Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg Nr. 2 - december 2010

Recommendations

Info

Årets sommerudflugt gik i år til Lammefjorden, som har sin helt egen historie. Første besøg gik til Bøje Skytte, som både driver en konventionel og en økologisk bedrift. Herefter kørte vi over til Karsten Andersen via en af hans løgmarker, hvor Peter Hartvig har et ukrudtsforsøg liggende. Bøje Skytte tog imod på Brogaard, som er den konventionelle bedrift, mens naboejendommen Stubberupholm er økologisk. Brogaard Brogaard bliver kørt med to afdelinger: Mark og pakkeri. Der er seks ansatte begge steder, i pakkeriet dog kun om vinteren. Her bli- 18 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 S O M M E R U D F L U G T E N 2 0 1 0 Sommerudflugten 2010 Årets sommerudflugt gik til Lammefjorden, hvor godt 50 interesserede fik et godt indblik i de specielle produktionsbetingelser – både ved konventionel og økologisk drift – hos Bøje Skytte og Karsten Andersen. TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN SFN@VFL.DK ver der årligt pakket mellem 1500 og 1800 tons pastinakker, persillerødder og rødbeder. Pastinakker og persillerødder bliver lageret i et par kølehuse på ejendommen, mens rødbederne bliver opbevaret i kuler, hvilket er det nemmeste. Som den eneste i Danmark producerer Bøje Skytte stikløg. De bliver opbevaret i containere med stålbund efter hollandsk system på et to år gammelt kølelager. Anlægget er avanceret og kan både tørre, køle og varmebehandle stikløgene med individuel styring af hver enkelt afdeling. Tidligere lå stikløgene i et planlager, hvilket gav problemer i milde vintre. – Jeg skulle tage en beslutning om at afvikle eller udvikle, fortæller Boye Skytte. – Og det er kedeligt at afvikle! Stikløgslageret er bygget så det kan bruges til andre ting. De 10 til 12 forskellige løgsorter bliver sorteret og pakket på et gammelt anlæg i nabohallen. Anlægget kører i seks til otte uger om året og bliver betjent af en gruppe på otte damer. Befugtningsanlæg god investering Et af kølehusene blev bygget for seks til syv år siden og kan indeholde 2500 ton. Inden da lejede DAMPMASKINE – Bøje Skytte fortæller om udvikling og brug af rækkedampmaskinen til de økologiske gulerødder. Boje Skytte sig ind forskellige steder, hvilket ikke altid var en god løsning. – Det var dårligt, meget dårligt, konstaterer Boye Skytte. – De har ikke styr på det, og temperaturen kunne godt svinge mellem 0 og 10° C. For bedre at kunne kontrollere de lejede lagre, investerede han i nogle små temperaturloggere, som kunne sende data og aflæses alle steder fra, et system han stærk vil anbefale andre at bruge. Sidste år investerede han i to befugtningsanlæg, et her og et på Stubberupholm. Erfaringerne fra første års brug var meget positive, men der skal ske enkelte mindre ændringer til kommende sæson. – Jeg har aldrig haft så god en kvalitet, fastslår Boye Skytte. – Svindet i de økologiske gulerødder er mindsket med 12 til 13 procent og derudover har jeg kunnet spare 10-15.000 kroner i strøm ved at forlænge »skorstenen«. Et andet lille fif fra Boye var, at leje en røgmaskine fra et diskotek, så man kan se, hvordan luftstrømmen er i kølerummet, og hvor der eventuelt skal ske små justeringer. Stubberupholm Til udsåning af stikløgene bruger Boye Skytte en lille ombygget Fiona, som sår på 11 rækker per bed og med 80 til 90 kilo udsæd per hektar. De fem stikløgsmarker er spredt over et stort areal for at øge produktionssikkerheden. Sidste år ombyggede de en udrangeret Kverneland kartoffeloptager til opsamling af stikløgene i containere, hvilket betyder, at nu kan én mand klare det job. Til de økologiske gulerødder har Boye købt en brugt rækkedampmaskine, som er under stadig ombygning og udvikling for at optimer driften. Dyrkningssystemet er også blevet tilpasset, idet de er gået fra 50 til 60 centimeter rækkeafstand, hvilket gav 20 procent
S O M M E R U D F L U G T E N 2 0 1 0 besparelse i kørsel og lugeomkostninger og med det samme udbytte. Dampmaskinen varmer jorden op til 80-85° C i fem til syv centimeters dybde. Fremkørselshastigheden er 200 til 250 meter i timen, og de kan således klare en hektar per dag. En udfordring har været at finde en GPS, der fungere ved så lav hastighed. Forbruget af vand er 8000 l vand og 600 liter diesel per hektar. Gulerødder på dampet jord spirer hurtigere frem, og toppen bliver kraftigere. De økologiske gulerødder bliver håndluget flere gange, men lugevognen bliver også anvendt i de konventionelle pastinakker. Der kan være 27 på lugevognen, som i dag er betjent af udenlandsk arbejdskraft. På vores vej rundt til markerne så vi blandt andet økologiske Ditta kartofler, konventionelle rødbeder og økologiske gulerødder. Sidste stop var en stikløgmark på 10 hektar. Ukrudtsforsøg Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg, har et udviklingsforsøg finansieret af Bayer CropScience lig- F A K T A Brogaard og Stubberupholm Brogaard, som drives konventionelt, og naboejendommen Stubberupholm, der drives økologisk, ligger ved Fårevejle på Lammefjorden. Bøje Skytte købte Brogaard i 1983 og har forpagtet Stubberupholm siden 2000. Markplan 2010, Brogaard: Afgrøde Hektar Pastinakker 30 Persillerødder 30 Rødbeder, div. 30 Stikløg 35 Korn I alt 330 Markplan 2010 Stubberupholm: Afgrøde, økologiske Hektar Gulerødder 7 Kartofler 20 Vårhvede, fremavl Vinterhvede, fremavl I alt 90 Ansatte: 6 faste og 6 i pakkeriet om vinteren. I sæsonen 20 lugere på Stubberupholm. Afsætning: Konventionelle grønsager via Gasa Nord Grønt, økologiske gulerødder via Søris, økologiske kartofler til Dansk Supermarked og stikløgene afsætter Weibulls i Sverige og ham selv. Er GlobalGAP certificeret. Læs mere på www.brogaarden.com. gende i en af Carsten Andersens løgmarker. I marken er der ikke meget ukrudt, så her er der mere tale om et tålsomhedsforsøg, mens et tilsvarende forsøg hos Claus Hunsballe giver flere ukrudtsmæssige udfordringer. Formålet er at finde muligheder, som kan blive aktuelle over nogle år som alternativer til Totril, der sandsynligvis forsvinder. Forsøgsplanen er et kompromis mellem praksis i Skandinavien og Sydeuropa: Tidlige sprøjtninger, lave doseringer og mange sprøjtninger kontra høje doseringer og få sprøjtninger – en til to gange. Et af de afprøvede midler er bromoxynil (Buctril), som er et søsterprodukt til ioxynil (Totril). Midlet kan stort set det samme, men er mere aggressiv overfor løgene. I de valgte strategier i forsøget, hvor midlet er afprøvet alene og i blanding med Fenix, er løgene tydeligvis trykket af behandlingen. De afprøvede doseringer med Betanal Power (phenmedipham + desmedipham) var også for høje og specielt i tankblanding med Fenix. I et forsøgsled, hvor man først kører, når løgenes første blivende blad er fire til seks centimeter, kan man ikke kontrollere ukrudtet. Et nyt blandingsprodukt fra Bayer, som blandt andet indeholder aclonifen (Fenix), ser meget spændende ud. Problemet er, at det ikke vil kunne godkendes i Brug for storkasser i 2011? Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 19
Page 1 and 2: Udgivet af Avlerforeningen af Dansk
Page 3 and 4: DANSK LØGAVL Nr. 2 - dec. 2010 - 5
Page 5 and 6: dyr, at avlerne er nød til at spar
Page 7 and 8: PROFESSIONELLE SORTER TIL PROFESSIO
Page 9 and 10: nen i stor skala, og sortimentet er
Page 11 and 12: fjerdedel af de 2.000 hektar, der b
Page 13 and 14: Ukrudtsmidler til løg Efter en god
Page 15 and 16: Peter Hartvig anbefalede, at de for
Page 17: Armstrong F1 • Middelsen Rijnsbur
Page 21 and 22: S O M M E R U D F L U G T E N 2 0 1
Page 23 and 24: frilægningen skulle i gang, løb m
Page 25 and 26: Svensk løgavl i fare Kemikalieinsp
Page 27 and 28: CTF-løgprojekt fra Tasmanien Et CT
Page 29 and 30: Nyt fra SeedCom: Sygdomsresistens i
Page 31 and 32: Firmamedlemmer i Avlerforeningen af

Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg Nr. 2 - december 2010

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?