Læs hele tidsskriftet (PDF) - Kulturstudier

More documents

Recommendations

Info

<strong>Kulturstudier</strong> Nr. 2, 2011 En KrObjektiv lidelse? 17/32 kort forinden. De fleste kursister udtrykker stor glæde ved at møde hinanden og opdage, at de har stort set samme lidelsesmønstre. Sammen med undervisernes tværfaglige præsentationer og deres nye identitet som personer, der lider af fibromyalgi, giver dette fællesskab dem opbakning og troværdighed som patienter med en fælles lidelse. Det at indtræde i et fællesskab med ligesindede indgår også som en forhandlingsplatform over for den udtalte skepsis fra det instrumentelle behandlingsregime. Patienterne kan bruge henholdsvis den krObjektive legitimitet og det sociale lidelsesfællesskab internt personligt som en gensidig interpersonel støtte, men også organisatorisk, som når foreningen arbejder for anerkendelse af sygdommen og dermed de mennesker, som lider af den. Det instrumentelle behandlingsregime har også betydning for patienter, efter de har fået en diagnose. På kurset arbejder man både med Tenderpointtest og ergoterapeutiske funktionsevnemål i tests, som kaldes AMPS42 . Tenderpointtest er ifølge ICD-10 listen afgørende for den etablerede diagnosemetode og går ud på, at en særligt uddannet person trykker på 18 udvalgte steder på kroppen på den smerteramte med et tryk på fire kg. Smerteudfaldet noteres og udgør grundlaget for bestemmelsen; smerte i 11 ud af 18 punkter udløser diagnosen. 43 Denne målemetode er basalt set subjektiv, men objektiveres ved udmåling og præcisering af kropsdele, trykvægt, smerteudsagn og flyttes derved over i et kvantitativt felt, som giver god mening i en biomedicinsk diskurs. Det samme gør sig gældende med AMPS-testen, som er en funktionstest af muligheden for at udøve almindelige gøremål i hverdagen, hvor den testede kan vælge, om hun/han fx vil støvsuge, rede seng, skrælle kartofler eller andet hjemligt (alle tests er primært huslige). En til formålet uddannet person måler og noterer undervejs, og målene indtastes i et computerprogram, som beregner en værdi. Denne værdi kan vise, i hvor høj grad den testede er ramt af funktionsevnetab. Lægen Maja siger: ”Funktionsevne er det allervigtigste efter min mening. Hvis man ikke kan behandle sygdommen, så må man fokusere på funktionsevnen.” Hun nævner derefter testens betydning for at måle og vise patientens mulighed for at fungere i praksis/på arbejdsmarkedet og anbefaler, at denne test gives videre til kursisternes læge, socialrådgiver eller jobcenter. Dokumentet er et vigtigt forhandlingspapir med stærk, videnskabelig ethos, udmålt i decimaler og optegnet i et søjlediagram. Kursisterne diskuterer imidlertid testen i en pause, hvor fagpersonalet er fraværende. Flere af de kvindelige kursister bærer armbind eller støtteskinner, fordi deres håndled er svage og gør ondt. En af de hårdest ramte, Lise, fortæller om, at hun havde problemer med at skrælle to kartofler i sin AMPS-test. Nina udbryder: ”Jeg skulle skrælle to gule- 42 Assessment of Motor and Process Skills. Om denne, se www.amps-danmark.dk/ (hentet 30.7.2011). 43 Andre kilder angiver ikke dette præcise antal smertepunkter som afgørende, men skriver i stedet ˝mange˝. Bartels et al. 2009. 29
<strong>Kulturstudier</strong> Nr. 2, 2011 En KrObjektiv lidelse? 18/32 Fig. 2. rødder og to kartofler. Hvorfor skulle du kun skrælle to?” Nu siger Lena: ”Men jeg skulle skrælle en hel grydefuld. Og så fik jeg dem med hjem bagefter.” Dette får kvinderne til at diskutere troværdigheden af testen. Lise bliver nervøs for, at hendes test ikke slår tilstrækkeligt ud i forhold til de andres: ”Det er jo klart, at man bliver mere træt, når man har skrællet flere.” 44 AMPS-testen er ligesom Tenderpointtesten baseret på subjektive udfald, der er afhængige ikke alene af testpersonens performance og kapacitet netop denne dag, men også af målepersonens; den, der er specialuddannet til at observere, lytte og nedskrive. Som en tredje og fjerde faktor har relationen mellem de to 44 Som note 39. 30
Page 1 and 2: Nr. 2 / December 2011 Astrid Pernil
Page 3 and 4: KulturstuDier, Nr. 2, December 2011
Page 5 and 6: Anne Leonora Blaakilde og Astrid Pe
Page 7 and 8: Kulturstudier Nr. 2, 2011 KrObjekt
Page 13 and 14: Kulturstudier Nr. 2, 2011 En KrObje
Page 27: Kulturstudier Nr. 2, 2011 En KrObje
Page 45 and 46: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Insulin s
Page 67 and 68: Maja Schøler og Lene Otto Maja Sch
Page 69 and 70: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Mænd og
Page 79 and 80:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 Mænd og
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Brigitte Dragsted, Mette Marie Kris
Page 93 and 94:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 Bevægels
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 Kroppe i
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Kristofer Hansson Kristofer Hansson
Page 143 and 144:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 The recon
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 Kroppens
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
AnMELDELsEr Birgit Vorre: Boligen i
Page 179 and 180:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 Anmeldels
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187:
Ex monografi: Mikkelsen, Hans 1996:
show all

Læs hele tidsskriftet (PDF) - Kulturstudier

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?