AMS og hygiejne

More documents

Recommendations

Info

Danske Kvægfagdyrlægers Forenings Årsmøde 2007 Hindsgavl Slot celletal og mastitisbehandlinger kan dog henføres til indkøringsvanskeligheder, herunder tekniske problemer (Forskningscenter Foulum Intern rapport nr. 230 dec. 2005). Kimtallet er signifikant højere efter overgangen til AMS. Stigningen i besætningernes kimtal kan skyldes systemtekniske faktorer, varierende renhedsgrader af yver og patter, utilstrækkelig rengøring af patter, en mere kompliceret vask af anlægget samt ændret nedkølingsprocedure pga. malkning hele døgnet (Per Justesen & Flemming Skjøth, 2003). Kimtallet er tillige, sammen med andre parametre, der påvirker mælkens kvalitet, afhængig af antal hovedvask, der køres i AMS systemet dagligt. I en undersøgelse blev to kontra tre hovedvask pr. døgn sammenlignet i 13 besætninger med AMS (Landbrugsinfo nr.1363). I en periode på ni uger var systemet indstillet til to hovedvask pr. døgn og efterfølgende en periode på ni uger med 3 hovedvask pr. døgn. Resultatet af antal hovedvask i forhold til mælkens kvalitet kan ses i nedenstående tabel 1. Tabel 1: Antal hovedvask i forhold til mælkens kvalitet (Landbrugsinfo nr. 1363). Antal hovedvask pr. døgn 2 3 Mælkekvalitet Kimtal pr. ml. 13.000 10.000 Coliforme bakterier pr. ml. 173 13 Termoresistente bakterier pr. ml. 877 320 Psykotrofiske bakterier pr. ml. 1047 522 Frysepunkt, grader ÷0,520 ÷0,519 Ved malkeprocessen er der teoretisk set gode overførselsmuligheder af yverpatogener fra ko til ko. Når en inficeret ko er blevet malket, vil den indvendige overflade på malkeudstyret bære den aktuelle bakterie, hvad enten den kommer fra patteoverfladen eller mælken fra den pågældende ko. Når den næste ko derefter skal malkes, er risikoen for smitteoverførsel meget sandsynlig, med mindre bakterierne fjernes eller dræbes ved en sufficient vask. I konventionelle malkebesætninger er der mulighed for, at inficerede køer malkes til sidst. Den mulighed foreligger ikke i AMSbesætninger. I en hollandsk undersøgelse er Str. agalactiaes overlevelses-/vedhæftningsevne til malkeudstyrets indvendige overflade efter skylning/ desinfektion blevet undersøgt (H.J. Schuiling & F. Neijenhuis, 2004). Hver pattekop m. slange blev kontamineret med 10 ml suspension med Str. 6 agalactia ( 1, 34 ∗ 10 cfu / ml) . Skylning med koldt vand resulterede i en bakteriereduktion på 98,4%, medens skylning med en 2 % pereddikesyreopl. resulterede i en bakteriereduktion på 98,9 %. I samme undersøgelse blev Str. agalactias evne til at blive overført fra det kontaminerede malkeudstyr til en malkende kos yver og derefter etablere en yverinfektion. To kontaminerede pattekopper blev skyllet på sædvanligvis før påsætning på en ny ko, medens de 2 andre pattekopper ikke blev skyllet. På dag 1,1,2,3,5 og 7 blev alle kirtler undersøgt for celletal og patogener. Ingen af de 46 afprøvede køer viste tegn på signifikant celletalsstigning (fig.1), og der blev ikke fundet Str. agalactia i nogen af prøverne. Konklusionen af undersøgelsen var, at det ikke var muligt at skabe en ny infektion med Str. agalactia ved at malke med et kontamineret malkesæt, uanset om det blev skyllet eller ikke skyllet. AMS og hygiejne kvægfagdyrlægestuderende Karina Hertel, Nordthy Dyrlæger og Kjeld Jeppesen, Dyrlægegruppen Nordvest. Faneblad 12, side 2 af 7
Danske Kvægfagdyrlægers Forenings Årsmøde 2007 Hindsgavl Slot Fig.1: Udvikling af det somatiske celletal i mælk på køer malket med et skyllet/ikke-skyllet kontamineret malkesæt. Den blå kurve angiver celletalsudviklingen med det ikke skyllede malkesæt og den lilla kurve celletalsudviklingen med det skyllede malkesæt (H.J. Schuiling & F. Neijenhuis, 2004). AMS og rengøringssystemer Rengøringsprocedurerne i AMS-systemer kan opdeles i 3 funktioner; hovedvask, delvask og pattekoppeskyl (Schuiling et al., 2001). Hovedvask udføres 2-4 x dagligt og skal rengøre, vaske og desinficere hele systemet fra pattekopper til ventilen, der lukker mælk ud i tanken. Hovedvask er opdelt i 3 faser; før-skyl, vaske- og desinfektionscyklus og efterskyl. Førskyl fjerner evt. rester af mælk i systemet, således at disse ikke reagerer med efterfølgende desinfektionsmidler. Førskyl fungerer som en ”direkte-til-afløb proces” uden cirkulation i systemet. Selve vaske- og desinfektionscyklus kan udføres på 2 måder. Dels som en direkte-til-afløb proces med varmt vand over 95 grader, og dels som en cirkulationsvask med vandtemperatur på 45-85 grader. Førstnævnte kræver rengøringsmiddel og kontakt med minimum 77 grader vand i alle dele af systemet i minimum 2 minutter. Cirkulationsvask kræver både rengøringsmiddel og desinfektionsmiddel og kontakt med alle dele af systemet i minimum 5 minutter for at opnå tilstrækkelig desinfektion. Ved afslutning af cirkulationsvasken skal vaskevandets temperatur minimum være 40 grader (Schuiling et al, 2001). Hele rengøringsproceduren afsluttes med et efterskyl direkte-til-afløb. Efterskyl skal fjerne evt. rester af rengøringsmidler fra systemet. Delvasken har til formål at fjerne mælkerester i forbindelse med malkning af en ko med tilbageholdelse, råmælk eller celletalsko. Den del af systemet, der transporterer mælken til separation, skylles igennem. Proceduren kan foregå enten som en direkte-til-afløb proces eller som cirkulation afhængig af AMS fabrikat. Der anvendes ingen form for rengøringsmiddel til denne proces. Denne form for skyl anvendes også, hvis systemet har stået stille i en periode, 20-60 minutter afhængig af fabrikat, for at undgå udtørring af mælk i systemet og evt. bakterievækst i mælkerester, der ikke køles ned. Pattekoppeskyl skal fjerne mælkerester og reducere risikoen for overførsel af patogener fra ko til ko. I alle systemer fungerer dette skyl som en direkte-til-afløb proces, og denne udføres efter hver malkning. I de fleste systemer fungerer dette med koldt eller lunkent vand. Kun et enkelt system kører med tilsætning af desinfektionsmiddel til denne proces. Sidste nye tiltag er Lely, der på de nyeste AMS-systemer kører med dampdesinfektion af pattekopperne mellem hver ko (www.Lely.dk). Hvis der anvendes koldt eller lunkent vand, skal berøringstiden ved skyl være 5 minutter for at opnå en effektiv desinfektion af pattekopperne (Schuiling et al. 2001). Det er muligt at montere en lille varmtvandsbeholder (fig. 2) umiddelbart på robotten, således at pattekopperne kan skylles med 80grader varmt vand mellem hver malkning, og derved mindskes kravet til berøringstiden, og der opnås en bedre desinfektion af pattekopperne mellem hver ko. Anslået pris inkl. arbejdsløn 5000,- pr. robot. AMS og hygiejne kvægfagdyrlægestuderende Karina Hertel, Nordthy Dyrlæger og Kjeld Jeppesen, Dyrlægegruppen Nordvest. Faneblad 12, side 3 af 7
Page 1: AMS og hygiejne Danske Kvægfagdyrl
Page 5 and 6: Vinterhalvår Figur 3 Figur 4 Antal
Page 7: Danske Kvægfagdyrlægers Forenings

AMS og hygiejne

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?