Dragtjournalen - årg. 6 Nr. 8 2012 (PDF - 2,9mb) - Dragter i Danmark

Dækkener og klædestoffer
Hovedproduktionen var i 1875 fortsat dækkener
i halve og hele ruller eller afpassede
i udgaver som: ”Ternet Dækkentøj, extra
Dækkentøj, drap Svededækkener, Kobbeldækken,
glat gråt Dækkentøj og Dækkener med
forskelligt farvede Striber 7 .” Dækkentøj er
groft vævet uldtøj, svagt valket, men stærkt
opkradset og ikke overskåret, dvs. med lang
tæt luv. Det blev mest anvendt til hestedækkener,
men kunne også bruges til gulvtæpper
og sengetæpper.
Af klædestoffer fremstilledes store mængder
af Kipper Klæde og Naps i melerede
farver som blå, grå, mørk og sort, men Naps
kunne også udføres som lysegråt, mosgråt og
mellemgråt. De mørke farver dominerede.
Naps er et engelsk ord for uldstof med luv.
Kipper Klæde er et tæt kipervævet, valket
uldstof, brugt til mands- og kvindetøj. I Den
Gl. By i Århus opbevares en stor prøvebog
fra Randbøldal med prøver af kartet Melange.
Det er kraftigt filtede stoffer i mørke farver,
almindeligvis brugt til fremstilling af hatte. 8
M.E. Grøn & Søn i København aftog ca.
halvdelen af produktionen, der afgik på hestevogn
til Vejle og videre derfra med tog eller
skib. De fik 12½ % rabat i den fakturerede
pris. De øvrige aftagere var købmænd, manufakturhandlere eller skræddere, og de fandtes
primært i Jylland. Fra den 11.8.-31.12.1875 sendtes f.eks. varer som Kipper Klæde, Naps og
Dækkener 40 gange til købstæder i Jylland, men kun syv gange til Fyn og fem gange til andre
firmaer i København end M.E. Grøn & Søn.
I øvrigt produceredes mange andre stoffer til beklædning på Randbøldal Klædefabrik. Mellem
1875-78 typer som vadmel, holmensklæde, kirsay, kaki, fries, ulster, der alle hører til de
grove og kraftige stoffer, brugt til hverdagstøj. Men også lettere stoffer brugt til dame- og herretøj,
som buckskin, cheviot, flannels, serges, kamgarn, panama, flonel, piqué og satin. Overvejende
uldstoffer, der valkes, presses og derefter skæres, så der fremkommer luv.
Ved siden af det større salg i alenmål, ruller og pakker, forekom styksalg og garnsalg, og der
var mange kvalitetsbetegnelser. Det var ikke nogen ensartet industriproduktion, hvor man specialiserede
sig inden for nogle bestemte stoftyper. I 1876 solgtes f.eks.:
”2 stk. Shawler á 12,74 kr.; Tweeds á 4,70 kr.; Satin K á kr. 4,00; 1 Stk. Tweed á 2,32 kr.; 1
Sæk eller Pk. Strømpegarn; Tricotagegarn 364,00 kr.; 194 pund hvidt Tretraadet Strømpegarn
388,00 kr.; 1 Stk. Race Uld Tweeds á 2,50 kr. 1 Stk. graat dobbelt Düffel; 1 Coupon graat
Kastor á 2,00 kr.; graameleret Doeskin Tweeds; Lysegraat Sengetæppetøj; 1 Stk. graameleret
Satin; 1 stk. 50 mellegraa Friege á 5,00 kr.; lavendel Pique á 4,25 kr.; Cheviot á 4,00 kr.”
Produktion og arbejdsgange
Samtidig betjente Randbøldal Klædefabrik egnens befolkning i en radius af ca. 25 km. Der var
forskellige indleveringssteder som kroer og købmandsbutikker, hvor ejeren beregnede sig provision
9 . Folk, der boede tæt ved Randbøldal, kom selv til fabrikken.
Meget tyder på, at befolkningen først og fremmest ønskede at blive aflastet for det strenge
hjemmearbejde med at karte, spinde og farve uld. Landsbyvævere udnyttede fabrikkens større
apparatur til efterbehandling af stoffer. F.eks. i februar 1886 er der følgende fordeling af arbejdsprocesser
fra 38 forskellige steder:
46 gange bearbejdes råuld
12 gange valkning
11 gange farvning
7 EA, Randbøldal Klædefabrik, Salgsbog 1875-78.
8 Den gl. By mus.nr. 232:1943. Museumsinspektør Birgitte Kjær, Den Gl. By, har i 1990’erne udskrevet alle stoffer på
kartotekskort efter salgs-, og vareprotokoller. Se også Ingeborg Cock-Clausen, 1987, s. 405.
9 EA, Randbøldal Klædefabrik, 1885-87 Arbejdsbog vedrørende indleverede Varer; 1887-99 Fremmede Varer.
23
F ig. 10.
Udsnit af side fra prøvebogen med kartet Melange.
(Den gamle By i Århus, mus.nr. 232;1943,
foto Bodil Brunsgård).