Læs hele tidsskriftet (PDF) - Kulturstudier

Kulturstudier Nr. 2, 2011 Bevægelse som universalløsning 10/27
jo; vi har en kontorarbejdsplads, men vi er faktisk ikke så stillesiddende som de
andre [arbejdspladser], der var med i projektet. […] Så på den måde er vi måske
fejlcastet. [Men] vi har jo fået meget andet ud af det, så det ved jeg ikke.”
Som de ovenstående citater indikerer, var udviklingsafdelingen i visse henseender
ikke problematisk på den særlige måde, som projektets løsning forudsatte.
Dog kan sundhedstjekket forstås som et projektredskab, der gjorde deltagerne om
end ikke inaktive på arbejdspladsen så i hvert fald overvægtige og dermed problembærere,
for hvem bevægelse er en løsning. I en radikal læsning af projektets
implementering på udviklingsafdelingen kan man forstå det sådan, at deltagerne
gennem sundhedstjekket blev defineret som overvægtige og kropsligt problematiske
for på denne vis at kunne passe til løsningen bevægelse.
Løsninger, i form af interventioner, vil ifølge Jöhncke, Svendsen og Whyte ofte
blive formet ud fra allerede eksisterende viden indenfor et felt og tidligere afprøvede
måder at håndtere lignende problemer på. Dermed er det ikke den aktuelle
situation, der definerer, hvad der er problemet, og hvad der er løsningen, men
101
Fig. 5. Udviklingsafdelingen
består af fire gange af
omtrent samme længde som
den på billedet. På højre side
ses døre til kontorer. Foto:
Katja Anna Frederiksen og
Sara la Cour Nielsen.