29.07.2013 Views

Tabeller vedkommende Norges Bergværksdrift i Aarene 1894 og 1895

Tabeller vedkommende Norges Bergværksdrift i Aarene 1894 og 1895

Tabeller vedkommende Norges Bergværksdrift i Aarene 1894 og 1895

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

XII<br />

Parti <strong>og</strong> Ertspartiet paa „Fladbotnet“. Ved Befaringen den 26 Marts viste<br />

d<strong>og</strong> Ertsforekomsten sig her mindre lovende. Derimod fandtes Anbruddene i<br />

den lange Meinckes Ort — henimod Sydsiden — særdeles betydelige Enkelte<br />

Reservepartier er <strong>og</strong>saa angrebne. Der er <strong>og</strong>saa foretaget Forsøgsarbeide<br />

i Grubens sydOstre Væg, hidindtil d<strong>og</strong> uden n<strong>og</strong>et nævneværdigt Resultat.<br />

Grubedriften er betydelig forOget især i Driftsaarets sidste Halvdel ;<br />

derved er <strong>og</strong>saa Malmproduktionen steget i betydelig Grad, hvilket d<strong>og</strong> <strong>og</strong>saa<br />

for en Del maa tilskrives en længere Drift af Vaskeværket, som mod Slutningen<br />

af samtnes Driftsperiode maatte drives med Damp af Mangel paa<br />

Driftsvand. Denne Vaskeværkets Drift med Damp faldt d<strong>og</strong> temmelig kostbar,<br />

da Brændematerialet Stenkul --- her oppe paa Fjeldet bliver dyr.<br />

Driftsaarets Produktion var 4 961.78 Ton Malm med gj.sn. Gehalt<br />

5.225 9 Cu.<br />

Udgifterne ved Grubedriften Kr. 1 23 469.96.<br />

Altsaa kostede 1 Ton Malm gjennemsnitlig Kroner 24.88.<br />

I 1893 produceredes 2 756 Ton Mahn med gj.sn. Gehalt 6.45 9 Cu.<br />

Udgifterne ved Grubedriften andr<strong>og</strong> Kroner 58 601.00.<br />

Altsaa gjennemsnitlig pr. Ton Kr. 21.26.<br />

Arbeidsmandskabet var gj.sn. 93 Mand.<br />

b) Kongens Grube.<br />

Mbygningen har — ligesom i de nærmest foregaaende Aar -- væsentligst<br />

foregaaet i Grubens ydre Partier — over <strong>og</strong> n<strong>og</strong>et under Stollens<br />

Niveau — fra ,Storkojen" i Dagskorpen <strong>og</strong> indover i den Del, som tidligere<br />

kaldtes Arvedals Grube, fremdeles paa Nygangen n<strong>og</strong>et under Stollen samt<br />

paa den saakaldte Glückauf-Gang. Forsøgsarbeidet var nu som tidligere fordetmeste<br />

henvendt paa at afsøge Grubens inderste, dybeste Partier. Afbygningen<br />

af disse — som det synes — rigeste <strong>og</strong> mægtigste Ertspartier maa<br />

imidlertid --- som bekjendt henstaa, indtil der kan tilveiebringep Fordringsapparater,<br />

der kan udføre det fornødne Arbeide baade billigere <strong>og</strong> mere effektivt<br />

end for nærværende. Som bekjendt, sker den nuværende Fordring med<br />

Heste, der f. Ex. fra Ort No. 8 først maa trække Læsset (Jernbanev<strong>og</strong>n) op<br />

over en ca. 1 000 Meter lang Skraabane med betydelig Stigning, forinden<br />

V<strong>og</strong>nen kommer op til den horizontale Bane i Stollen, hvorfra det omtrent<br />

er ligesaa langt (1 000 Meter) ud til Dagen. Vaskeværket <strong>og</strong> Haandvaskningen<br />

har været i Virksomhed den sædvanlige Tid om Sommeren <strong>og</strong> udover Høsten.<br />

Produktionen har været større af Malm, men mindre af Kis end i 1893<br />

<strong>og</strong> andrager, som følger:<br />

Kobbermalm 5 233.1 Ton med Gehalt 3.939 96 Cu, Svovlkis 17 557.2 Ton,<br />

tilsammen 22 790.3 Ton, hvilke Produkter kostede tilsammen i Grubeudgifter<br />

Kr. 252 903.53 ; altsaa gjennemsnitlig pr. Tou Malm <strong>og</strong> Kis Kr. 1 1.09.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!