S C E NARIO - Instituttet for Fremtidsforskning

direktør for flyvevåbnets forskningsafdeling,
Harold Brown: “Why, that son of
a bitch was in junior high school while I
was out bombing Japan!” 2
Curtis LeMay var en gammeldags
krigshelt, en hardliner, der havde ansvaret
for at brandbombe Tokyo, og som
personligt havde ledet flere farlige missioner
ind over Tyskland. Det var denne
type mænd, Herman Kahn kæmpede en
indædt kamp imod i sine bestræbelser
på at gentænke det amerikanske forsvar.
Herman Kahn var grundlæggende utilfreds
med militærets strategiske planlægning
og kritiserede den etablerede
måde, forsvarets veteraner tænkte strategi
på. Herman Kahn indførte blandt
andet krigsspil og argumenterede for
at anvende scenarier, som man også benævnte
”syntetisk historie”, i den strategiske
beslutningsproces.
DR. STRANGELOVE
I 1950’erne var den dominerende opfattelse
hos Eisenhower-administrationen,
at hvis den sovjetiske hær var størst, måtte
USA forsvare sig ved hjælp af atomvåben,
hvis de blev angrebet. I 1960,
mens afstanden voksede sig større og
større mellem USA og Sovjet, publicerede
Kahn bogen ”On Thermonuclear
War”. Titlen på værket parafraserede
F REMTI D S F ORSK NING
militærstrategen Carl von Clausewitz’
bog On War. Kahn demonstrerede her,
hvordan tidens militære planlægning
byggede mere på ønsketænkning, end
på fornuftige forventninger, og han viste
ved hjælp af scenarier, hvordan en
atomkrig kunne starte som følge af fejlberegninger,
uforudsete hændelser og
rigide kommandostrukturer, der kunne
eskalere konflikten unødigt.
Hans rapport medførte en reevaluering
af strategien for det amerikanske
atomforsvar, særligt efter at Cuba-krisen
med al tydelighed viste, at Kahn havde
haft ret i sin bekymring.
Kahns argument var, at hvis man
ikke var villig til at tænke strategisk
over mulighederne for sejr i forbindelse
med en atomkrig, så burde der slet ikke
være villighed til at trykke på knappen.
Kernen i denne tanke var, at hvis USA
blev ramt af et velkoordineret og altudslettende
atomangreb, skulle landet
stadig være i stand til at slå tilbage. Det
ville være landets bedste sikkerhed. Det
er denne tanke, som Stanley Kubrick
gør tykt grin med i filmen Dr. Strangelove,
der meget sigende har undertitlen
”How I Learned to Stop Worrying and
Love the Bomb” 3 .
Kahns arbejde fik afgørende indflydelse
og skabte en erkendelse af, at der
var og måtte være alternativer til tilintetgørelse
eller kapitulation. Hans meget
pragmatiske måde at betragte tingene
på fik ros af for eksempel filosoffen og
multibegavelsen Bernard Russell, men
langt størsteparten af offentligheden
misforstod ham. Kahn beskrives som et
supergeni med et særlig talent for politik,
men det var netop hans åbenmundethed
og manglende forståelse for folks
ringe evne til rationel bedømmelse, der
gav ham et ry som kyniker, og som i sidste
ende ledte til, at han måtte forlade
RAND 4 .
Efter Kahn forlod RAND, startede
han The Hudson Institute, hvor han udgav
bogen ”The Year 2000”, der udkom
i 1967. Bogen betragtes som et pionerværk
og kom til at påvirke international
politik. Rom Klubben, hvor Instituttet for
Fremtidsforsknings grundlægger, professor
Thorkil Kristensen, deltog, var
således direkte inspireret af Kahn – om
end det dystopiske syn på fremtiden
ikke deltes af Kristensen eller deles af
Instituttet for Fremtidsforskning i dag.
Martin Kruse er cand.mag. med speciale
i fremtidsforskning. Han er ansat på
Instituttet for Fremtidsforskning og
arbejder med scenarier, trends, kreativitet
og innovation.
BAGGRU N D
D EN MODERNE FREMTI DSFORSKNI NG er et interdisciplinært felt,
der historisk befinder sig i et krydsfelt mellem den sociohistoriske makroudvikling
og den ”action science”, der kendetegner strategiske, politiske områder.
Den makrohistoriske tilgang til fremtiden finder sit arnested hos Voltaire og
sociologiens fader Auguste Comte. Voltaire anså det således for historiefilosofiens
opgave ved hjælp af den sunde fornuft at afdække de grundtendenser,
der kendetegner historiens gang, mens dens politiske strategiske del af fremtidsforskningen
går tilbage til de preussiske militærstrateger von Clausewitz
og von Moltke, der menes at være de første til at anvende og beskrive scenarier,
som vi kender dem i dag.
S C E N A R I O 26 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 27 0 1 : 2 0 1 0