Dragtjournalen - årg. 6 Nr. 8 2012 (PDF - 2,9mb) - Dragter i Danmark

Fra melsæk til matrostøj
Om genbrug af tekstiler
Af museumsinspektør Inger Kirstine Bladt, Nordjyllands Historiske Museum
”Nød er en sælsom Kunstner, der kan give selv Affald høj Værdi” 1
I de første 13.000 år hvor der har boet mennesker i Danmark, har man ikke drømt om at man
kunne smide brugbare ting ud. Udslidte redskaber, ting, der var gået itu eller, som man af andre
grunde ikke brugte mere, blev som en naturlig ting repareret eller lavet om, så det alligevel
kunne bruges. Ingenting gik til spilde, selv småbitte stumper stof kunne sælges til kradsuldsindustrien
eller til papirfremstilling. Var en malmgryde definitivt ødelagt, blev den smeltet om til
noget nyt. Materialerne var kostbare og arbejdslønnen lille, derfor kunne det betale sig at reparere
tingene igen og igen i stedet for at smide dem ud.
I Danmark og i resten af den vestlige verden har vi siden 1960’erne vænnet os til at få flere
og ting. Vi når sjældent at slide noget op, og da slet ikke til at reparere det. Når tingene bliver
umoderne, slidte eller ikke passer længere, bliver de smidt ud. Færdigprodukter er så billige, at
vi ofte ikke synes, at det er umagen værd at reparere dem. Danskerne smider i dag rundt regnet
800 kg affald ud om året – pr. person. Affaldsbjergene er enorme og genbrugspladserne bugner
af brugbare ting. Aalborg Kommunes genbrugspladser besøges næsten af 1 million om året!
Denne overflod af ting, som vi har i den rige verden, gør at genbrug for den enkelte er et valg,
ikke en nødvendighed som for bare 50-60 år siden.
Det har således været et grundvilkår i hele
menneskehedens historie, at man brugte og
genbrugte sine materialer indtil, det ikke
kunne lade sig gøre længere. Det er først sent
i industritiden, hvor vi kan vælge ikke at genbruge,
at vi overhovedet har givet det et navn.
Gamle ting er ofte interessante, men ting,
der er genbrugte, er ekstra interessante, fordi
de fortæller flere historier på én gang. For
nogle år siden viste Aalborg Historiske Museum
en udstilling med titlen ”Genbrug i fortid
og nutid”. Her kunne man se en mængde ting
(indlån og fra museets samlinger), der alle har
det til fælles, at de har haft et eller flere liv før
de endte med at blive det man umiddelbart
kan se nu. Der er matrosdragten, der tidligere
har været en melsæk fra Havnemøllen, der er
kortspillet, der har været sider i det ny testamente,
og der er lampen, hvor lampeglassene
er fødder af ituslåede drikkeglas.
Det er tekstilerne fra udstillingen der danner
grundlag for denne artikel. De fleste af de udstillede
tekstiler fortæller også en historie om
den krop, de har været brugt på. Er tøjet lagt
ind eller ud, hvor man har svedt meget, ma-
melukkerne, der er lappet bagpå med utallige reparationer og strømperne, der er slidt på foden.
Lige så længe man har haft tøj på kroppen, lige så længe har man sandsynligvis genbrugt og
repareret det. At væve et stykke stof har krævet både tid og materialer, så der blev genbrugt til
sidste stump. Blandt de arkæologiske tekstilfund er der eksempler på reparationer. Et stykke
vævet stof fra yngre bronzealder fundet i Rebild Skovhuse er blevet både lappet og repareret. 2
1 Shakespeare: King Lear, 3. akt, 2. scene, skrevet i 1608.
35
F ig. 1.
Klude og twist brugt på maler Davids
værksted i Vårst. I 1980 modtog Aalborg
Historiske Museum over 700 genstande fra
et gammelt malerværksted. Blandt disse var
denne kludesamling, der havde nået enden af
genbrugskæden, og ikke kunne bruges til andet
end at tørre fingre i.