Dragtjournalen - årg. 6 Nr. 8 2012 (PDF - 2,9mb) - Dragter i Danmark

af søen og Vejle Å, hvor maskinerne fra København kom til at stå. Det viste sig, at den store
fabriksbygning fra 1875 stod på gyngende grund, idet grundvandstanden er meget høj, og der
springer kilder lige op af jorden. Når de store vævemaskiner var i gang, rystede hele huset, og
derfor måtte vævningen flyttes. Grøn & Søn købte i 1910 Lihme Mølle og indrettede den til
kluderiveri. Efter 1920 blev der revet bomuldsklude, og maskineriet blev drevet af en elektromotor,
idet vandkraften omsattes til elkraft.
Randbøldal Fabrik fordelte således produktionen i tre bygninger med 5-10 minutters gåafstand
mellem hver. Der blev fortsat fremstillet tæpper, buckskin, holmensklæde, kamgarn
m.fl. stoffer, og dertil kom de nye lettere stoffer. Tøjmoden skiftede, og nu satsede ledelsen på
ternede og stribede bomuldsstoffer, navnlig anvendelige til dametøj. Til den nye produktion
findes to kartotekskasser med mange modelkort, hvorpå der er sat en væveprøve og lavet en
bindingstegning med angivelse af antal skafter til opbinding af trenden, garnmaterialer og farver
til henholdsvis trend og skud. Vævemønstret er angivet med antal tråde og skift i farver, for
at ternene opnås, til henholdvis trend- og skudmønster. Trend er angivet i water (snoningsgraden)
og skuddet i mule (løst snoet skudgarn). Bomuldsgarnet er nummereret efter, hvor mange
yards, der går pr. løbende meter. Vævebredden ligger på 70-90 cm 12 .
Til hver model står, hvad den skal bruges til eller stoftype. F.eks. skjortelærred, dynebetrækslærred,
wienerlærred, foerstof, sportszephyr (lyst ternet stof), bomuldstøj med viscose, osford
(stribet i sarte farver), gåseøje (bomuldstøj med silkegarn), bomuld med frotté. Striber og tern
er i friske lyse farver. Nogle af modellerne fremstilles i farveserier. En serie på 62 kort viser
bomuldsstoffer i klare farver, hvor ternerne formes af diagonalstriber, der i nogle af modellerne
er vævet med effektgarner. Omkring 10 modeller er i silkegarner, andre i viscose. Modellerne
er tydeligvis inspireret af Bauhaus kunsthåndværkerskole, hvor avantgardistiske kunstnere
fremstillede funktionalistiske tekstiler fra midt i 1920’erne og 10 åre frem 13 . De var inspireret
af persiske og tyrkiske kelimtæpper i striber og tern.
På grund af indre krise i fabrikken kom bomuldsproduktionen først i gang 1925, og i 1930
var FDB den største aftager af stofferne. Men allerede i 1932 indstillede fabrikken al virksomhed.
Beliggenheden langt ude på landet, hvor vogne skulle op og ned ad stejle bakker, var ikke
ideel, og da togbanen i 1897 fra Vejle til Grindsted anlagdes, kom Randbøl station til at ligge
oven for bakkerne. Vandkraft som lokaliseringsfaktor mistede sin betydning ved udvikling af
større og større elektromotorer. Vandkraften bliver dog fortsat udnyttet i Randbøldal via tre
møller, der alle producerer el til ledningsnettet.
I 1940 solgte M.E. Grøn & Søn til Kresten Pedersen fra Søndermølle ved Viborg. Han gik
over til udelukkende at producere vigognegarner til brug for tekstilindustrien i Herning. Denne
produktion måtte lukke i 1973.
12 Se Ingeborg Cock-Clausen, 1987, s. 384.
13 das bauhaus webt. Die textilwerkstatt am Bauhaus. Ein Projekt der Bauhaus-Sammlungen in Weimar, Dessau, Berlin. GH
Verlag Berlin 1998.
26
F ig. 13.
Eksempel på modelkort,
hvor der findes
bindingstegninger og en
væveprøve. Oplysninger på
kortet: Vævebredde 70 cm,
vævet med 8 skafter, 2200
tråde water no 30, 24 m in
frottégarn. Der er angivet,
hvor mange tråde i hver
farve og farvens nr. (EA,
Randbøldal Klædefabrik,
Bomtøj F 130/1790).