Læs hele tidsskriftet (PDF) - Kulturstudier

More documents

Recommendations

Info

<strong>Kulturstudier</strong> Nr. 2, 2011 Bevægelse som universalløsning 18/27 ikke så galt, som det så ud. Men det har da gjort, at jeg har fået fokus på det. Jeg har stadigvæk fokus på […] den der sammenhæng mellem stress og motion, og hvordan man kan holde stressen nede ved at dyrke motion. Vi er sådan en medarbejdergruppe, som alle sammen har så meget at lave, at vi sagtens kan blive stressede. […] Vi er udsatte, kan man sige.” Udviklingsafdelingens medarbejdere har muligvis haft særlige forudsætninger for at indskrive deres nye biologiske status i et univers af foreninger og støttegrupper for særligt udsatte, fordi denne organisationsform er dem særligt velkendt fra hverdagen på Rigshospitalet. Rose og Novas bemærker, hvordan den sprogbrug, som kommunikeres gennem sundhedsoplysning og lægelig rådgivning, er med til at forme borgerens selvforståelse. 35 Dette forhold fremgår af Flemmings citat, og af en række andre citater i denne artikel, men den biologiske orientering kan også føre til et kollektiviserende moment – eller hvad antropologen Paul Rabinow (1996) betegner 35 Rose & Novas 2005, s. 446. 109 En person strækker ud på gangen på udviklingsafdelingen. Foto: Katja Anna Frederiksen og Sara la Cour Nielsen.
<strong>Kulturstudier</strong> Nr. 2, 2011 Bevægelse som universalløsning 19/27 biosocialitet. 36 I det følgende citat fortæller Flemming, hvordan projektdeltagerne reagerede på sundhedstjekket, hvor mange var blevet fundet overvægtige. Det interessante er her, at deltagerne besluttede sig for i fællesskab at gøre noget for at handle på deres nye status som usunde: ”Jeg kan ikke huske, hvem der sådan fik idéen. Der blev snakket sådan om det over frokost. […] ’Vi må gøre et eller andet!’ [Latter] ’Vi må… ’ Ja. […] Jeg tror bare, der blev skrevet rundt, at der ville være sådan et møde for dem, der var interesserede.” På mødet blev ’Sorggruppen’ dannet. I sin oprindelse var Sorg-/Entusiastgruppen altså et fællesskab, som opstod, fordi en gruppe medarbejdere fik en ny status som indehavere af usunde kroppe og besluttede sig for at gøre noget ved det sammen, hvorved de påtog sig et nyt biologisk borgerskab. I det følgende citat beskriver Flemming, hvordan nogle medarbejdere på afdelingen allerede var i gang med motion, og derfor ikke havde behov for at blive medlemmer af gruppen: ”Jeg tror måske, at dem der ikke er med, de har ligesom været i gang med en eller anden motionsaktivitet i forvejen, som har kørt – i årevis, måske. De har ikke haft behov for at bygge noget ovenpå.” Sorg-/Entusiastgruppen fremstilles her som noget, man har behov for at være med i, hvis man ikke er i fysisk god form. Dette minder om Kathleen LeBescos beskrivelse af, hvordan overvægtige kan forbedre den status som svage, der følger med deres kropslige egenskaber som overvægtige, ved at antage en ny status som ’overvægtige, der forsøger at slanke sig’ 37 Imidlertid lader det til, at Entusiastgruppen kan mere end bare tilbyde en identitet som slanke-villig overvægtig til medarbejdere med store kroppe. Flemming fortæller her om en kollega, der valgte at blive medlem, selvom hun er i god form: ”Der er i øvrigt, skal jeg lige sige, der er faktisk én af entusiasterne, som faktisk er i rigtig god form, men som er med fordi hun synes det er sjovt at være med i gruppen. Altså det sociale. […] hun har i hvert fald ikke behov for at være med i sådan en sorggruppe. [Latter].” Kirsten fortæller ligeledes om en kollega, der bliver i gruppen for det sociale sammenhold: 36 Rabinow 1996. 37 LeBesco 2010, s. 75. 110
Page 1 and 2:
Nr. 2 / December 2011 Astrid Pernil
Page 3 and 4:
KulturstuDier, Nr. 2, December 2011
Page 5 and 6:
Anne Leonora Blaakilde og Astrid Pe
Page 7 and 8:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 KrObjekt
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 En KrObje
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 Insulin s
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Insulin s
Page 67 and 68: Maja Schøler og Lene Otto Maja Sch
Page 69 and 70: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Mænd og
Page 91 and 92: Brigitte Dragsted, Mette Marie Kris
Page 93 and 94: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Bevægels
Page 107: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Bevægels
Page 119 and 120: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Kroppe i
Page 141 and 142: Kristofer Hansson Kristofer Hansson
Page 143 and 144: Kulturstudier Nr. 2, 2011 The recon
Page 157 and 158: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Kroppens
Page 159 and 160:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 Kroppens
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
AnMELDELsEr Birgit Vorre: Boligen i
Page 179 and 180:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 Anmeldels
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187:
Ex monografi: Mikkelsen, Hans 1996:
show all

Læs hele tidsskriftet (PDF) - Kulturstudier

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?