KVIK 03_2009.indd - Mikkel Sander

hulen da, for den lede, hvor gør de ondt. Og
de skal passes så der ikke går betændelse i
møget! Så er der ømheden i ryggen, som ikke
gerne skulle udvikle sig til en diskosprolaps,
så det bliver der også taget lidt hensyn her
– ikke så meget som der skulle, og med det
resultat, at rigtig mange roere lider af en
eller fl ere prolapser i truende udbrud, og
derfor må stoppe ikke bare ro-karrieren, men
også en hel del andre fysiske aktiviteter for
ikke at invalidere sig selv fuldstændigt i det
smertehelvede, en fuldt udviklet diskosprolaps
giver.
I denne kategori ”Rigtig Slemme Ting
Som Kan Ramme En Roer” hører også:
Ribbensbruddene. Ribbensbrud har, siden
man skiftede fra maconårer til bigblades i
kaproningen, eskaleret i takt med stadig større
krav og forventninger til præstationerne. OLbronzevinder
i let herre 2x fra 2008, Rasmus
Quist, har på grund af tiltagende symptomer
på ribbensbrud i år måttet meddele sine
holdkammerater, at hans plads på Guldfi reren
er ledig. Og KVIKs egen Cecilie har måttet
gøre det samme efter hjemkomsten fra 2.
træningslejr i Portugal. Kroppens konstruktion
kunne simpelthen ikke holde til strabadserne,
og Cecilie tog en meget tung beslutning
og stoppede sin karriere som kaproer på
landsholdet - med øjeblikkelig virkning.
En æra er pludselig forbi og effekten af
beslutningen lader vente på sig, så lige nu
er Cecilie OK, siger hun, og smiler, når
vi bekymret spørger om, hvordan hun har
det. Hvordan det bliver for Cecilie at sidde
tilbage, når kammeraterne i slutningen af
juli og hele august måned drager af sted på
træningslejr i Völkermart og videre til VM,
er derimod meget uvist, og vi, som er udenfor
skudvidde, kan ikke vide hvordan og hvornår
”det” rammer.
Årgang 64 - Juni 2009 - nr. 3
Side 17
For nogle udenforstående kan det lyde som
om, at det at måtte stoppe sin sportskarriere
ufrivilligt vel ikke er det ”værste man kan
komme ud for”. - Så tag nu lige og slap lidt
af…. Der er da meget værre ting i verden,
som kan forstyrre ens tilværelse. Finanskrisen
f. eks.
Man skal være et meget hard-core- #%*?&*#s,
hvis man ikke kan sætte sig ind i, hvor
forfærdeligt det må være at blive standset
midt i en udvikling, som skulle føre til det mål
mod hvilket hele karrieren har været rettet.
Dette indlæg truer nu med at løbe af sporet
i proportionsforvrængning, for det er
nærliggende at tænke: Hvad så med alle
dem, som brat bliver standset i deres eget
livs udvikling, når de rammes af en alvorlig
sygdom eller ulykke?
Afslutningsvis vil jeg nøjes med at ræsonnere:
Det er ikke for os at dømme eller gradbøje,
hvor hårdt og hvor meget der skal til for at
gøre sig fortjent til vores kostbare empati.
Forståelsen for, hvad det betyder for det
enkelte menneske at føle sig forstået, hørt
og respekteret af sine medmennesker i en
krisesituation er nok til, at dette menneske
kan komme ud på den anden side og se sin
krise som den mekanisme, der skulle til for
netop at komme videre i livet. Finde en ny
sport, en ny melodi, et nyt liv, sætte sig nye
mål og håb og overleve, hvad der en periode
syntes at være enden på ALT.
Ja, Cecilie, det er sådan det er. Noget må holde
op, for at noget andet kan begynde, og vi vil
være der og glæde os sammen med dig i dine
sejre fremover.
Kærlig hilsen,
Antonie