Hent "tættere på VGT" - Vestjysk Gymnasium Tarm

Et VUC-hold har samfundsfag. Forskellighed og livserfaringer giver ofte gode diskussioner og et godt
miljø på VUC-holdene.
højskolerne havde været for landbosamfundet
100 år tidligere.
Nu også HF-enkeltfag
Væksten fortsatte i 70’erne, især af to
grunde: Arbejdsløsheden steg efter oliekrisen,
og HF-enkeltfag kom til.
Det var oplagt at bygge et gymnasialt
niveau oven på forberedelseskurserne.
Lige så oplagt var det at bruge HFuddannelsen,
som var indført i ’67. Den
var beregnet for både unge og voksne
og byggede på fleksibilitet og sammenstykning,
modenhed og selvstændighed,
og den havde tillige nye eksamens- og
arbejdsformer.
Så fra 1970 tilbød de første forberedelseskurser
HF-fag, under gymnasiedirektoratets
pædagogiske tilsyn og med en lokal
gymnasierektor som tilforordnet rektor –
kursernes forstandere havde normalt ikke
gymnasiekompetence.
Større lighed – også for kvinder
Voksenundervisningen fik politisk opmærksomhed
som en vigtig del af det
offentlige uddannelsessystem. Nu var der
også vægt på at øge ligheden og udjævne
uddannelseskløften i samfundet:
Da undervisningspligten blev udvidet til
ni år og gymnasiefrekvensen steg, opstod
der et større gab mellem uddannelsesniveauet
for unge og voksne.
Især kvinderne strømmede nu til
voksenundervisning i stort tal, båret frem
af årtiets bølge af kvindefrigørelse og
ligestilling kombineret med deres massive
indtog på arbejdsmarkedet.
Ved udgangen af årtiet var kønsfordelingen
70-30 i kvindernes favør – og der
har den faktisk holdt sig siden.
Færre, men større kurser
Fra midten af 70’erne blev det amternes
opgave at godkende forberedelseskurserne
og planlægge fagtilbuddet – til
aftenskolernes misfornøjelse. På landsplan
samledes aktiviteten i ca. halvt så mange,
men større kurser.
I Ringkjøbing Amt blev der etableret syv
forberedelseskurser. To af dem lå i den
nuværende Ringkøbing-Skjern Kommune:
Ringkøbing-Holmsland Forberedelseskursus
med først Erik Lorenzen og senere Chr.
Stenderup Jensen som leder og ”VoksenundervisningscentretEgvad-Skjern-Videbæk-Åskov”.
Sidstnævnte blev stiftet i foråret 74 som
selvejende institution med ungdomsskoleinspektør
Poul Wejse, Tarm, som leder
og VGT’s rektor, Børge Korsgaard, som
tilforordnet rektor for HF-delen. Hver af
de fire kommuner indskød 2.500 kr. som
startkapital!
Kurserne blev drevet som kommunale
Artiklens forfatter, Frede Haukrogh, er
VUC-mand. Det lægger han slet ikke skjul
på.
Frede Haukrogh er uddannet cand.mag. i
engelsk og historie.
I 1981 blev han ansat på VUC i Skjern. Først
som underviser, siden som studievejleder,
viceforstander og konstitueret forstander.
Da HF-delen af VUC flyttede ind på VGT,
flyttede Frede Haukrogh med som pædagogisk
leder for HF og VUC.
Frede Haukrogh valgte i 2011 at gå på
efterløn.
forberedelseskurser under aftenskolen og
i samarbejde med ungdomsskolerne, så
man kunne samkøre visse hold.
I repræsentantskabet var der en række
lokale, såkaldte etableranter som aftenskoler,
husholdningsforeninger, oplysningsforbund,
borgerforeninger, Røde
Kors, jagt- og landboforeninger mfl.
13