Læs hele tidsskriftet (PDF) - Kulturstudier

More documents

Recommendations

Info

Kulturstudier Nr. 2, 2011 Insulin som trickster 5/23 Fig. 1. Informanten Kitts oversigt over hendes diabetespleje. Alle tal skrives ned og sammenlignes over tid. Foto: Forfatteren. plinering, inspireret af Michel Foucault. 11 Subjektet anskues her som historisk fremkommet. Det subjektiveres, reguleres og disciplineres igennem en abstrakt magt. Magten er en form for blik, der gennemtrænger kroppen, og medicinen er en central del af dette blik. Det medicinske blik påvirker vores måde at forstå kroppen som objekt på. 12 Gennem biopolitikkens disciplinering bliver kroppen til en omstridt størrelse. 13 Den skal beskyttes gennem subjektets sunde liv. 14 Kroppen er ikke en afsondret enhed. Den stopper ikke ved fingerspidserne eller huden, men er en del af sine omgivelser. Den er ikke stabil. Den ses på nye måder, indgår i nye og gamle praksisser og har mange forskellige dybder og agenter i sig. Den er en dyb krop, idet den kan rumme ting under overfladen, der ikke er umiddelbart tilgængelige. Netop denne dybe krop er central for biomedicinen 11 Fransk filosof (1926-1984). 12 Foucault 1973. 13 Biopolitikken er den form for politik, der beskæftiger sig med, hvordan befolkningen lever livet. Ifølge Foucault praktiseres dette fx igennem fokus på sundhed og statistikker (Foucault 1994, s.73). Medicinen og biologien, som de praktiseres i dag, må ses som dele af biopolitikken. 14 Foucault 1994, s.71. 49
Kulturstudier Nr. 2, 2011 Insulin som trickster 6/23 som vidensfelt, da livet her forklares som et resultat af de processer, der foregår i kroppens dybder. 15 Nogle diabetikere erkender i forbindelse med diabetesdiagnosen for første gang i deres liv kroppens og livets skrøbelighed. Diagnosen bliver til et møde med døden og forgængeligheden. De fleste mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv at være patienter. De gennemgår en overgangsfase ved indlæggelsen; skifter tøj, får armbånd med navn og cpr-nummer på og får eventuelt indlagt et drop. Med indlæggelsen bliver man til patient, der skal kunne udpeges, beskyttes og kontrolleres. Diabetikeren er ikke konstant indlagt, men er underlagt en konstant livsstilsregulering, som vedkommende selv skal tage ansvar for. Man skal komme til tjek hver tredje måned og stilles her til ansvar for, hvordan man har klaret det i de tre foregående måneder. Man er patient i ens hverdag og virke. Ens patientarmbånd er usynligt, men det er der: ”På en eller anden måde er det offentligt. Jeg kan aldrig have det for mig selv. Alle har en holdning til diabetes (…) Det irriterer mig når alle hele tiden skal være med til at bestemme. Jeg er ikke længere bare Pia, men diabetikeren Pia.” (Pia) Patientliggørelsen er konstant for type 2 diabetikeren Pia. Type 2 diabetes, som den fremstilles af lægen for den diagnosticerede patient, er irreversibel nedsat insulinfølsomhed. I patientens praksis er type 2 diabetes lig med blodsukkermålinger, insulinindsprøjtninger, kontrol af kost og motion samt konstant balancering mellem nutidige og fremtidige risici. Hvor biomedicinen fokuserer på kroppens dysfunktionelle dybder, er patientens umiddelbare oplevelse af sygdommen forbundet til de ydre kropslige sygdomspraksisser og patientens forhåbninger til livet. Insulinen som trickster: Et analytisk greb Igennem mine interviews med diabetesspecialister i sundhedssystemet samt tidligere konsulentarbejde for insulinindustrien havde jeg dannet mig et indtryk af insulin som en problematisk medicin. I løbet af mit feltarbejde blandt diabetikere ændrede dette indtryk af insulin sig. Mange af mine informanter, som enten er på insulin eller forholder sig til en fremtid med insulin, opfatter insulinen som farligere for deres helbred end diabetes. Med andre ord: I deres daglige diabetespraksis frygter de medicinen mere end selve sygdommen. Insulin er et komplekst og mangesidet hormon, der bærer på mange betydninger og en lang historie. I mine informanters opfattelse af insulin kendetegnes det 15 Biomedicinen bruges igennem artiklen om den praksis og det vidensfelt der forbinder viden om livet, biologi, med lægekunsten, medicin. 50
Page 1 and 2: Nr. 2 / December 2011 Astrid Pernil
Page 3 and 4: KulturstuDier, Nr. 2, December 2011
Page 5 and 6: Anne Leonora Blaakilde og Astrid Pe
Page 7 and 8: Kulturstudier Nr. 2, 2011 KrObjekt
Page 13 and 14: Kulturstudier Nr. 2, 2011 En KrObje
Page 45 and 46: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Insulin s
Page 47: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Insulin s
Page 67 and 68: Maja Schøler og Lene Otto Maja Sch
Page 69 and 70: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Mænd og
Page 91 and 92: Brigitte Dragsted, Mette Marie Kris
Page 93 and 94: Kulturstudier Nr. 2, 2011 Bevægels
Page 99 and 100:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 Bevægels
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 Kroppe i
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Kristofer Hansson Kristofer Hansson
Page 143 and 144:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 The recon
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 Kroppens
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
AnMELDELsEr Birgit Vorre: Boligen i
Page 179 and 180:
Kulturstudier Nr. 2, 2011 Anmeldels
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187:
Ex monografi: Mikkelsen, Hans 1996:
show all

Læs hele tidsskriftet (PDF) - Kulturstudier

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?