Dragtjournalen - årg. 6 Nr. 8 2012 (PDF - 2,9mb) - Dragter i Danmark

Kanal 34. Sofus Østergård gjorde studier i Dansk Folkemuseums samling af originale dragter.
Men her er ikke nævnt, hvilke dragter det drejede sig om. Det var meningen, at de skulle
blive til en bog, men den er aldrig udkommet. Imidlertid findes der nogle billeder på det Kgl.
Bibliotek i en fotoserie, taget af fotograf Peter Elfelt, både fra 1905 med dragter, fra 1906 med
hovedtøjer og igen 1908 med dragter, optaget i forbindelse med den store børnehjælpsdag i
København 1905. I dette arbejde var også Foreningen til Folkedansens Fremme med.
Dragterne på frisen er genkendelige fra Fyn - Lyø - Drejø, som sidder på indgangsvæggen.
Fra venstre sides væg ses Røsnæs - Samsø - Møllerkonen fra Langeland - Hedebo - Skovserne
og øvrige sjællandske dragter med Amager-dragterne i centrum, derefter en Bornholmerkvinde
i ”På sig bundet” samt genkendelige dragter, der nu er i Nationalmuseets samlinger. En af disse
kom fra Kirke Helsinge og har tilhørt ugifte Johanne Larsdatter f. 1805. Dragten har mus. nr.
157/1930, men må være indkommet til Nationalmuseet omkring 1895-96. En dragt, som mange
folkedansere har kopieret.
På vinduessidens ene smalle vægfelt er der en mølle og nogle høns. På modsatte vægfelt ses
et fyrtårn, som sikkert skal føre os til Skagen, hvor der straks over dørkarmen ligger en lille
grønlænder med det danske flag i hånden og ved siden har en grønlænderhund.
Herefter følger en Skagen-fisker, en fløjtespiller i stunthoser. En Læsø festdragt med barn ved
hånden i hverdagsdragt, samt en islandsk dame i kirkedragt, som blev konstrueret i 1860’erne
af kunstneren Sigurdur Gudmundsson. Herefter jyske dragter, i midten en Molsdragt der har
sin egen historie. Dette motiv blev malet i 1903 af Claudia Oxholm med moderen Henny i
dragten som model. Dragten blev dengang lånt af Ane Vikær, Fuglesø på Mols. Foreningen
til Folkedansens Fremme havde den til låns i 1905 for at beskrive den. I 1939 overgik samme
dragt til Nationalmuseet fra Claudia Oxholm (familie til Inge Møller, et tidligere medlem i en
folkedanserforening).
Sceneriet fortsætter med jyske dragter og en enkelt Anholt-pige, (den eneste der vender
ryggen til, grundet et foto i Nationalmuseets billedarkiv af samme dragt). Den allersidste
ende af guirlanden holdes af en kvinde i Alsingerdragt. (Sønderjylland var ikke dansk på
F ig. 6:.
Frisens midterparti har en samling figurer i Amager-dragter, Midtsjællandske-dragter samt en figur
i Nordfalsters dragt. Tillige blomsterkurv, høstrive og fortsættelsen af guirlanden. Forlægget til de 77
dragter, som freskoen består af, stod Foreningen til Folkedansens Fremme i 1905 model til for, at kunstmaleren
Rud. Pedersen (1871-1961) gjorde efterligningerne af de gamle dragter så gode som muligt.
(Foto Esther Grølsted).
48