er lidt i tvivl. Anna tager en beslutning.<br />
ANNA<br />
Klokken er 19.52...
INT. BELLAHøJ. AFHØRINGSRUM. MøRK AFTEN.<br />
Anna sidder med Louise og David siddende overfor sig. Anna<br />
ser på sit ur.<br />
LOUISE<br />
Broholm'erne var passagerer på<br />
skibet og David og jeg var deres<br />
personal pursers. Det udviklede<br />
sig til et venskab og så har vi<br />
holdt kontakten ved lige...<br />
ANNA<br />
Og så døde hr. Broholm?<br />
DAVID<br />
..ja det var et chok. Vi ringede<br />
tilfældigvis til Grethe for 10<br />
dage siden, da vi var på vej til<br />
København - og der var det lige<br />
sket.<br />
ANNA<br />
Og så var det I kom i tanke om<br />
tegningen til 400.000?<br />
LOUISE<br />
Næ..så var det vi aftalte at<br />
komme og besøge hende næste gang<br />
vi var i Danmark. Det er vel ikke<br />
så mærkeligt?<br />
ANNA<br />
Men hvad laver I så i<br />
Auktionshuset med tegningen?<br />
DAVID<br />
Vi ville jo bare hjælpe hende med<br />
at få den vurderet...<br />
Anna vantro og ved at grine.<br />
Hjælpe?<br />
ANNA<br />
Det banker på døren. Martin stikker hovedet ind.<br />
MARTIN<br />
Så har vi fru Broholm herude.
Anna nikker tak - og læner sig frem mod dem.<br />
ANNA<br />
Hvis I vil ændre forklaring - så<br />
er det nu.<br />
Jeg synes lige I skal vide at når<br />
vi lægger bedrageri, falskneri og<br />
tyveri sammen kan vi tale om<br />
mellem 3 og 5 års fængsel<br />
De to ser bekymret på hinanden. En ældre dame ind af døren<br />
med Martin. Anna rejser sig og tager imod. Med hende kommer<br />
Eva der ser spørgende på Anna. Anna synker. Nu gælder det.<br />
ANNA<br />
Anna Pihl kriminalpolitiet. Tak<br />
fordi De ville komme fru Broholm.<br />
Vi skal nok gøre det kort. Det<br />
drejer sig om Louise og David<br />
hér. De har haft Deres Hammershøi<br />
tegning nede til vurdering på<br />
auktionshuset. Vidste De det?<br />
FRU BROHOLM<br />
Næh, egentlig ikke. Men det burde<br />
jeg nok kunne ha regnet ud, I<br />
kunne ikke dy Jer...<br />
Anna smiler, ser lykkeligt over på Eva.<br />
ANNA<br />
Vil de uddybe det fru Broholm?<br />
FRU BROHOLM<br />
De er altid så betænksomme og<br />
hjælpsomme. Min mand afgik jo<br />
sørgeligt nok ved døden i forrige<br />
uge. Så jeg skal jo have gjort<br />
formuen op.<br />
ANNA<br />
Men De fik jo tegningen vurderet<br />
for 3-4 år siden?<br />
DAVID (HURTIGT)<br />
Vi havde hørt, at Hammershøi var<br />
steget meget i løbet af de sidste<br />
par år...<br />
FRU BROHOLM<br />
Og det var de så venlige at<br />
hjælpe mig med.
Anna synker totalt sammen. Men Eva bakker pludselig op.<br />
EVA<br />
Fru Broholm, De tror ikke at<br />
Louise og David kunne finde på at<br />
udnytte Deres situation og stjæle<br />
deres tegning?<br />
Fru Broholm ser på David og Louise, der smiler varmt og<br />
uskyldigt til hende. Og ryster på hovedet.<br />
FRU BROHOLM<br />
Min mand stolede fuldt og fast på<br />
David og Louise og satte<br />
overordentligt pris på deres<br />
venskab. Og det gør jeg også.<br />
Anna og Eva ser på hinanden. Anna sukker. David og Louise<br />
rejser sig. David ser på Anna.<br />
DAVID<br />
...jeg er bange for, vi kommer<br />
til at tale erstatning nu for<br />
uretmæssig anholdelse. Men det<br />
vender vores advokat tilbage med.<br />
Anna bliver stående. De andre begynder at gå ud af<br />
afhøringslokalet, Martin viser dem ud. Ser på Anna -<br />
beklagende. Eva vender sig i døren. Er mod forventning ikke<br />
vred. Stille - med medfølelse:<br />
EVA<br />
...nogle gange vinder<br />
røvhullerne, Anna.<br />
Går ud. Anna ser efter hende.<br />
INT. ANNAS LEJLIGHED. MøRK AFTEN<br />
Anna sidder og læser i nogle papirer. Stadig irriteret. JAN<br />
kommer ind og stiller to glas og en flaske rødvin foran<br />
hende. Skænker op..<br />
JAN<br />
Se det i øjnene. Du er en dårlig<br />
taber. Du hader når Mikkel banker<br />
dig i Ludo - og du hader når folk<br />
tager røven på dig.
ANNA<br />
Og derfor ska jeg ha' rødvin?<br />
JAN<br />
Det' sgu da ikke bare "rødvin".<br />
Det er Barolo. Det er fordi, du<br />
var fantastisk i går. Therese og<br />
jeg snakkede til klokken 2 i nat -<br />
indtil hun indså, at du havde<br />
ret...! Jeg har Sofie de næste 2<br />
måneder - alene!<br />
ANNA<br />
Tillykke. Du kommer altså også på<br />
arbejde, Jan. Det ved du godt,<br />
ikke? Ingen frihed...<br />
JAN<br />
Frihed er sgu da vildt<br />
opreklameret.<br />
Han kommer i tanke om noget og går hen til reolen. Fisker<br />
en lille fotoramme ud med et billede af Anna og Martin.<br />
JAN<br />
Sofie kravlede forresten rundt i<br />
morges og trak pludselig det her<br />
ud af reolen. Det må ha' faldet<br />
om bag nogle bøger. Tænkte det<br />
måske ikke sku' ligge og flyde?<br />
Anna ser kort på det.<br />
De skåler.<br />
Tak.<br />
ANNA<br />
JAN (VARMT)<br />
Nye tider...<br />
INT. ANNAS LEJLIGHED. MORGEN<br />
Anna er vågen, da vækkeuret ringer. Ligger og tænker.<br />
Daniel vender sig imod hende. Smiler til hende - kan se,<br />
hun er fuld af tanker.<br />
ANNA<br />
Der er noget jeg ikke har fortalt<br />
dig.
Daniel ser på hende, rejser sig op på armen.<br />
DANIEL<br />
Er det...noget med Martin?<br />
ANNA<br />
Nej, nej - søde. De der fine<br />
solbriller du gav mig? De er<br />
blevet stjålet.<br />
Daniel skjuler et smil - og en lettelse.<br />
Jaså.<br />
DANIEL<br />
ANNA<br />
Jeg er enormt ked af det. Jeg<br />
tror ovenikøbet jeg ved hvem, der<br />
har stålet dem - men jeg kunne<br />
ikke bevise det...<br />
DANIEL<br />
Hey...tänk inte på det, snälla.<br />
Vi köpar en billig kopi av dom<br />
til 50 kr.<br />
ANNA<br />
Det er ikke det samme...det var<br />
din gave.<br />
DANIEL<br />
Det gör inget, älskling. Ingen<br />
vil kunne se skilnad på dom...<br />
Hun vender sig mod ham. Får en idé.<br />
ANNA<br />
Hold kæft. Du har ret.<br />
Rækker ud efter sin telefon. Energisk. Daniel ser undrende<br />
på hende.<br />
INT. FRU BROHOLMS LEJLIGHED. <strong>DAG</strong><br />
Anna, Martin og fru Broholm ser spændt, mens<br />
vurderingsmanden fra auktionshuset studerer Hammershøi<br />
tegningen. Har taget den ud af rammen.<br />
VURDERINGSMAND
Det er en kopi. En dyr fotokopi.<br />
Sikkert lavet for en halvtredser.<br />
Papiret er rimelig godt... Jeg er<br />
ked af det Fru Broholm.<br />
MARTIN<br />
Kæft, de har taget den....<br />
Anna er næsten lettet. Fru Broholm sætter sig ned på en<br />
stol, rimeligt rystet.<br />
VURDERINGSMAND<br />
Ved de hvor de unge mennesker<br />
befinder sig lige nu?<br />
FRU BROHOLM<br />
De er over alle bjerge. De sku jo<br />
tilbage til skibet..<br />
Anna ser på Martin. Martin ser på sit ur.<br />
UDGåR<br />
MARTIN<br />
Båden sejler klokken 14.30. Det<br />
er om 25 minutter...<br />
ANNA<br />
Ring til havnen; vi ska' ha'<br />
stoppet den færge!<br />
<strong>EXT</strong>. KøBENHAVN. GADE. <strong>DAG</strong> (2.UNIT)<br />
Civilbil og politibil og med udrykning gennem gaderne..<br />
<strong>EXT</strong>. <strong>KRYDSTOGTSSKIB</strong>. <strong>DAG</strong><br />
Tilbage i startbilledet. Anna og Martin løber ud af deres<br />
civilbil og op af landgangen. En patruljevogn med et par<br />
andre betjente og en civilvogn med MIK (og anden krim<br />
medarbejder) ankommer samtidig.<br />
INT. KRYDSTOGSSKIB. LOUNGE. EFTERMID<strong>DAG</strong>
Anna kommer ind. Ser rundt. På afstand - halvt fra ryggen<br />
ser de nu Louise og David - meget flotte i deres uniformer -<br />
står og tage imod deres nye gæster.<br />
David og Louise har fundet et sødt ældre par, som de er<br />
igang med at besnakke. Smilende og charmerende.<br />
Anna sætter sig diskret i baren og afventer besked. Martin<br />
stiller sig i baren.<br />
INT. <strong>KRYDSTOGTSSKIB</strong>. KAHYT. <strong>DAG</strong><br />
MIK og krim-statist står ved døren til en lille kahyt med<br />
en PURSER, der låser op. På døren er et skilt: STAFF og der<br />
sidder en midlertidig seddel på med navnene: DAVID LUND<br />
ANDERSEN OG LOUISE HARDING.<br />
Døren åbnes. <strong>Et</strong> lille hummer. En slidt, billig kuffert<br />
ligger på sengen. MIK åbner den. Der ligger TEGNINGEN og<br />
TASKERNE, samt nogle andre småting: smykker og dyre<br />
parfumeri-artikler. <strong>Et</strong> bundt EURO-SEDLER i penge-clip. MIK<br />
nikker til PURSEREN og tager sin MOBIL OP.<br />
INT. <strong>KRYDSTOGTSSKIB</strong>. LOUNGE. <strong>DAG</strong><br />
Martin tager sin mobil Får en kort besked. Nikker til ANNA.<br />
David og Louise har fundet et sødt ældre par, som de er<br />
igang med at besnakke. Smilende og charmerende.<br />
Anna rejser hun sig fra stolen. Tager sit politiskilt frem<br />
og går mod David og Louise. De ser hende - på lidt afstand.<br />
ANNA<br />
Anna Pihl, Kriminalpolitiet...<br />
Louise ser hurtigt over på David der vender sig om. Martin<br />
er gået over mod en anden dør - og spærrer dem vejen dér.<br />
De vender sig hurtigt og går mod den fjerneste udgang.<br />
Anna begynder ikke at løbe. 2 betjente kommer ud af døren,<br />
næsten som David og Louise er nået derover. David og Louise<br />
skifter pludselig retning og sætter i løb mod en anden<br />
udgang.<br />
<strong>EXT</strong>. LANGELINIE. <strong>DAG</strong>.
David og Louise løber ned fra skibet med Anna, Martin og<br />
betjente i hælene. Folk på vej ombord må vige. De løber ned<br />
langs butikkerne ved kajen.<br />
ANNA<br />
Tag bagsiden!<br />
De 2 betjente løber gennem en åbning mod bagsiden af<br />
bygningen.<br />
David og Louise skubber skilte og andre ting omkuld for at<br />
spærre vejen for Anna og Martin. Hidsig jagt.<br />
David og Louise løber ind i en butik og smækker døren lige<br />
i hovedet på Anna og Martin og låser den. Louise kigger<br />
kort, næsten hoverende på Anna.<br />
ANNA (I WALKIE)<br />
Bent, de er inde i XXXX-Store!<br />
Anna kigger ind i butikken. Hun ser de 2 betjente komme ind<br />
ad bagdøren. David og Louise stopper op, de er fanget. Der<br />
er ingen vej ud.<br />
<strong>EXT</strong>. LANGELINIE. EFTERMID<strong>DAG</strong><br />
Skibet er ved at sejle ud af Københavns havn.<br />
Anna hiver sine egne solbriller op af Louises<br />
uniformslomme.<br />
Louise ryger ind i den ene bil og David i den anden. De ser<br />
efter hinanden. Martin ser på Anna. Nikker anerkendende.<br />
Anna tager sine solbriller på. MIK smiler skævt.<br />
MIK<br />
Total' Miami Vice...<br />
De smiler til hinanden. Sætter sig i bilerne.<br />
INT. BELLAHØJ. KRIM MøDERUM. <strong>DAG</strong><br />
Fru Broholm sidder med Anna. Tegningen ligger på bordet.<br />
ANNA<br />
David og Louise bliver<br />
fremstillet i grundlovsforhør om
4 timer. Det har været en ret god<br />
forretning for dem igennem de<br />
sidste 3-4 år. Finde et sødt<br />
ældre par på et krydstogt, som de<br />
så blev gode venner med...<br />
FRU BROHOLM<br />
De var virkelig så søde. Alle de<br />
aftener hvor vi sad ude på dækket<br />
sammen. Det var en vidunderlig<br />
ferie. Og den sidste jeg fik med<br />
min mand.<br />
ANNA<br />
Det håber jeg, det så kan blive<br />
ved med at være.<br />
Hun sunder sig lidt.<br />
FRU BROHOLM<br />
Det er jo det, der er det mest<br />
sørgelige. Det er jo ikke det<br />
samme, når man nu ved, det ikke<br />
var ægte. (Pause)<br />
Anna ser lidt på hende. Peger på tegningen - i ramme, der<br />
ligger på bordet..<br />
ANNA<br />
Den dér er ægte.<br />
Fru Broholm nikker stille. Lægger tegningen i sin taske.<br />
FRU BROHOLM<br />
"Vi fødes som originaler og dør<br />
som kopier"... - det var et af<br />
min mands yndlingscitater. (Tager<br />
en dyb indånding, rejser sig) Det<br />
er noget afsindigt sludder...<br />
Jens-Otto var sgu aldrig særlig<br />
original.<br />
Anna smiler til hende. Fru Broholm begynder at gå ud. Anna<br />
ser efter hende. EVA kommer ud af et kontor. Kommer hen til<br />
Anna.<br />
Anna trækker på et.<br />
EVA<br />
Det er godt nok, Anna...<br />
ANNA
Hun ku' ha' levet lykkeligt med<br />
en kopi på væggen og et godt<br />
minde. Nu har hun en Hammershøi<br />
til 400.000.<br />
Pause. Eva nikker konstaterende til Anna.<br />
ANNA<br />
Nogle dage vinder røvhullerne...<br />
<strong>EXT</strong>. ANNAS LEJLIGHED. MøRK AFTEN<br />
INT. ANNAS LEJLIGHED. MøRK AFTEN<br />
Musik. Anna sidder i sofaen og åbner fotorammen, Jan gav<br />
hende aftenen før. Hun tager fotoet af MARTIN og ANNA ud og<br />
sætter et af DANIEL og ANNA ind. Stiller rammen på bordet<br />
og ser på den. Billederne har samme komposition - og ligner<br />
faktisk hinanden.<br />
Manus: Dorte W. Høgh.<br />
"LILLA" GENNEMSKRIVNING: Adam Price, MARTS 2007