Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg Nr. 2 - december 2010

Recommendations

Info

20 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 S O M M E R U D F L U G T E N 2 0 1 0 HÅNDLUGNING – 20 lugere i gang med at håndeluge de økologiske gulerødder. Redskabet bliver også anvendt i de konventionelle pastinakker. Danmark i de afprøvede doseringer. Peter Hartvig håber dog på, at det vil være muligt at få midlet godkendt i en meget lav dosering. Peter Hartvigs konklusioner var følgende: • Det bliver svært at undvære Totril i de tidlige sprøjtninger. • Sprøjtning med ukrudtsmidler giver 10 til 15 procent udbyttetab i forhold til håndlugning: »Det koster hver gang vi kører!« Præget af starten I løgmarken med forsøget var der meget stor forskel på løgenes størrelse. De største havde fem til seks blade, ja op til syv blade, men samtidig var der alt for mange løg med kun tre blade. Den store forskel i løgenes udvikling kunne findes i løgmarker hos mange løgavlere i Danmark. Årsagen skal findes i det meget kolde forår. De løg, der spirede lidt langsomt eller af anden årsag ikke kom med fra start, blev sat endnu mere tilbage i løbet af maj og juni måned. – Hvis vi ikke får lidt medvind i form af stabile høje temperaturer og en passende mængde nedbør, så bli- STIKLØG – Peder Krogsgård og Kirsten Friis undersøger små stikløgplanter. Marken er noget gul på grund af meget nedbør og lille kvælstoftilførsel. ver udbyttet for lille i marken, konstaterer Karsten Andersen. Karsten bruger polyammoniummonofosfat som startgødning til sine løg, idet den ikke svider. Gødningen bliver sprøjtet direkte ned i sårillen. Derudover får såløgene 20 ton gylle, der suppleres med NK-gødning. I alt giver han 140 kilo N. Fjordgrønt De senere år har været noget tumultagtige for Karsten Andersen, hvilket gårdspladsen også bar lidt præg af. Karsten har drevet ejendommen sammen med sin far, men samarbejdet fungerede ikke, og han overtog den i 2007. Produktionen er femdoblet siden 2003. En ildebrand for to år siden ødelagde et 1200 kvadratmeter stort køle- og sorterhus, og siden da har Karsten ligget i nybyggeri, som udover et nyt kølehus også har omfattet et maskinhus. Byggeriet har taget meget længere tid end forventet, og der er stadigvæk lidt småting tilbage. – Jeg lider af den sygdom, der hedder, »at hvis der ikke er noget at lave i 14 dage, så starter jeg et nyt projekt«, griner Karsten Andersen, som også lige har nået at få sat et nyt haveprojekt i gang. I markerne anvender Karsten GPS, og i år er han startet op med faste kørespor på 3,30 meter. Så strategien, når der skal købes nye maskiner, er, at maskinerne skal være 3,30 meter. F A K T A Fjordgrønt Karsten Andersen, som er tredje generation på ejendommen, overtog den efter sin far i 2007. Fjordgrønt er på 165 hektar, derudover bliver der forpagtet og byttet jord, så det samlede areal er 234 hektar. Markplan 2010: Afgrøde Hektar Gulerødder 31 Spisekartofler 108 Rødkål 14 Såløg 69 Juletræer 2,7 Majs t. modenhed 4 Vårbyg 2,5 Udyrket 2,5 I alt 234 Ansatte: 6-7 faste og op til 12 løse. Afsætning: Rødkål leveres til Beauvais, løg og gulerødder afsættes via Gasa Nord Grønt, mens kartoflerne afsættes forskellige stedet, bl.a. til G- Kartofler. Er GlobalGAP certificeret. Læs mere på www.fjordgrønt.dk.
S O M M E R U D F L U G T E N 2 0 1 0 FOR MEGET – Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg, gav en orientering om et udviklingsukrudtsforsøg, hvor nogle af midlerne havde været for hårde ved løgene, hvilket tydeligt kan ses på fotoet. For første gang bliver gulerødderne dyrket på kamme efter hollandsk model. Kammene er sat op med en Forigo kamformer. Teoretisk set skulle rødderne blive længere og mere lige, og risikoen for at gulerødderne drukner, hvis der falder 100 millimeter på kort tid, er mindre. Kammene er sat op om foråret, men Karsten overvejer at prøve at sætte dem op om efteråret. – Kamdyrkningen hænger også sammen med »sygdommen«, jeg har med at prøve noget nyt, forklarer Karsten Andersen. – Det er lidt for sjov og lidt for alvor. Kamformeren bruges også til løgene. Stennedlægningseffekten er ikke imponerende på Lammefjordens sandjorder. I sorterhallen er der et anlæg, som både kan sortere kartofler og løg. Der er en optisk sorterer, men den duer ikke til løg og er kun nogenlunde til kartofler. Karsten tror, at den måske er mere velegnet til runde kartofler i forhold til de aflange aspargeskartofler. På løgkølelageret er der plads til 1800 kasser à 1400 kilo løg. Der var stor interesse og spørgelyst omkring indretning og drift, og diskussionen blev hurtigt meget teknisk. Karsten satser på at sorter og pakke kartoflerne først, for så bagefter at gå i gang med løgene. Derfor opbevares alle løg på kølelager og sælges sidst på sæsonen i april-juni. Avlerforeningen af Danske Spiseløg vil gerne sige tak til besøgsværterne Bøje Skytte, Brogaard og Stubberupholm og Karsten Andersen, Fjordgrønt, samt til Seminis ved Ivan Brendstrup, som var vært ved frokosten på Bothwell. Høst vores erfaring Syngenta frø giver løg af 1. klasses sortering, med højt nettoudbytte efter langtidslagring - giver dig ro i sindet. Motion nyhed – Sort med højt udbytte og fantastiske lageregenskaber. Høj fasthed og kvalitet Wellington er dokumenteret som en af de mest fremragende lagersorter. Med ideel fasthed efter langtidslagring Vision den tidligste sort med højt nettoudbytte og tillige rigtigt gode lageregenskaber! Sunskin har fremragende modstandsdygtighed mod dannelse af dobbeltløg, en god rund form og optimal skalkvalitet Napoleon meget opret, mørkegrønne blade, højt udbytte og tidlig vækstkraft Mere information fra Syngenta · henrik.pedersen@syngenta.dk · www.syngenta.dk Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 21
Page 1 and 2: Udgivet af Avlerforeningen af Dansk
Page 3 and 4: DANSK LØGAVL Nr. 2 - dec. 2010 - 5
Page 5 and 6: dyr, at avlerne er nød til at spar
Page 7 and 8: PROFESSIONELLE SORTER TIL PROFESSIO
Page 9 and 10: nen i stor skala, og sortimentet er
Page 11 and 12: fjerdedel af de 2.000 hektar, der b
Page 13 and 14: Ukrudtsmidler til løg Efter en god
Page 15 and 16: Peter Hartvig anbefalede, at de for
Page 17 and 18: Armstrong F1 • Middelsen Rijnsbur
Page 19: S O M M E R U D F L U G T E N 2 0 1
Page 23 and 24: frilægningen skulle i gang, løb m
Page 25 and 26: Svensk løgavl i fare Kemikalieinsp
Page 27 and 28: CTF-løgprojekt fra Tasmanien Et CT
Page 29 and 30: Nyt fra SeedCom: Sygdomsresistens i
Page 31 and 32: Firmamedlemmer i Avlerforeningen af

Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg Nr. 2 - december 2010

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?