E-mails fra ”det offentlige” til borgerne - Omatskrive.dk

More documents

Recommendations

Info

Per Salling: E-mails fra ”det offentlige” til borgerne nr. 224 af 15/10/1969 om sproget i love og andre retsforskrifter. Den vender jeg tilbage til i slutningen. Her i begyndelsen vil jeg kun sige, at intet af det følgende er i modstrid med alle disse retningslinjer. Fra afsender til modtager: Tone og stil Det er teknisk umuligt at adskille forsiden og bagsiden på et ark papir. Selv hvis det skulle lykkes dig at flække et ark, kommer der jo bare en ny bagside frem. På samme måde er det teknisk umuligt at adskille det, du siger og skriver, fra den måde, du siger og skriver det på. Det kan ganske simpelt ikke lade sig gøre at sige eller skrive noget uden at sige eller skrive det på en eller anden måde. Som Sprogpolitik for Danmarks Domstole formulerer det: Det er de færreste, der umiddelbart har forudsætninger for at forstå det særlige fagsprog, som bruges blandt professionelle (…). Det er også de færreste, der er vant til at læse lange, komplicerede sætninger eller kompakte og tætskrevne tekster. Breve og andre tekster bør derfor altid være skrevet i et enkelt, klart og forståeligt sprog – så enhver, teksten henvender sig til, let kan læse og forstå den. At optræde som myndighedsperson uden at tale ned til andre handler om sansen for at ramme den rigtige tone – skrive på den rigtige måde – til den konkrete person eller modtagergruppe. Det handler det følgende om. Og medarbejdere i forsikringsselskaber, banker, a-kasser m.v. må gerne læse med! 1. Retorik til hverdagsbrug Retorik er læren om overbevisende kommunikation. • Vi vil gerne have, at de andre forstår hvad vi siger. • Vi vil gerne overbevise dem om, at det vi siger, er rigtigt. • Vi vil gerne påvirke dem, så det, vi siger og skriver, gør en forskel. Når det drejer sig om det offentliges kommunikation til borgerne, dukker der et fjerde punkt op: • Vi (du) har magt over din modtager. Den magt skal forvaltes, så de 3 første punkter får deres ret. Forståelse Forudsætningen for at blive forstået er selvfølgelig at udtrykke sig forståeligt. Det gør man bedst ved at tale modtagerens sprog inden for de grænser, ens arbejdsfunktion nu engang tillader. Men når formålet nu er at blive forstået, så indgår det jo også at skabe forståelse for de love og regler, man administrerer. Og det gør du ikke ved at gentage dem ordret, for gentagelser skaber ingen effekt! Derfor er du nødt til til en vis grad at frigøre dig fra det rene lovsprog. © Per Salling, Omatskrive.dk, 2010 2/11
Per Salling: E-mails fra ”det offentlige” til borgerne Overbevisning og påvirkning I første omgang er det naturligvis dit job som myndighedsperson at administrere de gældende love og regler, herunder måske også at kontrollere om lovgivningen er overholdt. Du kan også blive nødt til at påtale og forfølge overtrædelser. En naturlig position er, at ”sådan siger loven. Den skal du overholde, og gør du ikke det, så falder hammeren. Længere er den diskussion ikke.” Men du kommer tit ud for, at en borger prøver at argumentere for sin ”ret” eller for, hvad der er ”rimeligt” - fx i en diskussion om afstanden fra en nybygget udestue hen til skellet til naboens grund eller rimeligheden i at få tildelt en eller anden ydelse. Og her har du to muligheder: Du kan køre hen over ham med begrundelsen ovenfor: Du kender og repræsenterer loven, og derfor har du ret. Eller du kan tage diskussionen op: Vise ham, hvor han tager fejl, og få ham til at indse, at den er god nok - den er dårlig. Og i øvrigt er loven der for at beskytte os alle – også ham selv, den dag det måske er hans nabo, der gør et eller andet tosset. Magtens psykologi Der er altid et magtforhold blandet ind i en kommunikation. Det er nemlig altid vigtigere for den ene part end for den anden, at kommunikationen lykkes. Og når en offentlig myndighed er part, er det som regel dér, magten ligger. Et eksempel: Uanset om du skriver til Skat eller en medarbejder i Skat skriver til dig, er det vigtigst for dig, at kommunikationen lykkes. Det kunne friste medarbejderen i Skat til at være mindre omhyggelig med sin del af kommunikationen, end du er med din. Han eller hun har jo magten og kan gå glad hjem til fyraften. Der ligger en hel del psykologi i dette: At få folk til at føle sig taget alvorligt i stedet for at føle sig talt ned til, hvis de på en eller anden måde skal vises til rette i forhold til love og bestemmelser. Langtidsvirkningen skal nemlig helst være, at de indser rimeligheden i at holde sig på dydens smalle vej i stedet for at blive oprørske og stædige. Filosoffen K. E. Løgstrup har beskæftiget sig indgående med kommunikation og i det hele taget forholdet mellem mennesker. Han udtrykker det sådan: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Og han fortsætter med, at det kan være det helt store – liv og død – eller det kan være det helt små – det gode humør eller det lille smil. Men lidt er der altid. Sådan er det jo, og det ved vi også godt med os selv. Så du har altså magten til at gøre det til en god (så vidt omstændighederne i øvrigt tillader det) eller en dårlig dag for den, du skriver eller taler til, simpelthen i kraft af din tone. 2. Det vi skriver - og måden vi skriver det på Den klassiske retorik siger, at al menneskelig kommunikation er bygget op af 3 ingredienser, som altid er til stede i varierende omfang: Logos, etos og patos. Du kender ordene fra vores moderne sprog: Logik, etik og ”patetisk” i den oprindelige betydning: det følelsesladede. © Per Salling, Omatskrive.dk, 2010 3/11
Page 1: E-mails fra ”det offentlige” ti
Page 5 and 6: Per Salling: E-mails fra ”det off
Page 11: Per Salling: E-mails fra ”det off

E-mails fra ”det offentlige” til borgerne - Omatskrive.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?