Dragtjournalen - årg. 6 Nr. 8 2012 (PDF - 2,9mb) - Dragter i Danmark

har haft kendskab til romersk dragtskik og tekstilproduktion. Der er ikke tale om importerede
romerske tekstiler. Derimod kan der være tale om inspiration fra romerske dragter med lodrette
striber. Men tekstilerne fra de jyske fund er tilpasset hjemlige håndværkstraditioner og produktionsmetoder.
Hammerum-pigens grav er noget særligt på grund af de usædvanlige bevaringsforhold, som
også har gjort det muligt at lave en rekonstruktion af kjolen, (fig. 17). Det kunne under fremgravningen
konstateres, at de rødbrune tråde i kjolen var langt bedre bevaret end de lyse tråde.
Derfor havde vi den teori, at indfarvningen af det rødbrune garn også havde haft en konserverende
effekt. Men farveanalyser og de øvrige naturvidenskabelige analyser har indtil nu ikke
kunnet bekræfte denne teori - og heller ikke give nogen anden forklaring på, hvorfor kjolen er
bevaret, og hvorfor de gode bevaringsforhold kun gælder for Hammerum-pigens grav og ikke
for resten af gravpladsen.
Hvis tekstilerne ikke var bevaret, havde vi i Hammerum-pigens grav kun fundet tre ukarakteristiske
potteskår og en dårligt bevaret dragtnål, og ud fra en almindelig betragtning ville vi
betegne det som en fattig grav. Det var uden tvivl almindeligt, at man blev begravet med tøj
på, men normalt er der kun bevaret fragmenter af dragten, for eksempel hvis tekstilet har ligget
i direkte kontakt med metalgenstande. Det er derfor vanskeligt at vurdere, om omfanget af
tekstiler i Hammerum-pigens grav var det normale. Der er undersøgelser i gang af de lidt ældre
tekstiler fra gravene på Lønne Hede. Det bliver spændende at se, hvordan disse fund og Hammerum-pigens
tekstiler kan supplere hinanden.
Vi kan konstatere, at Hammerum-pigen blev begravet med en dragt, der bestod af tre dele i
forskellige mønstre og tilsyneladende af god kvalitet. Det er tidskrævende at fremstille tekstiler,
og Ulla Mannering påpeger, at Hammerum-pigens grav ud fra et dragtperspektiv er særdeles
veludstyret. 26
Litteratur
Bender Jørgensen, Lise: Cloth of the Roman Iron Age in Denmark. Acta Archaeologica Vol. 50,
1979. 1980, s. 1-60.
Bennike, Pia: Menneskene i: Hvass, Steen & Storgaard, Birger (red.): Da klinger i muld… 25
års arkæologi i Danmark. Aarhus. 1993, s. 34-9.
Enevold, Reneé: Hvad dragten gemte. Skalk. 2011, nr. 3, s. 27-30.
Kjerulff, Anne-Kathrine og Knudsen, Lise Ræder: Udgravning og konservering af Hammerumpigen.
Midtjyske fortællinger. Museum Midtjylland. Herning. 2010, s. 115-20.
Mannering, Ulla: Dragt og design i romersk jernalder på Herningegnen. Midtjyske fortællinger.
Museum Midtjylland. Herning. 2011, s. 87-102.
Mannering, Ulla, Knudsen, Lise Ræder og Rostholm, Hans: Pigen fra Hammerum. Skalk.2010,
nr. 5, s. 3-8.
Munksgaard, Elisabeth: Oldtidsdragter. Nationalmuseet. 1974.
Nordquist, Jørgen & Ørsnes, Dorthe: Pige i blåt. Skalk 1971, nr. 3, s. 9-15.
Olesen, Martin Winther og Rostholm, Hans: Guld fra Tjørring. FRAM (Fra Ringkøbing Amts
Museer). Holstebro, 2004, s. 9-27.
Rostholm, Hans: Fund fra Tornebuskehøj i Hammerum. Midtjyske fortællinger. Herning Museum.
Herning. 2008, s. 127-46.
Rostholm, Hans: Hammerum-pigens findested. Midtjyske fortællinger. Museum Midtjylland.
Herning. 2010, s. 103-14.
Rostholm, Hans: Nyt om Hammerum-pigen. Naturvidenskabelige undersøgelser i 2010 og
2011. Midtjyske fortællinger. Museum Midtjylland. Herning. 2011, s. 103-18.
26 Mannering: 2011, s. 95
15