Nummer 11 - Techmedia

Powershades
- to fluer med ét smæk
Mennesker, der arbejder i
bygninger med store solbeskinnede
glasfacader er
i særlig grad udsatte for
dårligt indeklima. Bygningerne
overophedes i foråret
og om sommeren på
grund af solen.
Forestil dig en solafskærmning,
der sørger for,
at lyset ikke generer dem,
der opholder sig i bygningen,
og samtidig producerer
strøm, som fx kan bruges
i bygningens køleanlæg.
Powershades - udviklet
i iværksættervirksomheden
PhotoSolar -
slår to fluer med ét smæk -
det er nemlig en solafskærmende
solcelle.
„Udgangspunktet for Powershades
er en nyudviklet,
gennemsigtig solcelle
- en solcelle med en forholdsvis
høj effektivitet,“
fortæller ingeniør Eik Bezzel,
der er manden bag
Powershades.
Solafskærmningen fylder
ikke mere end et lag glas
og kan dermed blive en
integreret el af fx et vindue.
En almindelig solcelle
kan fx bestå af en metalplade
eller -film, der får
tilført en speciel overfladebelægning,
som bevirker,
at den producerer
strøm i det øjeblik, den
rammes af solens stråler.
En sådan solcelle er forholdsvis
effektiv til at producere
strøm.
Metalpladen eller filmen
kan så perforeres - og dermed
blive gennemsigtig.
Det giver en bedre æstetisk
virkning i byggeriet.
Men i takt med at der laves
huller i overfladen, falder
solcellens effektivitet
drastisk. Så hidtidige
gennemsigtige solceller
producerer ikke nær så
meget strøm. Powershades
er fremstillet som en
gennemsigtig solcelle.
„Men tricket med vores
produkt er, at metalfilmen
er tredimensionel, så de
huller, der fremkommer, i
stedet er ultrasmå rør,“
forklarer Eik Bezzel.
„ Når vi arbejder i tre dimensioner,
kan vi lave
mange flere huller - og
98
dermed gøre metallet meget
gennemsigtigt - uden
at den samlede overflade,
der producerer strøm, bliver
mindre - så vi kan bibeholde
den høje effektivitet i
strømproduktionen. Så det
er i virkeligheden en ganske
lille ændring, men med
en meget stor effekt.“
„Samtidig er den tredimensionelle
udformning udgangspunkt
for en anden
funktionalitet i systemet.
Selv om der ikke er tale om
et mekanisk system, så er
det en såkaldt vinkelselektiv
afskærmning. Det vil
sige, at solafskærmningen
så at sige følger solens
” Glasset med solcellen ligner en
tonet rude og er dermed en diskret
solafskærmning, som ikke behøver
at ændre bygningens arkitektur.”
Foto: Troels Blum
gang: Når solen står lavt på
himlen skærmer den ikke
ret meget. Ved middagstid,
når solen står højt på himlen,
skærmer den meget -
nøjagtigt som der er behov
for.“
Eik Bezzel fortsætter:
„Samtidig med, at Powershades
skærmer for solen,
producerer den som sagt
også strøm, da den er en
solcelle. Og hele systemet
kan fremstilles til en pris,
der er konkurrencedygtigt
med konventionelle, eksternt
monterede solafskærmninger.
Dermed kan
man faktisk opnå, at den
strøm, som cellen leverer,
er gratis.“
Powershades er designet til
bygninger med store glasfacader,
som de ses på
mange moderne byggerier,
fx ved byernes havnefronter.
Solcellerne bygges ind i
en dobbelt glasplade. Glasset
skal så monteres som fx
den ene rude i en koblet
vinduesramme. Glasset
med solafskærmningen ligner
mest en tonet rude og
er derfor en meget diskret
solafskærmning, som ikke
skæmmer en bygnings arkitektur.
Systemet kan afløse udvendige
mekaniske solafskærmningssystemer,
og
der er i modsætning til disse
mindre eller slet intet
vedligehold. Vinduet skal
blot pudses, men det skulle
det jo under alle omstændigheder.
Kilde: Teknologisk Institut, september
2005
Balancen mellem
arbejde og familie
undersøges
I oktober modtager 18.000
danskere et spørgeskema
fra Arbejdsmiljøinstituttet
(AMI). Svarene vil blandt
andet gøre det muligt at
måle, om ændrede grænser
mellem arbejds- og familieliv
har ført til, at folk oplever
en større konflikt i deres
tilværelse.
Arbejdsmiljø påvirker danskernes
liv og helbred. Men
hvordan og hvor meget?
Det skal den nationale
spørgeskemaundersøgelse
”Helbred, levevilkår og arbejdsmiljø”
hjælpe med at
give svar på.
Svarene udgør Danmarks
største kilde til viden om
danskernes arbejdsliv -
både fysisk og psykisk.
Denne viden er det vigtigste
redskab for arbejdsmiljøsystemet
og politikere til
at prioritere, hvor der skal
laves en indsats på arbejdsmiljøområdet.
Samt
hvor ny forskning i arbejdsmiljø
er påkrævet.
Spørgeskemaundersøgelsen
kaldes også for den Nationale
Arbejdsmiljøkohorte
(NAK), og med den placerer
Danmark sig i verdenseliten,
når det gælder overvågning
af arbejdsmiljø,
fortæller Hermann Burr, seniorforsker
i arbejdsmiljø-
Redigeret af Jégwan Kaaber
overvågning på Arbejdsmiljøinstituttet.
”Flere lande planlægger
derfor at efterligne vores
måde at følge arbejdsmiljøet
på. Det er blandt andet
fra NAK, at vi ved, at
der er en sammenhæng
mellem arbejdsmiljøet og
udviklingen af hjertekarsygdomme.
Der er også i
NAK afdækket en sammenhæng
mellem det
psykiske arbejdsmiljø og
ønsket om at gå på efterløn:
Jo mere indflydelse
og jo bedre udviklingsmuligheder
en medarbejder
oplever at have på sit job,
jo mindre lyst har vedkommende
til at gå på efterløn,”
forklarer Hermann
Burr.
I år er spørgeskemaet udvidet
med flere spørgsmål
om det fysiske og kemiske
arbejdsmiljø. På den måde
får vi en mere dækkende
beskrivelse af arbejdsmiljøet.
Undersøgelsen følger op
på nogle spørgsmål om
sammenhængen mellem
arbejdsliv og familieliv fra
2000. Vi vil få at vide, om
ændrede grænser mellem
arbejds- og familieliv har
ført til, at folk oplever en
større konflikt i deres tilværelse.
Spørgeskemaet følger
også op på en række
spørgsmål om det psykiske
arbejdsmiljø, som var
nye i 2000. Det vil sige, at
på baggrund af de svar,
som Arbejdsmiljøinstituttet
modtager i år, vil man
kunne sige noget om udviklingen
i danskernes oplevelse
af det psykosociale
arbejdsmiljø efter årtusindskiftet.
Kilde: AMI, oktober 2005
HVAC 11 • 2005