Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg Nr. 2 - december 2010

Recommendations

Info

Euronion 2010 Det er aldrig sket tidligere, at så stor en del af den europæiske løghøst ikke har været bragt i hus, når det årlige Euronionmøde har været afholdt. Fra Holland forlød det, at kun 60 procent af høsten var i hus midt i oktober, og i alle de andre deltagende lande lå der stadig mellem 10 og 30 procent tilbage i markerne. TEKST OG FOTO: PEDER KROGSGÅRD GARTNERIRÅDGIVNINGEN PKL@VFL.DK Årets Euronionmøde foregik den 13.-15. oktober i England, nærmere bestemt i Luton. Ud over England var der deltagelse fra Holland, Tyskland, Frankrig, Spanien, Polen og os fra Danmark. I de enkelte landes præsentationer var det gennemgående tema ud over de vanskelige vejrforhold en række spørgsmål: Hvad sker der med prisen? Tør vi tro på, at det »høje prisniveau« holder? Hvad sker der efter nytår? Sikkert er det, at Østeuropa og Rusland ikke har løg nok, og hvis de køber, de løg de mangler, vil der blive mangel på løg i hele Europa. Derfor kan der forventes højere priser for især store løg af god kvalitet. Våd og ukrudtsfyldt løgmark i Holland. Foto: Euronion. 4 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 Tabel 1. Løgproduktionen i EU (i 1.000 tons). EU-15 er total for de gamle EU-lande. EU-10 er total for de nye EU-lande. EU-25 er summen for de to grupper. 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 *) EU-15 Udvalgte lande: 4.462 4.015 3.774 4.038 4.232 4.367 4.125 Holland 1.100 945 780 930 1.020 1.070 1.000 Spanien 1.084 1.113 1.151 1.190 1.168 1.234 1.140 Tyskland 426 365 337 378 408 433 405 Frankrig 457 348 317 361 325 356 328 UK 494 412 347 364 442 398 391 Danmark 66 59 51 58 70 59 57 Østrig 113 100 96 94 119 135 129 EU-10 Udvalgte lande: 1.151 907 795 924 803 886 717 Polen 866 714 590 752 618 708 560 Tjekkiet 64 47 36 29 45 46 42 Ungarn 131 64 95 63 60 50 40 EU-25 *) Forventet 5.613 4.922 4.569 4.930 5.035 5.253 4.842 I skrivende stund medio november mangler avlere over hele Europa stadig at få op til to procent af løghøsten i hus! Og fra Holland og Tyskland meldes om stort svind ved sortering. Årets konklusioner • Løgproduktion 2010 i EU-25 anslås at nå op på 4.842.000 t, 7,8 procent mindre end i 2009 (tabel 1). • I Rusland forventes et meget lavt udbytte på grund af tørke. Der forventes kun at være 1.263.000 ton til rådighed mod 1.602.000 ton i 2009, altså en nedgang på 21 procent. • Især i Holland og Polen, men også i England og Spanien, er de meget bekymrede for lagerholdbarheden efter de meget våde høstforhold. Mange løg har stået under vand i kortere eller længere perioder. • Der er overhovedet ikke tvivl om, at størrelsen af løgene er meget mindre end normalt. I Holland er 60 procent af løgene < 60 millimeter. • Generelt dårligere skalkvalitet og farve. • Sent og koldt forår i hele Europa. • Tør og varm juli der betød, at nogle løg indhentede noget af det tabte fra foråret, men samtidig betød stressede løg på grund af for lille vandoptagelse. Især fra Tyskland blev der vist, at det giver halsløg, og løg der bliver ved at gro efter høst. • Ikke de store problemer med ukrudtsbekæmpelsen i foråret, men sen nyfremspiring gav alligevel ukrudtsfyldte arealer ved høst, forværret af den sene høst. • Meget regnfuld august og september og forventet dårlig effekt af antergonbehandlingerne og vanskelige høstvilkår. I England havde de haft den koldeste august siden 1933 og den 3. vådeste nogen sinde. Ny teknologi til ukrudtsbekæmpelse. Også i England arbejder man med »robotukrudtsbekæmpelse«, blandt andet er Garfords lugerobot Robocrop InRow udviklet i England og er allerede købt af danske gartnere. Konsulent Nick Tillet fortalte i sit indlæg, at man er bange for restriktioner på brugen af plantebeskyttelsesmidler, og at plantebeskyttelsen på sigt også kan blive så
dyr, at avlerne er nød til at spare på midlerne og supplere med mekanisk bekæmpelse. Et andet tiltag, som ikke er så langt fremme, er punktsprøjtning, det vil sige at sensorer registrerer, hvor der er ukrudtsplanter, hvorefter en dyse giver et målrettet sprøjt lige på denne. De bedste resultater med punktsprøjtning i løg er opnået ved bekæmpelse af kartofler med Roundup, men også selektive midler kan bekæmpe tokimbladede ukrudtsarter ved visionsbestemt punktsprøjtning. Der skal bruges store dråber, og der kan p.t. ikke køres mere end 5 kilometer i timen. Der bliver også arbejdet med lagre ukrudtskortet ved hjælp af GPS. Pesticider Klaus Paaske, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet, fremlagde en opgørelse over nye godkendelser og mistede midler til anvendelse i løg i deltagerlandene. I Danmark har vi mistet mancozeb og ikke fået nogen nye godkendelser. Boxer fik off-label godkendelse sidste år. Tyskland har fået Antergon (maleinhydrazid) godkendt, og det er nu godkendt i alle landende undtagen Polen. Ethylen er kun godkendt i Holland og er under afprøvning i Tyskland og England. Stængelnematoder i løg Nematoder i løg er et stigende problem i England, fortalte konsulent David Norman. Nematoderne (Ditylenchus dipsaci) har mange værter både blandt kulturafgrøderne (bønner, lucerne, ærter, gulerødder, roer, havre, løg, porre, narcisser, jordbær, og kartofler) og blandt ukrudtsarterne (fuglegræs, burresnerre, pileurt, kamille, ærenpris, havre og snerle). I mangel af Tabel 2. Spirehæmmende midler. værtsplanter kan nematoderne ligge i dvale i helt op til 30 år. På grund af det stigende problem er der lavet forsøg med at finde den bedste måde at udtage jordprøver ved hjælp af GPS-stikprøver for at øge sikkerheden i risikovurderingen. Det har vist sig, at der skal tages mindst 25 prøver per hektar for at give en brugbar risikovurdering. Pneumatisk prøvetagning giver mere sikkert resultat og et højere niveau af nematoder end hånd prøvetagning. Aktivstof Anvendelse UK F ES Land NL DE PL DK Ethylen på lager Spirehæmning • (•) Maleinhydrazid (Antergon) Spirehæmning • • • • • • THE LAKES FARM – Alastair Findlay og sønnenWilliam, der er medejer af virksomheden, fortæller om lageret. Der er taget jordprøver på 7.000 hektar i England, og heraf er de 140 hektar (2 pct.) fundet uegnet til løgdyrkning. Næste step er at udvikle metoder til bestemmelse af andre fritlevende nematoder for eksempel Pratylenchus spp. (ødelægger rødderne), Tylenchorhynchus spp. (væksthæmmende), Helicotylenchus spp. (spiralnematoder) og Meloidogyne spp. (rodgallenematoder). Sidstnævnte er mere aktuelle i Danmark. Problemet er, at skadetærskelniveauet ikke er defineret, så prøverne siger ikke noget. Der vil også blive igangsat forsøg med bekæmpelse af nematoderne med nematocider og biopesticider. The Lakes Farm Udover selve mødet var der også Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 5
Page 1 and 2: Udgivet af Avlerforeningen af Dansk
Page 3: DANSK LØGAVL Nr. 2 - dec. 2010 - 5
Page 7 and 8: PROFESSIONELLE SORTER TIL PROFESSIO
Page 9 and 10: nen i stor skala, og sortimentet er
Page 11 and 12: fjerdedel af de 2.000 hektar, der b
Page 13 and 14: Ukrudtsmidler til løg Efter en god
Page 15 and 16: Peter Hartvig anbefalede, at de for
Page 17 and 18: Armstrong F1 • Middelsen Rijnsbur
Page 19 and 20: S O M M E R U D F L U G T E N 2 0 1
Page 21 and 22: S O M M E R U D F L U G T E N 2 0 1
Page 23 and 24: frilægningen skulle i gang, løb m
Page 25 and 26: Svensk løgavl i fare Kemikalieinsp
Page 27 and 28: CTF-løgprojekt fra Tasmanien Et CT
Page 29 and 30: Nyt fra SeedCom: Sygdomsresistens i
Page 31 and 32: Firmamedlemmer i Avlerforeningen af

Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg Nr. 2 - december 2010

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?