Læs hele tidsskriftet (PDF) - Kulturstudier

More documents

Recommendations

Info

<strong>Kulturstudier</strong> Nr. 2, 2011 Kroppens politiske økonomi 11/21 “Jeg vil ikke have, det er ligesom i de fattige lande (...), at folk sådan bliver nødt til at sælge deres organer. Det kan jeg virkelig ikke lide”. Hvis udvekslingen skal opfattes som legitim, skal knoglen altså ikke udveksles som en vare – den skal ikke købes og sælges. Det centrale for donorerne synes at være relateret til den lille tvivl, om hvorvidt en læge ville tage for meget, som en informant beskrev ovenfor. Lægen må ikke kunne tjene på at tage knogle ud, og donor selv må ikke modtage penge for knoglen. Vi mener, at talen om penge fungerer som en form for symbolsk markør for motiver og forventninger til andre aktører – en markør, der bliver central for grænsedragningen mellem menneske og ting. Hvis nogen får penge for at donere eller udtage knogle, så forventes pengene at være motivet for at gøre det. Derved bliver det kropslige materiale betragtet som en vare, og varer er simple materielle ressourcer uden menneskelighed. Markedsreferencer har dermed en symbolsk funktion i onto-politikken. Samme mekanisme kan man se i spil, når metaludgaven af hoften udveksles, som vi skal se, når vi nu bevæger os ud af klinikken og ind i de danske krematorier. Protesen I 2001 kom et interessant cirkulære fra Kirkeministeriet, som de danske krematorier dengang hørte under, hvori man skelnede mellem det guld, der er i tænderne og eventuelle smykker lagt i kisten med afdøde, og så det titanium og øvrige metal, der stammer fra proteser. Der stod, at – ”ædelmetaller fra smykker og tænder samt rester fra personlige effekter, som den døde har fået med i kisten, ikke må sorteres fra, men så vidt muligt skal følge asken i urnen.” 29 Protesemetallet derimod skulle betragtes som tilhørende krematoriet og sælges til det hollandske firma, Orthometal: ”Når Danske Krematoriers Landsforening modtager betaling fra det nævnte firma fradrages indsamlingsomkostningerne, og det herved fremkomne nettobeløb fordeles mellem de deltagende medlemskrematorier i forhold til disses kremationsantal det pågældende år. Fordelingen mellem krematorierne foretages én gang pr. kalenderår. Aktiviteten kontoføres på en særskilt konto i Danske Krematoriers Landsforenings regnskab.” 29 Kirkeministeriet 2001. 167
<strong>Kulturstudier</strong> Nr. 2, 2011 Kroppens politiske økonomi 12/21 Fig. 2. Fra et krematorium i Danmark. Et kig ned i en ”raritetskasse” med forskellige metalrester fra krematoriet. Det er i sig selv interessant, at forskellige typer af metal tilsyneladende har for- skellig kapacitet for menneskelighed, men her vil vi fokusere på de konflikter instruksen om salg gav anledning til. Tre af de 37 danske krematorier valgte ikke at følge cirkulærets opfordring til at sælge proteserne fordi, som en af krematorielederne sagde om dette metal: ”Det tilhører personen”. Samme krematorium havde tidligere fragtet metaldelene til genbrugspladsen, men nu besluttede menighedsrådet (krematoriets formelle ledelse) at samle alle disse proteserester i beholdere og begrave dem samlet ”i indviet jord”. Indviet jord var en måde at udtrykke respekt for afdøde på, forklarede samme krematorieleder, og der var ingen skelen til afdødes egen trosretning eller mangel på samme. Bisættelse af proteserne i indviet jord vil reelt sige, man enten graver et normalt urnehul og fylder det med masser af protesedele, eller at man graver en grav med ekstra dybde og så lægger protesedelene nederst og kisten ovenpå. Den tvetydige status kan ikke blive tydeligere: Protesedelene er for menneskelige til at blive solgt, men ikke menneskelige nok til at komme med asken ned i den individuelle urne. De skal respekteres som et bisat lig, men ikke under hensyntagen til afdødes personlige trosforhold. Ved at bisætte dem i indviet jord holdes de i en menneskelig sfære, men ikke som del af specifikke mennesker. Det er værd at lægge mærke til, at hvor de før kunne blive til affald og ende på genbrugspladsen, 168
Page 1 and 2:
Nr. 2 / December 2011 Astrid Pernil
Page 3 and 4:
KulturstuDier, Nr. 2, December 2011
Page 5 and 6:
Anne Leonora Blaakilde og Astrid Pe
Page 7 and 8:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 KrObjekt
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 En KrObje
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 Insulin s
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Maja Schøler og Lene Otto Maja Sch
Page 69 and 70:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 Mænd og
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Brigitte Dragsted, Mette Marie Kris
Page 93 and 94:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 Bevægels
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Bevægels
Page 117 and 118: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Bevægels
Page 119 and 120: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Kroppe i
Page 141 and 142: Kristofer Hansson Kristofer Hansson
Page 143 and 144: Kulturstudier Nr. 2, 2011 The recon
Page 157 and 158: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Kroppens
Page 165: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Kroppens
Page 177 and 178: AnMELDELsEr Birgit Vorre: Boligen i
Page 179 and 180: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Anmeldels
Page 187: Ex monografi: Mikkelsen, Hans 1996:
show all

Læs hele tidsskriftet (PDF) - Kulturstudier

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?